UfR.1970.754 HD

 

H. D. 28. august 1970 i sag I 90/1970

Rigsadvokaten mod T (hrs. Ove Rasmussen e. o.).


Helsinge rets dom 25. august 1969.


- - -

Østre Landsrets dom 13. januar 1970 (XI afd.).


- - -

Højesterets dom.


Den i denne sag af Østre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret af tiltalte med påstand principalt om ophævelse af landsrettens dom, subsidiært om formildelse.


Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.


I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Gjerulff, Theodor Petersen, Blom-Andersen, Helga Pedersen og Schaumburg.


Som begrundelse for den principale påstand har tiltalte gjort gældende, at anklagemyndighedens anke af Helsinge rets dom til landsretten til skærpelse efter det nu oplyste ikke har været rettidig, hvorfor anken burde være afvist af landsretten.


Anklagemyndighedens meddelelse af 8. september 1969 om anken bærer følgende forkyndelsespåtegning:


»År 1969 den 8. september kl. 19.00 har undertegnede stævningsmand for København indfundet mig på T's omstående bopæl og der for ham personlig forkyndt vedlagte anklageskrift samt afleveret en genpart af samme.


Tiltalte blev forespurgt, om han ønskede selv at antage en forsvarer til sagens behandling ved landsretten, eller om han ønskede beskikket en sådan. - - -«


Det fremgår af det for Højesteret oplyste, at Københavns politi efter anmodning fra statsadvokaten den 8. september 1969 afhentede ankemeddelelsen, for hvis forkyndelse fristen udløb samme dag. Den polititjenestemand, som fik overladt ankemeddelelsen til forkyndelse, har til en notits af 24. februar 1970 bl. a. forklaret, at han henvendte sig på tiltaltes bopæl den 8. september kl. 17.30, hvor han traf tiltaltes moder, som ikke med sikkerhed kunne sige, hvornår tiltalte kom fra arbejde. Han gjorde hende bekendt med ankemeddelelsen og forkyndte den for hende uden at aflevere genparten til hende, idet hun intet kunne oplyse om, hvem tiltalte ville have til forsvarer, men han aftalte med hende, at tiltalte den følgende dag skulle sætte sig i forbindelse med politistationen. Han antog da fejlagtigt, at ankefristen først udløb den 9. september. Denne dag kl. 19 forkyndte han efter forudgående telefonopringning fra tiltalte ankemeddelelsen for denne på bopælen og udleverede genparten til ham. Det skyldes således en fejl, at ankemeddelelsen er forsynet med påtegning om forkyndelse for tiltalte den 8. september 1969.


 Tre dommere - Theodor Petersen, Helga Pedersen og Schaumburg - finder, at forkyndelsen af anklagemyndighedens anke til landsretten efter det nu oplyste ikke er sket behørigt inden ankefristens udløb, jfr. retsplejelovens § 158 sammenholdt med § 963, stk. 3, jfr. § 947, og de stemmer herefter for at ophæve landsrettens dom.


Dommerne Gjerulff og Blom-Andersen er enige i, at der ved forkyndelsen af ankemeddelelsen er begået en fejl, som - også under hensyn til, at forkyndelsespåtegningen har fået et urigtigt indhold med hensyn til forkyndeleens faktiske forløb må føre til ophævelse af landsrettens dom. De stemmer med denne begrundelse som flertallet.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom ophæves.


Sagens omkostninger for landsret og Højesteret udredes af statskassen.