|
|
|
||
|
TfK 2007.771/2 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod E (adv. Hans Boserup, Sønderborg).
(C. Haubek, Würtzen og Erik P. Bentzen med domsmænd). Retten i Sønderborgs dom af 13. oktober 2006: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Den 31. juli 2006 har Politimesteren i Sønderborg i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, indbragt en sag om erstatning. Det fremgår af statsadvokatens tilkendegivelse, at erstatningssøgende E den 13. oktober 2004 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 224 og § 232 overfor J. E har ikke været anholdt eller frihedsberøvet. Den 1. juli 2005 opgav Politimesteren i Sønderborg i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, påtale i sagen. Ved brev af 5. juli 2005 har advokat Hans Boserup på vegne E krævet erstatning på 240.000 kr. i anledning af sigtelsen og efterforskningen. Statsadvokaten har den 2. september 2005 afvist erstatningskravet, og Rigsadvokaten tiltrådte den 19. juni 2006 denne afgørelse. Ved brev af 22. juni 2006 har advokat Boserup begæret kravet indbragt for retten. Under domsforhandlingen har erstatningssøgende nedlagt påstand om erstatning på 240.000 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse og har endvidere nedlagt påstand om, at den erstatningssøgende selv bærer de omkostninger, der er forbundet med sagens indbringelse for retten. Det er oplyst, at anmeldelse blev indgivet den 9. september 2004. Fra denne dato og indtil den 21. oktober 2004 foretog politiet efterforskning, herunder afhøring af flere personer i familien og bekendtskabskredsen. Den 8. november 2004 blev der foretaget ransagning hos erstatningssøgende, og der blev beslaglagt computer med børnepornografiske billeder. Den 26. januar 2006 blev erstatningssøgende idømt dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2. E har blandt andet forklaret, at han blev sigtet telefonisk den 9. september 2004. Han ville ikke lade sig afhøre, men ønskede sin advokat med. Hans bror er narkoman, og han kontaktede en medarbejder på Rådgivningscentret, som han kendte. Han fik det råd at kontakte kommunen. De var lige flyttet til - - -. Da han næste dag kom til et møde på kommunen med en socialrådgiver og en børnepsykolog, følte han sig dømt. Det var som om, at de repræsenterede J. Han kunne ikke få nogen hjælp. Han har altid være aktiv på arbejdsmarkedet, men da alle, herunder svigerfamilien, begyndte at kalde ham et pædofilt svin, kunne han ikke holde det ud. Kun nogle venner stolede på ham. Han måtte opgive sit arbejde og er først kommet i gang for 3 uger siden. Han kontaktede sin læge og fik noget medicin. Han har stadig svært ved at koncentrere sig og går fortsat til psykolog. - - - er et lille samfund, og sigtelsen hænger der stadig. J har overfor moderen givet udtryk for, at der ikke er sket noget. Han har mange gange bedt politiet om at fremskynde sagen, men fik blot svaret, at det tager den tid, det tager. Efter han opgav sit arbejde, har han fået sygedagpenge. Det månedlige tab af løn og pension har været ca. 8.000 kr. Han måtte sælge en bil med betydeligt tab, og deres økonomi er ødelagt. Hele familien har modtaget psykologbehandling. Erstatningssøgende har til støtte for påstanden blandt andet anført, at erstatningskravet støttes på retsplejelovens § 1018 b og § 1018 h. Der ligger et synspunkt om genopretning bag disse erstatningsregler. Sagen kunne have været bragt for retten på et meget tidligere tidspunkt, og dermed kunne erstatningssøgendes lidelse være bragt til ophør. Der kan herved henvises til menneskerettighedskonventionens art. 6. Ifølge Rigsadvokaten anvendes samme takster i § 1018 b som i § 1018 a. Der er ved fastsættelsen af kravet anvendt en takst på 1.000 kr. pr. dag. At der har været tale om et økonomisk tab, er bevist ved den afgivne forklaring. Der må endvidere tilkomme ham et beløb for tort. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden blandt andet gjort gældende, at en sigtelse som udgangspunkt ikke er et strafprocessuelt indgreb som nævnt i § 1018 b. Sigtelsen har endvidere ikke haft en sådan ekstraordinær karakter, at den kan begrunde et krav. Hertil kommer, at kravet er udokumenteret. Endelig kan det ikke bebrejdes politi og anklagemyndighed, at efterforskningen trak ud under hensyn til den undersøgelse, der skulle ske af computerne. Rettens bemærkninger: Der er under sagen ikke fremlagt nogen dokumentation for størrelsen af det påståede økonomiske tab, ligesom berettigelsen af den anvendte takst på 1.000 kr. heller ikke ses godtgjort. Det kan lægges til grund, at der i tidsrummet september-oktober 2004 blev foretaget afhøring af flere personer i erstatningssøgendes familie og bekendtskabskreds. Efterforskningen blev afsluttet den 21. oktober, medens afgørelsen af tiltalespørgsmålet først forelå den 1. juli 2005. Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke antages, at politiet og anklagemyndigheden herved har pådraget sig et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 h. Efter det foran anførte sammenholdt med det i øvrigt oplyste og sigtelsens karakter findes erstatningssøgende som sigtet undtagelsesvist at have krav på en godtgørelse for tort, jf. retsplejelovens § 1018 b. Denne godtgørelse fastsættes til 10.000 kr. Vestre Landsrets dom: Retten i Sønderborg har den 13. oktober 2006 afsagt dom i 1. instans (- - -). Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. Erstatningssøgende har som for byretten nedlagt påstand om en erstatning på 240.000 kr. De kriminaltekniske erklæringer vedrørende undersøgelserne af E's computer er udfærdigede den 18. marts og 26. juli 2005. E har supplerende forklaret, at det begyndte at spidse til et par måneder før den 9. september 2004, idet J modsatte sig hans og sin moders beslutning om at flytte til en nedlagt landbrugsejendom ved Skovby. Efter et håndgemæng forlod J dem og tog ophold hos sin biologiske fader. Senere fik hun egen bopæl i Sønderborg. J tilstræbte, at han og hendes moder blev skilt fra hinanden. Han fik ingen hjælp af kommunen. I november 2004 blev der foretaget ransagning hos ham med henblik på undersøgelse af hans og C's computere. Det var kammeraten B, som havde sagt til J, at E havde børnepornografiske billeder, herunder af hende selv. Han forsøgte på grund af beskyldningerne at hænge sig i skoven, men B fandt ham, og han kom under lægebehandling. Der gik 2 år, inden han kunne begynde at arbejde igen. Sladderen havde store skadevirkninger for ham, både personligt og økonomisk. Han mistede 5.000 kr. om måneden ved at gå fra løn til sygedagpenge, og al opsparing måtte gå til forbrug, idet C er pensionist. Familien var klar over, at J talte usandt, og vendte sig derfor mod hende. 10 måneder efter anmeldelsen lod kommunen foretage en såkaldt § 38-undersøgelse, hvorefter han, hustruen og deres datter fik tilbudt psykologhjælp, som de modtog. 1½ år efter fik han kontakt med J, som gerne ville tilbage til dem. Han stillede som betingelse, at hun talte sandhed til politiet. Hun meddelte da, at hun over for politiet havde frafaldet sin anmeldelse. Han fik dog intet konkret svar, da han herefter henvendte sig til politiet herom. Han kunne ikke forstå, at det skulle tage så lang tid for politiet at undersøge hans computer. Han henvendte sig flere gange. Der er ingen blandt de personer, som politiet har afhørt - bortset fra J - som har kunnet oplyse noget om, hvorvidt han havde foretaget noget seksuelt over for hende, men afhøringerne medførte sladder i hans omgivelser. Landsrettens begrundelse og resultat: Det tiltrædes, at der ikke er erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 h. 4 voterende lægger vægt på, at J efter det foreliggende ikke oplyste, at E optog fotografier af hende i forbindelse med de forhold, hun anmeldte ham for. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stemmer disse voterende for at stadfæste dommen. 2 voterende finder, at det i forbindelse med sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 224 og § 232 har været sagligt begrundet under de da foreliggende omstændigheder at udsætte afgørelse af tiltalespørgsmålet på undersøgelse af E's computer med henblik på eventuelle utugtige billeder af J, og at der derfor ikke er grundlag for i anledning af den medgåede tid til efterforskning at tillægge E erstatning. Der foreligger heller ikke i øvrigt sådanne ganske ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med sagens efterforskning, at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge erstatning. Disse voterende stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens frifindelse til følge. Efter stemmeflertallet stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||