UfR 2011.1225 VLD

 
  V.L.D. 24. januar 2011 i anke 8. afd. S-2997-10

(Marie S. Mikkelsen, Mogens Heinsen, Hans-Jørgen Nymark Beck med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod E (adv. Anders Skovholm, Aarhus).

Århus Rets dom 20. december 2010, 5-4195/2010.

Påstande

Under denne sag, der vedrører erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, og som er behandlet efter retsplejelovens kapitel 93a, har erstatningssøgende, E, nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om sagens afvisning.

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af sagen.

Sagen er i medfør af retsplejelovens § 1018f, stk. 1, indbragt for retten den 21. juli 2010 på baggrund af en tilkendegivelse af 30. juni 2010 fra Statsadvokaten fra Nord- og Østjylland.

Sagen drejer sig om Rigsadvokatens afgørelse af 3. maj 2010. Ved afgørelsen afviste Rigsadvokaten, under henvisning til at klage var for sent fremsat, at tage stilling til E's klage over en afgørelse truffet af Statsadvokaten for Nord og Østjylland den 15. januar 2010.

Rigsadvokatens afgørelse er ved brev af 14. maj 2010 begæret indbragt for retten.

Det fremgår af sagen, at E's daværende advokat, advokat Henrik Feldt-Rasmussen, ved brev af 4. november 2009 til Østjyllands Politi på hendes vegne fremsatte et erstatningskrav på i alt 77.936 kr., i anledning af at E havde været frihedsberøvet fra den 22. juli 2009 til den 18. august 2009 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., til dels jf. § 23. Den 29. september 2009 blev påtalen opgivet, med henvisning til at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at E under en straffesag ville blive fundet skyldig til straf.

Det opgjorte erstatningskrav omfatter erstatning for frihedsberøvelse/varetægtsfængsling, psykologbehandlinger og tab af arbejde.

Den 15. januar 2010 traf Statsadvokaten for Nord- og Østjylland afgørelse om ikke at imødekomme erstatningskravet, under henvisning til at der var udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 3. Ved brev af 3. marts 2010 påklagede advokat Anders Skovholm som ny advokat for E denne afgørelse.

Der har under sagen været fremlagt blandt andet breve af 24. og 26. februar 2010 til E fra hendes daværende advokat, advokat Henrik Feldt-Rasmussen. Af brevet af 24. februar 2010 fremgår blandt andet, at advokaten i fortsættelse af telefonsamtale af 22. februar 2010 bekræfter en meddelt vurdering om, at han ikke mente, at der efter Statsadvokatens afvisning var chance for at få erstatning, og at han derfor afsluttede sagen. Af brevet af 26. februar 2010 fremgår det, at Statsadvokatens afgørelse fremsendes i henhold til telefonbesked. 

Forklaring

Der er under sagen afgivet forklaring af E, der har forklaret, at advokat Henrik Feldt-Rasmussen også var hendes forsvarer under straffesagen, og at det var på hans initiativ, at hendes erstatningskrav blev opgjort og fremsendt til politiet. I forbindelse med at hun den 8. januar 2010 afgav vidneforklaring i retten, meddelte advokat Feldt-Rasmussen hende, at han ville kontakte hende hurtigst muligt, når der forelå en afgørelse fra Statsadvokaten. Hun hørte imidlertid ikke fra advokaten, hvorfor hun omkring den 20. februar 2010 ringede til ham. Han oplyste da, at hun ikke ville få nogen erstatning. Han orienterede hende ikke om klagemulighederne. Hun anmodede om at få tilsendt kopi af afgørelsen, og da hun modtog kopierne, blev hun klar over, at afgørelsen allerede var truffet den 15. januar 2010. Hun var uforstående over for advokatens tilkendegivelse, idet det var hendes opfattelse, at det var hende, der havde retten til at beslutte, om Statsadvokatens afgørelse skulle påklages. Hun søgte herefter anden juridisk bistand i sagen.

Parternes synspunkter

Anklagemyndigheden har anført, at klagefristen for Statsadvokatens afgørelse af 15. januar 2010 udløb den 15. februar 2010, og at klagen således er indgivet ca. 3 uger for sent. Klagefristen på 4 uger i retsplejelovens § 1018e, stk. 5, er absolut, og klagen kan kun behandles uanset fristoverskridelse, hvis overskridelsen må anses for undskyldelig. Ved vurderingen kan det ikke tillægges betydning, at E først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse, efter klagefristen var udløbet, idet hun efter eget ønske var repræsenteret af en advokat, som også havde repræsenteret hende tidligere i sagsforløbet. Det er advokatens ansvar, at klage sker rettidigt. Baggrunden for, at advokaten ikke indgav klage, er derfor uden betydning og kan ikke føre til, at overskridelse af klagefristen anses for undskyldelig. E's daværende advokat har et professionsansvar for sin sagsbehandling, og der foreligger ingen oplysninger, der kan retfærdiggøre overskridelsen af klagefristen. Der er intet i sagen, der tyder på, at der foreligger undskyldelige omstændigheder hos advokaten.

E har anført, at der ikke bør ske identifikation mellem klienten og advokaten i den foreliggende situation. Ifølge ordlyden af retsplejelovens § 1018e, stk. 5, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor klageren selv har fået meddelelse om afgørelsen, og det fik hun først efter klagefristens udløb. Endvidere er der i nyere retspraksis en tendens til, at man ikke identificerer klient og advokat ved tilsvarende problemstillinger. Det bør desuden tillægges betydning, at det vil kunne påføre E et betydeligt retstab, hvis klagen ikke realitetsbehandles. Efter at være blevet bekendt med afgørelsen har E foranlediget, at klage blev indgivet uden ophold.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at E først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse af 15. januar 2010, da klagefristen var udløbet, og der er ikke grundlag for at antage, at dette skyldtes hendes egne forhold. Det lægges endvidere til grund, at E tog skridt til iværksættelse af klage over afgørelsen, umiddelbart efter at hun fik kendskab til den.

Herefter udtaler to voterende:

På den anførte baggrund, og da det må antages, at det beror på en fejl hos E's daværende advokat, at hun ikke blev gjort bekendt med Statsadvokatens afgørelse og muligheden for påklage tidligere end sket, og under hensyn til at der ikke er noget at bebrejde E selv i relation til fristoverskridelsen, finder vi, at den beskedne overskridelse af klagefristen må anses for undskyldelig set i forhold til hende. Vi stemmer derfor for at tage påstanden om hjemvisning til følge.

Én voterende udtaler:

Da der er tale om en erstatningssag, findes eventuelle fejl, som E's daværende advokat har begået, at måtte komme hende til skade. Da E var repræsenteret ved advokat, som har haft mulighed for at indbringe Statsadvokatens afgørelse for Rigsadvokaten rettidigt, finder jeg ikke, at fristoverskridelsen kan anses for undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018e, stk. 5, og stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor E's påstand om hjemvisning tages til følge.

Thi kendes for ret:

Sagen hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling.

- - -


Vestre Landsrets dom.

Retten i Århus har den 20. december 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Erstatningssøgende, E, har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået afvisning.

Landsrettens begrundelse og resultat:

5 voterende udtaler:

Det følger af retsplejelovens § 1018 f, stk. 3, at erstatningssager i anledning af strafferetlig forfølgning ved indbringelse for domstolene i medfør af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., behandles i strafferetsplejens former, herunder som udgangspunkt under medvirken af domsmænd.

Ved overskridelse af ankefristen i straffesager kan en anke admitteres, hvis overskridelsen skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, 1. pkt. Fejl begået af forsvareren tilregnes ikke den tiltalte, jf. Højesterets kendelse af 14. oktober 2010, sag nr. 12, 2010. Der er ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen skal fortolkes anderledes i forhold til erstatningssøgende og dennes advokat.

Reale grunde taler for at fortolke bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 e, stk. 5, 2. pkt. - hvorefter der kan bortses fra fristoverskridelse, der findes undskyldelig - i overensstemmelse med bestemmelsen i § 910, stk. 2, 1. pkt., og der er hverken i ordlyden af eller forarbejderne til § 1018 e, stk. 5, 2. pkt., momenter, der taler imod en sådan fortolkning.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byrettens flertal, stemmer vi - uanset kravenes civilretlige karakter - for at stadfæste byrettens dom.

1 voterende udtaler:

Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, stemmer jeg for at tage anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge.

Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

- - -