Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T og A ifølge anklageskrift af 23. april 1976 fra 2. statsadvokat for København til straf
 

1. tiltalte T for rufferi efter straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, ved i tiden fra september 1975 til den 22. marts 1976 at have holdt bordel i villaen - - -, idet tiltalte lod nogle ansatte kvinder drive kønslig usædelighed (intim massage) mod betaling, således at kvinderne hver afleverede 1/3 af det indtjente beløb til tiltalte, hvorved hun opnåede et udbytte på ikke under 11.674 kr.

- - - 2)

Der er i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation.

Tiltalte T er ikke tidligere straffet.

Ad forhold 1.
 

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.
 

Tiltalte har bl. a. forklaret, at hendes ægtefælle tiltalte A i marts 1974 lejede villaen - - -. De havde fælleseje, og det var hendes mand, der stod for lejekontrakterne. Villaen blev lejet som bolig for familien, og de flyttede begge ind, men 2-3 uger senere ophævede de samlivet på grund af uoverensstemmelser. Hendes mand flyttede fra villaen, og hun blev boende. Der var ikke tale om separation, og tiltalte overtog ikke lejekontrakterne, men betalte huslejen. På et tidspunkt, muligvis i efteråret 1974 begyndte hun at give intim massage. Hun annoncerede for denne virksomhed, og der kom en del kunder. Hun kan ikke nu erindre, hvor store hendes bruttoindtægter var. I begyndelsen drev hun virksomheden alene, men efterhånden fik hun så meget at bestille, at hun annoncerede efter en partner. B henvendte sig til hende, og de aftalte, at B skulle arbejde i virksomheden. B blev ikke ansat af tiltalte. Tiltalte påtog sig ingen arbejdsgiverforpligtelser over for B og havde heller ikke givet B nogen instrukser vedrørende arbejdet. Det var aftalen, at de skulle dele udgifterne til virksomheden, og tiltalte havde regnet ud, at B's andel ville blive 200-250 kr. om dagen, men da B fortalte, at hun ville være meget fraværende, blev det aftalt, at hun skulle aflevere 1/3 af sin indtjening til tiltalte til dækning af udgifter. Tiltalte og B tog de samme priser af kunderne. Priserne varierede fra 80 til 300 kr. De benyttede kun et værelse i villaen, nemlig soveværelset, til betjening af kunderne. De penge som de modtog af kunderne blev lagt i en skål, og inden B gik hjem tog hun de penge, som udgjorde hendes andel. Tiltalte afholdt alle udgifterne i forbindelse med virksomheden, og det var ikke altid, at B's tilskud var tilstrækkeligt til at dække hendes andel af udgifterne. C var ansat som telefondame og fik 125 kr. pr. dag. C skulle ikke give massage, og så vidt tiltalte ved, har hun kun gjort det en gang, en dag, hvor tiltalte var fraværende. C afleverede da 1/3 af sit honorar til tiltalte. Hvis hun har givet massage flere gange, har det været uden tiltaltes viden. Tiltalte er ikke i stand til at udtale sig om, hvormeget B har afleveret til hende. Det er muligt, at det drejer sig om ca. 6.000 kr. i 1976. Hun og B lavede regnskab i fællesskab, og de beløb som tiltalte har anført i sin kalender, er skrevet efter B's oplysninger om, hvad hun havde modtaget af sine kunder. B førte sin egen regnskabsbog, og når de lavede regnskaber sammenlignede de deres notater. Tiltaltes månedlige husleje var 3.745 kr. Hun havde annonceudgifter på godt 100 kr. pr. dag. Telefondamen fik udbetalt 125 kr. daglig, og desuden var der udgifter til lys, varme, telefon, engangslagner, præservativer, drinks til kunderne m. v. Tiltalte har ikke ført nogen regnskaber over disse sidstnævnte ud gifter. Desuden fik både B og C kosten hos tiltalte. Tiltalte modtog ingen økonomisk støtte fra sin mands side. Det var en forretningsmæssig fordel at være 2 piger på massageklinikken, idet det trak en kundekreds til, som ellers ikke ville komme. Tiltalte annoncerede dagligt i Ekstra Bladet. Hun mener, at disse annoncer er væsentlig dyrere end andre rubrikannoncer. Tiltalte har ikke modtaget nogen henvendelse fra politiet om sin virksomhed, før hun blev anholdt.
 

Vidnet B har bl. a. forklaret, at hun kom i forbindelse med tiltalte T gennem en annonce i Ekstra Bladet. Hun husker ikke annoncens nærmere ordlyd. Hun havde en samtale med T, og det blev aftalt, at vidnet skulle give intim massage i villaen på - - -. Hun skulle betale 200-250 kr. dagligt til delvis dækning af udgifterne ved massageklinikken. Indtil nytår kom hun ikke ret ofte, idet hun tit var syg og aftalen blev derfor ændret sådan, at hun som sin andel af udgifterne betalte 1/3 af, hvad hun tjente ind. T fortalte hende, hvad priserne var på de forskellige arter af massage, og de diskuterede ikke priserne nærmere. Vidnet betalte sin andel hver dag, enten direkte til tiltalte T eller på den måde, at hun efterlod pengene, når hun gik. Vidnet kan ikke huske, hvor mange dage om ugen hun normalt var på Klinikken. Hun kom kun, når hun havde lyst til at komme og ganske uafhængig af, om der var kunder, der havde forudbestilt tid. Hun har ført bog over, hvor mange kunder, hun har haft de enkelte dage, og hvor meget kunderne har betalt. Tiltalte T afholdt alle udgifterne vedrørende klinikken. Iøvrigt kørte de Klinikken på lige fod, og ingen af dem var chef. Tiltalte har aldrig givet vidnet nogen form for direktiver, og vidnet var selv herre over, hvilke kunder hun ville behandle. Så vidt vidnet husker, begyndte hun i oktober 1975, men indtil nytår var hendes indtjening meget beskeden. Med hensyn til indtjeningen iøvrigt må hun henvise til sine regnskaber, men hun vil skønne, at hendes nettofortjeneste pr. måned i 1976 var 3-4000 kr. C var ansat som telefondame på klinikken, og hun har så vidt vidnet bekendt kun givet massage et par gange, og kun på tidspunkter, hvor tiltalte T ikke var hjemme. Vidnet husker ikke nu de tal som blev nævnt under rapportafhøringen af hende. Hun må med hensyn til sin indtjening, og hvad hun har betalt til T henvise til sine regnskaber. Vidnet fandt selv at ordningen med, at hun betalte 1/3 af sin indtjening var en praktisk og for hende fordelagtig ordning. Som sagt kom hun kun i Klinikken, når hun havde lyst til det, og hun gav ingen besked, hvis hun udeblev.
 

Vidnet C har bl. a. forklaret, at hun har passet tiltalte T's børn og fungeret som telefondame i massageklinikken. Det var dog kun de sidste par måneder, at hun passede telefonen fast, og i den periode blev hun aflønnet med 125 kr. om dagen. Hun passede desuden en del af det huslige arbejde. Derimod var der ingen aftale om, at hun skulle give intim massage, og så vidt hun husker, har hun kun gjort det en enkelt gang, og det var kun fordi den pågældende kunde sagde, at han gerne ville betjenes af hende. Der blev ikke truffet nogen aftale med T, som iøvrigt var optaget på det pågældende tidspunkt. Hun vidste, at B afleverede en trediedel af -det hun tjente, og vidnet gav også T 1/3 af, hvad den pågældende kunde betalte hende. Hverken T eller B fungerede som chef for Klinikken.

Det ses ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at der har foreligget nogen aftale mellem vidnet C og tiltalte T om, at vidnet skulle give intim massage og det må desuden lægges til grund, at vidnet kun har givet intim massage en eller to gange, og da på eget initiativ.

Efter bevisførelsen finder retten, at vidnet B må betragtes som ansat af tiltalte T til at give kunderne i tiltaltes Klinik intim massage mod betaling, men under hensyn til, at tiltalte kun har haft een ansat og selv har betjent en stor del af kunderne, findes det betænkeligt at anse hendes virksomhed som bordel.
 

Tiltalte T vil herefter være at frifinde.
 

Den indankede dom er afsagt den 30. juli 1976 af Københavns Byrets 2. afdeling (sag nr. 134/1976) og påanket af anklagemyndigheden med påstand om, at tiltalte T, der blev frifundet ved dommen, dømmes for rufferi i overensstemmelse med anklageskriftet, og at der hos tiltalte konfiskeres 11.674 kr., subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 7.000 kr.
 

Tiltalte har påstået stadfæstelse, subsidiært betinget straf og konfiskation af et mindre beløb end påstået.
 

For landsretten er der foruden af tiltalte afgivet forklaring af vidnet B.
 

Retten har i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 1, efter begæring fritaget C, der er tiltaltes svigerinde, for at afgive vidneforklaring, og hun har herefter erklæret, at hun kunne henholde sig til sin forklaring i byretten.
 

Tiltalte og vidnet B har begge forklaret i det væsentlige som gengivet i byrettens dom.
 

Tiltalte har yderligere forklaret, at det var meningen, at B skulle være hendes partner og betale halvdelen af udgifterne. Tiltalte viste hende et regnskab over sine udgifter, og det var på baggrund heraf, at tiltalte regnede med, at B skulle betale 200-250 kr. daglig. Hun vil skønne, at udgifterne månedlig udgjorde ca. 12.000 kr., heri indbefattet huslejen, 3.000 kr. til C, 125-150 kr. for telefonen og 350 kr. i varmeudgifter, samt ca. 100 kr. pr. dag for annoncer og mindst det samme beløb for andre udgifter (drinks, engangslagner m. v.). Det var dog først i 1976, at tiltalte begyndte at betale så meget til C. - - - Tiltalte orienterede B om sine priser, og da B syntes, at de var passende, blev de enige om, at hun skulle forlange samme vederlag. B tjente ikke ret meget i 1975.
 

Anklagemyndigheden har under sagen forevist retten tiltaltes dagbog med tilførsler for perioden 1. januar-22. marts 1976. I dagbogen har tiltalte ført regnskab over antallet af kunder - betjent af hende selv og B. Ud for hver kunde, der er angivet med et tal, er anført det indtjente beløb med en tilføjelse af henholdsvis »gammel« eller »ny«. I dagbogen er tillige en rubrik for C, hvori hendes indtjening ved telefonpasning er anført for de dage, hun mødte. Under datoerne 2. januar, 6. januar, 22. januar, 12. februar og 24. februar 1976 er der i C's rubrik yderligere anført nogle beløb med tilføjelsen af »gammel« under de 4 førstnævnte datoer og »ny« under den sidstnævnte.

Tiltalte har hertil forklaret, at udtrykkene »gammel« og »ny« i hendes og B's rubrikker angiver, at det drejer sig om gamle og nye kunder. I C's rubrik betyder de pågældende udtryk intet, idet de såvidt hun husker, er indført i dagbogen forud for de anførte datoer. Beløbene er C's egne penge, som tiltalte havde fået overladt og efter anmodning tilbagebetalte i små portioner. Der er således ikke tale om, at C har haft indtægter ved betjening af kunderne, og tiltalte må fastholde, at C - hende bekendt - kun har givet massage een gang.
 

B har yderligere forklaret, at hun af og til har deltaget i betjening af kunder sammen med tiltalte. Tiltalte har aldrig givet hende ordrer.

Efter bevisførelsen må det vel lægges til grund, at C har betjent kunder nogle flere gange, end hvad der er lagt til grund i den indankede dom, men det kan ikke anses for bevist, at hun, der var ansat til husligt arbejde, børnepasning og telefonpasning, tillige havde en egentlig ansættelse til at deltage i massagevirksomheden.
 

Med hensyn til vidnet B lægger landsretten til grund, at der bestod et samvirke mellem hende og tiltalte angående massagevirksomheden, således at B betalte tiltalte et vederlag, svarende til 1/3 af sin indtægt på de dage, hvor hun indfandt sig hos tiltalte, og således at det må antages, at dette vederlag skulle dække en del af tiltaltes udgifter i forbindelse med massagevirksomheden.

Landsretten finder ikke, at dette samvirke kan betegnes som bordelvirksomhed, og da heller ikke C's ovenfor beskrevne deltagelse i massagevirksomheden findes at kunne bevirke, at tiltaltes forhold henføres under straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, vil den indankede dom være at stadfæste for så vidt angår tiltalte.
 

Den i denne sag af Østre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.
 

Under domsforhandlingen for Højesteret har anklagemyndigheden frafaldet påstanden om konfiskation under hensyn til, at de foreliggende oplysninger ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte størrelsen af et konfiskationsbeløb.

Tiltalte, der er født den 16. maj 1942, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært strafbortfald i medfør af straffelovens § 84, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 3, og mere subsidiært idømmelse af betinget straf.
 

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Tamm, Blom-Andersen, Vetli, Høyrup, Høeg, P. Christensen og Bangert.
 

Fem dommere - Tamm, Blom-Andersen, Vetli, Høeg og Bangert - udtaler:
 

Efter de afgivne forklaringer, som må anses lagt til grund af landsretten, er B af tiltalte blevet knyttet til den hidtil af hende alene i hendes villa drevne massagevirksomhed, i hvilken også C - i mindre omfang - har taget del, på en sådan måde, at deres deltagelse i virksomheden har været af økonomisk betydning for tiltalte. Idet tiltalte herved må anses at have holdt bordel, findes hun skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Disse dommere, der ikke finder grundlag for strafbortfald, stemmer herefter for i medfør af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, at anse tiltalte med en straf af fængsel i 60 dage, hvilken straf under de foreliggende omstændigheder findes at kunne gøres betinget som nedenfor anført.
 

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. til den 26. marts 1976.
 

Dommerne Høyrup og P. Christensen stemmer for at stadfæste dommen i henhold til dens grunde.
 

Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.
 

Tiltalte T bør straffes med fængsel i 60 dage.
 

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes, således at den bortfalder efter en prøvetid på 2 år regnet fra denne højesteretsdoms afsigelse på betingelse af, at tiltalte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.

Sagens omkostninger for alle retter udredes af tiltalte.3)