TfK 2001.525 HK
 
  H.K. 28. maj 2001 i sag 13/2001

Anklagemyndigheden mod T (adv. Karen Marie Jespersen, Silkeborg).

Vestre Landsrets dom 20. december 2000 (11. afd.).

(Thrane, Ole Græsbøll Olesen, Solveig Bloch Madsen (kst.) med nævninger)).

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af nævninger, er tiltalte, T, ved anklageskrift af 2. oktober 2000 fra Statsadvokaten i Viborg sat under tiltale til straf for overtrædelse af

1.straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 9. november 1999 kl. 02.10 i — — —, Silkeborg, efter forudgående planlægning at have forsøgt at dræbe K ved at indebrænde hende, idet han med brændbare væsker antændte ild i et værelse på 1. sal i ejendommen, hvor hun sov, hvilket forehavende mislykkedes, da K vågnede og kæmpede sig ud af det brændende værelse,
2.straffelovens § 180, ved den 9. november kl. 02.10 i — — —, Silkeborg, at have antændt ild på 1. sal i ejendommen under sådanne omstændigheder, at han indså, at S, der sov i et værelse på 1. sal i ejendommen, udsattes for overhængende livsfare, og hvorved der skete skade på fremmed ejendom for anslået 1.400.000 kr. og løsøre for 38.639,80 kr.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og har påstået frifindelse i forhold 2.

K har nedlagt påstand om betaling af 27.400 kr. i godtgørelse for svie og smerte og har taget forbehold for at fremsætte yderligere krav for svie og smerte samt erstatning for erhvervsevnetab og godtgørelse for varigt mén.

Nykredit Østifterne Forsikring A/S har nedlagt påstand om betaling af 1.486.334,25 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 19. december 2000, til betaling sker, og har taget forbehold om at rejse yderligere erstatningskrav, når kravet er endeligt opgjort.

GF-Forsikring A/S har nedlagt påstand om betaling af 18.139,80 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 19. december 2000, til betaling sker.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og de rejste kravs størrelse.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Der er under sagen foretaget mentalundersøgelse af tiltalte på Psykiatrisk Hospital i Århus. Retslægerådet har i en erklæring af 21. august 2000 udtalt følgende:

»Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til foreliggende sagsakter og på grundlag af retspsykiatrisk erklæring af 25.04.00 fra overlæge Jens Lund, Psykiatrisk Hospital, Århus, udtale, at T ikke er sindssyg, ligesom han ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden form for organisk hjernelidelse.

T er fundet personlighedsmæssig afvigende i sværere grad. Han har vanskeligt ved at leve sig ind i andre menneskers tanker og følelsesliv, han er selviagttagende og analyserende med usædvanlig fokus på sig selv og egne behov. Han benytter manipulation i forhold til andre mennesker, han har en høj grad af selvværdsfornemmelse, og han evner ikke bæredygtig følelsesmæssig tilknytning til andre.

Der er ingen oplysninger om, at T skulle være påvirket af rusmidler på tidspunktet for det påsigtede.

På baggrund af den personlighedsmæssige afvigelse anser Retslægerådet, at han er omfattet af straffelovens § 69, stk. 1. Såfremt han findes skyldig, kan der ikke, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., peges på særforanstaltninger som mere formålstjenlige end eventuelt forskyldt straf.

Retslægerådet finder, at T kan udgøre en betydelig fare for gentagelse af personfarlig kriminalitet. Denne skønnes imidlertid afhængig af, hvilke livsomstændigheder han måtte befinde sig i, og er derfor vanskelig af forudsige. Forvaring efter straffelovens § 70 findes ikke nødvendig til forebyggelse heraf.

. . .«

Der har været stillet nævningerne hovedspørgsmål 1 og 2 i overensstemmelse med de to forhold i anklageskriftet. Der har endvidere vedrørende anklageskriftets forhold 2 været stillet nævningerne følgende tre subsidiære hovedspørgsmål:

»Hovedspørgsmål 3

(besvares kun, såfremt hovedspørgsmål 2 er besvaret benægtende)

Er tiltalte T skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 181, stykke 1, jævnfør stykke 3, ved den 9. november 1999 klokken 02.10 i — — —, Silkeborg, at have antændt ild på 1. sal i ejendommen under særligt skærpende omstændigheder, idet S, der sov i et værelse på 1. sal i ejendommen, udsattes for fare, og hvorved der skete skade på fremmed ejendom for anslået 1,4 million kroner og løsøre for 38.639,80 kroner?

Hovedspørgsmål 4

(besvares kun, såfremt hovedspørgsmål 3 er besvaret benægtende)

Er tiltalte T skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 181, stykke 1, ved den 9. november 1999 klokken 02.10 i — — —, Silkeborg, at have antændt ild på 1. sal, hvorved S, der sov i et værelse på 1. sal i ejendommen, udsattes for fare, og hvorved der skete skade på fremmed ejendom for anslået 1,4 million kroner og løsøre for 38.639,80 kroner?

Hovedspørgsmål 5

(besvares kun, såfremt hovedspørgsmål 4 er besvaret benægtende)

Er tiltalte T skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 181, stykke 1, ved den 9. november 1999 klokken 02.10 i — — —, Silkeborg, at have antændt ild på 1. sal i ejendommen, hvor S, sov i et værelse på 1. sal i ejendommen, og hvorved der skete skade på fremmed ejendom for anslået 1,4 million kroner og løsøre for 38.639,80 kroner?«

Nævningerne har besvaret hovedspørgsmålene 1 og 5 bekræftende og hovedspørgsmålene 2, 3 og 4 benægtende.

De juridiske dommere har lagt nævningernes besvarelse af spørgsmålene til grund.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 181, stk. 1.

Der er afgivet 17 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.

Der er afgivet 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 7 år.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de nedlagte påstande om godtgørelse og erstatning til følge.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet siden den 8. december 1999.

— — —

Tiltalte skal til K betale 27.400 kr.

Tiltalte skal til Nykredit Østifterne Forsikring A/S betale 1.486.334,25 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 19. december 2000, til betaling sker.

Tiltalte skal til GF-Forsikring A/S betale 18.139,80 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 19. december 2000, til betaling sker.


Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Af retsbogen for Vestre Landsrets 11. afd. for den 20. december 2000 fremgår bl.a.:

Retten tillagde den beskikkede forsvarer, advokat Karen Marie Jespersen, Silkeborg, i salær 35.000 kr. + moms 25% og i kørselsgodtgørelse 1.104,25 kr. + moms 25%, der betales af statskassen.

Retten tillagde den for K beskikkede advokat, advokat Ole Bukhave, Randers, i salær 3.000 kr. + moms 25% og i kørselsgodtgørelse 244,72 + moms 25%, der betales af statskassen.

Højesterets kendelse.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsret den 20. december 2000.

Anklagemyndigheden har kæret dommens bestemmelse om, at statskassen skal betale sagens omkostninger, med påstand om, at tiltalte pålægges at betale sagens omkostninger, subsidiært de omkostninger, der var forbundet med sagens forberedelse ved byretten.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Hornslet, Marie-Louise Andreasen og Per Sørensen.

Vestre Landsrets 11. afdeling har i anledning af kæremålet udtalt:

»Omkostningsafgørelsen er dels baseret på, at tiltalte under hele sagen havde erklæret sig skyldig i tiltalen for forsøg på manddrab over for hustruen, dels på at han ligeledes under hele sagen havde nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180, for hvilken tiltale, han blev frifundet. Nævningene svarede ligeledes benægtende på to hovedspørgsmål om dette forholds henførelse under § 181, stk. 1, jf. stk. 3, og § 181, stk. 1, vedrørende udsættelse af sønnen for fare. Tiltalte blev således i dette forhold alene fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, »rent«.«

Det fremgår af sagen, at tiltalte under såvel indenretlige som udenretlige afhøringer nægtede sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180, idet han fastholdt, at han ikke kunne indse, at han havde udsat drengens liv for fare, og at han havde manglet forsæt hertil.

Af udskrift af retsbogen for Retten i Silkeborg den 11. oktober 2000 vedrørende det sidste retsmøde i byretten fremgår, at der blev tillagt den beskikkede forsvarer, advokat Karen Marie Jespersen, 68.000 kr. + moms i salær og 1.978,60 kr. + moms i befordring, der foreløbigt skulle udredes af statskassen.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand gjort gældende, at tiltalte er fundet skyldig i de forhold, der er rejst tiltale for, og derfor er pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Da efterforskningen af sagen og tiltalen har været rettet mod de forhold, i hvilke han er fundet skyldig, er der ikke er grundlag for i medfør af retsplejelovens § 1008, stk. 2, at fravige udgangspunktet i retsplejelovens § 1008, stk. 1, jf. UfR 1999.1835 HKK. Bevisførelsen vedrørte alene, hvorvidt betingelserne for at pålægge straf efter straffelovens § 180 eller § 181 var opfyldt, og selv om tiltalte blev frifundet for overtrædelse af § 180, har sagen ikke tidsmæssigt fået et videre omfang end nødvendigt, for at retten kunne tage stilling til skyldsspørgsmålet i det forhold, tiltalte havde nægtet sig skyldig i under sagens forberedelse.

Tiltalte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han under hele sagen har erklæret sig skyldig i forsøg på manddrab og konsekvent har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180. Han blev alene fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, uden nogen tilkendegivelse af fare for sønnen S, og det var derfor unødvendigt med en nævningesag, idet sagen kunne have været fremmet som en tilståelsessag i overensstemmelse med hans forklaring.

Højesterets bemærkninger.

Under hele sagen har tiltalte erkendt sig skyldig i forsøg på manddrab under omstændigheder, der tillige indebar en overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, uden forvoldelse af fare for S, men han har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180. Da tiltalte blev frifundet for det forhold, der havde begrundet, at tiltale blev rejst ved nævningeting, kunne sagen have været fremmet som en tilståelsessag i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse.

Højesteret finder herefter, at statskassen skal betale en del af sagens omkostninger. Der er ikke grundlag for helt at fritage tiltalte for at betale sagens omkostninger, idet en del af disse må anses for nødvendige til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Højesteret fastsætter herefter det beløb, tiltalte skal betale, til 50.000 kr.

Thi bestemmes:

I sagsomkostninger for byretten og landsretten skal tiltalte betale 50.000 kr.

I øvrigt skal statskassen betale omkostningerne.