UfR 1986.846/2 ØLK

 
  Ø.L.K. 19. juli 1986 i kære 13-270/1986

Af kære 13-270/1986 fremgik, at A siden den 19. november havde været varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, og at retten i Tåstrup den 11. juni 1986 traf beslutning om, at A skulle have adgang til kontrolleret besøg af sin veninde, der var medsigtet i sagen, og af sine forældre i én time ugentlig.
Anklagemyndigheden kærede med påstand om ophævelse, og forsvareren kærede med påstand om, at besøgsadgangen udvidedes til besøg af de nævnte personer - sammen eller hver for sig - 2 gange om ugen ` 3/4 times varighed, således at besøgene afvikledes i Vestre fængsel, hvor A var indsat.

I Ø.L.K. 19. juli 1986 anføres bl.a.:

Anklagemyndigheden har henvist til, at retsplejelovens § 771 ikke giver hjemmel for retten til at træffe generel bestemmelse om det nærmere omfang af en varetægtsarrestants adgang til at modtage besøg. Subsidiært henvises til, at A er sigtet i et omfattende kompleks af sager vedrørende indsmugling af hash. Af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed er det påkrævet, at besøg kontrolleres af en eller to kriminalassistenter med kendskab til sagskomplekset og den implicerede personkreds. Der er for tiden 15 arrestanter i sagskomplekset, hvoraf 7 er undergivet isolation. Hensynet til kriminalpolitiets kapacitet taler således stærkt imod en besøgsordning som fastlagt af byretten.

Forsvareren har henvist til, at varetægtsfængslingens øjemed - således som det anerkendes af anklagemyndigheden - ikke er til hinder for, at arrestanten modtager besøg af de pågældende personer, men alene tilsiger, at besøg sker under kontrol. Besøgsrettens omfang er herefter ifølge retsplejelovens § 771 alene begrænset af hensynet til orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, hvilket ikke giver hjemmel for politiet til at bestemme besøgenes antal. Efter de regler, der gælder om besøgsforholdene i Københavns fængsler, har arrestanter, der har været varetægtsfængslet i mere end 6 måneder, og som er isoleret, adgang til at modtage to besøg ` 3/4 times varighed om ugen. Almindelige principper om lige behandling fører derfor til, at A har krav på besøg i det af forsvareren påståede omfang. Har politiet ikke kapacitet til at kontrollere besøgene, må kravene til kontrollen opgives. Det er bl.a. som følge af de lange ventetider belastende for arrestanten, at besøgene afvikles på politistationen i Glostrup, og det bestrides, at politiet har hjemmel til at stille krav herom.

Landsrettens afgørelse:

Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, findes begrænsninger i en varetægtsarrestants besøgsret, der skyldes hensynet til ordenen og sikkerheden i fængslet, ikke at kunne påkendes af domstolene, hvorimod spørgsmålet om begrænsninger, der skyldes efterforskningsmæssige hensyn, kan indbringes for retten.

I det foreliggende tilfælde kan arrestanten ikke modtage kontrolleret besøg i overensstemmelse med varetægtsfængslets almindelige interne retningslinier for besøgsrettens omfang, men besøgsretten er af efterforskningsmæssige grunde afhængig af, at den anordnede kontrol udføres af kriminalpolitifolk med grundigt kendskab til det sagskompleks, i hvilket arrestanten er sigtet. Den begrænsning i besøgsretten, som er en følge heraf, findes domstolene ikke afskåret fra at påkende.

Under hensyn til det af anklagemyndigheden anførte tiltrædes det, at A's adgang til at modtage besøg er begrænset til én gang om ugen. Under hensyn til at den pågældende har været varetægtsfængslet under isolation siden 19. november 1985, findes besøgsretten ikke at burde begrænses yderligere, bortset fra at der ikke findes grundlag for at udstrække det enkelte besøgs varighed udover, hvad der gælder ifølge de almindelige, interne retningslinier for besøgsrettens omfang.

Spørgsmålet om, hvorvidt besøgsretten vil være at udøve på Vestre Fængsel eller andetsteds, findes ikke at være undergivet domstolenes kompetence.


Thi bestemmes:

Tåstrup rets beslutning af 11. juni 1986 vedrørende omfanget af arrestanten A's adgang til at modtage kontrolleret besøg stadfæstes med den ændring, at A ikke har krav på, at de ugentlige besøg udstrækkes udover 45 minutter.