UfR 1996.194 ØLD
 

  Ø.L.D. 26. oktober 1995 i anke 8. afd. nr. S-2683-95
(A.F. Wehner, Ulsig, Ulf Østergaard-Nielsen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende E1 og E2 (adv. Søren Søltoft Madsen, København, e.o.).

Nykøbing Falsters Rets dom af 1. august 1995.

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, har erstatningssøgende E1 og E2 i henhold til retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, fremsat krav om erstatning på henholdsvis 10.260 kr. og 1.400 kr. i anledning af anholdelse den 27. november 1993, og for E1's vedkommende skader efter bid af en af politiets tjenestehunde.

Erstatningssøgende E1 har nedlagt påstand om, at hans erstatningskrav på 10.260 kr. tillægges sædvanlig procesrente af 6.930 kr. fra den 27. november 1993 og af 3.330 kr. fra den 7. november 1994 - alt til betaling sker.

Anklagemyndigheden har indbragt erstatningssagen for retten med påstand om, at erstatningerne nægtes, da de pågældende selv har givet anledning til anholdelserne og magtanvendelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Anklagemyndigheden har ikke bestridt erstatningskravene størrelsesmæssigt.

Ved Nykøbing F. Rets straffedom af 5. oktober 1994 blev de erstatningssøgende - sammen med tre andre tiltalte - frifundet for:
1.overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, ved den 27. november 1993 ca. kl. 11.00 i forening med V uberettiget at have skaffet sig adgang til Europa Liniens afspærrede område på havnen i Gedser.
2.overtrædelse af straffelovens § 193, stk. 1, ved den 27. november 1993 på havnen i Gedser i forening med V retsstridigt at have fremkaldt omfattende forstyrrelser i driften af færgen »Falster Link« ved blandt andet at blokere færgens tilkørselsveje og hindre, at færgens fortøjninger blev kastet, hvorved færgens afgang blev forsinket i mere end 2 timer.
6.overtrædelse af straffelovens § 134 ved den 27. november 1993 ca. kl. 13.30 på havnen i Gedser i forening med V som deltager i et opløb at have undladt at skilles trods politiets påbud herom.
I rettens præmisser for frifindelsen i forhold 6 hedder det:

»Det lægges til grund, at politiet lovligt har påbudt opløbet at skilles, da en fuld iagttagelse af opråbet, der blev gennemført to gange, men afbrudt tredje gang, antages at være gjort umulig på grund af folkemængdens holdning. Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at politiet kontinuerligt er gået frem mod mængden, og da det må lægges til grund, at folkemængden, herunder de tiltalte, herefter har forladt stedet, findes det ikke godtgjort, at de tiltalte har gjort sig skyldige, hvorfor de bør frifindes.«

- - -

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand yderligere blandt andet anført, at det må lægges til grund, at de erstatningssøgende deltog i en større folkemængdes demonstration, at demonstrationen udviklede sig på en aggressiv måde, idet politiet blandt andet under fremrykningen mod folkemængden blev udsat for bombardement af blandt andet kanonslag, og at demonstranterne havde god tid til at fjerne sig, hvilket de af politiet var blevet opfordret til. De erstatningssøgende har som deltagere i demontrationen på denne baggrund optrådt uagtsomt og derved selv givet anledning til magtanvendelsen.

De erstatningssøgendes beskikkede advokat har yderligere blandt andet anført, at der var tale om en demonstration i forbindelse med en faglig konflikt, og at denne demonstration havde stået på i nogle timer, før politiet begyndte at rykke frem under anvendelsen af politihunde. Det afgørende for vurderingen er ikke, hvordan E1 blev bidt, men hele hændelsesforløbet må vurderes samlet. Endvidere er anført, at erstatningsreglen i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, beskriver et objektivt erstatningsansvar som udgangspunkt, og at der i nærværende sag ikke foreligger omstændigheder, der kan medføre, at erstatning afvises eller nedsættes i henhold til bestemmelsens stk. 3. Endvidere er henvist til, at politiet i forhold til erstatningssøgende E1 under anvendelsen af politihunden har pådraget sig ansvar efter hundelovens § 8. Under alle omstændigheder må det afvises, at de erstatningssøgende kan pålægges et kollektivt ansvar med den virkning, at de ikke kan få den erstatning, de har krav på.

Retten skal udtale:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at demontranterne, herunder de erstatningssøgende, veg tilbage, da politiets hundekæde rykkede frem, og at dette foregik uden ophold. Selv om erstatningssøgende E1 blev stående et kort øjeblik med ryggen til og herunder blev bidt af en af politihundene og efterfølgende anholdt, findes han under de foreliggende omstændigheder ikke selv at have givet en sådan konkret anledning til hundebiddet og anholdelsen, at erstatningskravet bør nedsættes eller afvises. Det af erstatningssøgende E1 fremsatte erstatningskrav, over for hvilket der ikke er fremsat særlige indsigelser, tages herefter til følge med renter som påstået.

Af samme grunde tages det af erstatningssøgende E2 fremsatte erstatningskrav til følge.

Østre Landsrets dom.

Nykøbing Falster Rets dom af 1. august 1995 - - - er anket af anklagemyndigheden med påstand om frifindelse.

De erstatningssøgende E1 og E2 har påstået stadfæstelse.

Der er for landsrettten afgivet forklaring af de erstatningssøgende samt af vidnerne - - -, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. Politiassistent S har yderligere forklaret, at den alvorlige skade på erstatningssøgende E1's lægben skyldes dels, at hunden efter at være slået af en demonstrant med en lægte bed sig mere fast i læggen, dels at 2 af  vidnets kollegaer fra beredskabsafdelingen trak i den liggende erstatningssøgende, medens hunden fortsat bed ham.

Det lægges til grund, at begge erstatningssøgende forblev på færgeselskabets areal, uanset at de havde iagttaget, at demonstrationen havde taget et voldsommere omfang, hvorunder der blev affyret kanonslag, og der hos demonstranterne var slagvåben i form af stokke og lægter. Herefter findes de erstatningssøgende at have givet anledning til den kortvarige anholdelse. Landsretten frifinder således statskassen for kravene om godtgørelse for anholdelsen.

Efter vidnet S's forklaring kan det ikke afvises, at skaden på erstatningssøgende E1's ben er blevet væsentligt forværret ved de 2 politifolks uhensigtsmæssige håndtering af erstatningssøgende. Herefter tiltrædes det, at der er tilkendt denne erstatningssøgende erstatning for følgerne af hundebiddet med 8.860 kr.