
	UfR 1970.940 ØLD
		Ø. L. D. 29. september 1970 i sag X 490/1969 (Kirchheiner, Tofthøj, Kaj Schmidt (kst.)). Mekaniker Nick Platellis (lrs. K.-E. Bjerregård e. o.) mod Rigspolitichefen og overpolitibetjent Ove Mikkelstrup (kammeradv. v. adv. Dyrbye). Under denne sag har sagsøgeren, mekaniker Nick Platellis, der er født den 8. februar 1941 i Grækenland, påstået de sagsøgte, Rigspolitichefen og overpolitibetjent Ove Mikkelstrup, dømt til in solidum at betale sagsøgeren 6.997 kr. 15 øre med renter heraf 5 % årlig fra sagens anlæg den 9. december 1969, til betaling sker. Beløbet kræves i erstatning for skade, overgået sagsøgeren ved, at han den 14. november 1968 ved 2-tiden ved Ishøj Strand blev bidt i højre underarm af en politihund, tilhørende sagsøgte Mikkelstrup, til hvem sagsøgeren kort forinden havde henvendt sig med anmodning om assistance mod en formodet lovovertræder. Af beløbet udgør 5.227 kr. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, 1.000 kr. godtgørelse for svie og smerte og resten 770 kr. 15 øre godtgørelse for positive udgifter. Der er meddelt sagsøgeren fri proces. De sagsøgte har begge påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, idet de navnlig gør gældende, at sagsøgeren selv har medvirket til skaden. De sagsøgte har ikke rejst indsigelse mod opgørelsen af erstatningskravet. Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøgeren og sagsøgte Mikkelstrup. Sagsøgeren har forklaret, at han og hans forlovede natten mellem den 13. og 14. november 1968, da de var ved at gå i seng på deres bopæl Søsvinget 27, Ishøj Strand, bemærkede en ubekendt mand, der befandt sig umiddelbart udenfor huset. Sagsøgeren tog en køkkenkniv og løb ud for at se efter den pågældende, der imidlertid forsvandt. Sagsøgeren kørte derpå, medtagende kniven, i sin bil til den nærmeste telefonboks i nærheden af Gl. Køge landevej for at tilkalde politiet. Mens han stod her, så han en politibil komme kørende ad Gl. Køge landevej. Han gav tegn til den om at standse, hvilket den gjorde, og han gik tværs over en mark hen mod bilen. To politibetjente var steget ud af denne, og sagsøgeren, der var oprevet over det passerede, forklarede dem, hvad han havde observeret. Han viste den ene betjent, i hvilken retning huset lå, og imens tog den anden betjent en hund ud af bilen, hvorefter sagsøgeren og betjentene begyndte at gå hen mod huset. Sagsøgeren gik ca. 1 meter foran betjentene, og hunden løb bagved disse. Da de havde gået 10-12 meter, gjorde sagsøgeren, der havde kniven i venstre hånd, en bevægelse med højre hånd for at angive retningen mod huset. I det samme sprang hunden løs på sagsøgeren og bed ham i højre arm, ligesom hans skjorte og tøj blev flænget. Sagsøgeren var ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at aflevere kniven til betjentene. Han havde ikke sat i løb, da hunden sprang på ham. Sagsøgeren har opholdt sig her i landet i 6-7 år. Han er opvokset på Rhodos, hvor man ikke anvendte politihunde. Sagsøgte Mikkelstrup har forklaret, at han, der gør tjeneste ved Glostrup politi, har haft den pågældende hund - en schdfer ved navn »Tyrk« i 6 1/2 år. Det er en meget dygtig og velafrettet hund. Sagsøgte var ved den omhandlede lejlighed på patruljekørsel sammen med en kollega. På Gl. Køge landevej bemærkede de sagsøgeren, der kom løbende fra Tranegilde Strandvej over en mark op mod landevejen, idet han svingede med armene. De standsede bilen, og sagsøgte steg ud. Sagsøgeren kom hen til bilen. Han var stærkt ophidset og sagde en hel masse på et for sagsøgte uforståeligt sprog. Sagsøgte prøvede at berolige ham og lagde hånden på hans skulder, ligesom han forsøgte at tage en kniv, som sagsøgeren havde i hånden, fra ham, hvilket dog ikke lykkedes, idet sagsøgeren trak hånden til sig. Sagsøgte har ikke sagt til sagsøgeren, at denne skulle aflevere kniven. Sagsøgeren pegede over mod Tranegilde Strandvej. Sagsøgte tog hunden ud af vognen og begyndte sammen med sagsøgeren at gå over marken i den af sagsøgeren angivne retning. Sagsøgeren gik på højre side af sagsøgte og hunden ved sagsøgtes venstre side. Sagsøgte havde den ikke i snor. Det plejer han ikke, idet den som nævnt er meget lydig, og idet den hurtigere kan gribe ind i påkommende tilfælde, når den ikke føres i snor. Da de havde gået ca. 25 meter, vendte sagsøgte sig om mod patruljevognen for at give tegn til kollegaen, der stadig sad i vognen. I det samme hørte han, at hunden satte af, og han så derpå, at den sprang på sagsøgeren, der befandt sig 4-5 meter foran sagsøgte. Han har ikke set sagsøgeren løbe, men han må efter sagsøgtes opfattelse have sat i løb. Han kommanderede straks hunden væk, og den adlød. Han tog derpå kniven, som sagsøgeren stadig havde i højre hånd, fra sagsøgeren. Hunden er dresseret til at angribe en person, der forsøger at løbe fra en politibetjent. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at sagsøgte Mikkelstrup er ansvarlig for skaden i medfør af den objektive ansvarsbestemmelse i hundelovens § 15 - nu § 8 i lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969. Det er ikke godtgjort, at sagsøgeren har medvirket til skaden på en sådan måde, at der er grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte. Det kan således efter de afgivne forklaringer ikke lægges til grund, at sagsøgeren er begyndt at løbe og derved har givet anledning til hundens angreb. Det er under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgeren befandt sig i ophidset sindstilstand og i hånden havde en kniv, som han svingede med, forståeligt, at hunden har taget fejl af situationen, men herfor kan sagsøgeren, der var uden kendskab til politihundes adfærd, ikke have noget medansvar. Det må derimod bebrejdes sagsøgte Mikkelstrup, at han, der måtte regne med den mulighed, at sagsøgerens optræden kunne bevirke, at hunden angreb ham, ikke har sørget for hele tiden at have hunden under kontrol. Da der således af sagsøgte Mikkelstrup er udvist mangel på agtpågivenhed må også sagsøgte Rigspolitichefen i medfør af D. L. 3-19-2 være ansvarlig for skaden. De sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at det alene er sagsøgerens egen adfærd, der har fremkaldt hundens angreb. Det må antages, at han - fægtende med kniven, som sagsøgte Mikkelstrupforgæves havde søgt at tage fra ham - pludselig er sat i løb, og han måtte påregne, at hunden under disse omstændigheder ville reagere som sket. Der er intet at bebrejde sagsøgte Mikkelstrup. Denne kunne ikke forudse, at sagsøgeren ville begynde at løbe, og der er intet uforsvarligt i, at hunden, der efter det oplyste var særdeles velafrettet, ikke førtes i snor. Retten finder at måtte lægge til grund, at sagsøgeren er blevet angrebet af hunden, da han, der var ophidset og havde en kniv i hånden, var kommet nogle meter foran sagsøgte Mikkelstrup, efter at denne havde vendt sig for at give tegn til kollegaen. Efter alt foreliggende, herunder at det henstår som usikkert, om sagsøgeren har sat i løb, findes der ikke tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at sagsøgeren, der er udlænding, burde have indset, at hans adfærd kunne fremkalde et angreb fra hunden, og der findes herefter ikke grundlag for at lade det sagsøgte Mikkelstrup efter hundeloven påhvilende erstatningsansvar bortfalde eller nedsætte. Idet der ikke findes at være udvist noget uforsvarligt forhold af sagsøgte Mikkelstrup, vil der ikke kunne pålægges sagsøgte Rigspolitichefen ansvar efter D. L. 3-19-2. Herefter vil sagsøgerens påstand overfor sagsøgte Mikkelstrup være at tage til følge, medens sagsøgte Rigspolitichefen vil være at frifinde. - - - Sagsøgte Mikkelstrup tilpligtedes at betale 1600 kr. i sagsomkostninger til det offentlige. I forholdet mellem sagsøgeren og Rigspolitichefen ophævedes sagens omkostninger.