|
|
V. L. K. 12. oktober 1965 i anke IV 1233/1965.
V. L. K. 12. oktober 1965 i anke IV 1233/1965.
Ved dom afsagt den 28. maj 1965 af retten i Fredericia blev
- - - Pedersen for tyveri og underslæb anset - - - med straf
af fængsel i 6 måneder. - - Den 12. juni blev dommen ved
stævningsmand forkyndt "på den anførte bopæl for fru
Pedersen, der erklærede at være hustru til domfældte", og
som fik overgivet en genpart af dommen samt ankevejledning.
Den 29. s. m. meddelte statsadvokaten fuldbyrdelsesordre.
Ved skrivelse, dateret 29. juni 1965, til politimesteren i
Fredericia, modtaget af denne den 1. juli s. å. i kuvert
poststemplet Odense den 30. juni 1965 kl. 24, meddelte
tiltalte, at han ønsker at anke dommen, da han finder den
idømte straf alt for høj. Sagen er indbragt for landsretten
ved statsadvokatens ankemeddelelse af 5. juli 1965, hvorved
anken principalt påstås afvist som ikke rettidig, jfr.
retsplejelovens § 963, jfr. § 949, stk. 2, - - - Den 13.
juli 1965 meddelte tiltalte yderligere, at overskridelsen af
ankefristen skyldtes, at dommen var blevet forkyndt for
tiltaltes fraseparerede hustru, der den pågældende dag var
på besøg hos ham, og som havde lagt forkyndelsen til side,
så at han først på et senere tidspunkt fandt den; tiltalte
anser derfor ikke dommen som lovlig forkyndt.
Af optagne politirapporter fremgår bl. a., at ægtefællernes
samliv ophørte den 13. februar 1965, da tiltalte forlod
deres hidtidige fælles hjem i Fredericia og tog ophold i
Odense, at ægtefællerne blev separeret ved bevilling af 24.
marts 1965, at hustruen har besøgt tiltalte på dennes bopæl
i Odense den 3. juni 1965 om eftermiddagen og den 12. og 13.
s. m., da hun overnattede hos ham, samt enkelte gange
senere, samt at de nu er enedes om at genoptage samlivet på
tiltaltes bopæl i Odense, når hustruen har afviklet sin
hidtidige beskæftigelse i Fredericia. Det fremgår endvidere
af hustruens forklaring, at hun, der ved stævningsmandens
henvendelse var beskæftiget med gulvvask, og som på hans
forespørgsel erklærede at være tiltaltes hustru, modtog
forkyndelsen og lagde de udleverede papirer fra sig på
tiltaltes skrivebord. Da der kort efter kom andet besøg,
lagde hun, for at uvedkommende ikke skulle se
domsudskriften, papirerne under en bog eller lignende og
glemte at omtale forkyndelsen for tiltalte. Den 15. juni
1965 telefonerede hun til tiltalte på hans arbejdsplads og
fortalte ham om forkyndelsen.
Ved sagens indsendelse til landsretten har statsadvokaten bl.
a. udtalt, at den den 12. juni 1965 foretagne forkyndelse,
da ægteskabet uanset separationen fortsat er bestående, er
lovlig iværksat i medfør af reglerne i retsplejelovens §
156, stk. 1, nr. 2. - - -
Det findes ikke på grundlag af de landsretten forelagte
oplysninger at kunne statueres, at ægtefællernes separation
var bortfaldet allerede ved forkyndelsens iværksættelse den
12. juni 1965. Herefter og idet en frasepareret ægtefælle
ikke findes at kunne henregnes blandt de i retsplejelovens §
156, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., nævnte personer, for hvem
forkyndelse i den pågældendes fravær gyldigt kan iværksættes
på hans bopæl, kan den stedfundne forkyndelse ikke anses som
lovlig, og den af tiltalte iværksatte anke findes herefter
at måtte anses som rettidig. - - -
|