|
|
|
||
|
TfK 2011.799 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod E1 og E2 (adv. Hans Boserup, besk.).
(Inge Neergaard Jessen, Jan Uffe Rasmussen og Karen Hald med domsmænd). Københavns Byrets dom af 24. november 2010: Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har ved tilkendegivelser af 30. oktober 2009 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor E1 og E2 har fremsat krav om erstatning i anledning af, at de i tiden fra den 18. juni 2007 til den 27. august 2007 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. Politidirektøren i København har den 12. juni 2008 i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at undlade påtale, hvilket er meddelt de erstatningssøgende ved skrivelser af samme dato. De erstatningssøgende fremsatte ved skrivelse af 25. november 2008 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at sagen afvises, da fristen i retsplejelovens § 1018e, stk. 1, ikke er overholdt, og da fristoverskridelsen ikke er undskyldelig, jf. retplejelovens § 1018 e, stk. 2. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de erstatningssøgende. Erstatningssøgende E2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »… at han på et tidspunkt efter løsladelsen fik brev om, at politiet havde opgivet sagen, og at han kunne søge erstatning for varetægtsfængslingen. Inden for den første uge efter han havde fået dette brev, kontaktede han advokat X og bad ham tage sig af sagen. Erstatningssøgende faxede nogle dokumenter til X. De pågældende dokumenter dokumenterede erstatningssøgendes tab. Erstatningssøgende har mange gange rykket advokat X for nyt i sagen.« Erstatningssøgende E1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: »at han kontakterede advokat X, da han fik brev fra anklagemyndigheden om, at han kunne søge erstatning. Erstatningssøgende bad advokat X om at søge erstatning på hans vegne.« Advokat X har oplyst, at han alene bærer ansvaret for den skete fristoverskridelse. Den pågældende periode var en belastet periode på hans kontor, bl.a. fordi begge sekretærer var på barselsorlov. Han troede, at erstatningskravet var fremsat indenfor fristen, men han fandt ud af, at det ikke var tilfældet. Rettens begrundelse og afgørelse. Det er ubestridt, at fristen i retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, er overskredet. Det er endvidere ubetridt, at overskridelsen skyldes en fejl på advokat X's kontor. Retten finder, at der skal ske identifikation mellem de erstatningssøgende og deres advokat, advokat X. Retten finder, at fristoverskridelsen ikke er undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2. Anklagemyndighedens påstand om afvisning tages derfor til følge. Østre Landsrets dom: Københavns Byrets dom af 24. november 2010 (- - -) er anket af E1 og E2 med påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsrettens resultat og begrundelse E2 har for byretten forklaret, at han kontaktede advokat X inden for den første uge efter, at han havde fået brevet om påtaleopgivelsen. E1 har for byretten forklaret, at han kontaktede advokat X, da han fik brev fra anklagemyndigheden om, at han kunne søge erstatning. Heroverfor findes det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at de erstatningssøgende først efter udløb af fristen i retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, har anmodet advokat X at fremsætte erstatningskrav for uberettiget frihedsberøvelse. Anklagemyndighedens anbringende herom forkastes derfor. Det følger af retsplejelovens § 1018 f, stk. 3, at erstatningssager i anledning af strafferetlig forfølgning ved indbringelse for domstolene i medfør af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., behandles i strafferetsplejens former, herunder som udgangspunkt under medvirken af domsmænd. Ved overskridelse af ankefristen i straffesager kan en anke admitteres, hvis overskridelsen skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, 1. pkt. Fejl begået af forsvareren tilregnes ikke den tiltalte, jf. Højesterets kendelse af 14. oktober 2010, sag nr. 12, 2010. Der er ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen skal fortolkes anderledes i forhold til erstatningssøgende og dennes advokat. Reale grunde taler for at fortolke bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 e, stk. 2, hvorefter der kan bortses fra fristoverskridelse, der findes undskyldelig - i overensstemmelse med bestemmelsen i § 910, stk. 2, 1. pkt., og der er hverken i ordlyden af eller forarbejderne til § 1018 e, stk. 2, momenter, der taler imod en sådan fortolkning. Som følge af det anførte ophæves byrettens dom og sagen hjemvises til anklagemyndigheden til realitetsbehandling. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod erstatningssøgende E1 og E2 ophæves og sagen hjemvises til anklagemyndigheden til realitetsbehandling. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. |
|||
|
|
|||