UfR 1968.656 ØLK
 

  Ø. L. K. 19. april 1968 i kære I 127/1968

Københavns byrets 2. afdelings kendelse 29. marts 1968.


Under retsmøde den 21. marts 1968, hvor - - C var fremstillet med begæring om fængsling, forklarede anholdte, der bl. a. er sigtet for mandatsvig, at han den 26. september 1967 havde udfærdiget et koncept til en kautionserklæring fra De Danske Bomuldsspinderier til A/S Sambekas på »indtil 3 millioner kroner« til sikkerhed for A/S Sambekas tilgodehavende hos Boss of Scandinavia. Anholdte forklarede videre, at han havde tilintetgjort konceptet.

Under den fortsatte politimæssige efterforskning er der fremkommet oplysninger om, at advokat Bo Andersen i sin egenskab af medarbejder hos højesteretssagfører Paul Jarding, der er forsvarer for den i samme sag sigtede advokat D, er kommet i besiddelse af oplysninger af væsentlig betydning for sagens opklaring vedrørende nævnte kautionserklæring og dennes videre skæbne. Politiet har derfor fremsat begæring om, at advokat Bo Andersen tilpligtes at afgive vidneforklaring om sit kendskab til fornævnte forhold.

Advokat Bo Andersen har protesteret herimod, idet han har oplyst, at han ved en række lejligheder har givet møde for og med sigtede D under politimæssige afhøringer på højesteretssagfører Jardings vegne. En dag, da højesteretssagføreren ikke var på sit kontor, blev advokaten opsøgt af D, der var i følge med en anden person. Denne sidste, der måtte antages vel bekendt med højesteretssagførerens forsvarerhverv og tillige med, at højesteretssagføreren er likvidator i A/S Sambekas, gav udtryk for et kendskab til kautionserklæringen på en sådan måde, at det stod advokat Bo Andersen klart, at oplysningerne ikke på nogen måde kunne være belastende for sigtede D, at de videre kunne være af væsentlig interesse for likvidationen i Sambekas, samt at oplysningerne muligt ville kunne medføre sigtelse mod den pågældende selv. Det var tilsyneladende den pågældendes ønske, dels at høre om sigtede D's fremtidige forklaringer overfor politiet kunne tilrettelægges ud fra de nye oplysninger den pågældende gav, dels i almindelighed at søge råd hos højesteretssagfører Jarding. Advokat Bo Andersen - finder derfor, at han som stedfortræder for forsvare ren i en straffesag og som advokat i almindelighed må være omfattet af de for advokater særlige vidneudelukkelsesgrunde.

Idet retten vel må give advokat Bo Andersen medhold i, at hans retsstilling i de situationer, hvor han optræder som forsvarer på højesteretssagførerens vegne, må være den samme som forsvarerens egen, vil det i den foreliggende situation være at lægge til grund, at vidneforklaring ikke vil medføre kollision med forsvarerens tavshedspligt i forhold til sin klient, og da det videre efter det foreliggende må have stået den ukendte meddeler klart, at oplysningerne kunne komme frem i likvidationsboet, således at han ikke kunne påregne, at et almindeligt ønske om advokatrådgivning medførte, at der indtrådte tavshedspligt for advokaten, findes der ikke at foreligge en situation, der efter retsplejelovens § 170, stk. 2, kan udelukke advokaten fra at afgive vidneforklaring hvorfor

bestemmes:

Det pålægges advokat Bo Andersen at afgive forklaring som vidne om sit kendskab til en til fordel for A/S Sambekas i september 1967 udstedt kautionserklæring.

Østre Landsrets kendelse.

Den påkærede kendelse er afsagt den 29. marts 1968 af Københavns byrets 2. afdeling og påkæret af advokat Bo Andersen med påstand om, at det ham ved kendelsen givne pålæg ophæves. Byretsdommeren har tillagt kæremålet opsættende virkning.

I et hertil indsendt kæreskrift har den kærende oplyst, at den i kendelsen anførte ukendte meddeler er en advokatkollega, der i samtalens løb udtalte: »Jeg kommer til Dem og Jarding for at få et råd.«

Med bemærkning at højesteretssagfører Jarding tidligere på forskellig måde har bistået den pågældende advokat, har den kærende anført, at de givne oplysninger er meddelt ham i hans egenskab af ansat medarbejder hos højesteretssagfører Paul Jarding, som den pågældende advokat efter kærendes på samtalen grundede skøn ville have valgt eller begæret beskikket som forsvarer, dersom strafferetlig forfølgning var blevet indledet mod ham.

Anklagemyndigheden, fra hvem landsretten har udbedt sig en udtalelse, har påstået kendelsen stadfæstet, idet det bestrides, at de givne oplysninger er meddelt den kærende i dennes egenskab af kommende forsvarer, eller medhjælper for den kommende forsvarer, for den pågældende advokat, det gøres gældende, at oplysningerne er meddelt den kærende som medhjælper for højesteretssagfører Jarding i dennes egenskab af forsvarer for advokat D og likvidator i A/S Sambekas, og at den kærende - eller højesteretssagfører Jarding - ikke ville kunne forholde dette selskabs bestyrelse de givne oplysninger.

Der findes ikke at kunne bortses fra, at der kan blive rejst sigtelse mod den omhandlede unavngivne advokat, og at højesteretssagfører Jarding kan blive anmodet om, at overtage forsvaret for den pågældende, samt at oplysningerne til den kærende er meddelt også med en sådan situation for øje.

Under disse omstændigheder findes det ikke i medfør af retsplejelovens § 1 70, stk. 2, eller dennes analogi at kunne pålægges den kærende at afgive forklaring i retten om det pågældende forhold, hvorfor

bestemmes:
Det den kærende advokat Bo Andersen ved den påkærede kendelse givne pålæg ophæves.