|
Ø.L.D. 3. april 2012 i anke 2. afd. S-832-11
(Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer, Joachim Kromann (kst.)
med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod E (adv. Hanne Reumert, Kbh., besk.).
Københavns Byrets dom 3. marts 2011/ SS 3-6852/2010.
Sagens baggrund og parternes påstande.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 13.
august 2009 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en
sag for retten, hvor E har fremsat krav om erstatning på
principalt 35.137 kr. og subsidiært 30.739 kr., i anledning
af at erstatningssøgende i tiden fra den 25. november 2007
kl. 01.31 til den 6. december 2007 kl. 11.00 var anholdt og
varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af
straffelovens § 245 og § 291.
Erstatningssøgende blev ved Østre Landsrets ankedom af 10.
marts 2009 frifundet for den rejste tiltale.
Erstatningssøgende fremsatte ved skrivelser af 12. marts
2009 og 23. marts 2009 krav om erstatning på i alt 35.137
kr. med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse
henholdsvis den 12. marts 2009 (30.739 kr.) og den 23. marts
2009 (krav for ødelagt tøj på 4.398 kr.), jf.
retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.
Erstatningskravet er opgjort således:
Første døgn |
5.200,00 kr. |
|
11 efterfølgende døgn |
7.150,00 kr. |
|
i alt |
12.350,00 kr. |
12.350,00 kr. |
Tabt arbejdsfortjeneste |
|
18.389,00 kr. |
Ødelagt tøj |
|
4.398,00 kr. |
I alt |
|
35.137,00 kr. |
Anklagemyndigheden har ikke bestridt selve kravets
opgørelse, men har nedlagt påstand om, at der ikke tillægges
erstatningssøgende erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a,
stk. 3. Anklagemyndigheden har for så vidt angår kravet om
erstatning for ødelagt tøj henvist til, at dette efter
Justitsministeriets cirkulære af 20. juni 1989 skal
behandles af Rigspolitichefen.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og vidnerne,
politiassistent A, politiassistent B, C og D.
- - -
Rettens begrundelse og afgørelse:
To dommere finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at
erstatningssøgende selv har givet anledning til anholdelsen
og den efterfølgende varetægtsfængsling, og vil derfor tage
erstatningspåstanden til følge, jf. retsplejelovens § 1018
a, stk. 1.
En dommer lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig den
af vidnet, politiassistent A afgivne forklaring, der er
forekommet sikker og troværdig, til grund, at
erstatningssøgende løb fra stedet, da politiet ankom, og to
gange blev anråbt af vidnet med tilkendegivelse af, at det
var politiet, og med anmodning om at standse, uden at han
efterkom denne anmodning. Det lægges videre til grund, at
erstatningssøgende efter indtransport til politistationen
ikke fandtes egnet til afhøring af politiet.
Denne dommer finder således, at erstatningssøgende forud for
anholdelsen har udvist en sådan egen skyld, at der ikke bør
tillægges ham erstatning for det første døgn samt for
ødelagt tøj, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
For så vidt angår det resterende erstatningskrav for
varetægtsfængsling i 11 døgn og tabt arbejdsfortjeneste i
denne periode er denne dommer enig med de øvrige dommere i,
at erstatningssøgende ikke selv har givet anledning hertil,
og at dette krav derfor bør tages til følge.
Der gives dom efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret:
Der tillægges erstatningssøgende, E, 35.137,00 kr. i
erstatning med sædvanlig procesrente fra den 12. marts 2009
af 30.739 kr. og fra den 23. marts 2009 af 35.137 kr.
- - -
Vestre Landsrets dom.
Københavns Byrets dom af 3. marts 2011 (- - -) er anket af
anklagemyndigheden med endelig påstand om frifindelse i
relation til kravet om tortgodtgørelse og kravet om
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, subsidiært
frifindelse mod betaling af et mindre beløb forrentet fra
statsadvokatens modtagelse af kravet, dog således at kravet
om erstatning først skal forrentes 1 måned efter kravets
modtagelse. I relation til kravet om erstatning for ødelagt
tøj har anklagemyndigheden endelig nedlagt påstand om
afvisning, subsidiært frifindelse.
Erstatningssøgende, E, har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
erstatningssøgende og af vidnerne C, politiassistent A,
politiassistent B og D, der alle har forklaret i det
væsentlige som i byretten.
Endvidere er der afgivet forklaring af G.
- - -
Landsrettens afgørelse:
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at politiassistent
A tog sin politihund i anvendelse for at standse
erstatningssøgende, der var løbet væk, med henblik på
anholdelse. Under disse omstændigheder findes det
ubetænkeligt at lægge til grund, at skaderne på
erstatningssøgendes tøj som følge af hundebid er blevet
tilføjet i anledning af strafferetlig forfølgning. Kravet på
erstatning for ødelagt tøj kan derfor tages under påkendelse
under sagen, jf. retsplejelovens § 1018 e.
Fem voterende udtaler:
Efter bevisførelsen lægger disse voterende til grunde, at
politibilen med aktiverede udrykningssignaler stoppede ca. 2
meter fra erstatningssøgende og D, da disse gik ved siden af
hinanden på fortovet lige før Kommunehospitalet, uden at der
var andre i umiddelbar nærhed af dem. Efter bevisførelsen
lægges det endvidere til grund, at de begge havde
registreret politibilen, men at de valgte at ignorere denne
og blot sætte ganghastigheden op. Efter bevisførelsen lægges
det endelig til grund, at erstatningssøgende ikke har kunnet
undgå at have bemærket, at D, som han fulgtes med, var
blevet anholdt, inden han selv fortsatte fra stedet i løb.
Ved under disse særlige omstændigheder blot at være undløbet
finder disse voterende sammenholdt med de grunde, der er
anført af byrettens mindretal, at erstatningssøgende forud
for anholdelsen har udvist en sådan egen skyld, at der ikke
bør tilkendes ham erstatning og godtgørelse for det første
døgn eller for ødelagt tøj, jf. retsplejelovens § 1018 a,
stk. 3.
En voterende udtaler:
Uanset at erstatningssøgende måtte have udvist nogen
uforsigtighed ved at undlade at standse op, da han blev
anråbt af politiet, findes der efter de foreliggende
oplysninger ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at erstatningssøgende selv har givet anledning til
frihedsberøvelsen. Denne voterende stemmer derfor for at
stadfæste byrettens dom.
Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet,
således at erstatningssøgende tilkendes erstatning og
godtgørelse som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen ændres således, at erstatningssøgende,
E, tillægges 24.006,60 kr. i erstatning og godtgørelse med
procesrente af 7.150 kr. fra den 16. marts 2009 og af
16.856,60 kr. fra den 16. april 2009, alt til betaling sker.
Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens
omkostninger for landsretten.
|