UfR 2012.276 HD
 

 

H.D. 17. oktober 2011 i sag 126/2011 (2. afd.)

Rigsadvokaten mod E (adv. Sysette Vinding Kruse, Kbh., besk.).


Københavns Byrets dom 18. november 2010, SS 1-13398/2010.


Sagens baggrund og parternes påstande


Denne sag er behandlet med domsmænd.


Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 28. april 2010 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor E har fremsat krav om erstatning i anledning af en sigtelse for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21.


Erstatningssøgende har senest ved skrivelse af 10. november 2010 nedlagt påstand om erstatning på 130.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 26. september 2008.


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse.


Bevisførelsen


Anklageren har dokumenteret og forelagt følgende:


E blev anholdt den 27. juli 2008 kl. 05.05 og løsladt efter afholdt grundlovsforhør samme dag kl. 15.10. Den samlede frihedsberøvelse udgør således 10 timer og 5 minutter.


Det fremgår af udskrift fra grundlovsforhøret af 27. juli 2008, at E blev sigtet for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 27. juli 2008 ca. kl. 05.00 på diskotek Renommé, Vesterbrogade 2E, 1., i København V, i den hensigt at dræbe, at have stukket F i brystet med en kniv, hvorved F's lunge blev perforeret, og han blev bragt i livsfare, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet F kom under lægebehandling. Ved rettens kendelse blev E løsladt. Kendelsen var begrundet med, at efter de foreliggende oplysninger var der ikke begrundet mistanke om, at anholdte, dvs. E, havde gjort sig skyldig i den rejste sigtelse. Kendelsen blev ikke kæret af anklagemyndigheden.


Efter løsladelsen fra grundlovsforhøret tog E frivilligt med til Retsmedicinsk Institut. Undersøgelsen varede fra kl. 16.30 til kl. 16.50, jf. sagens bilag 23.


E blev afhørt den 27. juli 2008 kl. 10.10 til 11.15, jf. sagens bilag 21. Det fremgår blandt andet af afhøringen, som E underskrev, og at han nægtede sig skyldig, samt at han havde været på stedet.


E blev igen afhørt den 24. oktober 2008, jf. sagens bilag 21-6.


I september 2008 modtog Station City erklæring fra Retsgenetisk Afdeling, jf. sagens bilag 19-4 og 19-5-1. Det fremgår blandt andet heraf, at der på en skjorte, der tilhørte E, var påvist menneskeblod 2 steder - midt på ryg og højre ærme. Dna fra ryggen indeholdt dna fra >> 277 >> mere end en person, men ikke hidrørende fra E selv eller fra G. Der er enighed om, at i september måned forelå erklæringer fra Retsmedicinsk Institut med sådant indhold, at der ikke længere herudfra var noget, der pegede på E som gerningsmand.


Et vidne til episoden den 27. juli 2008, Y, blev afhørt den 27. juli 2008, jf. sagens bilag 2. Det fremgår blandt andet af hans forklaring til en politirapport - der ikke er underskrevet af afhørte - at dette vidne havde set E med en sølvfarvet kniv, at dette vidne var 95 % sikker på, at E havde en kniv, og at dette vidne ikke kunne se, om E brugte kniven.


Vidnet Y blev genafhørt den 18. december 2008, jf. sagens bilag 2-1. Rapporten er ikke underskrevet af afhørte. Vidnet ændrede nu forklaring således, at det var to arabere, der var set med en eller andet sølvglinsende genstand i hånden under slagsmålet. Endvidere at dette vidne »var ked af at han ikke var blevet helt rigtigt forstået af politiet, han mente at han havde betonet at han ikke var helt sikker på at det var E, der havde stukket forurettede. Det havde på ingen måde været hans intention at få E anholdt for noget han ikke havde gjort, men i sin opfattelse af situationen fik han blandet E og gerningsmanden sammen.«


Parterne er enige om, at E's beskikkede forsvarer den 14. oktober 2010 rykkede for svar på, hvorvidt sigtelsen mod E for forsøg på manddrab kunne afklares. Denne rykkerskrivelse er ikke fremlagt under denne sag.


Den 17.-19. november 2008 blev der oplyst navnet på en person (H), hvis dna var fundet i forbindelse med fundet blod på gerningsstedet. Det fremgår af rapport af 5. december 2008, jf. sagens bilag 31, og rapport af 17. november 2008, jf. sagens bilag 31-1, at politiet var bekendt med pågældendes identitet. Pågældende ønskede ikke at lade sig afhøre uden advokat, og pågældende fik aldrig beskikket en sådan, og pågældende blev aldrig afhørt til sagen.


Den 11. december 2008, jf. sagens bilag 29-2, blev en anden mulig mistænkt afhørt til sagen. Pågældende, der ikke underskrev rapporten, huskede ikke noget relevant til sagen.


Parterne er enige om, at den 8. januar 2009 rykkede E's daværende beskikkede forsvarer igen politiet for svar på, hvorvidt sigtelsen mod E for forsøg på manddrab kunne afklares. Denne rykkerskrivelse er ikke fremlagt under denne sag.


Ved skrivelse af 13. marts 2009 fra Københavns Politi til Statsadvokaturen fremsendtes indstilling om, at sigtelsen mod E skulle opgives og sagen sluttes som grundløs i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1. Politiets indstilling omfatter en redegørelse for sagsforløbet vedrørende E.


Ved skrivelse af 21. april 2009 fra Københavns Politi blev det meddelt E, at man havde besluttet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, at opgive påtalen i sagen, hvor E har været sigtet for forsøg på manddrab, fordi sigtelsen efter en nærmere undersøgelse må betragtes som grundløs.


Ved skrivelse af 19. juni 2009 fremsatte E's daværende forsvarer herefter et erstatningskrav med baggrund i den uberettigede frihedsberøvelse. Kravet var - foreløbigt - opgjort til 270.978,00 kr.


Ved skrivelse af 23. juli 2009 traf Statsadvokaten afgørelse vedrørende det fremsatte erstatningskrav. Der blev givet en erstatning på 8.400 kr. i medfør af retsplejelovens § 1018a, stk. 1, for frihedsberøvelse i 10 indtil 15 timer takstmæssigt forhøjet med 100 % og med forrentning fra den 19. juni 2009. Herudover blev der givet afslag på yderligere erstatning, herunder for tabt arbejdsfortjeneste, efter retsplejelovens § 1018 b for den fremsatte sigtelse, samt efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, samt efter § 1018 h.


I en skrivelse af 14, januar 2010 tiltrådte Rigsadvokaten den afgørelse, der var truffet af Statsadvokaten.


I en skrivelse af 10. november 2010 fra E's nuværende advokat er der fremsat krav om yderligere erstatning på i alt 130.000 kr. med renter fra den 26. september 2008.


Den for E beskikkede advokat har yderligere dokumenteret og forelagt følgende:


Der er fremlagt en tidslinje for sagsforløbet udarbejdet af advokaten. Tidslinjen er udarbejdet til brug for dette retsmøde.


Forurettede til knivstikket blev den 27. juli 2008, jf. sagens bilag 24, afhørt af politiet. Rapporten er ikke underskrevet af afhørte. Det fremgår blandt andet af denne rapport, at den forurettede oplyste, at han mente, at det var en af to arabere, der havde stukket ham.


Den 4. august 2008 blev forurettede til knivstikket forevist fotos, jf. sagens bilag 25-1.


Det fremgår af rapport af den 12. august 2008, jf. sagens bilag 27, at politiet søgte at få identificeret mulige kriminelle til sagen.


Det fremgår af rapport af 19. august 2008, jf. sagens bilag 28, at politiet fortsat efterforskede i sagen


Det fremgår af rapport af 20. august 2008, jf. sagens bilag 29, at politiet stadig efterforskede sagen, samt at man havde adressen på den person, man nu mistænkte.


Det fremgår af rapport af 17. november 2008, jf. sagens bilag 29-1, at den person, der var under mistanke, ikke havde reageret på en tilsigelse til afhøring, samt at der var sat et »blødt« spærrekort.


Det fremgår af rapport af 20. august 2008, jf. sagens bilag 12-3, at et vidne udtog en anden mistænkt i sagen.


E's sygdomsforløb er fremlagt og gennemgået, herunder skrivelse af 31. maj 2009 fra Hans Mørch Jensen, speciallæge i psykiatri, mail af 31. januar 2008 fra læge, >> 278 >> mail af 20. januar 2006 fra læge og skrivelse af 14. august 1997 fra Iben Dorph Gjerløff.


Dokumenter om E's økonomiske situation er fremlagt og dokumenteret, herunder om overtræk på - - - Sparekasse fra 27. maj 2009 og indestående på samme konto 30. juli 2008, faktura for fysioterapeut på 253 kr., udgift til paroxetin og modtaget kontanthjælp med tilbagebetalingspligt fra Københavns Kommune på 18.458,62 kr.


Dokumenter om E's job-situation er fremlagt, herunder mail af 17. juni 2009 fra - - - Automobiler, ansættelseskontrakt med - - - AS med virkning fra 15. august 2008 og opsigelse af 17. oktober 2008 fra - - - AS.


E har endvidere i forbindelse med afgivelse af sin forklaring fremlagt tilsigelse af 17. marts 2010 vedrørende udlevering af koster og skrivelse af 3. september 2008 til E's daværende forsvarer »i forbindelse med brev/telefonsamtale af 27.8.08. Det fremgår blandt andet, at »Specifikke efterforskningsskridt vedrørende Deres klient E foreligger ikke siden sidst, idet de relevante efterforskningsskridt synes udtømt med hensyn til hans rolle.«


Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og 2 vidner.


Erstatningssøgende, E, har forklaret, at han blev anholdt den 27. juli 2008. Alt gik så hurtigt, og før han fik set sig om, blev han lagt i håndjern. Han havde lige talt med en sød gymnasieveninde, og hun og mange andre venner så, hvad der skete, og hørte, at han blev sigtet for forsøg på manddrab. Nogle begyndte endog at snakke om, at sådan noget kostede 6-12 år, og erstatningssøgende, der havde en lille dreng på ca. 3 år på det tidspunkt, så livet gå forbi sig. Erstatningssøgende har tidligere haft psykologiske problemer. Man har sagt til erstatningssøgende, at hans problemer kan være arvelige og kan være udløst af, at hans mor begik selvmord, da han var ca. 8 år. Problemet med psyken brød ud i 1998, da han var 22 år. Han fik angst- og panikanfald, havde dødsangst og var stærkt deprimeret. Da han ikke var psykotisk, kunne han ikke blive behandlet i Danmark, men han tog til London, dels på grund af studiet, dels på grund af at han kunne blive behandlet der. Han blev behandlet af en læge. Det kostede ca. 70.000 kr., som hans adoptivmor betalte, og det lykkedes lægen at få erstatningssøgende så godt på fode igen, at han kunne passe sit arbejde og leve et liv. Det var dog sådan, at han fortsat gik til samtaler og tog noget nervemedicin. Erstatningssøgende er uddannet salgskonsulent og har igennem hele livet frem til anholdelsen i juli 2008 haft arbejde. Han har blandt andet haft arbejde i - - - og ca. 1½ år hos en bilforhandler i - - -. Hos bilforhandleren var han ansat frem til juli 2008 til en løn på 25.000 kr. om måneden med tillæg af bonus. Det job måtte han sige op på grund af denne sag, fordi han var ved at bryde sammen. Han oplevede i forbindelse med anholdelsen og fremstilling i grundlovsforhøret, at han blev sat i en celle, frataget sit tøj, og hverken kunne komme på toilettet eller få lov at få sin nervemedicin. Det gjorde, at hans panik- og dødsangst i den grad brød ud igen. Efter han blev løsladt i grundlovsforhøret, måtte han tage op til sin adoptivmor i nogle dage. Selvom der var navneforbud, vidste alle i erstatningssøgendes omgangskreds, hvad det var, Politiken skrev om, da det stod i avisen, at politiet havde taget gerningsmanden. Erstatningssøgende var ikke i stand til at passe et arbejde, men banken sagde, at hvis han ikke fik arbejde og penge, ville de sætte hans lejlighed på tvangsauktion, og han fik derfor i august 2008 et nyt job, hvor han var 2-3 måneder, men han måtte stoppe, fordi han ikke kunne klare presset. Blandt andet var det sådan, at der ofte kom en politibil, der standsede foran arbejdspladsen, og hver gang det skete, troede han, at nu kom politiet og hentede ham igen, og han måtte derfor løbe ud bagved og ringe til sin adoptivmor. Han var ikke medlem af nogen a-kasse og havde i øvrigt altid kunnet klare sig selv, men i december 2008 måtte han gå til kommunen og også i december 2008 tog han et tidsbegrænset job, herunder igen fordi banken pressede ham på hans lejlighed. I marts 2009 måtte han opgive at passe et arbejde. Han blev sygemeldt og fik sygedagpenge, hvilket han i øvrigt stadig får, men nu udløber fristen herfor snart. Han har været til læge og forklaret om sin dødsangst og selvmordstanker. Hans lille søn er 4 år, han har fælles forældremyndighed med moderen, og han har lovet sig selv, at han ikke vil gøre det samme over for sin søn, som han selv har oplevet. Lægen sagde, at han ikke kunne gøre noget ved det andet end at give ham 12 samtaler med en psykolog på papiret, hvor han selv måtte betale halvdelen. Det kunne han ikke, og nu har han lånt penge af kommunen og sin mor til det. Han har været indlagt 2½ måned på Stolpegården, der ganske ekstraordinært har tilbudt at give ham yderligere behandling. Det er erstatningssøgendes ønske at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Han kan slet ikke holde det her ud. Psykologen har sagt, at der i hvert fald går 1 år, før han er klar til det på ca. halv tid, og han er klar over, at der er risiko for, at han måske aldrig bliver i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I den lange tid, hvor han var sigtet, rykkede han selv og hans advokat mange gange for en afgørelse. Kriminalmanden sagde blandt andet, at han skulle lade være med at ringe, og juristen sagde, det ikke var hendes problem. Han ringede mindst 30 gange. Over de 9½ måned, hvor han var sigtet, nåede han så langt, at han begyndte at tvivle på sig selv, og om det alligevel kunne være ham, der kunne have gjort det. I marts 2010 fik han besked om, at han kunne hente sine ejendele hos >> 279 >> politiet, for ellers blev de destrueret. Der var en masse tøj og en kniv med skæfte, der slet ikke var hans, men politiet sagde, at han skulle tage det med. Til sidst tog han det med og tænkte, at han måske kunne bruge det i sin erstatningssag.


I forbindelse med forklaringen har erstatningssøgende og advokaten tilbageleveret en sort sæk med effekter, som ikke tilhører erstatningssøgende.


Erstatningssøgende har hele tiden forholdt sig rolig og stille, når han har henvendt sig til myndighederne, og han har hørt på, at man har sagt til ham, at han bare har været uheldig, men for erstatningssøgende har det haft nogle meget alvorlige konsekvenser, der også har ført videre ud i forhold til hans søn og adoptivmor.


. . .


Anklageren dokumenterede vedrørende E's sygdom, erklæring af 14. august 1997 samt henvendelse til lægen den 7. januar 2006 og 31. januar 2008.


E forklarede hertil, at som han tidligere har forklaret, er det sådan, at den diagnose, han har, bevirker, at der er ting, han må leve med resten af sit liv. En af de ting, han har lært, er, at når han har stress-symptomer, skal han søge behandling, og det er præcis det, han har gjort den 7. januar 2006 og den 31. januar 2008.


Overlæge Lars Sachse Mikkelsen har forklaret, at han er overlæge på Psykoterapeutisk Center, Stolpegården, som er en del af Region Hovedstadens psykiatritilbud, og hvor man behandler ikke-psykotiske lidelser, herunder depressioner og angsttilstande og sværere tilpasningsproblemer. Der er i dag alene ambulant behandling, men der har været døgnbehandling. Vidnet har kendt E siden juli 2010, hvor vidnet stod for at visitere E. Det foregår ca. 3 uger forud for en behandling og E's behandling startede den 6. juli 2010. E blev da indlagt, og E er fortsat i behandling, men nu som ambulant patient. Den diagnose, der blev stillet ved behandlingens start, var tilpasningsreaktion med angst og depressionssymptomer, OCD, og personlighedsforstyrrelse. Vidnet er bekendt med, at E tidligere har haft tilsvarende diagnose, men dog ikke været så dårlig som i denne omgang. E hørte til den mest symptombelastede del af det klientel, der er på Stolpegården. Det er vidnets opfattelse, at baggrunden herfor har været den, at E har været sigtet for en alvorlig forbrydelse over en længere periode. En sigtelse for forsøg på manddrab vil for alle være en belastning, men for E har tidsperspektivet været voldsomt belastende. Grunden hertil er blandt andet, at E har en udpræget retfærdighedssans, og en belastning kan som sådan udløse de symptomer, der kendes for patienter med OCD. At reaktionen har varet nu mere end et år, efter sigtelsen er frafaldet, er heller ikke ualmindeligt, og det er vidnets opfattelse, at der må skønnes at gå i hvert fald et år mere, før man kan se resultaterne af behandlingen. Prognosen for E er relativ god, idet han er en godt begavet fyr. Man kan dog måske forudse, at det vil være sådan, at E fremover er blevet mere sårbar, end han hidtil har været. Vidnet kan ikke sige noget om, hvornår man kan forvente et stationært tidspunkt.


K har forklaret, at hun er adoptivmor for E. Hun har kendt E, siden han var 2 år, og vidnet kan bekræfte, at E fik problemer i forbindelse med den biologiske mors selvmord, herunder at E var blevet fravalgt af sin biologiske mor. Da E var ca. 22 år, var han i London, hvor vidnet besøgte ham, og på det tidspunkt blev hun chokeret over, hvor svært E havde det. E kom i behandling hos en engelsk læge, der har været den bedste læge, han har haft. E blev en glad ung mand med et godt liv og klarede det, han skulle, og der var ikke længere angstanfald, hvor han krympede sig sammen. Den engelske læge havde formået at give E nogle redskaber, som E kunne arbejde med for sig selv. Forud for den 27. juli 2008 havde E derfor godt arbejde, gode venner og kammerater, og et godt forhold til sin lille søn. Da E ringede efter grundlovsforhøret og kom hjem til vidnet, havde han det rigtig dårligt. Angstanfaldene var kommet tilbage, og han lå med voldsomme rystelser, nærmest som i krampe. Han lå bare og kunne hverken spise eller andet. Vidnet mener, det stod på nogle dage, og herefter begyndte E at arbejde igen. Vidnet kunne godt se, at E ikke havde det godt, og at han var psykisk ustabil. Det er vidnets opfattelse, at E aldrig er blevet helt sig selv igen. E har været meget fokuseret på den lange tid, sigtelsen for forsøg på manddrab har været opretholdt, og hvor han har gået og været bange for at blive konfronteret med en fængselsstraf på 6-12 år, der igen kunne betyde, at han ikke skulle se sin lille søn vokse op. Det har været en følelse af magtesløshed både for E og også for vidnet og bekendte, en magtesløshed over for den situation, som E kom i. Vidnet mener, at hun over perioden har ydet 50-60.000 kr. til E for at hjælpe ham over de værste økonomiske problemer. Vidnet føjer til, at E fortalte hende, at hver gang han så en politibil, kom angsten og reaktionerne frem igen.


Parternes anbringender


E har blandt andet gjort gældende, at det krav, der er fremsat, i det væsentlige drejer sig om økonomisk skade og ikke tort. Af de 100.000 kr. er det ved de fremlagte bilag og erklæringer godtgjort, at hans indirekte tab var på ca. 85.000 kr., herunder lån fra adoptivmor, overtræk på bank og kontanthjælpen med tilbagebetalingspligt. For så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste er der fremlagt lønsedler og kontrakt, der viser E's lønniveau i 2008.


E har videre anført, at denne sag af politiet er behandlet uhensigtsmæssigt, besynderligt, forkert og ansvarspådragende. Det fremgår af den udarbejdede tidslinje, at der ikke er arbejdet med efterforskningen i lange perioder, at man allerede i september 2008 - da >> 280 >> dna-resultaterne var fremkommet - kunne have taget stilling til sigtelsen mod E. Man kan ikke ud fra andre sager uddrage, om opretholdelse af en sigtelse i 7-9 måneder er for lang tid. Det afhænger af sagens karakter og efterforskningen, men i denne sag er efterforskningen ikke fremmet behørigt, og i denne sag har der været tale om for lang tid. Politiet har i forbindelse med denne efterforskning i forhold til E, der jo har været uskyldig sigtet, handlet culpøst, jf. også retsplejelovens § 1018h, men i hvert fald er udbetaling af erstatning af andre særlige grunde rimeligt, jf. § 1018a, stk. 2, jf. også den retspraksis, der foreligger herom.


De krav af økonomisk karakter, der er fremsat, er såvel adækvate som har årsagssammenhæng til sigtelsen, frihedsberøvelsen og den tidsmæssige udstrækning af opretholdelse af sigtelsen.


For så vidt angår forrentning er der praksis for, jf. rigsadvokatens årsberetning 98/99, at der kan kræves renter fra det tidspunkt, hvor politiet kunne opgive påtalen. Det bør også ske i denne sag, dvs. fra den 26. september 2008, hvor de negative dna-svar forelå.


Anklagemyndigheden har blandt andet gjort gældende, at man kan henholde sig til de afgørelser, der allerede er truffet af Statsadvokat og Rigsadvokat. Der er udbetalt erstatning efter de takster, der følges i retspraksis. Der ses ikke i denne sag grundlag for at fravige disse satser. Det, at der rejses en sigtelse, er ikke i sig selv erstatningspådragende efter retsplejelovens bestemmelser, og der har ikke i denne sag været tale om lange afhøringer eller andre særligt belastende forhold, ligesom den tid, hvor E har været sigtet, ikke er så lang, at dette i sig selv kan være grundlag for udbetaling af yderligere erstatning. Hertil kommer, at der ikke er ført bevis for tabt arbejdsfortjeneste, ligesom der ikke er hverken årsagssammenhæng eller adækvans for tabt arbejdsfortjeneste. Heller ikke i retspraksis kan der findes støtte for udbetaling af yderligere erstatning. På denne baggrund er der ikke i denne sag belæg for at tillægge yderligere erstatning efter hverken retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, stk. 2, eller § 1018 b.


For så vidt angår forrentning har anklagemyndigheden anført, at der i denne sag ikke kan tillægges renter før fra det tidspunkt, hvor kravet er fremsat.

Rettens begrundelse og afgørelse:


Domsmandsretten lægger på baggrund af de dokumenterede oplysninger og vidneforklaringen til grund som bevist, at E også forud for anholdelsen den 27. juli 2008 havde en diagnose lydende på tilpasningsreaktion med angst og depressionssymptomer, OCD og personlighedsforstyrrelse. Domsmandsretten lægger endvidere til grund, at E var behandlet så godt for sin lidelse, at han kunne klare sig selv på arbejdsmarkedet. Domsmandsretten lægger videre til grund, at E, således som han har forklaret, forud for anholdelsen tjente ca. 30.000 kr. om måneden, samt at E - hvis han mærkede symptomer på stress eller lignende - søgte læge for på den måde at holde sit helbred i orden.


Domsmandsretten lægger til grund som bevist, at efterforskningen i sagen foregik løbende i dagene i juli måned og frem til den 14. august 2008. Endvidere at der i september måned alene fremkom dna-erklæringer, herunder erklæringer, der godtgjorde, at E's dna ikke var på forurettede eller kniven, samt at forurettedes blod ikke var på E's tøj. Domsmandsretten lægger videre til grund, at den genafhøring, der foregik af det eneste vidne, der pegede på E som gerningsmand, blev foretaget den 18. december 2008. Domsmandsretten lægger endelig til grund, at E først modtog afgørelse om endelig påtaleopgivelse i april måned 2009. Domsmandsretten finder ikke, at det i denne sag forelagte og beskrevne forløb vedrørende en efterforskning, der også havde til formål at afgøre, om en person var sigtet med urette, er fremmet i et passende tempo.


På denne baggrund finder domsmandsretten, at selv om betingelserne for yderligere erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, ikke er til stede, er der i denne sag særlig grund til, at det findes rimeligt at yde erstatning for økonomisk tab, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 2.


Det tilføjes, at domsmandsretten også ved de dokumenterede lægeerklæringer og den afgivne vidneforklaring finder det godtgjort, at de forhold - dels at der blev rejst en sigtelse mod E for forsøg på manddrab, der medførte en kortvaring frihedsberøvelse, dels at denne sigtelse forblev opretholdt over ca. 9 måneder - har medført, at E ikke i tiden efter august 2008 har kunnet passe et arbejde, og af E har måttet gå i behandling for sin sygdom. Domsmandsretten finder endvidere, at det er godtgjort, at E's reaktion og deraf følgende økonomiske tab er en adækvat og for politiet påregnelig følge af sigtelsen og dennes opretholdelse over en periode på ca. 9 måneder.


Domsmandsretten finder endvidere, at E har godtgjort, at et skønsmæssigt beløb på 100.000 kr. omfattende lån, overtræk, mistet løn og kontanthjælp, indgår i det økonomiske tab.


På denne baggrund gives der E medhold i, at statskassen skal udbetale yderligere 100.000 kr. i erstatning til E.


For så vidt angår forrentning finder domsmandsretten, at der i denne sag må tages udgangspunkt i hovedreglen om, at et krav først kan forrentes fra det tidspunkt, kravet fremsættes, dvs. fra den 19. juni 2009.


- - - >> 281 >>

Østre Landsrets dom 15. februar 2011 (9. afd.), S-3645-10


(Karen-Anke Tørring, Henrik Bitsch, Kåre Mønsted (kst.) med domsmænd).


Københavns Byrets dom af 18. november 2010 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om frifindelse for erstatningskravet.


Erstatningssøgende, E, har påstået erstatningen forhøjet til 130.000 kr.


De i byrettens dom omtalte rykkerskrivelser fra erstatningssøgendes daværende advokat til politiet af hhv. 14. oktober 2008 og 8. januar 2009 er fremlagt for landsretten. Det er endvidere for landsretten oplyst, at de sidste retsgenetiske undersøgelser forelå den 13. oktober 2008.


Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af erstatningssøgende og af vidnerne Lars Sachse Mikkelsen og K, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.


E har supplerende forklaret bl.a., at han fik konstateret angst og panikangst i 1998. Tidligere har han rettet henvendelse til læge, når han havde symptomer, f.eks. i tilfælde af stress på arbejde eller voldsomme hændelser. Han har aldrig tidligere oplevet så voldsom en opblussen som efter anholdelsen. Han husker, at han havde det fint op til anholdelsen. Hans kontakt til lægen i januar 2008 var nærmest et rutinetjek. Han blev nægtet medicin af den vagthavende læge under anholdelsen. Han vendte tilbage til arbejdet efter en uge, men måtte efter kun yderligere fire dage sige op. Han kan ikke forklare, hvorfor ansættelsesaftalen hos - - - er dateret den 18. juli 2008. De havde dog tidligere kontaktet ham med henblik på et arbejde, men da ønskede han ikke at skifte. Han søgte behandling ret hurtigt hos egen læge, der henviste til psykolog. Der var blod over hele diskoteket, så der var mange, der havde blod på sig efter episoden. Han blev kun taget med, fordi et vidne havde udpeget ham som gerningsmand. Han har sagt til kriminalassistent Thye Andersen og andre hos politiet, at sagen var meget belastende for ham, men det gjorde intet indtryk på de pågældende, og han blev bedt om ikke at henvende sig. Han fik det ikke umiddelbart bedre efter påtaleopgivelsen, men han har fået at vide af en psykiater, at det er ret normalt. Han havde jo også fortsat alvorlige økonomiske problemer. Han har ikke haft arbejde efter sin ansættelse hos - - -, hvor han i en periode havde arbejde til en langt lavere løn, end han tjente som - - -sælger. Han er nu i behandling hos psykolog, men i øjeblikket kun med en ugentlig samtale. Han modtager nu sygedagpenge, men kan ikke forvente, at dette fortsætter ret længe. Hans forhold til sønnen har været belastet, og han har måttet sige nej til samvær med denne. Han er udlært hos - - - Danmark som - - -sælger i 2001 og arbejdede der i nogle år. Senere har han arbejdet på en boreplatform hos - - -. Han har ikke før anholdelsen i 2008 haft længevarende sygemeldinger fra sit arbejde.


Lars Sachse Mikkelsen har supplerende forklaret bl.a., at der kan være en arvelig disposition for en lidelse som den, erstatningssøgende lider af. De fleste, der lider af det, kan dog godt arbejde. Hvis de lever et liv uden belastninger, kan sygdommen gå i sig selv igen. De sociale konsekvenser af en langvarig sigtelse vil være alvorlige. Erstatningssøgendes tilstand under behandlingen har været svingende. Erstatningssøgende er fortsat i behandling, hvilket er usædvanligt, men han er en af de mest belastede patienter, Stolpegården har. Der vil under alle omstændigheder være et behandlingsforløb over yderligere et halvt til et helt år, og det er ikke sikkert, at erstatningssøgende nogen sinde vil kunne passe et arbejde, uden at der tages særlige hensyn til ham.


K har supplerende forklaret bl.a., at hun mener, at erstatningssøgende havde det fint op til anholdelsen og var fuldstændig velfungerende. Hun har aldrig set erstatningssøgende i så dårlig en tilstand, som han var i efter løsladelsen. Han var overordentlig belastet af den uretfærdige beskyldning, der var blevet rettet imod ham. I den periode, hvor sigtelsen blev opretholdt, kunne erstatningssøgende reelt ikke tænke på andet.

Landsrettens begrundelse og resultat:


4 dommere bemærker, at det er erkendt af erstatningssøgende, at anholdelsen af denne og den efterfølgende fremstilling ikke kan betragtes som culpøs fra politiets side. Det må lægges til grund, at der indtil den 18. december 2008 fortsat foretoges seriøs efterforskning vedrørende erstatningssøgende. Den efterfølgende sagsbehandling, der førte til, at påtale mod erstatningssøgende blev opgivet den 21. april 2009, har ikke haft en sådan varighed, at den kan betragtes som culpøs. Det bemærkes endvidere, at erstatningssøgende umiddelbart efter løsladelsen var stærkt psykisk påvirket, og at han efter få uger selv valgte at opsige sit arbejde. Det er derfor heller ikke godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem varigheden af sagsbehandlingen og de alvorlige økonomiske og andre konsekvenser, som er overgået erstatningssøgende. Da der heller ikke findes at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at erstatning kan tilkendes i medfør af retsplejelovens § 1018b, jf. § 1018a, stk. 2, 2. led, stemmer disse dommere for at frifinde anklagemyndigheden.


2 dommere bemærker, at dna-analyser m.v., der viste, at det var meget usandsynligt, at erstatningssøgende kunne være gerningsmand, forelå allerede den 13. oktober 2008. Under disse omstændigheder har politiet og anklagemyndigheden handlet ansvarspådragende ved ikke før over 6 måneder senere at opgive påtalen mod erstatningssøgende. Efter de foreliggende lægelige oplysninger finder disse dommere endvidere, at der er den >> 282 >> fornødne årsagssammenhæng mellem den ansvarspådragende adfærd og den skade, der er påført erstatningssøgende. Disse dommere stemmet herefter for at stadfæste byrettens dom.


Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.


Der er enighed om, at statskassen skal betale sagens omkostninger.


- - -

Højesterets dom.


I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 18. november 2010 og af Østre Landsrets 9. afdeling den 15. februar 2011.


I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Niels Grubbe, Henrik Waaben og Michael Rekling.


Påstande


Dommen er anket af E med påstand om stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært at der tilkendes ham et mindre beløb.


Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.


Anbringender


E har i første række anført, at den politimæssige efterforskning ikke har levet op til de krav, der må stilles, og at sagen ikke er blevet fremmet med den fornødne hurtighed, sagens alvor taget i betragtning. Heller ikke den efterfølgende juridiske sagsbehandling er fremmet med den fornødne hurtighed. Politi og anklagemyndighed har derfor handlet ansvarspådragende. Han led før anholdelsen og sigtelsen af en angstbetinget sygdom. Sygdommen var velbehandlet, men den brød ud ved anholdelsen og blev forværret i den efterfølgende meget lange periode, hvorunder sigtelsen blev opretholdt. Der er derfor årsagssammenhæng mellem den lange sagsbehandling og hans tab. Også kravene til adækvans er opfyldt. Han og hans advokat rykkede utallige gange politiet og gjorde opmærksom på, at hans helbred blev dårligere på grund af ventetiden. Han har i medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. herved retsplejelovens § 1018 h, krav på erstatning for indtægtsnedgang og helbredelsesudgifter samt krav på godtgørelse for forstyrrelse af stilling og forhold ved at være sigtet for forsøg på manddrab gennem 9 måneder. Med hensyn til erstatningskravet vedrørende indtægtsnedgang har E under denne sag begrænset sit krav til at angå perioden frem til den 15. maj 2009.


E har i anden række anført, at hvis de almindelige erstatningsbetingelser ikke findes at være opfyldt, har han i stedet krav på erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 b, jf. § 1018 a, stk. 2, fordi sagen trak så længe ud, at det må være rimeligt at yde erstatning herfor.


Anklagemyndigheden har anført, at politiet og anklagemyndigheden ikke har handlet ansvarspådragende i sagen, heller ikke ved den tidsmæssige udstrækning af sigtelsen. Der foreligger derfor ikke et ansvarsgrundlag efter de almindelige erstatningsregler. Heller ikke reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1 og 2, og § 1018 b giver grundlag for at tildele yderligere erstatning. Anklagemyndigheden har herved bl.a. henvist til, at der i medfør af § 1018 a, stk. 1, allerede er ydet E takstmæssig godtgørelse i anledning af frihedsberøvelsen.


Under alle omstændigheder foreligger der ikke den fornødne årsagssammenhæng og adækvans, bl.a. fordi E allerede forud for anholdelsen havde en psykisk lidelse.


Endelig har anklagemyndigheden bestridt, at der foreligger den fornødne dokumentation for erstatningskravet.


Supplerende sagsfremstilling


Lægelige oplysninger mv.


I E's patientjournal fra egen læge er det under den 4. november 2008 anført:


»Samtale: Tidl svære problemer med angst, OCD og depression. Er i behandling med Seroxat 20 mg. Her været velbehandlet i mange år, men efter en voldsom oplevelse hos politiet, (hvor han blev anholdt og sigtet for manddrab, uden at det havde noget på sig) er symptomerne nu vendt tilbage. Han vil gerne henvises til psykiater.«


I skrivelsen af 31. maj 2009 fra speciallæge i psykiatri Hans Mørch Jensen hedder det om E:


»E ses første gang af undertegnede 2. dec. 2008. Han er henvist fra praktiserende læge under diagnoserne angst, depression og OCD (obsessive-compulsive disorder = tvangstanker og tvangshandlinger). Han oplyser at have lidt af angst siden 21 års alderen. Han har været i et længerevarende behandlingsforløb på Psykiatrisk Center Bispebjerg (der henvises til journal herfra). E angiver, at han er blevet arresteret 28. juli 2008 og har i den forbindelse været 10-12 timer i detentionen, hvorefter han er blevet løsladt om end tiltalt for forsøg på manddrab. E oplyser, at han efter sigtelsen udviklede tristhed, nedsat energi, angst samt tvangstanker og -handlinger, nedsat appetit, hypohedoni (nedsat lystfølelse), kompromitteret søvn med insomni, nedsat libido og kognitive deficits (mental formåen). Ved første konsultation er han i psykofarmakologisk behandling og fremstår ikke depressiv, men med baggrund i oplysningerne om øget angst, intensiveres den farmakologiske behandling. Umiddelbart responderer han rimeligt på forløbet i klinikken, og formår at begrænse tvangshandlingerne til mellem ½ og 1 minut når impulserne optræder. Han har gode mestringsstrategier og arbejder målrettet med angstsymptomerne. Senere i forløbet reduceres den medicinske behandling og der tillægges et andet præparat til sikring af nattesøvnen. >> 283 >>


Status er aktuelt, at han overkommer alle daglige gøremål og passer sit job uden sygedage, om end han angiver at have præstationsangst og OCD-symptomer.







Diagnose:

F42.1 Obsessiv-kompulsiv tilstand



Samt





Prognose:

F43.2 Tilpasningsreaktion.



Anses som værende gunstig. Det er forventningen, at E kan behandles til en tilstand sv.t. habituelt, d.v.s. som han havde det optil 28. juli.


E har oplevet det som belastende og frustrerende, at han i flere måneder har været sigtet for forsøg på manddrab. Belastningen har medført et øget angst-niveau og deraffølgende dårlig nattesøvn og ledsagende symptomer som beskrevet ovenfor.«


Overlæge, speciallæge i psykiatri Lars Sachse Mikkelsen har den 23. juli 2010 i et brev til E's advokat afgivet følgende udtalelse om E:


»Jeg er af ovennævnte, der aktuelt er i behandling på PC Stolpegårds 5-døgnaafsnit, for hvilket jeg er leder, blevet bedt om at udtale mig om sammenhængen mellem psykisk lidelse og de specifikke oplevelser, der ligger forud for symptomudviklingen.


Disse oplevelser er i resume:


Pludselig anholdelse og sigtelse for mordforsøg, hvor et offer blev dolket i abdomen, på et værtshus, hvor ovennævnte opholdt sig. Han var blevet udpeget af et vidne, der mente at det var ham, der var gerningsmanden.


De følgende 9-10 måneder blev sigtelsen opretholdt, uagtet at offeret rent faktisk afviste, at det var ham der var gerningsmanden, og uagtet, at der var DNA-spor, der pegede i en helt anden retning.


Strafferammen var angiveligt op til 12 år, og i alle disse måneder gik E i angst og uvished. Fik det tiltagende psykisk dårligt, mistede af den grund sit arbejde m.m.


Der vil kunne rekvireres en større erklæring med beskrivelse af forløbet, hvis det ønskes, men på det foreliggende er der naturligvis en oplagt sammenhæng mellem disse trusler og sygdommen.


En sådan anklage, der hviler på et tyndt, og åbenlyst forkert grundlag vil helt klart, ikke mindst i forbindelse med anklagens art og evt. konsekvenser for alle mennesker udgøre en overordentlig stor psykisk belastning, der er at sammenligne med svær legemlig sygdom, alvorlige ulykker eller katastrofeoplevelser, som samtlige kan udgøre alvorlige tab eller trusler om tab, i denne sammenhæng oven i købet tab af frihed og social anseelse.


. . .«


Overlæge Lars Sachse Mikkelsen afgav i et brev af 25. august 2011 til E's advokat yderligere en udtalelse om E. Det hedder i udtalelsen bl.a.:


»Ved aktuelle behandlings begyndelse var symptomerne blusset kraftigt op i forbindelse med anholdelsen og sigtelsen, og ikke mindst i forbindelse med den periode på 9 måneder, hvori sigtelsen blev opretholdt.


I denne periode tiltog udover tvangssymptomerne (OCD) også angst og uro, således at arbejdsevnen faldt. Han levede i den periode med tvangstanker om og forstærket angst for når som helst at kunne blive arresteret igen, en situation, der medførte at han ikke kunne beholde sin arbejdsplads.


I behandlingen har fokus både været på de opvækstbetingelser, der har gjort ham følsom, på selve arrestationen og på den efterfølgende periode, hvori symptomerne tiltog. Det er perioden på de 9 måneder, hvor han var sigtet, og det efterfølgende retsforløb, som har været det, der har fyldt mest i hans tanker og følelser.


Indholdet i E's OCD symptomer har centreret sig omkring tvangstanker relateret til sigtelsen.


Kortfattet kan man sige, at han grundlæggende har været sensitiv, med tendens til at udvikle psykiske symptomer ved belastning. Han er tidligere - med held - blevet behandlet for disse.


Aktuelle sigtelse har udløst et voldsomt tilbagefald, og den 9 mdrs. periode, hvori sigtelsen blev opretholdt, vurderes at have konsolideret symptomerne, og gjort dem vanskeligere at behandle.«


Der er ikke under sagen fremlagt nærmere oplysninger om de yderligere udgifter til medicin, behandling hos psykolog og fysioterapeut, mv., som E angiver at have haft som følge af sagen.


E's løn- og ansættelsesforhold


E var på tidspunktet for anholdelsen og frem til udgangen af august 2008 ansat som - - -sælger hos en - - -forhandler i - - - til en månedlig løn på 25.000 kr. Denne stilling havde han forud for anholdelsen opsagt, idet han havde fået ansættelse hos en - - -forhandler i - - - til en månedsløn på 30.000 kr. Han blev imidlertid i prøveperioden opsagt fra denne stilling til fratræden den 31. oktober 2008.


Pr. 10. november 2008 blev E ansat som timelønnet arbejder i en privat virksomhed til en løn på 18.333 kr. om måneden. Med virkning fra den 15. maj 2009 skiftede han funktion i virksomheden, og hans månedsløn steg i den forbindelse til 29.000 kr. Han blev opsagt fra denne stilling i februar 2010 til fratræden den 30. april 2010.

Højesterets begrundelse og resultat


E blev anholdt den 27. juli 2008 kl. 05.05 og under en afhøring samme dag om formiddagen sigtet for drabsforsøg begået om morgenen kl. 05.00. Baggrunden for anholdelsen var, at et vidne, Y, på gerningsstedet havde udpeget ham som mulig gerningsmand. Under en efterfølgende politiafhøring på gerningsstedet kl. >> 284 >> 05.10-05.20, hvorunder vidnet ifølge politirapporten var »skønnet beruset i mild grad, lettere oprevet og egnet til afhøring«, forklarede vidnet, at han på gerningsstedet havde set forurettede og E i slagsmål, og at han »med 95 % sikkerhed« så, at E efterfølgende havde en kniv i højre hånd. Vidnet så ikke E bruge kniven, men efterfølgende blødte forurettede, og der var blod på kniven. Flere andre vidner afgav imidlertid forklaringer, der i stedet pegede på en eller to andre gerningsmænd, som var blevet set på gerningsstedet i slagsmål med forurettede, og som derefter forsvandt fra gerningsstedet. Også forurettede, der afgav forklaring til politirapport samme aften, pegede på to andre personer, med hvem han på gerningsstedet havde været i slagsmål umiddelbart før knivstikkeriet, som mulige gerningsmænd. Forurettede udtalte bl.a., at han »var temmelig sikker på«, at det var en af disse, der havde stukket ham.


Y blev først genafhørt af politiet den 18. december 2008. Under denne forklaring fragik han sin oprindelige forklaring, og også han pegede nu på, at gerningsmanden kunne være en af de to personer, som forurettede og andre vidner havde forklaret om. Han forklarede om baggrunden for sin oprindelige forklaring bl.a., at han ikke var blevet »helt rigtigt forstået af politiet«, og at han i sin forståelse af situationen havde fået »blandet [E] og gerningsmanden sammen«.


Højesteret finder, at politiet begik en ansvarspådragende fejl ved under de anførte omstændigheder ikke snarest muligt at genafhøre vidnet Y, hvorefter sigtelsen - efter fremkomsten af den retsgenetiske erklæring af 23. september 2008 - kunne have været frafaldet væsentligt tidligere end sket.


Efter bevisførelsen lægger Højesteret til grund, at E, der tidligere havde haft alvorlige psykiske problemer, på tidspunktet for anholdelsen var arbejdsmæssigt og socialt velfungerende. På denne baggrund og med støtte i de foreliggende forklaringer og lægelige oplysninger om E finder Højesteret det godtgjort, at de opståede helbredsmæssige og arbejdsmæssige problemer var forårsaget dels af anholdelsen den 27. juli 2008, dels af den belastning, som han blev påført, fordi sigtelsen mod ham først blev frafaldet som grundløs den 21. april 2009. Højesteret bemærker herved, at det er uden betydning for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse, at E i kraft af sin psykiske konstitution var særlig sårbar, og at hans skader og tab må antages at være blevet påvirket heraf.


E har herefter dels i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, om erstatningsansvar på objektivt grundlag, dels i medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. retsplejelovens § 1018 h, krav på erstatning for det tab, han har lidt som følge af anholdelsen og den lange periode, hvorunder sigtelsen mod ham blev opretholdt.


Det må lægges til grund, at forværringen af E's psykiske lidelse indebar, at han ikke længere kunne varetage sit arbejde som - - -sælger, hvilket førte til, at han i perioden 1.-9. november 2008 var uden arbejde og i perioden 10. november 2008-15. maj 2009 måtte påtage sig et arbejde til en væsentligt lavere løn end den hidtidige. Det indtægtstab, han har lidt herved, fastsættes til 80.000 kr. Herudover har E krav på erstatning for udgifter til medicin og behandling. I mangel af nærmere oplysninger herom fastsættes erstatningen for disse udgifter skønsmæssigt til 5.000 kr. Der er ikke grundlag for at tilkende E yderligere godtgørelse for tort, forstyrrelse af stilling og forhold mv.


E's subsidiære påstand tages herefter til følge med 85.000 kr. med rente som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:


Anklagemyndigheden skal inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse til E betale 85.000 kr. med procesrente fra den 19. juni 2009.


Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.