2.2. Sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning

I Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, findes en artikel om erstat-ning i anledning af strafferetlig forfølgning. Sagerne afgøres af statsadvokaterne og Rigsadvokaten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a med mulighed for at den erstatningssøgende efterfølgende kan indbringe erstatningsspørgsmålet for retten.
Statsadvokaterne behandlede i 2000 i alt 1743 sager vedrørende krav om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Rigsadvokaten behandlede samme år 463 sager. En væsentlig del af rigsadvokaturens sager vedrørte klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne.
Det samlede erstatningsbeløb udbetalt efter retsplejelovens § 1018 a-d har i de senere år været følgende:

1996	11,2 mio. kr.
1997	13,4 mio. kr.
1998	12,9 mio. kr.
1999	12,6 mio. kr.
2000	17,5 mio. kr.

I tallene indgår ikke erstatninger udbetalt efter retsplejelovens § 1018 h, idet disse erstatninger konteres sammen med andre erstatninger, der udbetales over politiets driftsregnskab. Antallet af sager, hvor der i medfør af § 1018 h udbetales erstatning i anledning af fejl eller forsømmelser er imidlertid begrænset og vedrører blandt an-det mindre sager om bortkomst af beslaglagte genstande o.l., og et mindre antal sager om for lang sagsbehandlingstid.
Der vil i det følgende blive nævnt en række konkrete erstatningssager fra beretningsåret, som ikke er omtalt i artiklen om erstatningssager i den forrige årsberet-ning, bind 2. Der er tale om sager af mere generel interesse. Det skal bemærkes, at gennemgangen af trykt praksis ikke er udtømmende.

U 2000.2385 H. Sagen vedrørte et erstatningskrav i anledning af en straffesag, hvor den erstatningssøgende (E) var blevet frifundet for overtrædelse af straffelovens § 191 (indsmugling af 6 kg. kokain i en palle papajafrugter), men idømt blandt andet 8 måneders fængsel for skattesvig.
Han havde været varetægtsfængslet fra den 13.12.1994 til den 14.5.1996, herunder i isolation i tiden indtil den 28.11.1995. E, der under varetægtsfængslingen havde udviklet en psykisk lidelse, fremsatte krav om en erstatning på i alt ca. 18,6 mio. kr. for tort, erhvervsevnetab, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste samt økonomisk skade i øvrigt. Højesteret lagde til grund, atvaretægtsfængslingen i isolation var hovedårsagen til E's psykiske lidelse, atder ikke var sket overtrædelse af art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og atE selv i betydelig grad havde givet anledning til varetægtsfængslingen og isolationen, herunder ved aktivt at have modarbejdet efterforskningen i straffesagen. Der fandtes dog ikke at være grundlag for at nægte eller nedsætte erstatning for erhvervsevnetab og varigt mén, og der tilkendtes E i alt ca. 1,1 mio. kr. vedrørende disse poster. Derimod fandtes E ved sin deltagelse i papajaprojektet og sine forhold i en del af fængslingsperioden, i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at have afskåret sig fra anden erstatning, herunder erstatning for tort.

U 2000.1473 Ø. Den erstatningssøgende blev af Østre Landsret tilkendt en torterstatning på 10.000 kr., jf. retsplejelovens §  1018 b, jf. § 1018 a, i anledning af en sigtelse for incest, der var blevet opretholdt i ca. syv måneder.

U 2000.2334 V. Sagen er omtalt i Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, side 80 som RA E 1576/98. De erstatningssøgende blev ved Vestre Landsrets dom af 23. august 2000 tilkendt yderligere 10.000 kr. i torterstatning. Den samlede erstatning på 15.000 kr. blev ydet  for det forhold, at der i et TV-program blev vist en optagelse fra en butiks videoovervågningskamera, hvorved der  helt ubegrundet blev kastet mistanke mod de to erstatningssøgende som gerningsmænd til et tyveri. Politiets forhold blev bedømt efter retsplejelovens § 1018 h.

U 2000.2132 Ø. Landsretten fandt, at der ikke var sket anholdelse af nogle personer i tilknytning til ransagning af en rockerborg i anledning af et drab. Erstatning blev derfor nægtet i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.

U 2001.253 Ø. En skattestraffesag havde verseret i ca. otte år. For sigtelse og ransagning tilkendte landsretten 25.000 kr. i torterstatning, jf. retsplejelovens § 1018 b og idet der blev henvist til, at den lange sagsbehandlingstid udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 6. 

U 2001.510 Ø. Der blev i sagen ydet torterstatning på 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 1018 h for lang sagsbehandlingstid, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, i  en straffesag (påstand om bøde og betinget frakendelse)  vedrørende et mindre færdselsuheld,  hvor der var gået næsten fire år fra uheldet til tidspunktet for landsrettens dom.

U 2001.745 Ø. Landsretten fandt, at et afslag på fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring under henvisning til en tidligere straffedom var sket som følge af den forvaltningsvirksomhed, der udøves af politiet på det pågældende område. Et erstatningskrav rejst med henvisning til politiets sagsbehandling var derfor ikke omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a.

Endelig kan der med hensyn til sager, der først er endelig afgjort i 2001, henvises til  U 2001.1190 Ø, hvor der ikke blev ydet erstatning for en kortvarig, resultatløs visitation. Sagen og en lignende sag, der ligeledes er afgjort af Østre Landsret er omtalt i Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2001. Endvidere kan der henvises til U 2001.1177 Ø om forhøjet erstatning i en sædelighedssag udover det takstmæssige tillæg på 25 %.