UfR 1982.306 HD
 

S har forklaret, at han blev anholdt, da han skulle hente sit boarding pass. Efter telefonisk samtale med kriminalkommissæren i Frederikshavn blev også hans kone og hans moder anholdt. Anholdelserne var diskrete.

Ferierejsen var betalt, og han har ikke kunnet få pengene refunderet. Han fik et brev fra DFDS om, at han blev fritaget for arbejde, så længe sagens efterforskning stod på. Efter omtalen af sagen i »Ekstra Bladet« havde han en drøftelse med rederiet, der tilkendegav, at han kunne komme tilbage, når sagen var klaret op. »Ekstra Bladet« havde skrevet, at de fundne penge skulle være opsparede drikkepenge for en periode af 2 år, medens han havde oplyst, at det var over en 10 årig periode.

Efter at statsadvokaten havde sluttet sagen, erfarede han, at politiet stadig foretog afhøringer i rederiet samt af skibets besætning og passagerer. Der blev spurgt både om narkotika og hash samt alfonseri, og politiet foreviste et politifotografi med hans nummer over brystet. Han anmodede politiet om, at det anvendte et almindeligt billede af ham i stedet. Undersøgelserne stod på i knap et halvt år fra hans anholdelse.

Til støtte for de fremsatte krav har den beskikkede advokat anført, at der i dagene efter løsladelserne i pressen med en ledende polititjenestemand som kilde fremkom stort opsatte artikler om sagen med detaljerede oplysninger fra det lukkede retsmøde og med personlige kommentarer om efterforskningen fra vedkommende polititjenestemand. Disse oplysninger røbede S's identitet og var overordentlig krænkende for ham og hans familie, og de medførte hans afskedigelse fra D.F.D.S.

Under anholdelserne blev der foretaget ransagning på S's og hans forældres bopæle, og han måtte også deltage i en særdeles krænkende konfrontation hos politiet. Endvidere foretog politiet, også efter at Statsadvokaten havde opgivet sigtelserne, afhøringer på S's arbejdsplads på en måde, der var meget krænkende for ham.

Kravene støttes på såvel retsplejelovens § 1018a, stk. 1, som på retsplejelovens § 1018h, idet politiets indgreb og handlemåde iøvrigt under efterforskningen er ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Det bestrides, at S selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb.

Med hensyn til anklagemyndighedens påstand om afvisning af de af fru S og J fremsatte krav gøres det gældende, at der foreligger en undskyldelig overskridelse af 2 månedersfristen, idet kravene først med rimelighed kunne fremsættes samtidig med S's krav, da de var afledede af disse. En tidligere fremsættelse kunne også være præjudicerende på S's verserende sag.

Anklagemyndigheden har afvist, at der af politiet er udvist en culpøs adfærd.

Informationer af den lokale presse skete først efter, at »Ekstrabladet« havde fået kendskab til sagen, og S havde ikke krav på politiets tavshed, da retsmødet alene var lukket af hensyn til efterforskningen. Det bestrides, at afhøringerne på S's arbejdsplads kan begrunde et erstatningsansvar.

Det gøres endvidere gældende, at S selv har givet anledning til foranstaltningerne mod ham. Han har således udvist en særdeles mistænkelig adfærd ved at omveksle et beløb på 56.000 kr. i 100 kr.-sedler til 1.000 kr.-sedler og ved at hæve et beløb på 180.000 kr. hengemt i en dybfryser, hvortil kommer, at han ikke straks gav reelle oplysninger om sin adkomst til disse betydelige beløb. Det må derhos antages, at skattesvig i det omhandlede omfang måtte berettige til anholdelse og andre efterforskningsforanstaltninger.

Vedrørende S's krav gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at han er afskediget fra sin arbejdsplads som anført, og posterne 2-4 for tabt arbejdsfortjeneste m.m. er ikke tilstrækkelig dokumenterede.

Iøvrigt er alle de fremsatte erstatningskrav ganske urealistiske efter gældende praksis.

Retten skal efter det foreliggende udtale:

Der må ved spørgsmålet om berettigelsen af de fremsatte erstatningskrav lægges vægt på, at indgrebene var begrundet i de meget alvorlige sigtelser mod S for røveri i posthus og bank, og disse sigtelser var grundløse.

Retten finder ikke, at der af politiet er handlet på en sådan måde, at der er grundlag for et culpaansvar, og erstatningsspørgsmålet vil herefter være at afgøre på grundlag af bestemmelserne i retsplejelovens § 1018a og b.

Retten finder, at overskridelsen af 2 månedersfristen for fru S og J's vedkommende er undskyldelig under hensyn til det af deres advokat anførte, jfr. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2, og da de fremsatte krav findes passende og rimelige, vil de være at tage til følge.

Under hensyn til, at S's omvekslinger af store pengebeløb i 2 pengeinstitutter har virket mistænkelige, samt at de første forklaringer herom samt om det opbevarede beløb på 180.000 kr. i en dybfryser var egnede til at fremkalde en mistanke hos politiet om en ulovlig adkomst til pengene, findes han til dels selv at have givet anledning til sin anholdelse og efterfølgende indgreb, men retten finder, at der på grundlag af de meget alvorlige grundløse sigtelser for røveri bør ydes ham erstatning af det offentlige.

Det findes passende og rimeligt at yde fuld erstatning for udgifterne ved den afbrudte ferierejse samt at yde erstatning for indtægtstab - de ikke fuldt ud dokumenterede poster 2-4 - således, at der for formuetab ialt ydes et beløb på 22.000 kr., hvorved bemærkes, at retten finder at måtte lægge til grund, at S havde fået tilkendegivelse fra sit rederi om, at han under sagens efterforskning ikke kunne gøre tjeneste. Erstatningen for lidelse, fort, ulempe samt forstyrrelse af stilling og forhold fastsættes skønsmæssigt til 8.000 kr., således at den samlede erstatning udgør 30.000 kr.

Vestre Landsrets dom 2. september 1981 (2. afd.).
Den indankede dom er afsagt den 8. april 1981 af kriminalretten i Frederikshavn.

For landsretten har anklagemyndigheden gentaget sin påstand om afvisning af fru S's og J's krav som for sent fremsat. Subsidiært og iøvrigt har anklagemyndigheden påstået frifindelse, for S's vedkommende subsidiært mod betaling af et væsentligt mindre erstatningsbeløb end ved byrettens dom tilkendt.

De erstatningssøgende har gentaget deres i 1. instans nedlagte påstande og desuden påstået sig tilkendt sædvanlig procesrente af de tilkendte beløb fra kravenes fremsættelse den 2. september 1980.

Det bemærkes, at S blev løsladt den 26. oktober 1978 kl. 18.50. Løsladelseskendelsen blev stadfæstet af Vestre Landsret den 28. s.m.

Med hensyn til baggrunden for og omstændighederne i forbindelse med anholdelsen m.v. af de erstatningssøgende bemærkes:

Den 25. oktober 1978 indgik der til politiet i Frederikshavn meddelelse fra 2 af byens pengeinstitutter om, at en mandsperson s.d. havde vekslet i alt ca. 56.000 kr. fra mindre pengesedler til fortrinsvis 1.000 kr. sedler, og at en del af de omvekslede sedler havde været af påfaldende udseende. På grundlag af en bankfunktionærs notering af personens bilnummer blev S eftersøgt, og det blev ved henvendelse til hans bopæl konstateret, at han sammen med sin hustru og sin mor, de erstatningssøgende fru S og J, opholdt sig i Aalborg lufthavn for at tiltræde en ferierejse til udlandet. De blev her alle 3 anholdt og transporteret til Frederikshavn.

S blev samme dato afhørt af kriminalpolitiet i Frederikshavn i tiden 17.45-19.00. Han forklarede indledningsvis, at han i forsommeren 1978 havde solgt sin motorbåd til en ukendt mand, og han havde fået udbetalt købesummen i alt 25.000 kr. kontant.

Han havde i løbet af den 25. oktober omvekslet i alt ca. 70.000 kr. i 4 pengeinstitutter i Frederikshavn. De pengesedler, han omvekslede, havde været gemt i et skab i hjemmet, og omvekslingen var sket, fordi han og hustruen var blevet enige om at lade hans fader, der boede i Aalborg, opbevare pengene under deres ferie. Dette havde de imidlertid opgivet, og de havde gemt pengene i hjemmet på et sted, hvor det ville være vanskeligt at finde dem.

Til oplysning om sin adkomst til de store beløb, han havde omvekslet, forklarede han, at han udover provenuet ved bådsalget havde opsparet af sine løbende indtægter.

Det er endvidere oplyst, at politiet på et tidspunkt i løbet af anholdelsesdagen foretog ransagning i parrets villa, og at der ved ransagningen blev forefundet et kontantbeløb på ca. 180.000 kr. gemt i en dybfryser.

I grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre den 26. oktober, forklarede S, der i 9 år havde sejlet som tjener og bartender på DFDS' rutebåde, at det forefundne beløb var drikkepenge - ca. 130.000 kr. -, provenue for bådsalg - 25.000 kr.

feriepenge - 13.000 kr. - og tilbagebetalt skat samt løn - 13.500 kr.

Han forklarede endvidere, at han i januar 1976 havde købt en bil, og at han i forbindelse hermed havde betalt 42.000 kr. kontant. Han anslog, at han i de forudgående 9 år havde modtaget 100 kr. i drikkepenge dagligt. Han har altid sparet sine drikkepenge op.

For landsretten er dokumenteret en række avisartikler for lokale dagblade samt Ekstra Bladet, B.T. og Jyllands-Posten, indeholdende omtale af anholdelsen af S og resultatet af ransagningen. S's navn blev ikke nævnt i nogen af artiklerne.

Den første omtale blev bragt af Ekstra Bladet den 27. oktober under overskriften: »Politi fandt 180.000 kr. i dybfryser«, og med mindre tekst:

Det var mine opsparede drikkepenge, sagde fryserens ejermand i går i retten«. Artiklen omtaler bl.a. resultatet af ransagningen og den sigtedes pengevekslinger i flere forskellige pengeinstitutter. Artiklen, der nævnte, at den sigtede var tjener på København-Oslo båden, indeholdt ingen oplysning om, at der i grundlovsforhøret eller i øvrigt var rejst sigtelse for flere tilfælde af røveri.

I en artikel i Frederikshavns Avis den 27. oktober blev det oplyst, at kriminalpolitiet sigtede en »ca. 30-årig frederikshavnsk tjener - - - for røveri og hans kone for hæleri i tre nærmere angivne tilfælde«. I artiklen blev gengivet nogle udtalelser fra kriminalkommissær Kaj Nielsen, kriminalpolitiet i Frederikshavn, bl.a. sålydende: »Vi har i øvrigt fået godtgjort, at de mange penge ikke er blevet medtaget på tjenerens selvangivelser, og han har da også været nødt til at erkende skattesvig - - -.

Vi er overbevist om, at pengene stammer fra kriminalitet - - -.

Tjenerens signalement svarer nøjagtigt til det signalement, der blev udsendt efter røverier i Ålborg og Frederikshavn - - -.«

Tilsvarende oplysninger blev samme dato bragt i en artikel i Aalborg Stiftstidende. I artiklen blev gengivet en udtalelse fra Kaj Nielsen med ganske tilsvarende ordlyd som ovenfor anført.

I en artikel i Vendsyssel Tidende samme dato bragtes oplysninger om, at en tjener sigtedes for tre tilfælde af røveri, og at hans hustru sigtedes for hæleri.

En artikel i Frederikshavns Avis den 28. oktober indeholdt på forsiden en fornyet omtale af sagen, som angaves at angå en 32-årig frederikshavnsk tjener.

En opsats i Jyllands-Posten den 29. oktober omtalte Vestre Landsrets stadfæstelse af »løsladelsen af en 30-årig tjener fra Frederikshavn«. Tilsvarende omtale blev bragt i Aalborg Stiftstidende samme dag. I bladets omtale af sagen hedder det endvidere: »Politiet i Frederikshavn er overbeviste om, at pengene stammer fra røverier i Aalborg og Frederikshavn. Trods løsladelsen er manden stadig sigtet for røven, - - -

Dagbladet B.T. bragte den 30. oktober en omtale af sagen under overskriften: »Tjener: De 300.000 er drikkepenge - Politiet: »Vrøvl, du har dem fra røveri«.

Der anførtes endvidere følgende udtalelse fra Kaj Nielsen:

»Vi er overbevist om, at pengene stammer fra kriminalitet. Manden har dog været nødt til at tilstå skattesvig, for de 300.000 figurerer ikke på hans selvangivelser.« - - -

Det hedder afsluttende i artiklen:

»»Og inden tjeneren forklarede, han havde tjent de mange penge i drikkepenge, havde han rodet sig ind i en række selvmodsigelser og givet to andre helt forskellige forklaringer på, hvor pengene stammer fra«, siger politiet.«

I en artikel i Frederikshavns Avis den 30. oktober anføres bl.a.:

»Tjeneren forklarede i det lukkede grundlovsforhør, at de mange penge stammede fra drikkepenge, han havde modtaget på Oslo-København færgen, hvor han arbejder. Dette nægter kriminalpolitiet at tro på, og efterforskningen fortsætter, selvom politiet har mistet nogle skridt ved, at tjeneren er sat på fri fod.

Vi er overbeviste om, at pengene stammer fra kriminalitet, og vi mener, det er tjeneren, der har begået røverier i Ålborg og Frederikshavn - - - siger kriminalkommissæren.«

I skrivelse af 30. oktober 1978 opfordrede S's forsvarer politimesteren i Frederikshavn til at undersøge, »ved hvem og hvorledes der kan være tilgået pressen oplysning om forhold, som har været behandlet i et lukket retsmøde - - -

Til brug for politimesterens besvarelse udfærdigede kriminalkommissær Kaj Nielsen den 2. november samme år et notat, hvori det bl.a. anføres:

Efter retsmødet den 26. oktober 1978, der afsluttedes ca. kl. 19.00, blev begge de anholdte løsladt.

Jeg har formentlig været på min bopæl omkring kl. 19.30, og var endnu ikke blevet færdig med at spise, før Ekstrabladet var i telefonen og meddelte mig, at man var vidende om, at vi havde haft anholdt en mand, i hvis dybfryser vi havde fundet 180.000 kr., og at han havde været fremstillet i retten og var blevet løsladt, samt at manden i retten havde forklaret, at pengene hidrørte fra opsparede drikkepenge.

Jeg svarede hertil, at det kunne jeg ikke udtale mig om, da retsmødet var afholdt for lukkede døre, men jeg kunne bekræfte, at vi havde haft manden anholdt, og at han var blevet løsladt. Journalisten udtrykte forundring over, at manden var blevet løsladt, hvad jeg kunne tilslutte mig, men at vi havde begrænsede muligheder for at føre bevis for noget i løbet af 24 timer.

Jeg har absolut intet kendskab til, hvor Ekstrabladet havde sine oplysninger fra så kort efter retsmødets afslutning, og jeg kan præcisere tidspunktet for den telefoniske henvendelse derhen, at den skete før kl. 20.45, - - -.

Da jeg således vidste, at sagen ville blive offentliggjort i dagspressen, fandt jeg det rigtigst næste dag at orientere de lokale aviser, idet samarbejdet med disse, som begge parter i det daglige drager nytte af, gerne skulle opretholdes. Det ville være at trække store veksler på dette samarbejde fortsat at fortie sagen for den lokale presse, når jeg vidste, at journalisterne kunne læse om sagen samme dag i Ekstrabladet.

Jeg skal endelig anføre, at jeg overværede retsmødet fra kl. ca. 16.15.

Referaterne i de lokale blade, hvor jeg citeres, er i det store og hele rigtige - -«.

I politimesterens svar til forsvareren af 9. januar 1979 anføres det bl.a.:

at jeg ved min vurdering af sagen anGer det for et væsentligt punkt, at dørlukningen i grundlovsforhøret alene var begrundet i hensynet til efterforskningen. Da løsladelse havde fundet sted i grundlovsforhøret, og det efterforskningsmæssige sigte i relation til dørlukningen således måtte anses for forspildt, finder jeg ingen anledning til at kritisere, at kriminalkommissæren, der som anført i det vedlagte notat var blevet bekendt med, at Ekstra Bladet allerede havde »historien« fra anden side, dagen efter grundlovsforhøret giver den lokale presse en orientering om sagen. Jeg er enig med kommissæren i, at det af hensyn til det udmærkede samarbejde, som vi i det daglige har med den lokale presse indenfor det politimæssige presseområde, ville være helt uholdbart, om vi i den foreliggende situation havde fortiet sagen for lokalpressen.

Videre skal det anføres angående forholdet mellem det passerede i grundlovsforhøret for lukkede døre og kriminalkommissærens meddelelser om sagen til pressen, at det næppe ville være muligt at give pressen en rimelig orientering om sagen på baggrund af politiets »udenretlige« oplysninger om denne uden at komme ind på momenter, der tillige måtte have været fremme i grundlovsforhøret for lukkede døre. - - -

Af de i i dommen i så henseende anførte grunde tiltrædes det, at erstatningssøgende S delvis selv har givet anledning til de over for ham foretagne foranstaltninger, men der findes ved hans anholdelse m.v. som grundløst sigtet for røveri at være tilføjet ham en derudover gående skade af den i retsplejelovens § 1018 a. stk. 1, 2. pkt., omhandlede art, hvilken skade er blevet forøget ved kriminalkommissær Kaj Nielsens til dels i strid med retsplejelovens § 31, stk. 2, og § 1016 a fremsatte udtalelser til pressen. Herfor tilkommer der efter lovens § 1018 a og efter almindelige erstatningsretlige grundsætninger S erstatning.

Ved opgørelsen af dennes størrelse findes der under hensyn til den af erstatningssøgende begåede alvorlige overtrædelse af skattekontrolloven, der nårsomhelst kunne have medført i hvert fald anholdelse af erstatningssøgende, at måtte bortses fra hans tab af ferierejse. Godtgørelsen af de erstatningssøgende overgåede ikke-økonomiske følger af anholdelsen m.v. findes passende bestemt til 8.000 kr.

5 af de voterende finder, at der bør tilkendes erstatningssøgende erstatning for indtægtstab, idet de anser det for godtgjort, at røverisigtelsen og dennes viderebringelse til pressen har forårsaget erstatningssøgendes afskedigelse fra hans flerårige ansættelse som tjener. I mangel af nærmere dokumentation for indtægtstabets størrelse findes det skønsmæssigt at kunne bestemmes til 15.000 kr. Disse voterende vil herefter tilkende S en samlet erstatning på 23.000 kr. med renter som for landsretten påstået.

1 af de voterende finder i mangel af sikrere oplysninger om årsagen til erstatningssøgendes afskedigelse ikke at kunne bortse fra, at allerede sigtelsen mod erstatningssøgende for erkendt skattesvig af en sådan grovhed, at den gav anledning til ikendelse af en ikke ubetydelig frihedsstraf, kunne have medført helt eller delvist indtægtstab for ham. Denne voterende finder herefter ikke fornødent grundlag for at tilkende S erstatning for økonomisk skade.

Der afsiges med hensyn til dette spørgsmål dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Med hensyn til de af fru S og J rejste krav vil den indankede dom være at stadfæste i henhold til de i den indeholdte grunde, og idet de tilkendte erstatningsbeløb findes passende bestemt.

Højesterets dom.
Den i denne sag af Vestre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om, at erstatningen nedsættes for fru S's og J's vedkommende. For så vidt angår S har anklagemyndigheden principalt påstået frifindelse, subsidiært nedsættelse af erstatningen.

De erstatningssøgende har gentaget deres for landsretten nedlagte påstande.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Schaumburg, Høeg, Bjerregaard, Bangert, Weber, Gersing og Kiil.

For Højesteret har anklagemyndigheden for S's vedkommende i første række gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at tilkende ham erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, idet sagen ikke førte til opgivelse af påtale, men tværtimod til domfældelse, om end for et andet forhold end den oprindelige sigtelse. Der er heller ikke grundlag for at tilkende ham erstatning efter almindelige erstatningsregler. Politiet har ikke udvist nogen ansvarspådragende adfærd i forbindelse med anholdelsen, og politikommissær Kaj Nielsens oplysninger til pressen indeholder ikke nogen overtrædelse af retsplejelovens § 1016 a, men må ses som et naturligt led i politiets nødvendige samarbejde med dagbladene. Han har også været berettiget til at give oplysninger fra grundlovsforhøret, da dørene kun var lukkede af hensyn til sagens opklaring, og dette hensyn var bortfaldet, efter at pressen havde bragt meddelelser om sagen. Skal S have erstatning, må det enten være i medfør af reglen i retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, eller efter en analogi af bestemmelsen i § 1018 d, fordi han ikke ved afsoningen af den idømte hæftestraf fik afkortning for frihedsberøvelsen. Disse bestemmelser kan imidlertid højst føre til, at der tilkendes ham et ganske beskedent beløb. Med hensyn til fru S's krav har anklagemyndigheden henvist til, at hun ved sine urigtige forklaringer til politiet har givet anledning til, at hun blev tilbageholdt i længere tid, end hun ellers ville være blevet. Erstatningsbeløbet må derfor for hendes vedkommende nedsættes væsentligt, og dette gælder også J's erstatning, idet den er fastsat urimeligt højt, når henses til det korte tidsrum, hun var anholdt. Derimod har anklagemyndigheden ikke for Højesteret gjort gældende, at kravene er for sent fremsat.

Forsvareren har til støtte for de rejste krav navnlig anført, at både retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, og almindelige erstatningsregler må føre til erstatningsansvar for politiets handlinger i sagen. Ved sine udtalelser til pressen har politikommissær Kaj Nielsen klart overtrådt retsplejelovens § 1016 a og retsplejelovens § 31, stk. 2. Det er disse udtalelser, der førte til S's afsked, og presseomtalen har i væsentlig grad forøget den tort og den forstyrrelse af stilling og forhold, som frihedsberøvelsen og de øvrige tvangsindgreb medførte for de erstatningssøgende. Der må tilkomme dem en betydelig godtgørelse herfor, ligesom der må gives S erstatning for hans økonomiske tab.

Seks dommere Schaumburg, Høeg, Bangert, Weber, Gersing og Kiil - udtaler:

Erstatningerne til fru S og J for lidelse og tort findes - navnlig under hensyn til de relativt korte tidsrum, i hvilke de var tilbageholdt at burde fastsættes til lavere beløb end ved dommen sket, hvorimod der ikke findes grundlag for at nedsætte erstatningen til fru S i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Erstatningerne findes herefter at burde bestemmes til 3.000 kr. til fru S og 1.500 kr. til J.

I medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, og § 1018 b findes der at burde ydes S en skønsmæssigt fastsat erstatning for lidelse og tort m.v. og for økonomisk skade, omfattende såvel de som følge af anholdelsen forgæves afholdte udgifter til en ferierejse for sig, hustruen og moderen som et beløb for mistede arbejdsindtægter. Det er herved lagt til grund, at den skete suspension må tilskrives den mod ham rejste alvorlige sigtelse, hvilket forhold efter omstændighederne findes at måtte begrunde erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 b. Ved erstatningens fastsættelse findes der at burde tages hensyn bl.a. til, at der efter S's løsladelse i dagspressen blev refereret udtalelser fra kriminalkommissær Kaj Nielsen som de i dommen gengivne udtalelser, der måtte føles belastende og krænkende for ham, og hvorved der må antages at være sket en tilsidesættelse i hvert fald af bestemmelsen i retsplejelovens § 1016 a. Erstatningen findes herefter at burde bestemmes til i alt 15.000 kr.

Disse dommere stemmer herefter for at tillægge de erstatningssøgende de nævnte beløb med renter som i dommen bestemt.

Dommer Bjerregaard udtaler:

S blev bl. a. på grund af sin besiddelse af betydelige kontantbeløb anholdt og sigtet for røveri. Under grundlovsforhøret den følgende dag blev han subsidiært sigtet for skattesvig, og denne sigtelse kunne have givet grundlag for en fængslingskendelse, men da han under grundlovsforhøret erkendte sig skyldig i skattesvig, blev han løsladt. Han blev senere idømt frihedsstraf for skattesvig. Der findes ikke på dette grundlag at kunne tilkendes ham erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, og der findes ikke at burde tilkendes ham erstatning efter bestemmelsens stk. 2 eller efter § 1018 b.

Der findes derimod at tilkomme ham en erstatning efter § 1018 d eller dennes analogi, fordi han ikke ved afsoningen af frihedsstraffen for skattesvig fik fradrag for den tid, hvori han havde været anholdt. Der findes ikke at være grundlag for at tilkende ham erstatning for hans udgifter til ferierejsen eller for hans suspension. Den ham tilkommende erstatning findes også under hensyn til kriminalkommissær Kaj Nielsens udtalelser til dagspressen at burde fastsættes til 5.000 kr.

Erstatningerne til fru S og fru J findes efter de foreliggende oplysninger at burde fastsættes til 1.500 kr. til hver.

Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.

Sagens omkostninger for landsret og Højesteret findes at burde betales af statskassen.

Thi kendes for ret:
Der tillægges S, fru S og J i erstatning henholdsvis 15.000 kr., 3.000 kr. og 1.500 kr. med renter 2 % over Nationalbankens diskonto fra den 2. september 1980, til betaling sker.

Beløbene samt sagens omkostninger for landsret og Højesteret betales af statskassen. 2)