Lov nr. 342 af 16. maj 2001

 

 


Uddrag af lovforslag nr. 20
fremsat den 4. oktober 2000 af justitsministeren

til

Lov om Den Internationale Straffedomstol

 

 

I kapitel 10 om forsvarerbistand under afhøringer i bemærkningerne fremgår følgende:
 

  "...10. Forsvarerbistand under afhøringer

10.1. Gældende ret


Efter retsplejelovens § 731, stk. 1, litra g, skal der som udgangspunkt beskikkes en offentlig forsvarer i tilfælde, hvor vidners eller syns- eller skønsmænds beedigede forklaring begæres til brug under en i udlandet indledt straffesag.

Herudover kan der i medfør af § 732, stk. 1, beskikkes en forsvarer for sigtede, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Den sigtede skal vejledes om adgangen til at anmode om at få en forsvarer beskikket, jf. retsplejelovens § 732, stk. 2, om sigtelsen og om retten til ikke at udtale sig, jf. § 752, stk. 1.

Udgifter til en beskikket forsvarer udredes ligesom øvrige sagsomkostninger i første omgang af det offentlige, jf. retsplejelovens § 741, med forbehold for at få dem erstattet af den sigtede, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 1.

Som udgangspunkt kræves de udgifter, der er medgået til sagen, herunder salær til den beskikkede forsvarer, erstattet hos den pågældende, såfremt vedkommende findes skyldig, jf. nærmere retsplejelovens §§ 1008-1011. Efter retsplejelovens § 1012 træffer retten afgørelse om omkostningsspørgsmålet, samtidig med at der afsiges dom i sagen. Når sagen afsluttes uden dom, træffes afgørelsen ved kendelse.

Inddrivelse af pålagte sagsomkostninger sker dog med respekt af det såkaldte trangsbeneficium, hvorefter der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold og til opretholdelse af et beskedent hjem, jf. herved retsplejelovens § 509 (udlæg) og kildeskattelovens § 73, stk. 3, 4. pkt. (lønindeholdelse).

10.2. Regeringens overvejelser


Hvis der er grund til at formode, at en person har begået en forbrydelse under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion, og den pågældende efter anmodning fra domstolen skal afhøres af nationale myndigheder, skal den pågældende i overensstemmelse med statuttens artikel 55, stk. 2, have ret til at få beskikket en advokat, hvor det er »påkrævet af hensyn til retfærdighed«, og såfremt vedkommende ikke selv har antaget en advokat. Denne advokatbeskikkelse skal være vederlagsfri, hvis den pågældende ikke har tilstrækkelige midler til selv at betale. Endvidere har den pågældende i henhold til artikel 55, stk. 2, ret til at blive underrettet om mistanken, til ikke at udtale sig og til at have en forsvarer til stede under afhøringen. Den pågældende skal underrettes herom inden afhøringen.

Efter retsplejelovens § 731 er forsvarerbeskikkelse for den sigtede ikke obligatorisk i forbindelse med udenretlige afhøringer til brug for udenlandske (og internationale) retssager. Dog kan der i medfør af § 732 beskikkes en forsvarer for sigtede, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Anmodning om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes af både den sigtede og politiet.

Statuttens krav om, at der skal ske forsvarerbeskikkelse, hvor det er påkrævet af hensyn til retfærdighed, må antages at indebære en højere tærskel for forsvarerbeskikkelse end den, der gælder efter retsplejelovens § 732. Det må således antages, at retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt vil anse det for ønskeligt at beskikke en forsvarer i alle de tilfælde, hvor hensynet til retfærdighed efter statutten kræver, at der beskikkes en forsvarer.

Der er derfor ikke behov for særskilte regler om ret til forsvarerbeskikkelse i sager vedrørende afhøringer i Danmark til brug for Den Internationale Straffedomstol.

Som det fremgår af pkt. 10.1., kendes statuttens ordning med vederlagsfri advokatbeskikkelse, hvor den pågældende ikke har tilstrækkelige midler til selv at betale, imidlertid ikke i dansk retspleje, hvor det beror på trangsbeneficiet, om pålagte sagsomkostninger inddrives.

For at skabe en klar og let administrerbar omkostningsregel, der ikke forudsætter en vurdering af den pågældendes betalingsevne i forbindelse med afgørelse af, om der skal pålægges sagsomkostninger, foreslås en bestemmelse, hvorefter udgifterne til beskikket forsvarer afholdes af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at de skal betales af den, der afhøres, jf. lovforslagets § 6. Dette svarer til ordningen efter udleveringslovens § 14, stk. 2..."

 


I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 2 fremgår under afsnit 3.2.4. følgende:
 
"Henvisningen til udleveringslovens § 14 indebærer, at der allerede på tidspunktet for iværksættelsen af politiets undersøgelse i medfør af udleveringslovens § 12 skal beskikkes en forsvarer for den, der søges udleveret. I øvrigt finder retsplejelovens almindelige regler om beskikkelse og valg af forsvarer tilsvarende anvendelse.

Udgifterne til den beskikkede forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at de skal betales af den, der søges udleveret, jf. udleveringslovens § 14, stk. 2. .."

 
og til § 6 følgende:
 
"I forbindelse med afhøring her i landet af mistænkte personer efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol, bestemmer statuttens artikel 55, stk. 2, litra c, at der skal beskikkes en forsvarer for den, der afhøres, hvor det er påkrævet af hensyn til retfærdighed. En krav om forsvarerbeskikkelse må i disse tilfælde antages allerede at følge af retsplejelovens regler, jf. pkt. 10.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgifterne til den beskikkede forsvarer afholdes af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at de skal betales af den, der afhøres. En sådan ordning vedrørende omkostningsspørgsmålet svarer til den, der gælder efter udleveringslovens § 14, stk. 2."