TfK 2007.51/2 VLD

V.L.D. 19. oktober 2006 i anke 5. afd. S-0829-06
 

  Anklagemyndigheden mod E1 (adv. Hans Kjellund, Århus) og E2 (adv. Bruno Mikkelsen, Støvring).

(Lilholt, Dorte Jensen og Axel Lund (kst.) med domsmænd).
Retten i Horsens, 1. afdelings dom af 6. marts 2006:
Parternes påstande:

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, har E1 og E2 i henhold til retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, sidste led, og/eller § 1018 b, fremsat krav om erstatning på 30.000 kr. i anledning af, at der i en periode på ca. 2 år og 10 måneder har været rejst sigtelse mod dem for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels § 23, og for så vidt angår E1 tillige § 223, stk. 1. Kravet påstås forrentet med procesrente fra den 18. november 2004, hvor kravet blev fremsat over for anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden har indbragt erstatningssagen for retten med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har ikke bestridt rentepåstanden.

Sagens baggrund:

Ved brev af 4. oktober 2004 opgav Politimesteren i Horsens påtale på grund af bevisets stilling, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.

Erstatningskravene blev indbragt for Rigsadvokaten, der i brev af 21. marts 2005 til advokat Bruno Mikkelsen meddelte, at der ikke var grundlag for at yde erstatning. Det hedder i Rigsadvokatens brev bl.a.:

»…

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at A Kommune den 15. juni 2001 indgav anmeldelse mod Deres klienter for at have forgrebet sig seksuelt mod B1.

Det fremgår videre, at Deres klienter den 22. november 2001 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1 og i den forbindelse hver afhørt af politiet i 1 time og 5 minutter.

Politiet foretog ransagning af Deres klienters fælles bopæl den 6. november 2002 i tidsrummet fra kl. 14.30-kl. 14.45.

Under efterforskningen af sagen afhørte politiet B1's søster, der oplyste, at hun var blevet gjort bekendt med sagen af sin mor, E2. Endvidere foretog politiet afhøring af E2's mor, B1's bror og dennes plejefar, samt tre tidligere naboer til Deres klienter. En af de afhørte naboer oplyste, at han var blevet gjort bekendt med sagen af E1.

Det fremgår af sagen, at E2 delvist har været unddraget samvær med B1 siden januar 2000. Det fremgår af sagen, at samværet er ophørt dels forud for den rejste sigtelse, dels efter B1's eget ønske, ligesom det fremgår, at det er B1's eget ønske, at fremtidigt samvær ikke skulle foregå i Deres klienters hjem.

Ved skrivelse af 4. oktober 2004 opgav Politimesteren i Horsens i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, påtale mod Deres klienter.

Afgørelse

I den anledning skal jeg meddele, at der i medfør af retsplejelovens § 1018 b kan ydes Deres klienter en samlet erstatning på 850 kr. forrentet efter renteloven fra den 18. november 2004, hvor Politimesteren i Horsens modtog Deres skrivelse, med 7% p.a. over den fastsatte referencesats for den skete ransagning på Deres klienters fælles bopæl den 6. november 2002.

Det er min opfattelse, at der ikke er grundlag for at yde erstatning til både E2 og E1 for ransagningen af deres fælles bopæl. Jeg har herved lagt vægt på, at der efter sædvanlig praksis alene ydes erstatning for ransagning af fælles rum eller fælles boliger for ægtefæller, samlevende, familier med børn o.l. til husstanden og ikke til hvert enkelt familiemedlem. Der henvises herved til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind II, side 19.

Jeg har i øvrigt ikke fundet grundlag for at imødekomme det fremsatte erstatningskrav.

Efter retsplejelovens § 1018 b kan erstatning tillægges en sigtet, der som led i strafferetlig forfølgning har været udsat for andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse. Fremsættelse af sigtelse anses som udgangspunkt ikke for et straffeprocessuelt tvangsindgreb. Erstatning kan dog rent undtagelsesvis ydes, dersom sigtelsen og sagens forløb har haft en så helt ekstraordinær karakter, at sigtelsen i sig selv må betragtes som et straffeprocessuelt indgreb. Der henvises herved til U 1988.705H og Straffelovrådets betænkning nr. 801/1997 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning s. 25 f.

For så vidt angår sigtelse for sædelighedskriminalitet kan et forløb, der indebærer både frihedsberøvelse og sigtelse, efter en samlet helt konkret vurdering eventuelt medføre en forhøjet samlet erstatning for frihedsberøvelsen, jf. herved AÅ 1998-1999, bind 2, pag. 46-47.

Jeg finder ikke, at der i denne sag foreligger sådanne ganske særlige og helt ekstraordinære omstændigheder, at erstatning bør ydes alene på baggrund af sigtelsen. Jeg har i den forbindelse på den ene side lagt vægt på, at Deres klienter var sigtet i ca. 2 år og 10 måneder, og på den anden side navnlig lagt vægt på, at Deres klienter alene deltog i en afhøring hver hos politiet af en varighed på 1 time og 5 minutter, at efterforskningen alene indebar afhøringer inden for en snæver kreds og at denne efterforskning hovedsageligt begrænsede sig til afhøringer af personer, der allerede må antages at have haft kendskab til sagen forud for politiets opstart af efterforskningen, samt afhøringen af den pige, som anmeldelsen vedrørte.

…«

Afslaget blev indbragt for Justitsministeriet, der ved brev af 28. september 2005 til advokat Bruno Mikkelsen meddelte, at Justitsministeriet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Rigsadvokatens afgørelse. Justitsministeriet meddelte samtidig, at ministeriet havde lagt vægt på de samme forhold, som Rigsadvokaten har anført som begrundelse for sin afgørelse.

Ved brev af 20. oktober 2005 anmodede advokat Hans Kjellund på vegne af E1 om, at sagen blev indbragt for retten.

Ved brev af 1. november 2005 anmodede advokat Bruno Mikkelsen på vegne E2 om, at sagen blev indbragt for retten.

Af anmeldelsesrapport af 6. november 2002 fremgår, at Social- og sundhedsforvaltningen, - - - Kommune, indgav anmeldelse den 18. juni 2001. Af anmeldelsen, der er dateret den 14. juni 2001 og stilet til Politimesteren i Hobro, fremgår:

»Anmeldelse vedrørende E2 og samlever E1, boende - - -.

E2 er forældremyndighedsindehaver for:

B1, der siden 13. oktober 1995 har været anbragt på det socialpædagogiske opholdssted - - -, uden samtykke fra moderen og

B2, der siden 13. oktober 1995 har været anbragt i familiepleje uden samtykke fra moderen.

E2 og E1 er 1. oktober 2000 tilflyttet ovennævnte adresse fra adresse i Horsens.

På baggrund af vedlagte observationsrapport fra - - -, modtaget den 11. juni 2001, finder A Kommunes socialforvaltning, at der er begrundet mistanke om, at B1 har været udsat for overgreb udøvet af moderen og dennes samlever E1 og ønsker herved at indgive anmeldelse vedrørende dette.

Det kan oplyses, at B1 ikke har haft samvær med moderen siden i januar måned 2000 men at lillebroderen B2 besøger moderen og samleveren i hjemmet hver 2. lørdag fra kl. 10.00-17,00.«

Af afhøringsrapport af 12. december 2001 fremgår, at E2 var til afhøring hos Horsens Politi torsdag den 22. november 2001, fra kl. 12.40-13.45, og at hun samtidig blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1.

Af afhøringsrapport af samme dag fremgår, at E1 var til afhøring hos Horsens Politi torsdag den 22. november 2001, fra kl. 11.30-12.35, og at han samtidig blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1.

Den 6. juli 2001 blev der indgivet anmeldelse om seksuelle overgreb og analt samleje af stedfar, hvor forurettede skulle være B2. Anmeldelsen var skriftlig, og blev indgivet af A Kommune, Social- og sundhedsforvaltningen.

Af anmeldelsen fremgår:

»Anmeldelse vedrørende E2 og samlever E1.

E2 er forældremyndighedsindehaver for:

B2, der siden den 13. oktober 1995 har været anbragt i familiepleje - - -.

På baggrund af vedlagte notat fra B2's plejefar af 1. juli 2001 finder A Kommunes socialforvaltning, at der er grundlag for mistanke om, at B2 har været udsat for overgreb, og at moderen og samleveren har været involveret deri, hvilket ønskes anmeldt. - - -.

- - -«

I forbindelse med denne anmeldelse blev der foretaget afhøring af C den 12. juli 2001. Af afhøringsrapport af 20. november 2002 fremgår, at E1 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, i forbindelse med afhøringen den 22. november 2001.

Af afhøringsrapport af 20. november 2002 fremgår, at E2 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, stk. 1, ligeledes den 22. november 2001.

Af ransagningsrapport af 6. november 2002 fremgår, at der har været foretaget ransagning på E1 og E2's fælles bopæl, og at ransagningen varede 15 minutter.

Af afhøringsrapport af 20. juni 2002 fremgår, at E2's datter, S, blev afhørt den 5. maj 2002, hvor hun bl.a. oplyste, at hun havde talt med sin mor om sagen, og at moderen havde vist hende en del sagsakter, bl.a. fra advokaten og fra kommune, ligesom hun havde fortalt, at de påståede overgreb fra E1 ikke havde noget på sig. Endelig fortalte S, at hun helst ikke ville blandes ind i sagen, men var blevet mere eller mindre tvunget til det af sin mor. Hun havde ligeledes talt med advokat Bruno Mikkelsen.

- - -

Sagen har været omtalt i - - - Folkeblad.

Forklaringer:

E2 har forklaret, at hun har tre børn, som hun alle har forældremyndigheden over. To af børnene, B1 og B2, er i familiepleje uden for hjemmet. Hun har ikke samvær med børnene. Det skyldes beskyldningerne. Hun har ikke selv ønsket kontakt til børnene. Det er hendes opfattelse, at kommunen fortsat mistænker hende. Det er rigtigt, at de blev indkaldt til afhøring hos politiet i Hobro, hvor der blev rejst sigtelse. De tillod politiet at foretage ransagning på deres bopæl. De havde ikke noget at skjule. De ledsagede politiet til bopælen. Sagen har været meget belastende. Hun har ikke fortalt andre om sagen. De havde ikke mange venner, da de boede i - - -. Det var hårdt at se videooptagelserne af børnene. Børnene virkede ikke oprigtige. Hun har ingen forbindelse haft med - - - efter sigtelsen.

E1 har forklaret, at han i det hele kan tilslutte sig, hvad E2 har oplyst. Det er således rigtigt, at de var til afhøring hos politiet den 22. november 2001, og at der samme dag blev foretaget ransagning på deres bopæl.

Parternes procedure:

E1 har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at godtgørelseskravet som udgangspunkt støttes på retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, sidste led, subsidiært retsplejelovens § 1018 b, idet sigtelsen har været opretholdt i urimelig lang tid. Der gik således et år, inden der overhovedet blev lavet en anmeldelsesrapport. Spørgsmålet er, om et civiliseret retssamfund kan tillade sig at udsætte folk for så grove, alvorlige og krænkende sigtelser i så lang tid uden fornuftig forklaring. Det hører ingen steder hjemme. Herudover er det en krænkelse i sig selv, at E2's børn er blevet videoafhørt, hvilket han og E2 efterfølgende er blevet konfronteret med. Det er rigtigt, at udgangspunktet er, at der ikke er grundlag for godtgørelse alene fordi, der har været rejst en uberettiget sigtelse. Politiet burde imidlertid i denne sag have handlet kontinuerligt.

E2 har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at hun i det hele kan tilslutte sig de af E1 anførte bemærkninger. Politiet har handlet usædvanlig langsomt i denne sag, hvor der fra advokat Bruno Mikkelsen har været rykket adskillige gange uden resultat. Efterforskningen har begrænset sig til et antal vidner, der skulle afhøres, hvilket burde have været gjort langt tidligere. Henset til sigtelsens tidsmæssige udstrækning, sagens karakter samt det utrolige pres, der har været på hende, findes der undtagelsesvis at burde tilkendes godtgørelse for tort. Der henvises i den forbindelse til en lignende afgørelse fra Østre Landsret, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 1453. En passende godtgørelse i denne sag vil være 30.000 kr.

Anklagemyndigheden har fastholdt afslaget om erstatning og i det væsentlige henvist til Rigsadvokatens afgørelse. Der er ikke tale om strafprocessuelle indgreb, men alene en sigtelse, hvor udgangspunktet er, at der ikke kan tilkendes erstatning. Hvis der undtagelsesvis skal tilkendes erstatning, skal der noget helt specielt til. I denne sag har sigtelsen varet 2 år og 10 måneder, hvilket er lang tid, men omvendt er der tale om forhold, der er langvarige og træge at efterforske. Det er rigtigt, at der har været en del rykkerbreve, men i november 2003 blev der foretaget videoafhøring af børnene. Der kan ikke tages stilling i sådanne sager, før alle sten er vendt. Allerede da de erstatningssøgende blev sigtet, var børnene anbragt, og der var ikke samvær. Der har ikke været foretaget anholdelser i sagen. Kredsen omkring E2 og E1 har været afhørt, men de fleste var allerede bekendt med sagen. Der har ikke været noget fremme i pressen på politiets foranledning. Endelig finder § 1018 a, stk. 2, 2. led, ikke anvendelse, idet der ikke har været frihedsberøvelse i denne sag, jf. herved Højesterets afgørelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1988, side 705.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Der er blandt rettens medlemmer enighed om, at der, allerede som følge af at E2 og E1 ikke har været frihedsberøvet, ikke er grundlag for at bringe retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, i anvendelse.

Der er endvidere enighed om, at erstatning for den blotte sigtelse og afhøringer i forbindelse hermed normalt ikke kan ydes, jf. betænkning nr. 801/1977, side 25.

To voterende udtaler:

Henset hertil, samt til at E2 og E1 alene blev afhørt én gang hver af 1 time og 5 minutters varighed, at flere af de personer, der i øvrigt blev afhørt af politiet, allerede kendte til sagen, at E2 og E1 ikke længere har bopæl i - - -, hvor tidligere naboer er afhørt og uanset sigtelsernes længde og karakter, er der ikke grundlag for at yde erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 b.

En voterende udtaler:

Henset til, at E2 og E1 var sigtet i ca. 2 år og 10 måneder uden nærmere efterforskningsmæssig begrundelse for sigtelsens udstrækning, samt henset til sigtelsens alvorlige og krænkende karakter, der må antages at have været særligt belastende for E2 og E1, herunder henset til, at børnene var anbragt udenfor hjemmet uden samtykke fra E2, samt endelig at der i forbindelse med efterforskningen blev afhørt personer i den nærmeste familie, finder jeg, at der undtagelsesvis skal tilkendes hver af de erstatningssøgende 10.000 kr. med renter som påstået, jf. retsplejelovens § 1018 b, jf. § 1018 a.

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:
Anklagemyndigheden frifindes.

Vestre Landsrets dom:
Retten i Horsens, 1. afdeling, har den 6. marts 2006 afsagt dom i 1. instans (- - -).

De erstatningssøgende, E1 og E2, har nedlagt påstand om tilkendelse af erstatning til hver på 25.000 kr. med procesrente fra den 18. november 2004.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

For landsretten har de erstatningssøgende som grundlag for erstatningskravene alene henvist til retsplejelovens § 1018 b.

Anklagemyndigheden har heller ikke for landsretten bestridt rentepåstandene.

Erstatningssøgende E2 har supplerende forklaret, at hun ikke, medens sagen blev efterforsket, har talt med andre om, at hun og E1 var mistænkt for seksuelle overgreb mod børnene. Da hun så videoafhøringerne af børnene, var det belastende at høre deres forklaringer om, hvad der var sket. Hun har ikke kontakt med børnene. Det ønsker hun ikke, fordi børnene af deres plejeforældre er blevet dikteret til at sige det, som de har gjort. Det er stadig hendes opfattelse, at A Kommune fortsat mistænker hende for de sigtelser, som anklagemyndigheden har frafaldet. Hun har ikke noget med sine venner og mor at gøre, fordi hun også er i tvivl om, hvorvidt de fortsat mistænker hende for at have gjort det, som hun har været sigtet for. Hun og E1 flyttede i 2000 fra - - - til - - -.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter oplysningerne om efterforskningsforløbet lægger landsretten til grund, at der ved brev af 14. juni 2001 blev indgivet anmeldelse vedrørende B1, der er født den - - - oktober 1988, og ved brev af 5. juli 2001 vedrørende B2, der er født den - - - maj 1992. Det lægges endvidere til grund at B1 er afhørt i begyndelsen af august 2001, og at B2 er afhørt den 8. oktober 2001, at der er rejst sigtelse mod begge erstatningssøgende i forbindelse med separate afhøringer den 22. november 2001, at B2 er genafhørt den 13. november 2003, og B1 er genafhørt den 21. november 2003. Genafhøringerne er optaget på video.

Det lægges endvidere til grund, at der ikke er foretaget efterforskningsskridt i perioden 22. november 2001-5. maj 2002 og fra 3. februar-2. september 2003. Det lægges endvidere til grund, at det sidste efterforskningsskridt er foretaget den 29. januar 2004, hvorefter der den 4. oktober 2004 er taget stilling til tiltalespørgsmålet.

De erstatningssøgende har været sigtet i godt 2 år og 10 måneder. I dette efterforskningsforløb har der været 2 perioder på henholdsvis ca. 5½ måned og ca. 7 måneder, hvor der ikke er foretaget efterforskningsskridt, og der er forløbet ca. 9 måneder mellem det seneste efterforskningsskridt og afgørelsen af tiltalespørgsmålet.

På baggrund af den tid, hvor de erstatningssøgende har været sigtet sammenholdt med sigtelsernes karakter og den omstændighed, at der under efterforskningen er afhørt flere personer, der ikke forud for afhøringen havde kendskab til mistanken mod de erstatningssøgende og sammenholdt med, at der i sigtelsesperioden har været 2 relativt lange perioder, hvor der ikke er foretaget efterforskningsskridt, og på baggrund af den tid der i forlængelse af det lange efterforskningsforløb er forløbet fra det sidste efterforskningsskridt og til, at der blev taget stilling til tiltalespørgsmålet, foreligger der sådanne ganske særlige og helt ekstraordinære omstændigheder, at de erstatningssøgende er berettiget til erstatning efter retsplejelovens § 1018 b.

Erstatningsbeløbet fastsættes til 10.000 kr. til hver. Beløbene forrentes som påstået.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.