UfR 2012.2477 ØLD

 

 

Ø.L.D. 3. april 2012 i anke 2. afd. S-832-11

(Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer, Joachim Kromann (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod E (adv. Hanne Reumert, Kbh., besk.).


Københavns Byrets dom 3. marts 2011/ SS 3-6852/2010.


Sagens baggrund og parternes påstande.


Denne sag er behandlet med domsmænd.


Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 13. august 2009 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor E har fremsat krav om erstatning på principalt 35.137 kr. og subsidiært 30.739 kr., i anledning af at erstatningssøgende i tiden fra den 25. november 2007 kl. 01.31 til den 6. december 2007 kl. 11.00 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245 og § 291.


Erstatningssøgende blev ved Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2009 frifundet for den rejste tiltale.


Erstatningssøgende fremsatte ved skrivelser af 12. marts 2009 og 23. marts 2009 krav om erstatning på i alt 35.137 kr. med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse henholdsvis den 12. marts 2009 (30.739 kr.) og den 23. marts 2009 (krav for ødelagt tøj på 4.398 kr.), jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.


Erstatningskravet er opgjort således:
 

Første døgn 5.200,00 kr.  
11 efterfølgende døgn 7.150,00 kr.  
i alt 12.350,00 kr. 12.350,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste   18.389,00 kr.
Ødelagt tøj   4.398,00 kr.
I alt   35.137,00 kr.


Anklagemyndigheden har ikke bestridt selve kravets opgørelse, men har nedlagt påstand om, at der ikke tillægges erstatningssøgende erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Anklagemyndigheden har for så vidt angår kravet om erstatning for ødelagt tøj henvist til, at dette efter Justitsministeriets cirkulære af 20. juni 1989 skal behandles af Rigspolitichefen.


Forklaringer.


Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og vidnerne, politiassistent A, politiassistent B, C og D.

- - -

Rettens begrundelse og afgørelse:



To dommere finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at erstatningssøgende selv har givet anledning til anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling, og vil derfor tage erstatningspåstanden til følge, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.


En dommer lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig den af vidnet, politiassistent A afgivne forklaring, der er forekommet sikker og troværdig, til grund, at erstatningssøgende løb fra stedet, da politiet ankom, og to gange blev anråbt af vidnet med tilkendegivelse af, at det var politiet, og med anmodning om at standse, uden at han efterkom denne anmodning. Det lægges videre til grund, at erstatningssøgende efter indtransport til politistationen ikke fandtes egnet til afhøring af politiet.


Denne dommer finder således, at erstatningssøgende forud for anholdelsen har udvist en sådan egen skyld, at der ikke bør tillægges ham erstatning for det første døgn samt for ødelagt tøj, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.


For så vidt angår det resterende erstatningskrav for varetægtsfængsling i 11 døgn og tabt arbejdsfortjeneste i denne periode er denne dommer enig med de øvrige dommere i, at erstatningssøgende ikke selv har givet anledning hertil, og at dette krav derfor bør tages til følge.


Der gives dom efter stemmeflertallet. 

Thi kendes for ret:


Der tillægges erstatningssøgende, E, 35.137,00 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra den 12. marts 2009 af 30.739 kr. og fra den 23. marts 2009 af 35.137 kr.

- - -

Vestre Landsrets dom.


Københavns Byrets dom af 3. marts 2011 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med endelig påstand om frifindelse i relation til kravet om tortgodtgørelse og kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb forrentet fra statsadvokatens modtagelse af kravet, dog således at kravet om erstatning først skal forrentes 1 måned efter kravets modtagelse. I relation til kravet om erstatning for ødelagt tøj har anklagemyndigheden endelig nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.


Erstatningssøgende, E, har påstået stadfæstelse.


Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af erstatningssøgende og af vidnerne C, politiassistent A, politiassistent B og D, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.


Endvidere er der afgivet forklaring af G.

- - -

Landsrettens afgørelse:



Efter bevisførelsen lægges det til grund, at politiassistent A tog sin politihund i anvendelse for at standse erstatningssøgende, der var løbet væk, med henblik på anholdelse. Under disse omstændigheder findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at skaderne på erstatningssøgendes tøj som følge af hundebid er blevet tilføjet i anledning af strafferetlig forfølgning. Kravet på erstatning for ødelagt tøj kan derfor tages under påkendelse under sagen, jf. retsplejelovens § 1018 e.


Fem voterende udtaler:


Efter bevisførelsen lægger disse voterende til grunde, at politibilen med aktiverede udrykningssignaler stoppede ca. 2 meter fra erstatningssøgende og D, da disse gik ved siden af hinanden på fortovet lige før Kommunehospitalet, uden at der var andre i umiddelbar nærhed af dem. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at de begge havde registreret politibilen, men at de valgte at ignorere denne og blot sætte ganghastigheden op. Efter bevisførelsen lægges det endelig til grund, at erstatningssøgende ikke har kunnet undgå at have bemærket, at D, som han fulgtes med, var blevet anholdt, inden han selv fortsatte fra stedet i løb.


Ved under disse særlige omstændigheder blot at være undløbet finder disse voterende sammenholdt med de grunde, der er anført af byrettens mindretal, at erstatningssøgende forud for anholdelsen har udvist en sådan egen skyld, at der ikke bør tilkendes ham erstatning og godtgørelse for det første døgn eller for ødelagt tøj, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.


En voterende udtaler:


Uanset at erstatningssøgende måtte have udvist nogen uforsigtighed ved at undlade at standse op, da han blev anråbt af politiet, findes der efter de foreliggende oplysninger ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen. Denne voterende stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.


Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at erstatningssøgende tilkendes erstatning og godtgørelse som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:


Byrettens dom i sagen ændres således, at erstatningssøgende, E, tillægges 24.006,60 kr. i erstatning og godtgørelse med procesrente af 7.150 kr. fra den 16. marts 2009 og af 16.856,60 kr. fra den 16. april 2009, alt til betaling sker.


Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens omkostninger for landsretten.