|
H.D. 17. oktober 2011 i sag 126/2011 (2. afd.)
Rigsadvokaten mod E (adv. Sysette Vinding Kruse, Kbh.,
besk.).
Københavns Byrets dom 18. november 2010, SS 1-13398/2010.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 28.
april 2010 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en
sag for retten, hvor E har fremsat krav om erstatning i
anledning af en sigtelse for forsøg på manddrab efter
straffelovens § 237, jf. § 21.
Erstatningssøgende har senest ved skrivelse af 10. november
2010 nedlagt påstand om erstatning på 130.000 kr. med
sædvanlig procesrente fra den 26. september 2008.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse.
Bevisførelsen
Anklageren har dokumenteret og forelagt følgende:
E blev anholdt den 27. juli 2008 kl. 05.05 og løsladt efter
afholdt grundlovsforhør samme dag kl. 15.10. Den samlede
frihedsberøvelse udgør således 10 timer og 5 minutter.
Det fremgår af udskrift fra grundlovsforhøret af 27. juli
2008, at E blev sigtet for forsøg på manddrab efter
straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 27. juli 2008 ca. kl.
05.00 på diskotek Renommé, Vesterbrogade 2E, 1., i København
V, i den hensigt at dræbe, at have stukket F i brystet med
en kniv, hvorved F's lunge blev perforeret, og han blev
bragt i livsfare, hvilket forehavende imidlertid
mislykkedes, idet F kom under lægebehandling. Ved rettens
kendelse blev E løsladt. Kendelsen var begrundet med, at
efter de foreliggende oplysninger var der ikke begrundet
mistanke om, at anholdte, dvs. E, havde gjort sig skyldig i
den rejste sigtelse. Kendelsen blev ikke kæret af
anklagemyndigheden.
Efter løsladelsen fra grundlovsforhøret tog E frivilligt med
til Retsmedicinsk Institut. Undersøgelsen varede fra kl.
16.30 til kl. 16.50, jf. sagens bilag 23.
E blev afhørt den 27. juli 2008 kl. 10.10 til 11.15, jf.
sagens bilag 21. Det fremgår blandt andet af afhøringen, som
E underskrev, og at han nægtede sig skyldig, samt at han
havde været på stedet.
E blev igen afhørt den 24. oktober 2008, jf. sagens bilag
21-6.
I september 2008 modtog Station City erklæring fra
Retsgenetisk Afdeling, jf. sagens bilag 19-4 og 19-5-1. Det
fremgår blandt andet heraf, at der på en skjorte, der
tilhørte E, var påvist menneskeblod 2 steder - midt på ryg
og højre ærme. Dna fra ryggen indeholdt dna fra >> 277 >>
mere end en person, men ikke hidrørende fra E selv eller fra
G. Der er enighed om, at i september måned forelå
erklæringer fra Retsmedicinsk Institut med sådant indhold,
at der ikke længere herudfra var noget, der pegede på E som
gerningsmand.
Et vidne til episoden den 27. juli 2008, Y, blev afhørt den
27. juli 2008, jf. sagens bilag 2. Det fremgår blandt andet
af hans forklaring til en politirapport - der ikke er
underskrevet af afhørte - at dette vidne havde set E med en
sølvfarvet kniv, at dette vidne var 95 % sikker på, at E
havde en kniv, og at dette vidne ikke kunne se, om E brugte
kniven.
Vidnet Y blev genafhørt den 18. december 2008, jf. sagens
bilag 2-1. Rapporten er ikke underskrevet af afhørte. Vidnet
ændrede nu forklaring således, at det var to arabere, der
var set med en eller andet sølvglinsende genstand i hånden
under slagsmålet. Endvidere at dette vidne »var ked af at
han ikke var blevet helt rigtigt forstået af politiet, han
mente at han havde betonet at han ikke var helt sikker på at
det var E, der havde stukket forurettede. Det havde på ingen
måde været hans intention at få E anholdt for noget han ikke
havde gjort, men i sin opfattelse af situationen fik han
blandet E og gerningsmanden sammen.«
Parterne er enige om, at E's beskikkede forsvarer den 14.
oktober 2010 rykkede for svar på, hvorvidt sigtelsen mod E
for forsøg på manddrab kunne afklares. Denne rykkerskrivelse
er ikke fremlagt under denne sag.
Den 17.-19. november 2008 blev der oplyst navnet på en
person (H), hvis dna var fundet i forbindelse med fundet
blod på gerningsstedet. Det fremgår af rapport af 5.
december 2008, jf. sagens bilag 31, og rapport af 17.
november 2008, jf. sagens bilag 31-1, at politiet var
bekendt med pågældendes identitet. Pågældende ønskede ikke
at lade sig afhøre uden advokat, og pågældende fik aldrig
beskikket en sådan, og pågældende blev aldrig afhørt til
sagen.
Den 11. december 2008, jf. sagens bilag 29-2, blev en anden
mulig mistænkt afhørt til sagen. Pågældende, der ikke
underskrev rapporten, huskede ikke noget relevant til sagen.
Parterne er enige om, at den 8. januar 2009 rykkede E's
daværende beskikkede forsvarer igen politiet for svar på,
hvorvidt sigtelsen mod E for forsøg på manddrab kunne
afklares. Denne rykkerskrivelse er ikke fremlagt under denne
sag.
Ved skrivelse af 13. marts 2009 fra Københavns Politi til
Statsadvokaturen fremsendtes indstilling om, at sigtelsen
mod E skulle opgives og sagen sluttes som grundløs i medfør
af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1. Politiets
indstilling omfatter en redegørelse for sagsforløbet
vedrørende E.
Ved skrivelse af 21. april 2009 fra Københavns Politi blev
det meddelt E, at man havde besluttet i medfør af
retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, at opgive påtalen i
sagen, hvor E har været sigtet for forsøg på manddrab, fordi
sigtelsen efter en nærmere undersøgelse må betragtes som
grundløs.
Ved skrivelse af 19. juni 2009 fremsatte E's daværende
forsvarer herefter et erstatningskrav med baggrund i den
uberettigede frihedsberøvelse. Kravet var - foreløbigt -
opgjort til 270.978,00 kr.
Ved skrivelse af 23. juli 2009 traf Statsadvokaten afgørelse
vedrørende det fremsatte erstatningskrav. Der blev givet en
erstatning på 8.400 kr. i medfør af retsplejelovens § 1018a,
stk. 1, for frihedsberøvelse i 10 indtil 15 timer
takstmæssigt forhøjet med 100 % og med forrentning fra den
19. juni 2009. Herudover blev der givet afslag på yderligere
erstatning, herunder for tabt arbejdsfortjeneste, efter
retsplejelovens § 1018 b for den fremsatte sigtelse, samt
efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, samt efter § 1018 h.
I en skrivelse af 14, januar 2010 tiltrådte Rigsadvokaten
den afgørelse, der var truffet af Statsadvokaten.
I en skrivelse af 10. november 2010 fra E's nuværende
advokat er der fremsat krav om yderligere erstatning på i
alt 130.000 kr. med renter fra den 26. september 2008.
Den for E beskikkede advokat har yderligere dokumenteret og
forelagt følgende:
Der er fremlagt en tidslinje for sagsforløbet udarbejdet af
advokaten. Tidslinjen er udarbejdet til brug for dette
retsmøde.
Forurettede til knivstikket blev den 27. juli 2008, jf.
sagens bilag 24, afhørt af politiet. Rapporten er ikke
underskrevet af afhørte. Det fremgår blandt andet af denne
rapport, at den forurettede oplyste, at han mente, at det
var en af to arabere, der havde stukket ham.
Den 4. august 2008 blev forurettede til knivstikket forevist
fotos, jf. sagens bilag 25-1.
Det fremgår af rapport af den 12. august 2008, jf. sagens
bilag 27, at politiet søgte at få identificeret mulige
kriminelle til sagen.
Det fremgår af rapport af 19. august 2008, jf. sagens bilag
28, at politiet fortsat efterforskede i sagen
Det fremgår af rapport af 20. august 2008, jf. sagens bilag
29, at politiet stadig efterforskede sagen, samt at man
havde adressen på den person, man nu mistænkte.
Det fremgår af rapport af 17. november 2008, jf. sagens
bilag 29-1, at den person, der var under mistanke, ikke
havde reageret på en tilsigelse til afhøring, samt at der
var sat et »blødt« spærrekort.
Det fremgår af rapport af 20. august 2008, jf. sagens bilag
12-3, at et vidne udtog en anden mistænkt i sagen.
E's sygdomsforløb er fremlagt og gennemgået, herunder
skrivelse af 31. maj 2009 fra Hans Mørch Jensen, speciallæge
i psykiatri, mail af 31. januar 2008 fra læge, >> 278 >>
mail af 20. januar 2006 fra læge og skrivelse af 14. august
1997 fra Iben Dorph Gjerløff.
Dokumenter om E's økonomiske situation er fremlagt og
dokumenteret, herunder om overtræk på - - - Sparekasse fra
27. maj 2009 og indestående på samme konto 30. juli 2008,
faktura for fysioterapeut på 253 kr., udgift til paroxetin
og modtaget kontanthjælp med tilbagebetalingspligt fra
Københavns Kommune på 18.458,62 kr.
Dokumenter om E's job-situation er fremlagt, herunder mail
af 17. juni 2009 fra - - - Automobiler, ansættelseskontrakt
med - - - AS med virkning fra 15. august 2008 og opsigelse
af 17. oktober 2008 fra - - - AS.
E har endvidere i forbindelse med afgivelse af sin
forklaring fremlagt tilsigelse af 17. marts 2010 vedrørende
udlevering af koster og skrivelse af 3. september 2008 til
E's daværende forsvarer »i forbindelse med
brev/telefonsamtale af 27.8.08. Det fremgår blandt andet, at
»Specifikke efterforskningsskridt vedrørende Deres klient E
foreligger ikke siden sidst, idet de relevante
efterforskningsskridt synes udtømt med hensyn til hans
rolle.«
Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og 2 vidner.
Erstatningssøgende, E, har forklaret, at han blev anholdt
den 27. juli 2008. Alt gik så hurtigt, og før han fik set
sig om, blev han lagt i håndjern. Han havde lige talt med en
sød gymnasieveninde, og hun og mange andre venner så, hvad
der skete, og hørte, at han blev sigtet for forsøg på
manddrab. Nogle begyndte endog at snakke om, at sådan noget
kostede 6-12 år, og erstatningssøgende, der havde en lille
dreng på ca. 3 år på det tidspunkt, så livet gå forbi sig.
Erstatningssøgende har tidligere haft psykologiske
problemer. Man har sagt til erstatningssøgende, at hans
problemer kan være arvelige og kan være udløst af, at hans
mor begik selvmord, da han var ca. 8 år. Problemet med
psyken brød ud i 1998, da han var 22 år. Han fik angst- og
panikanfald, havde dødsangst og var stærkt deprimeret. Da
han ikke var psykotisk, kunne han ikke blive behandlet i
Danmark, men han tog til London, dels på grund af studiet,
dels på grund af at han kunne blive behandlet der. Han blev
behandlet af en læge. Det kostede ca. 70.000 kr., som hans
adoptivmor betalte, og det lykkedes lægen at få
erstatningssøgende så godt på fode igen, at han kunne passe
sit arbejde og leve et liv. Det var dog sådan, at han
fortsat gik til samtaler og tog noget nervemedicin.
Erstatningssøgende er uddannet salgskonsulent og har igennem
hele livet frem til anholdelsen i juli 2008 haft arbejde.
Han har blandt andet haft arbejde i - - - og ca. 1½ år hos
en bilforhandler i - - -. Hos bilforhandleren var han ansat
frem til juli 2008 til en løn på 25.000 kr. om måneden med
tillæg af bonus. Det job måtte han sige op på grund af denne
sag, fordi han var ved at bryde sammen. Han oplevede i
forbindelse med anholdelsen og fremstilling i
grundlovsforhøret, at han blev sat i en celle, frataget sit
tøj, og hverken kunne komme på toilettet eller få lov at få
sin nervemedicin. Det gjorde, at hans panik- og dødsangst i
den grad brød ud igen. Efter han blev løsladt i
grundlovsforhøret, måtte han tage op til sin adoptivmor i
nogle dage. Selvom der var navneforbud, vidste alle i
erstatningssøgendes omgangskreds, hvad det var, Politiken
skrev om, da det stod i avisen, at politiet havde taget
gerningsmanden. Erstatningssøgende var ikke i stand til at
passe et arbejde, men banken sagde, at hvis han ikke fik
arbejde og penge, ville de sætte hans lejlighed på
tvangsauktion, og han fik derfor i august 2008 et nyt job,
hvor han var 2-3 måneder, men han måtte stoppe, fordi han
ikke kunne klare presset. Blandt andet var det sådan, at der
ofte kom en politibil, der standsede foran arbejdspladsen,
og hver gang det skete, troede han, at nu kom politiet og
hentede ham igen, og han måtte derfor løbe ud bagved og
ringe til sin adoptivmor. Han var ikke medlem af nogen
a-kasse og havde i øvrigt altid kunnet klare sig selv, men i
december 2008 måtte han gå til kommunen og også i december
2008 tog han et tidsbegrænset job, herunder igen fordi
banken pressede ham på hans lejlighed. I marts 2009 måtte
han opgive at passe et arbejde. Han blev sygemeldt og fik
sygedagpenge, hvilket han i øvrigt stadig får, men nu
udløber fristen herfor snart. Han har været til læge og
forklaret om sin dødsangst og selvmordstanker. Hans lille
søn er 4 år, han har fælles forældremyndighed med moderen,
og han har lovet sig selv, at han ikke vil gøre det samme
over for sin søn, som han selv har oplevet. Lægen sagde, at
han ikke kunne gøre noget ved det andet end at give ham 12
samtaler med en psykolog på papiret, hvor han selv måtte
betale halvdelen. Det kunne han ikke, og nu har han lånt
penge af kommunen og sin mor til det. Han har været indlagt
2½ måned på Stolpegården, der ganske ekstraordinært har
tilbudt at give ham yderligere behandling. Det er
erstatningssøgendes ønske at komme tilbage på
arbejdsmarkedet. Han kan slet ikke holde det her ud.
Psykologen har sagt, at der i hvert fald går 1 år, før han
er klar til det på ca. halv tid, og han er klar over, at der
er risiko for, at han måske aldrig bliver i stand til at
vende tilbage til arbejdsmarkedet. I den lange tid, hvor han
var sigtet, rykkede han selv og hans advokat mange gange for
en afgørelse. Kriminalmanden sagde blandt andet, at han
skulle lade være med at ringe, og juristen sagde, det ikke
var hendes problem. Han ringede mindst 30 gange. Over de 9½
måned, hvor han var sigtet, nåede han så langt, at han
begyndte at tvivle på sig selv, og om det alligevel kunne
være ham, der kunne have gjort det. I marts 2010 fik han
besked om, at han kunne hente sine ejendele hos >> 279 >>
politiet, for ellers blev de destrueret. Der var en masse
tøj og en kniv med skæfte, der slet ikke var hans, men
politiet sagde, at han skulle tage det med. Til sidst tog
han det med og tænkte, at han måske kunne bruge det i sin
erstatningssag.
I forbindelse med forklaringen har erstatningssøgende og
advokaten tilbageleveret en sort sæk med effekter, som ikke
tilhører erstatningssøgende.
Erstatningssøgende har hele tiden forholdt sig rolig og
stille, når han har henvendt sig til myndighederne, og han
har hørt på, at man har sagt til ham, at han bare har været
uheldig, men for erstatningssøgende har det haft nogle meget
alvorlige konsekvenser, der også har ført videre ud i
forhold til hans søn og adoptivmor.
. . .
Anklageren dokumenterede vedrørende E's sygdom, erklæring af
14. august 1997 samt henvendelse til lægen den 7. januar
2006 og 31. januar 2008.
E forklarede hertil, at som han tidligere har forklaret, er
det sådan, at den diagnose, han har, bevirker, at der er
ting, han må leve med resten af sit liv. En af de ting, han
har lært, er, at når han har stress-symptomer, skal han søge
behandling, og det er præcis det, han har gjort den 7.
januar 2006 og den 31. januar 2008.
Overlæge Lars Sachse Mikkelsen har forklaret, at han er
overlæge på Psykoterapeutisk Center, Stolpegården, som er en
del af Region Hovedstadens psykiatritilbud, og hvor man
behandler ikke-psykotiske lidelser, herunder depressioner og
angsttilstande og sværere tilpasningsproblemer. Der er i dag
alene ambulant behandling, men der har været døgnbehandling.
Vidnet har kendt E siden juli 2010, hvor vidnet stod for at
visitere E. Det foregår ca. 3 uger forud for en behandling
og E's behandling startede den 6. juli 2010. E blev da
indlagt, og E er fortsat i behandling, men nu som ambulant
patient. Den diagnose, der blev stillet ved behandlingens
start, var tilpasningsreaktion med angst og
depressionssymptomer, OCD, og personlighedsforstyrrelse.
Vidnet er bekendt med, at E tidligere har haft tilsvarende
diagnose, men dog ikke været så dårlig som i denne omgang. E
hørte til den mest symptombelastede del af det klientel, der
er på Stolpegården. Det er vidnets opfattelse, at baggrunden
herfor har været den, at E har været sigtet for en alvorlig
forbrydelse over en længere periode. En sigtelse for forsøg
på manddrab vil for alle være en belastning, men for E har
tidsperspektivet været voldsomt belastende. Grunden hertil
er blandt andet, at E har en udpræget retfærdighedssans, og
en belastning kan som sådan udløse de symptomer, der kendes
for patienter med OCD. At reaktionen har varet nu mere end
et år, efter sigtelsen er frafaldet, er heller ikke
ualmindeligt, og det er vidnets opfattelse, at der må
skønnes at gå i hvert fald et år mere, før man kan se
resultaterne af behandlingen. Prognosen for E er relativ
god, idet han er en godt begavet fyr. Man kan dog måske
forudse, at det vil være sådan, at E fremover er blevet mere
sårbar, end han hidtil har været. Vidnet kan ikke sige noget
om, hvornår man kan forvente et stationært tidspunkt.
K har forklaret, at hun er adoptivmor for E. Hun har kendt
E, siden han var 2 år, og vidnet kan bekræfte, at E fik
problemer i forbindelse med den biologiske mors selvmord,
herunder at E var blevet fravalgt af sin biologiske mor. Da
E var ca. 22 år, var han i London, hvor vidnet besøgte ham,
og på det tidspunkt blev hun chokeret over, hvor svært E
havde det. E kom i behandling hos en engelsk læge, der har
været den bedste læge, han har haft. E blev en glad ung mand
med et godt liv og klarede det, han skulle, og der var ikke
længere angstanfald, hvor han krympede sig sammen. Den
engelske læge havde formået at give E nogle redskaber, som E
kunne arbejde med for sig selv. Forud for den 27. juli 2008
havde E derfor godt arbejde, gode venner og kammerater, og
et godt forhold til sin lille søn. Da E ringede efter
grundlovsforhøret og kom hjem til vidnet, havde han det
rigtig dårligt. Angstanfaldene var kommet tilbage, og han lå
med voldsomme rystelser, nærmest som i krampe. Han lå bare
og kunne hverken spise eller andet. Vidnet mener, det stod
på nogle dage, og herefter begyndte E at arbejde igen.
Vidnet kunne godt se, at E ikke havde det godt, og at han
var psykisk ustabil. Det er vidnets opfattelse, at E aldrig
er blevet helt sig selv igen. E har været meget fokuseret på
den lange tid, sigtelsen for forsøg på manddrab har været
opretholdt, og hvor han har gået og været bange for at blive
konfronteret med en fængselsstraf på 6-12 år, der igen kunne
betyde, at han ikke skulle se sin lille søn vokse op. Det
har været en følelse af magtesløshed både for E og også for
vidnet og bekendte, en magtesløshed over for den situation,
som E kom i. Vidnet mener, at hun over perioden har ydet
50-60.000 kr. til E for at hjælpe ham over de værste
økonomiske problemer. Vidnet føjer til, at E fortalte hende,
at hver gang han så en politibil, kom angsten og
reaktionerne frem igen.
Parternes anbringender
E har blandt andet gjort gældende, at det krav, der er
fremsat, i det væsentlige drejer sig om økonomisk skade og
ikke tort. Af de 100.000 kr. er det ved de fremlagte bilag
og erklæringer godtgjort, at hans indirekte tab var på ca.
85.000 kr., herunder lån fra adoptivmor, overtræk på bank og
kontanthjælpen med tilbagebetalingspligt. For så vidt angår
tabt arbejdsfortjeneste er der fremlagt lønsedler og
kontrakt, der viser E's lønniveau i 2008.
E har videre anført, at denne sag af politiet er behandlet
uhensigtsmæssigt, besynderligt, forkert og
ansvarspådragende. Det fremgår af den udarbejdede tidslinje,
at der ikke er arbejdet med efterforskningen i lange
perioder, at man allerede i september 2008 - da >> 280 >>
dna-resultaterne var fremkommet - kunne have taget stilling
til sigtelsen mod E. Man kan ikke ud fra andre sager
uddrage, om opretholdelse af en sigtelse i 7-9 måneder er
for lang tid. Det afhænger af sagens karakter og
efterforskningen, men i denne sag er efterforskningen ikke
fremmet behørigt, og i denne sag har der været tale om for
lang tid. Politiet har i forbindelse med denne
efterforskning i forhold til E, der jo har været uskyldig
sigtet, handlet culpøst, jf. også retsplejelovens § 1018h,
men i hvert fald er udbetaling af erstatning af andre
særlige grunde rimeligt, jf. § 1018a, stk. 2, jf. også den
retspraksis, der foreligger herom.
De krav af økonomisk karakter, der er fremsat, er såvel
adækvate som har årsagssammenhæng til sigtelsen,
frihedsberøvelsen og den tidsmæssige udstrækning af
opretholdelse af sigtelsen.
For så vidt angår forrentning er der praksis for, jf.
rigsadvokatens årsberetning 98/99, at der kan kræves renter
fra det tidspunkt, hvor politiet kunne opgive påtalen. Det
bør også ske i denne sag, dvs. fra den 26. september 2008,
hvor de negative dna-svar forelå.
Anklagemyndigheden har blandt andet gjort gældende, at man
kan henholde sig til de afgørelser, der allerede er truffet
af Statsadvokat og Rigsadvokat. Der er udbetalt erstatning
efter de takster, der følges i retspraksis. Der ses ikke i
denne sag grundlag for at fravige disse satser. Det, at der
rejses en sigtelse, er ikke i sig selv erstatningspådragende
efter retsplejelovens bestemmelser, og der har ikke i denne
sag været tale om lange afhøringer eller andre særligt
belastende forhold, ligesom den tid, hvor E har været
sigtet, ikke er så lang, at dette i sig selv kan være
grundlag for udbetaling af yderligere erstatning. Hertil
kommer, at der ikke er ført bevis for tabt
arbejdsfortjeneste, ligesom der ikke er hverken
årsagssammenhæng eller adækvans for tabt arbejdsfortjeneste.
Heller ikke i retspraksis kan der findes støtte for
udbetaling af yderligere erstatning. På denne baggrund er
der ikke i denne sag belæg for at tillægge yderligere
erstatning efter hverken retsplejelovens § 1018 a, stk. 1,
stk. 2, eller § 1018 b.
For så vidt angår forrentning har anklagemyndigheden anført,
at der i denne sag ikke kan tillægges renter før fra det
tidspunkt, hvor kravet er fremsat.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Domsmandsretten lægger på baggrund af de dokumenterede
oplysninger og vidneforklaringen til grund som bevist, at E
også forud for anholdelsen den 27. juli 2008 havde en
diagnose lydende på tilpasningsreaktion med angst og
depressionssymptomer, OCD og personlighedsforstyrrelse.
Domsmandsretten lægger endvidere til grund, at E var
behandlet så godt for sin lidelse, at han kunne klare sig
selv på arbejdsmarkedet. Domsmandsretten lægger videre til
grund, at E, således som han har forklaret, forud for
anholdelsen tjente ca. 30.000 kr. om måneden, samt at E -
hvis han mærkede symptomer på stress eller lignende - søgte
læge for på den måde at holde sit helbred i orden.
Domsmandsretten lægger til grund som bevist, at
efterforskningen i sagen foregik løbende i dagene i juli
måned og frem til den 14. august 2008. Endvidere at der i
september måned alene fremkom dna-erklæringer, herunder
erklæringer, der godtgjorde, at E's dna ikke var på
forurettede eller kniven, samt at forurettedes blod ikke var
på E's tøj. Domsmandsretten lægger videre til grund, at den
genafhøring, der foregik af det eneste vidne, der pegede på
E som gerningsmand, blev foretaget den 18. december 2008.
Domsmandsretten lægger endelig til grund, at E først modtog
afgørelse om endelig påtaleopgivelse i april måned 2009.
Domsmandsretten finder ikke, at det i denne sag forelagte og
beskrevne forløb vedrørende en efterforskning, der også
havde til formål at afgøre, om en person var sigtet med
urette, er fremmet i et passende tempo.
På denne baggrund finder domsmandsretten, at selv om
betingelserne for yderligere erstatning efter
retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, ikke er til stede, er der
i denne sag særlig grund til, at det findes rimeligt at yde
erstatning for økonomisk tab, jf. retsplejelovens § 1018a,
stk. 2.
Det tilføjes, at domsmandsretten også ved de dokumenterede
lægeerklæringer og den afgivne vidneforklaring finder det
godtgjort, at de forhold - dels at der blev rejst en
sigtelse mod E for forsøg på manddrab, der medførte en
kortvaring frihedsberøvelse, dels at denne sigtelse forblev
opretholdt over ca. 9 måneder - har medført, at E ikke i
tiden efter august 2008 har kunnet passe et arbejde, og af E
har måttet gå i behandling for sin sygdom. Domsmandsretten
finder endvidere, at det er godtgjort, at E's reaktion og
deraf følgende økonomiske tab er en adækvat og for politiet
påregnelig følge af sigtelsen og dennes opretholdelse over
en periode på ca. 9 måneder.
Domsmandsretten finder endvidere, at E har godtgjort, at et
skønsmæssigt beløb på 100.000 kr. omfattende lån, overtræk,
mistet løn og kontanthjælp, indgår i det økonomiske tab.
På denne baggrund gives der E medhold i, at statskassen skal
udbetale yderligere 100.000 kr. i erstatning til E.
For så vidt angår forrentning finder domsmandsretten, at der
i denne sag må tages udgangspunkt i hovedreglen om, at et
krav først kan forrentes fra det tidspunkt, kravet
fremsættes, dvs. fra den 19. juni 2009.
- - - >> 281 >>
Østre Landsrets dom 15. februar 2011 (9. afd.), S-3645-10
(Karen-Anke Tørring, Henrik Bitsch, Kåre Mønsted (kst.) med
domsmænd).
Københavns Byrets dom af 18. november 2010 (- - -) er anket
af anklagemyndigheden med påstand om frifindelse for
erstatningskravet.
Erstatningssøgende, E, har påstået erstatningen forhøjet til
130.000 kr.
De i byrettens dom omtalte rykkerskrivelser fra
erstatningssøgendes daværende advokat til politiet af hhv.
14. oktober 2008 og 8. januar 2009 er fremlagt for
landsretten. Det er endvidere for landsretten oplyst, at de
sidste retsgenetiske undersøgelser forelå den 13. oktober
2008.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
erstatningssøgende og af vidnerne Lars Sachse Mikkelsen og
K, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
E har supplerende forklaret bl.a., at han fik konstateret
angst og panikangst i 1998. Tidligere har han rettet
henvendelse til læge, når han havde symptomer, f.eks. i
tilfælde af stress på arbejde eller voldsomme hændelser. Han
har aldrig tidligere oplevet så voldsom en opblussen som
efter anholdelsen. Han husker, at han havde det fint op til
anholdelsen. Hans kontakt til lægen i januar 2008 var
nærmest et rutinetjek. Han blev nægtet medicin af den
vagthavende læge under anholdelsen. Han vendte tilbage til
arbejdet efter en uge, men måtte efter kun yderligere fire
dage sige op. Han kan ikke forklare, hvorfor
ansættelsesaftalen hos - - - er dateret den 18. juli 2008.
De havde dog tidligere kontaktet ham med henblik på et
arbejde, men da ønskede han ikke at skifte. Han søgte
behandling ret hurtigt hos egen læge, der henviste til
psykolog. Der var blod over hele diskoteket, så der var
mange, der havde blod på sig efter episoden. Han blev kun
taget med, fordi et vidne havde udpeget ham som
gerningsmand. Han har sagt til kriminalassistent Thye
Andersen og andre hos politiet, at sagen var meget
belastende for ham, men det gjorde intet indtryk på de
pågældende, og han blev bedt om ikke at henvende sig. Han
fik det ikke umiddelbart bedre efter påtaleopgivelsen, men
han har fået at vide af en psykiater, at det er ret normalt.
Han havde jo også fortsat alvorlige økonomiske problemer.
Han har ikke haft arbejde efter sin ansættelse hos - - -,
hvor han i en periode havde arbejde til en langt lavere løn,
end han tjente som - - -sælger. Han er nu i behandling hos
psykolog, men i øjeblikket kun med en ugentlig samtale. Han
modtager nu sygedagpenge, men kan ikke forvente, at dette
fortsætter ret længe. Hans forhold til sønnen har været
belastet, og han har måttet sige nej til samvær med denne.
Han er udlært hos - - - Danmark som - - -sælger i 2001 og
arbejdede der i nogle år. Senere har han arbejdet på en
boreplatform hos - - -. Han har ikke før anholdelsen i 2008
haft længevarende sygemeldinger fra sit arbejde.
Lars Sachse Mikkelsen har supplerende forklaret bl.a., at
der kan være en arvelig disposition for en lidelse som den,
erstatningssøgende lider af. De fleste, der lider af det,
kan dog godt arbejde. Hvis de lever et liv uden
belastninger, kan sygdommen gå i sig selv igen. De sociale
konsekvenser af en langvarig sigtelse vil være alvorlige.
Erstatningssøgendes tilstand under behandlingen har været
svingende. Erstatningssøgende er fortsat i behandling,
hvilket er usædvanligt, men han er en af de mest belastede
patienter, Stolpegården har. Der vil under alle
omstændigheder være et behandlingsforløb over yderligere et
halvt til et helt år, og det er ikke sikkert, at
erstatningssøgende nogen sinde vil kunne passe et arbejde,
uden at der tages særlige hensyn til ham.
K har supplerende forklaret bl.a., at hun mener, at
erstatningssøgende havde det fint op til anholdelsen og var
fuldstændig velfungerende. Hun har aldrig set
erstatningssøgende i så dårlig en tilstand, som han var i
efter løsladelsen. Han var overordentlig belastet af den
uretfærdige beskyldning, der var blevet rettet imod ham. I
den periode, hvor sigtelsen blev opretholdt, kunne
erstatningssøgende reelt ikke tænke på andet.
Landsrettens begrundelse og resultat:
4 dommere bemærker, at det er erkendt af erstatningssøgende,
at anholdelsen af denne og den efterfølgende fremstilling
ikke kan betragtes som culpøs fra politiets side. Det må
lægges til grund, at der indtil den 18. december 2008
fortsat foretoges seriøs efterforskning vedrørende
erstatningssøgende. Den efterfølgende sagsbehandling, der
førte til, at påtale mod erstatningssøgende blev opgivet den
21. april 2009, har ikke haft en sådan varighed, at den kan
betragtes som culpøs. Det bemærkes endvidere, at
erstatningssøgende umiddelbart efter løsladelsen var stærkt
psykisk påvirket, og at han efter få uger selv valgte at
opsige sit arbejde. Det er derfor heller ikke godtgjort, at
der er årsagssammenhæng mellem varigheden af
sagsbehandlingen og de alvorlige økonomiske og andre
konsekvenser, som er overgået erstatningssøgende. Da der
heller ikke findes at foreligge sådanne ganske særlige
omstændigheder, at erstatning kan tilkendes i medfør af
retsplejelovens § 1018b, jf. § 1018a, stk. 2, 2. led,
stemmer disse dommere for at frifinde anklagemyndigheden.
2 dommere bemærker, at dna-analyser m.v., der viste, at det
var meget usandsynligt, at erstatningssøgende kunne være
gerningsmand, forelå allerede den 13. oktober 2008. Under
disse omstændigheder har politiet og anklagemyndigheden
handlet ansvarspådragende ved ikke før over 6 måneder senere
at opgive påtalen mod erstatningssøgende. Efter de
foreliggende lægelige oplysninger finder disse dommere
endvidere, at der er den >> 282 >> fornødne årsagssammenhæng
mellem den ansvarspådragende adfærd og den skade, der er
påført erstatningssøgende. Disse dommere stemmet herefter
for at stadfæste byrettens dom.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Der er enighed om, at statskassen skal betale sagens
omkostninger.
- - -
Højesterets dom.
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den
18. november 2010 og af Østre Landsrets 9. afdeling den 15.
februar 2011.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per
Walsøe, Niels Grubbe, Henrik Waaben og Michael Rekling.
Påstande
Dommen er anket af E med påstand om stadfæstelse af
byrettens dom, subsidiært at der tilkendes ham et mindre
beløb.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anbringender
E har i første række anført, at den politimæssige
efterforskning ikke har levet op til de krav, der må
stilles, og at sagen ikke er blevet fremmet med den fornødne
hurtighed, sagens alvor taget i betragtning. Heller ikke den
efterfølgende juridiske sagsbehandling er fremmet med den
fornødne hurtighed. Politi og anklagemyndighed har derfor
handlet ansvarspådragende. Han led før anholdelsen og
sigtelsen af en angstbetinget sygdom. Sygdommen var
velbehandlet, men den brød ud ved anholdelsen og blev
forværret i den efterfølgende meget lange periode, hvorunder
sigtelsen blev opretholdt. Der er derfor årsagssammenhæng
mellem den lange sagsbehandling og hans tab. Også kravene
til adækvans er opfyldt. Han og hans advokat rykkede
utallige gange politiet og gjorde opmærksom på, at hans
helbred blev dårligere på grund af ventetiden. Han har i
medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler, jf.
herved retsplejelovens § 1018 h, krav på erstatning for
indtægtsnedgang og helbredelsesudgifter samt krav på
godtgørelse for forstyrrelse af stilling og forhold ved at
være sigtet for forsøg på manddrab gennem 9 måneder. Med
hensyn til erstatningskravet vedrørende indtægtsnedgang har
E under denne sag begrænset sit krav til at angå perioden
frem til den 15. maj 2009.
E har i anden række anført, at hvis de almindelige
erstatningsbetingelser ikke findes at være opfyldt, har han
i stedet krav på erstatning i medfør af retsplejelovens §
1018 b, jf. § 1018 a, stk. 2, fordi sagen trak så længe ud,
at det må være rimeligt at yde erstatning herfor.
Anklagemyndigheden har anført, at politiet og
anklagemyndigheden ikke har handlet ansvarspådragende i
sagen, heller ikke ved den tidsmæssige udstrækning af
sigtelsen. Der foreligger derfor ikke et ansvarsgrundlag
efter de almindelige erstatningsregler. Heller ikke reglerne
i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1 og 2, og § 1018 b giver
grundlag for at tildele yderligere erstatning.
Anklagemyndigheden har herved bl.a. henvist til, at der i
medfør af § 1018 a, stk. 1, allerede er ydet E takstmæssig
godtgørelse i anledning af frihedsberøvelsen.
Under alle omstændigheder foreligger der ikke den fornødne
årsagssammenhæng og adækvans, bl.a. fordi E allerede forud
for anholdelsen havde en psykisk lidelse.
Endelig har anklagemyndigheden bestridt, at der foreligger
den fornødne dokumentation for erstatningskravet.
Supplerende sagsfremstilling
Lægelige oplysninger mv.
I E's patientjournal fra egen læge er det under den 4.
november 2008 anført:
»Samtale: Tidl svære problemer med angst, OCD og depression.
Er i behandling med Seroxat 20 mg. Her været velbehandlet i
mange år, men efter en voldsom oplevelse hos politiet, (hvor
han blev anholdt og sigtet for manddrab, uden at det havde
noget på sig) er symptomerne nu vendt tilbage. Han vil gerne
henvises til psykiater.«
I skrivelsen af 31. maj 2009 fra speciallæge i psykiatri
Hans Mørch Jensen hedder det om E:
»E ses første gang af undertegnede 2. dec. 2008. Han er
henvist fra praktiserende læge under diagnoserne angst,
depression og OCD (obsessive-compulsive disorder =
tvangstanker og tvangshandlinger). Han oplyser at have lidt
af angst siden 21 års alderen. Han har været i et
længerevarende behandlingsforløb på Psykiatrisk Center
Bispebjerg (der henvises til journal herfra). E angiver, at
han er blevet arresteret 28. juli 2008 og har i den
forbindelse været 10-12 timer i detentionen, hvorefter han
er blevet løsladt om end tiltalt for forsøg på manddrab. E
oplyser, at han efter sigtelsen udviklede tristhed, nedsat
energi, angst samt tvangstanker og -handlinger, nedsat
appetit, hypohedoni (nedsat lystfølelse), kompromitteret
søvn med insomni, nedsat libido og kognitive deficits
(mental formåen). Ved første konsultation er han i
psykofarmakologisk behandling og fremstår ikke depressiv,
men med baggrund i oplysningerne om øget angst, intensiveres
den farmakologiske behandling. Umiddelbart responderer han
rimeligt på forløbet i klinikken, og formår at begrænse
tvangshandlingerne til mellem ½ og 1 minut når impulserne
optræder. Han har gode mestringsstrategier og arbejder
målrettet med angstsymptomerne. Senere i forløbet reduceres
den medicinske behandling og der tillægges et andet præparat
til sikring af nattesøvnen. >> 283 >>
Status er aktuelt, at han overkommer alle daglige gøremål og
passer sit job uden sygedage, om end han angiver at have
præstationsangst og OCD-symptomer.
Diagnose:
F42.1 Obsessiv-kompulsiv tilstand
Samt
Prognose:
F43.2 Tilpasningsreaktion.
Anses som værende gunstig. Det er forventningen, at E kan
behandles til en tilstand sv.t. habituelt, d.v.s. som han
havde det optil 28. juli.
E har oplevet det som belastende og frustrerende, at han i
flere måneder har været sigtet for forsøg på manddrab.
Belastningen har medført et øget angst-niveau og
deraffølgende dårlig nattesøvn og ledsagende symptomer som
beskrevet ovenfor.«
Overlæge, speciallæge i psykiatri Lars Sachse Mikkelsen har
den 23. juli 2010 i et brev til E's advokat afgivet følgende
udtalelse om E:
»Jeg er af ovennævnte, der aktuelt er i behandling på PC
Stolpegårds 5-døgnaafsnit, for hvilket jeg er leder, blevet
bedt om at udtale mig om sammenhængen mellem psykisk lidelse
og de specifikke oplevelser, der ligger forud for
symptomudviklingen.
Disse oplevelser er i resume:
Pludselig anholdelse og sigtelse for mordforsøg, hvor et
offer blev dolket i abdomen, på et værtshus, hvor ovennævnte
opholdt sig. Han var blevet udpeget af et vidne, der mente
at det var ham, der var gerningsmanden.
De følgende 9-10 måneder blev sigtelsen opretholdt, uagtet
at offeret rent faktisk afviste, at det var ham der var
gerningsmanden, og uagtet, at der var DNA-spor, der pegede i
en helt anden retning.
Strafferammen var angiveligt op til 12 år, og i alle disse
måneder gik E i angst og uvished. Fik det tiltagende psykisk
dårligt, mistede af den grund sit arbejde m.m.
Der vil kunne rekvireres en større erklæring med beskrivelse
af forløbet, hvis det ønskes, men på det foreliggende er der
naturligvis en oplagt sammenhæng mellem disse trusler og
sygdommen.
En sådan anklage, der hviler på et tyndt, og åbenlyst
forkert grundlag vil helt klart, ikke mindst i forbindelse
med anklagens art og evt. konsekvenser for alle mennesker
udgøre en overordentlig stor psykisk belastning, der er at
sammenligne med svær legemlig sygdom, alvorlige ulykker
eller katastrofeoplevelser, som samtlige kan udgøre
alvorlige tab eller trusler om tab, i denne sammenhæng oven
i købet tab af frihed og social anseelse.
. . .«
Overlæge Lars Sachse Mikkelsen afgav i et brev af 25. august
2011 til E's advokat yderligere en udtalelse om E. Det
hedder i udtalelsen bl.a.:
»Ved aktuelle behandlings begyndelse var symptomerne blusset
kraftigt op i forbindelse med anholdelsen og sigtelsen, og
ikke mindst i forbindelse med den periode på 9 måneder,
hvori sigtelsen blev opretholdt.
I denne periode tiltog udover tvangssymptomerne (OCD) også
angst og uro, således at arbejdsevnen faldt. Han levede i
den periode med tvangstanker om og forstærket angst for når
som helst at kunne blive arresteret igen, en situation, der
medførte at han ikke kunne beholde sin arbejdsplads.
I behandlingen har fokus både været på de
opvækstbetingelser, der har gjort ham følsom, på selve
arrestationen og på den efterfølgende periode, hvori
symptomerne tiltog. Det er perioden på de 9 måneder, hvor
han var sigtet, og det efterfølgende retsforløb, som har
været det, der har fyldt mest i hans tanker og følelser.
Indholdet i E's OCD symptomer har centreret sig omkring
tvangstanker relateret til sigtelsen.
Kortfattet kan man sige, at han grundlæggende har været
sensitiv, med tendens til at udvikle psykiske symptomer ved
belastning. Han er tidligere - med held - blevet behandlet
for disse.
Aktuelle sigtelse har udløst et voldsomt tilbagefald, og den
9 mdrs. periode, hvori sigtelsen blev opretholdt, vurderes
at have konsolideret symptomerne, og gjort dem vanskeligere
at behandle.«
Der er ikke under sagen fremlagt nærmere oplysninger om de
yderligere udgifter til medicin, behandling hos psykolog og
fysioterapeut, mv., som E angiver at have haft som følge af
sagen.
E's løn- og ansættelsesforhold
E var på tidspunktet for anholdelsen og frem til udgangen af
august 2008 ansat som - - -sælger hos en - - -forhandler i -
- - til en månedlig løn på 25.000 kr. Denne stilling havde
han forud for anholdelsen opsagt, idet han havde fået
ansættelse hos en - - -forhandler i - - - til en månedsløn
på 30.000 kr. Han blev imidlertid i prøveperioden opsagt fra
denne stilling til fratræden den 31. oktober 2008.
Pr. 10. november 2008 blev E ansat som timelønnet arbejder i
en privat virksomhed til en løn på 18.333 kr. om måneden.
Med virkning fra den 15. maj 2009 skiftede han funktion i
virksomheden, og hans månedsløn steg i den forbindelse til
29.000 kr. Han blev opsagt fra denne stilling i februar 2010
til fratræden den 30. april 2010.
Højesterets begrundelse og resultat
E blev anholdt den 27. juli 2008 kl. 05.05 og under en
afhøring samme dag om formiddagen sigtet for drabsforsøg
begået om morgenen kl. 05.00. Baggrunden for anholdelsen
var, at et vidne, Y, på gerningsstedet havde udpeget ham som
mulig gerningsmand. Under en efterfølgende politiafhøring på
gerningsstedet kl. >> 284 >> 05.10-05.20, hvorunder vidnet
ifølge politirapporten var »skønnet beruset i mild grad,
lettere oprevet og egnet til afhøring«, forklarede vidnet,
at han på gerningsstedet havde set forurettede og E i
slagsmål, og at han »med 95 % sikkerhed« så, at E
efterfølgende havde en kniv i højre hånd. Vidnet så ikke E
bruge kniven, men efterfølgende blødte forurettede, og der
var blod på kniven. Flere andre vidner afgav imidlertid
forklaringer, der i stedet pegede på en eller to andre
gerningsmænd, som var blevet set på gerningsstedet i
slagsmål med forurettede, og som derefter forsvandt fra
gerningsstedet. Også forurettede, der afgav forklaring til
politirapport samme aften, pegede på to andre personer, med
hvem han på gerningsstedet havde været i slagsmål
umiddelbart før knivstikkeriet, som mulige gerningsmænd.
Forurettede udtalte bl.a., at han »var temmelig sikker på«,
at det var en af disse, der havde stukket ham.
Y blev først genafhørt af politiet den 18. december 2008.
Under denne forklaring fragik han sin oprindelige
forklaring, og også han pegede nu på, at gerningsmanden
kunne være en af de to personer, som forurettede og andre
vidner havde forklaret om. Han forklarede om baggrunden for
sin oprindelige forklaring bl.a., at han ikke var blevet
»helt rigtigt forstået af politiet«, og at han i sin
forståelse af situationen havde fået »blandet [E] og
gerningsmanden sammen«.
Højesteret finder, at politiet begik en ansvarspådragende
fejl ved under de anførte omstændigheder ikke snarest muligt
at genafhøre vidnet Y, hvorefter sigtelsen - efter
fremkomsten af den retsgenetiske erklæring af 23. september
2008 - kunne have været frafaldet væsentligt tidligere end
sket.
Efter bevisførelsen lægger Højesteret til grund, at E, der
tidligere havde haft alvorlige psykiske problemer, på
tidspunktet for anholdelsen var arbejdsmæssigt og socialt
velfungerende. På denne baggrund og med støtte i de
foreliggende forklaringer og lægelige oplysninger om E
finder Højesteret det godtgjort, at de opståede
helbredsmæssige og arbejdsmæssige problemer var forårsaget
dels af anholdelsen den 27. juli 2008, dels af den
belastning, som han blev påført, fordi sigtelsen mod ham
først blev frafaldet som grundløs den 21. april 2009.
Højesteret bemærker herved, at det er uden betydning for den
erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse, at E i
kraft af sin psykiske konstitution var særlig sårbar, og at
hans skader og tab må antages at være blevet påvirket heraf.
E har herefter dels i medfør af retsplejelovens § 1018 a,
stk. 1, om erstatningsansvar på objektivt grundlag, dels i
medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler, jf.
retsplejelovens § 1018 h, krav på erstatning for det tab,
han har lidt som følge af anholdelsen og den lange periode,
hvorunder sigtelsen mod ham blev opretholdt.
Det må lægges til grund, at forværringen af E's psykiske
lidelse indebar, at han ikke længere kunne varetage sit
arbejde som - - -sælger, hvilket førte til, at han i
perioden 1.-9. november 2008 var uden arbejde og i perioden
10. november 2008-15. maj 2009 måtte påtage sig et arbejde
til en væsentligt lavere løn end den hidtidige. Det
indtægtstab, han har lidt herved, fastsættes til 80.000 kr.
Herudover har E krav på erstatning for udgifter til medicin
og behandling. I mangel af nærmere oplysninger herom
fastsættes erstatningen for disse udgifter skønsmæssigt til
5.000 kr. Der er ikke grundlag for at tilkende E yderligere
godtgørelse for tort, forstyrrelse af stilling og forhold
mv.
E's subsidiære påstand tages herefter til følge med 85.000
kr. med rente som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Anklagemyndigheden skal inden 14 dage efter denne
højesteretsdoms afsigelse til E betale 85.000 kr. med
procesrente fra den 19. juni 2009.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
|