TfK 2010.183/1 HK
 
  H.K. 18. november 2009 i sag 219/2008 (1. afd.)

Rigsadvokaten mod T1 (adv. Lars Kjeldsen, Kbh.) og T2 (adv. Jakob Juul, Kbh.).

I påkendelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Henrik Waaben.
Anmodningen, som er forelagt Højesteret

T1 og T2 har anmodet om, at der tilkendes dem sagsomkostninger i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, til delvis dækning af udgifterne til deres valgte forsvarere i anledning af den straffesag, som blev afsluttet ved Højesterets frifindende dom af 14. maj 2009. 2)

Sagsfremstilling

Ved Højesterets dom af 14. maj 2009 blev T1 og T2 frifundet for en tiltale for overtrædelse af lov om værdipapirhandel ved at have videregivet forskellige oplysninger om en forestående fusion mellem RealDanmark og Danske Bank. Ved Højesterets dom blev det bestemt, at statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter. T1 og T2 var ved Københavns Byrets dom af 23. november 2006 fundet skyldige i tiltalen og hver idømt en bøde på 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage. Østre Landsret havde stadfæstet dommen den 15. januar 2008. Under byrettens behandling af sagen blev der ved kendelse afsagt af Østre Landsret den 11. oktober 2001 truffet bestemmelse om, at spørgsmål vedrørende fortolkning af Rådets direktiv af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifter vedrørende insiderhandel skulle forelægges EF-domstolen med henblik på præjudiciel afgørelse.

I et brev af 18. juni 2009 fra T1's forsvarer, advokat Lars Kjeldsen, til Højesteret, hedder det bl.a.:

»Til støtte for min klients andragende skal jeg anføre 3 forhold:

1. T1 fik for Højesteret fuldstændig medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

2. Sagen var - indtil Højesteret endelig afgjorde spørgsmålet - af en meget principiel karakter, hvilket dels understreges af at der i sagen blev meddelt tredjeinstansbevilling, dels understreges af den af LO, FTF og AC til Procesbevillingsnævnet den 11. februar 2008 afgivne fælles udtalelse, samt af det under 3 nævnte forhold.

3. Sagen har været forelagt for EF Domstolen, hvor den blev behandlet ved EF Domstolens store afdeling.

Vores firma har bistået T1 siden sagens start den 24. oktober 2000, hvor T1 blev sigtet for overtrædelse af værdipapirhandelslovens bestemmelser om videregivelse af intern viden.

Arbejdet i sagen har været overordentlig omfattende, dels som følge af at sagen har været behandlet ved 3 instanser og forelagt for EF Domstolen.

Det samlede tidsforbrug i sagen skønnes at ligge i niveau 4-500 timer, henset til den meget principielle karakter sagen havde for fagbevægelsen har vores klient instrueret os om, at vor bistand i denne sag skulle omfatte rådgivning vedrørende alle retlige aspekter der kunne inddrages i sagen, samt tillige bistå i forbindelse med den pressemæssige håndtering af sagen samt undersøgelse af udenlandske retskilder, der kunne være af relevans for afgørelsen af spørgsmålet i særdeleshed for EF Domstolen. Jeg vedlægger til Deres brug en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne for de enkelte instanser.

Min klient er opmærksom på, at det arbejde der er udført under sagen, går videre end det man sædvanligvis kan forvente, at en beskikket advokat udfører i straffesager, hvorfor min klient alene begærer sig tillagt delvise omkostninger efter Højesterets skøn.«

T2's forsvarer, advokat Jakob Juul, har i et brev af 25. juni 2009 til Højesteret tiltrådt advokat Lars Kjeldsens brev og oplyst, at hans arbejde i hovedtræk har været af samme art og omfang som advokat Lars Kjeldsens.

Advokaterne har begge indsendt en redegørelse over omfanget af arbejdet med sagen.

Advokat Lars Kjeldsen har opgjort sine udlæg i forbindelse med rejsen til EF-domstolen til i alt 8.053,26 kr., dækkende transportomkostninger, hotel og fortæring. Han har opgjort udgifterne til kopiering og indbinding af materialesamlinger og ekstrakter for alle tre retter til i alt 27.069 kr. ekskl. moms.

Advokat Jakob Juul har opgjort de tilsvarende udgifter til henholdsvis 7.010,84 kr. og 11.470,66 kr.

Højesterets begrundelse og resultat

Fem dommere - Torben Melchior, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Henrik Waaben - udtaler:

Ønsker en tiltalt, at en bestemt advokat, som er mødeberettiget for den pågældende ret, og som er villig til at lade sig beskikke, bliver beskikket som hans forsvarer, vil dette ønske i almindelighed blive imødekommet i medfør af retsplejelovens § 735, stk. 1, eller - hvis advokaten ikke er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer - i medfør af lovens § 733, stk. 1, 3. pkt.

På denne baggrund bør anvendelsesområdet for bestemmelsen i retsplejelovens § 1007, stk. 2, om adgang til undtagelsesvis at tilkende en valgt forsvarer vederlag hos det offentlige efter vores opfattelse være snævert, således at tilkendelse af vederlag hos det offentlige som udgangspunkt ikke kommer på tale i tilfælde, hvor tiltalte i samråd med sin forsvarer bevidst har undladt at fremsætte anmodning om beskikkelse af denne.

Det må lægges til grund, at T1 og T2 i samråd med deres forsvarere har valgt ikke at anmode om, at forsvarerne blev beskikket under sagen, for derved at undgå, at advokatsalærerne skulle fastsættes efter de regler, der gælder for beskikkede advokater, og herunder blev underlagt bestemmelsen i retsplejelovens § 741, jf. § 334, stk. 5, hvorefter den beskikkede advokat ikke må modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, der er fastsat af retten.

Herefter, og da der efter vores opfattelse heller ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at de valgte forsvarere tilkendes vederlag fra det offentlige i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, stemmer vi for ikke at tage anmodningen herom til følge.

Dommerne Asbjørn Jensen og Børge Dahl udtaler:

Vederlag til en valgt forsvarer er i almindelighed det offentlige uvedkommende. Hvis det imidlertid - undtagelsesvis - efter en sags særlige omstændigheder må anses for rimeligt, at forsvaret er varetaget af en valgt forsvarer, også selv om denne kunne være beskikket, kan statskassen pålægges at betale et beløb til den valgte forsvarer, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 1. pkt.

Den foreliggende sag har angået spørgsmål af en sådan betydning for det danske arbejdsmarked, herunder den måde, hvorpå de faglige organisationer i fremtiden kan bistå deres medlemmer i forbindelse med større afskedigelser som følge af virksomhedsomlægninger, at fagbevægelsens opdrag til forsvarerne med rimelighed har været således defineret, at advokaterne måtte påregne at skulle bruge så megen tid på opdraget, at de ville løbe en væsentlig risiko for ikke at få det udførte arbejde passende honoreret efter medgået tid, hvis de skulle udføre arbejdet som beskikkede forsvarere.

Under disse omstændigheder finder vi, at statskassen efter § 1007, stk. 2, 1. pkt., bør tilpligtes at betale et beløb til dækning af de valgte forsvareres vederlag. Efter sagens karakter og udfald samt arbejdets omfang finder vi, at der passende kan tilkendes hver af de valgte forsvarere, advokat Jakob Juul og advokat Lars Kjeldsen, et beløb på 400.000 kr. med tillæg af moms.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

T1 og T2's anmodning om, at de valgte forsvarere tilkendes vederlag af det offentlige i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, tages ikke til følge.