Dokumentets
dato |
02 jun
2010 |
Dato for
offentliggørelse |
12 okt
2010
14:05 |
SKM-nummer |
SKM2010.640.LSR |
Myndighed |
Landsskatteretten |
Overordnede
emner |
Inddrivelse |
Emneord |
Modregning,
gæld,
politiet,
tidligere
virksomhed,
bortkommet
i
politiets
varetægt |
Resumé |
Der
kunne
ikke
foretages
modregning
i en
erstatning
fra
politiet
for gæld
vedrørende
en
tidligere
virksomhed.
Der blev
lagt
vægt på,
at
erstatningskravet,
som
udsprang
af, at
klagers
guldhalskæde
var
bortkommet
i
politiets
varetægt,
var et
tilgodehavende
af
privatretlig
karakter
og
dermed
omfattet
af
Justitsministeriets
cirkulære
nr. 186
af 22.
november
1983. |
Reference(r) |
Retsplejeloven
§ 1018 H |
Klagen vedrører
modregning i
erstatning fra
politiet for
gæld vedrørende
tidligere
virksomhed.
Landsskatterettens
afgørelse
Inddrivelsescentrets
afgørelse
ændres, således
at den foretagne
modregning
ophæves.
Sagens
oplysninger
Klageren har
gæld til
politiet samt
gæld til SKAT
vedrørende
tidligere
virksomhed.
Gælden er pr. 4.
december 2008
opgjort til
henholdsvis
6.128,25 kr. og
51.099,04 kr.
Gælden til SKAT
vedrører moms
for 4. kvartal
1993 og 1.
kvartal 1994.
Midt- og
Vestjyllands
Politi meddelte
den 8. december
2008 klagerens
advokat, at
klagerens
guldkæde var
bortkommet, mens
den var i
politiets
varetægt, og at
klageren derfor
var berettiget
til en
erstatning på
17.000 kr. Midt-
og Vestjyllands
Politi henviste
herved til
retsplejelovens
§ 1018h. Midt-
og Vestjyllands
Politi meddelte
samtidig, at
Inddrivelsescentret
havde begæret
modregning i det
fulde beløb, og
at beløbet på
17.000 kr.
derfor blev
udbetalt til
Inddrivelsescentret.
Inddrivelsescentret
foretog
efterfølgende
modregning i
erstatningsbeløbet
på 17.000 kr.
til dækning af
gælden til
politiet og
delvis dækning
af gælden
vedrørende
tidligere
virksomhed.
Klagerens
advokat klagede
i brev af 17.
december 2008
til
Inddrivelsescentret
over den
foretagne
modregning, idet
advokaten
anførte, at
klageren havde
transporteret
kravet på
erstatning til
sin far. Brevet
var vedlagt en
kopi af
transporten,
hvoraf fremgår
følgende:
"TRANSPORT
Undertegnede
(...)
transporterer
herved til min
fader (...) det
erstatningsbeløb,
som jeg har til
gode hos
Politiet i
anledning af
bortkomst af
guldhalskæde,
der blev
frataget mig i
forbindelse med
min anholdelse,
og som herefter
er bortkommet i
Politiets
varetægt.
Iflg. vurdering
foretaget via
advokat PI,
Middelfart hos
guldsmed EA, har
kæden en værdi
på kr. 25.000,-.
Transporten sker
til delvis
dækning af et
tidligere lån,
som jeg har fået
fra min fader."
Transporten er
underskrevet af
klageren den 23.
juni 2008 og af
klagerens far
den 28. juni
2008.
Den del af
klagen, der
vedrører
modregningen til
dækning af
gælden til
politiet, er
efterfølgende
blevet behandlet
af
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
der er rette
klagemyndighed
herfor.
Inddrivelsescentret
anmodede den 4.
februar 2009
klagerens
advokat om at
indsende
dokumentation
for, at Midt- og
Vestjyllands
Politi havde
kvitteret for
transporten.
Klagerens
advokat
indsendte den
10. marts 2009
kopi af
korrespondance
mellem Midt- og
Vestjyllands
Politi og
klagerens
advokat, PI, til
Inddrivelsescentret.
Af advokat PI's
brev af 1. juli
2008 til Midt-
og Vestjyllands
Politi fremgår,
at advokaten
fremsendte den
originale
transport til
notering. Af
Midt- og
Vestjyllands
Politis brev af
2. oktober 2008
til advokaten
fremgår, at
Midt- og
Vestjyllands
Politi modtog
advokatens brev
af 1. juli 2008.
Inddrivelsescentret
anførte i brev
af 21. april
2009 til
klagerens
advokat, at det
af det
fremsendte
materiale ikke
fremgik, at
transporten var
kvitteret af
politiet.
Inddrivelsescentret
anmodede derfor
advokaten om at
indsende
dokumentation
for, at politiet
havde
noteret/kvitteret
for transporten.
Klagerens
advokat
fastholdt i brev
af 1. maj 2009
til
Inddrivelsescentret,
at klageren
havde
transporteret
kravet på
erstatning til
sin far forud
for den
foretagne
modregning, og
at der var
indsendt
dokumentation
for, at politiet
modtog besked om
transporten.
Ved den
påklagede
afgørelse af 21.
maj 2009
fastholdt
Inddrivelsescentret
den foretagne
modregning i
erstatningen fra
politiet for
gælden
vedrørende
tidligere
virksomhed.
Midt- og
Vestjyllands
Politi anførte
følgende i brev
af 24. juni 2009
til klagerens
advokat:
"Den 1. juli
2008 fremsendte
advokat PI en
transporterklæring
vedrørende
[klagers]
erstatningskrav.
De har ved brev
af 4. juni 2009
anmodet Midt- og
Vestjyllands
Politi om
skriftligt at
bekræfte, at
ovennævnte
transport er
blevet noteret.
Jeg kan hermed
bekræfte, at
transporterklæringen
blev noteret den
2. juli 2008."
Klagerens
advokat
fremsendte den
2. juli 2009 en
kopi af Midt- og
Vestjyllands
Politis brev af
24. juni 2009
til
Inddrivelsescentret,
idet advokaten
fastholdt klagen
over
modregningen.
Midt- og
Vestjyllands
Politi
fremsendte den
17. juli 2009 en
kopi af Midt- og
Vestjyllands
Politis brev af
17. juli 2009
til klagerens
advokat til
Inddrivelsescentret.
Midt- og
Vestjyllands
Politi anførte
bl.a. i brevet
af 17. juli 2009
til klagerens
advokat, at det
ikke var
korrekt, at
transporterklæringen
blev noteret af
Midt- og
Vestjyllands
Politi den 2.
juli 2008, da
der formentlig
skete det den 2.
juli 2008, at
advokat PI's
brev blev
modtaget til
sagen. En
notering kræver
imidlertid en
underskrift, og
en sådan er ikke
givet.
SKAT
Inddrivelsescentrets
afgørelse
Inddrivelsescentret
har fastholdt
den foretagne
modregning i
erstatningen fra
politiet for
gælden
vedrørende
tidligere
virksomhed. Ved
genvurdering af
sagen i
forbindelse med
klagen til
Landsskatteretten
har
Inddrivelsescentret
fastholdt denne
afgørelse.
Midt- og
Vestjyllands
Politi nævnte
ikke noget om
anerkendelse af
transporten i
brevet af 2.
oktober 2008 til
advokat PI.
Modtagelsen af
transporten er
derfor ikke
bekræftet ved
dette brev.
I forbindelse
med klagen til
Landsskatteretten
har
Inddrivelsescentret
supplerende
anført, at
kravet var og er
retskraftigt, og
at betingelserne
for at foretage
modregning
derfor er
opfyldt.
Endvidere er
transporten ikke
behørigt
noteret.
Klagerens
påstand og
argumenter
Klagerens
repræsentant har
nedlagt påstand
om, at den
foretagne
modregning i
erstatningen fra
politiet
ophæves.
Det er ikke
muligt at
foretage
modregning i
erstatningen fra
politiet, idet
klageren forud
for udbetalingen
af erstatningen
havde
transporteret
kravet på
erstatningen til
sin far.
Under sagens
behandling for
Landsskatteretten
har klagerens
repræsentant
supplerende
anført, at Midt-
og Vestjyllands
Politi på intet
tidspunkt har
bestridt at have
modtaget
transporterklæringen.
Underretningen
om overdragelse
af fordringen er
sket i
overensstemmelse
med
gældsbrevslovens
§ 31 og har
derfor bindende
virkning over
for Midt- og
Vestjyllands
Politi, uanset
om transporten
er noteret eller
ej.
Klageren
overdrog
fordringen til
sin far, fordi
dette var den
eneste
realistiske
mulighed, han
havde inden for
en overskuelig
periode, for at
tilbagebetale de
penge, han havde
lånt af sin far.
SKAT
Koncerncentrets
udtalelse
Landsskatteretten
har som led i
sagsbehandlingen
anmodet SKAT
Koncerncentret
om en udtalelse
om, hvorvidt den
foretagne
modregning er
sket med rette.
SKAT
Koncerncentret
har udtalt, at
den foretagne
modregning er
sket med rette.
Klagerens
tilgodehavende i
form af
erstatning for
en bortkommet
guldkæde er
således ikke
omfattet af
Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse
nr. 186 af 22.
november 1983.
Der er tale om
en erstatning
for en guldkæde,
der er
bortkommet i
politiets
varetægt i
forlængelse af
en anholdelse.
Klageren har i
denne
forbindelse fået
en simpel
fordring mod
staten. Et
sådant
erstatningskrav
er reguleret af
retsplejelovens
§ 1018a, idet
der i
retsplejelovens
§ 1018b direkte
henvises til
retsplejelovens
§ 1018a.
Erstatningen har
med andre ord
samme karakter
som erstatning
for
frihedsberøvelse.
Der er herved
henvist til U
1988.1057 H og U
2002.2396 Ø.
Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse
skal fortolkes
således, at
staten ikke kan
modregne over
for statens
kontraktspartnere.
Cirkulæret skal
derimod ikke
fortolkes
således, at alle
øvrige
krav/fordringer,
der er af
formueretlig
karakter, ikke
kan anvendes til
modregning.
Da klageren den
2. juli 2008
transporterede
den simple
fordring, han
havde mod
politiet, til
sin far, havde
både SKAT og
politiet krav
mod klageren,
der inden
transporten var
både stiftede og
forfaldne til
betaling. Det
følger af
gældsbrevslovens
§ 28, at både
SKAT og politiet
kan benytte en
fordring på
klageren til
modregning, med
mindre SKAT og
politiet har
erhvervet
fordringen mod
klageren efter
det tidspunkt,
da han fik
kundskab eller
formodning om
overdragelsen,
eller fordringen
endnu ikke var
forfalden på
overdragelsestidspunktet.
Begge
betingelser er
opfyldt i denne
sag, idet både
SKATs og
politiets krav
var forfaldne
til betaling på
overdragelsestidspunktet.
Klagerens
bemærkninger til
SKAT
Koncerncentrets
udtalelse
Klagerens
repræsentant har
fastholdt, at
den foretagne
modregning skal
ophæves.
Klageren er ikke
tilkendt
erstatning efter
retsplejelovens
§ 1018b, der
vedrører
tilfælde, hvor
der kræves
erstatning i
anledning af
andre
straffeprocessuelle
indgreb end
frihedsberøvelse
som led i
strafferetlig
forfølgning.
Dette vil typisk
være erstatning
i anledning af
ransagning,
beslaglæggelse
eller indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Klageren har
derimod fået
erstatning i
anledning af, at
hans guldkæde på
grund af fejl
fra politiets
side bortkom i
politiets
varetægt. Der er
således tale om
et
erstatningskrav
på baggrund af
en culpa
betragtning
efter dansk rets
almindelige
regler, hvilket
da også fremgår
af
sagsmaterialet,
hvorefter Midt-
og Vestjyllands
politi den 8.
december 2008
tilkendte
klageren
erstatning under
henvisning til
retsplejelovens
§ 1018h.
Landsskatterettens
bemærkninger og
begrundelse
Der gælder ikke
særlige regler
for modregning i
et
tilgodehavende i
form af
erstatning for
en bortkommet
guldkæde for
gæld til SKAT
vedrørende en
tidligere
virksomhed.
Modregning kan
derfor kun
gennemføres,
hvis
betingelserne
om, at kravene
skal være
udjævnelige og
gensidige, at
modfordringen
skal være
retskraftig og
forfalden, og at
frigørelsestiden
for
hovedfordringen
er indtrådt, er
opfyldt.
Statens
modregningsret
er imidlertid
begrænset ved
Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse
nr. 186 af 22.
november 1983.
Af
cirkulæreskrivelsen
fremgår
følgende:
"I retspraksis,
herunder ved
Højesterets dom
af 13. november
1981 (U 82.24
H), er det
fastslået, at en
statsmyndighed,
der skylder en
borger eller
virksomhed et
beløb, kan
benytte en
fordring mod
borger eller
virksomheden,
som tilkommer en
anden
statsmyndighed,
til modregning i
borgernes eller
virksomhedens
krav. Det gælder
også, selv om
statens fordring
er af
offentligretlig
karakter f.eks.
skatte- eller
momstilsvar,
mens
virksomhedens
fordring er
opstået som
følge af
almindelig
privatretlig
samhandel med
staten som
kontraktspartner.
Både før, men
især efter
ophævelsen af
statens
konkursprivilegium
for skatter m.v.
i 1969 har det
været
kritiseret, at
staten har en så
vidtgående
modregningsret.
I ovennævnte dom
blev der derfor
fra Højesterets
side udtrykt
tvivl om,
hvorvidt det er
rimeligt at
fastholde denne
retstilstand
fuldt ud.
Det er især
blevet
kritiseret, at
den vide
modregningsadgang
for staten kan
gøre det
vanskeligt for
leverandører af
varer og
tjenesteydelser
til staten samt
for
entreprenører
m.fl., der
arbejder for
staten, at opnå
lån i
pengeinstitutter
e.l.
Det er
endvidere blevet
gjort gældende,
at skattekrav,
momskrav m.v.
ikke i tilfælde
af leverandørens
eller
entreprenørens
konkurs gennem
statens adgang
til at modregne
sine krav i
købe- eller
entreprisesummen
bør gå forud for
øvrige
kreditorers
krav, herunder
arbejdstagers
lønkrav samt
krav fra
underentreprenører
o.l.
Man skal
derfor efter
beslutning i
regeringen
anmode
styrelserne om
fremover at
undlade at
modregne
statslige krav
uden for
formuerettens
område, herunder
renter og
sagsomkostninger
i anledning af
sådanne krav, i
krav på vederlag
for leverancer,
entrepriser og
arbejds- og
tjenesteydelser
samt andre
formueretlige
krav mod staten.
Man skal
samtidig anmode
styrelserne om
ikke at aftale
modregning
mellem sådanne
krav samt at
undlade at
håndhæve
allerede
indgåede aftaler
herom.
Statslige
krav uden for
formuerettens
område er f.eks.
alle
skatterestancer,
momskrav,
bødekrav m.v.
Regreskrav
vedrørende
indfriede
eksportkreditkautioner
og
statsgaranterede
lån samt andre
krav inden for
formuerettens
område berøres
ikke af
nærværende
cirkulæreskrivelse.
Sådanne krav vil
derfor fortsat
kunne bringes i
modregning såvel
i formueretlige
krav mod staten
som i krav mod
staten uden for
formuerettens
område, f.eks. i
krav på
tilbagebetaling
af overskydende
skat eller moms.
Man anmoder
om, at disse
retningslinier
følges i alle
tilfælde, hvor
staten endnu
ikke har
foretaget
modregning.
Hvad angår
tidligere
udsendte
cirkulæreskrivelser
vedrørende
modregning fra
statens side,
skal man
henstille, at
det overvejes,
hvorvidt der er
anledning til at
ophæve eller
revidere disse."
Klageren blev
tilkendt
erstatning for
den bortkomne
guldkæde under
henvisning til
retsplejelovens
§ 1018h. Af
denne
bestemmelse
fremgår
følgende:
"Erstatningskrav,
der på grundlag
af dansk rets
almindelige
erstatningsregler
rejses af
sigtede,
domfældte eller
andre i
anledning af
strafferetlig
forfølgning,
behandles på
begæring efter
reglerne i dette
kapitel."
Klagerens
erstatningskrav
er således
begrundet i
dansk rets
almindelige
erstatningsregler.
Klagerens
erstatningskrav
må herefter
anses for et
formueretligt
krav mod staten,
idet kravet er
opstået i
henhold til de
almindelige
formueretlige
erstatningsregler.
Erstatningskravet
må derfor anses
som et
tilgodehavende
af privatretlig
karakter, for
hvilken
Justitsministeriets
cirkulære nr.
186 af 22.
november 1983
udelukker
modregning.
Den foretagne
modregning
ophæves derfor.
Inddrivelsescentrets
afgørelse ændres
i
overensstemmelse
hermed.