|
|
||
TfK 2004.644 ØLD |
|||
Anklagemyndigheden mod E (adv. Michael Sahl Nielsen, besk.).
(Henrik Bitsch, Mikael Sjöberg og Annelise Lykke Sørensen (kst.) med domsmænd). Københavns Byrets dom af 16. april 2004: Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, har Statsadvokaten for København ved tilkendegivelse af 2. januar 2004 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor E har fremsat krav om erstatning i anledning af, at erstatningssøgende i tiden fra den 1. maj 2003 til den 14. maj 2003 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Københavns Politi meddelte ved skrivelse af 10. september 2003, at anklagemyndigheden i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, havde besluttet at opgive påtale mod erstatningssøgende. Erstatningssøgende fremsatte ved skrivelse af 1. oktober 2003 krav om erstatning på 12.400 kr. Statsadvokaten har ved skrivelse af 17. oktober 2003 afvist erstatningssøgendes krav under henvisning til, at erstatningssøgende ved sin adfærd forud for anholdelsen har udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Rigsadvokaten har ved skrivelse af 2. december 2003 ikke fundet grundlag for at yde erstatning. Erstatningssøgende har under sagen nedlagt påstand om erstatning for den skete frihedsberøvelse med 12.400 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. december 2003. Anklagemyndigheden har i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, nedlagt påstand om frifindelse, men har ikke bestridt selve kravets opgørelse. Der er under sagen afgivet forklaring af erstatningssøgende. Forklaringen er gengivet i retsbogen. Domsmandsrettens bemærkninger: Erstatningssøgende blev i grundlovsforhøret sigtet for besiddelse med henblik af videreoverdragelse af blandet hash, joints og digitalvægte, fundet i den bod, erstatningssøgende befandt sig i ved anholdelsen. Erstatningssøgende forklarede under grundlovsforhøret, at han ikke havde rørt ved nogen af varerne i boden. Erstatningssøgende har endvidere under sagen forklaret, at han var klar over, at der solgtes hash fra den pågældende bod. Retten finder på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, at erstatningssøgende ved sin adfærd har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatning skal nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Anklagemyndighedens påstand om frifindelse vil herefter være at tage til følge. Østre Landsrets dom: Ved Københavns byrets 9. afdelings dom af 16. april 2004 (- - -) blev anklagemyndigheden frifundet for et krav rejst af E om erstatning for uberettiget anholdelse og varetægtsfængsling. Dommen er anket af E med påstand om, at han tilkendes 12.400 kr. i erstatning, subsidiært et mindre beløb. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har under sagens behandling i landsretten bemærket, at et eventuelt erstatningsbeløb maksimalt kan udgøre 11.800 kr. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af erstatningssøgende. Hans forklaring fremgår af byretsdommen. Erstatningssøgende har supplerende forklaret, at han kun en sjælden gang ryger hash. Der var fri adgang til boden den pågældende aften. Det regnede, og han søgte ly. Han var stærkt beruset. Politiassistent A har forklaret blandt andet, at han den 1. maj 2003 kl. 22 som civil betjent deltog i en politiaktion rettet mod hashhandlen i Pusherstreet. Aktionen blev imidlertid opdaget, og gaden blev lynhurtigt tømt for handlende og pushere. Vidnet løb ned ad Pusherstreet og bemærkede erstatningssøgende i bod 6 stående bag den midterste disk. Erstatningssøgende rørte ved noget på disken, men vidnet husker ikke hvad. Erstatningssøgende, der var synligt beruset, blev anholdt. Vidnet erindrer ikke, om man fandt stoffer eller lignende under den efterfølgende visitation af erstatningssøgende. Landsrettens begrundelse og resultat: Det lægges til grund, at erstatningssøgende den 1. maj kl. 22.00 befandt sig bag disken i bod 6 i Pusherstreet, hvor han ifølge vidnet A's forklaring rodede i et eller andet. Han har derved udvist en adfærd, der har givet rimelig anledning til efterfølgende anholdelse. Da det imidlertid må lægges til grund, at erstatningssøgende var åbenlyst beruset, og at man ved visitationen på stedet intet fandt på ham, der kunne relateres til salg af hash, findes han ikke at have givet anledning til efterfølgende fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Erstatningssøgendes erstatningspåstand tages således til følge, hvorved bemærkes at anklagemyndigheden først under domsforhandlingen i landsretten har anfægtet beløbets størrelse. |
|||
|
|||