	Erstatning til børn under 15 år for straffeprocessuelle indgreb
	*af advokat Claus Bonnez* *16. april 2008* Det følger af straffelovens § 15, at børn ikke kan straffes efter dansk ret. Imidlertid følger det af retsplejelovens kapitel 75 b (§§ 821 a til g), at børn under 15 år kan udsættes for straffeprocessuelle indgreb i samme omfang som voksne dog med enkelte undtagelser. Politiets tilbageholdelse af børn under 15 år er særligt reguleret i § 821 a. Efter retsplejelovens kapitel 93 a kan der ydes erstatning til personer, der har været anholdt eller udsat for andre "straffeprocessuelle" indgreb (for eksempel en ransagning), hvis det senere viser sig, at påtalen opgives eller at vedkommende frifindes for det forhold, som indgrebet vedrørte. Det er tvivlsomt, om indgreb mod et barn under 15 år kan kaldes straffeprocessuelle, idet et barn under 15 netop ikke kan straffes. Det er derfor også tvivlsomt, om der kan ydes erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. I afgørelsen UfR 1995.536 Ø fik en person på 14 år, der havde været anholdt som "sigtet" i en straffesag erstatning, idet retten fandt, "at der ikke har bestået en nødvendighed for at udstrække frihedsberøvelsen til at omfatte indtransport til politistationen og ventetid". Retten støttede afgørelsen på retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Det blev ikke diskuteret, hvorvidt børn kan sigtes eller ikke. Af dommens side 537, 1. spalte, nederst, og 2. spalte, øverst, fremgår dog følgende:
		"Efter bevisførelsen lægges det til grund, at politiassistent P på stedet rejste sigtelse mod E for strafbart forhold i form af overtrædelse af politivedtægten, og at han allerede da fik oplyst E's generalia, uden at han tvivlede på rigtigheden heraf. Han blev hermed klar over, at hun var under den kriminelle lavalder."
	I de tilfælde, hvor der er tale om frihedsberøvelse, er indgrebet formentlig omfattet af grundlovens § 71, stk. 6. Henrik Zahle anfører således i ”Dansk Statsforfatningsret”, bind. 3, 1997, side 214ff., at en frihedsberøvelse for at ligge indenfor strafferetsplejen skal opfylde følgende betingelser: 1) frihedsberøvelsen skal stå i forbindelse med et strafbart forhold 2) der må kunne blive tale om at rejse sigtelse for det pågældende forhold 3) sagen bør søges fremmet med henblik på en sanktion. Derpå udtaler Henrik Zahle, at i tilfælde, hvor det kan ”forudses som sikkert, at der ikke vil blive iværksat nogen sanktion for forholdet, kan sigtelsen for det strafbare forhold ikke bringe frihedsberøvelsen ind under strafferetsplejen”. Dette indebærer formentlig, at frihedsberøvelsens lovlighed (og et eventuelt erstatningskrav for frihedsberøvelsen) kan domstolsprøves efter retsplejelovens kapitel 43 a, der vedrører administrative frihedsberøvelser. Det følger af denne bestemmelse, at politiet skal være anmodet om at indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og hensigtsmæssighed for retten senest 4 uger efter indgrebets ophør. Personen, der forlanger domstolsprøvelse, kan få beskikket en advokat, og sådanne sager er omfattede af reglerne om fri proces. Reglerne i retsplejelovens § 1008 om, at den erstatningssøgende kan pålægges at erstatte det offentlige udgiften til sagsomkostninger, gælder således ikke, når der er tale om domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse.