FED 2005.51 ØLD
 

 

Retten i Gladsaxe, udskrift af retsbogen

Den 17. august 2004

For rekvirenten, Told & Skat København på vegne DSB- S-Tog, mødte C

Passageren A var mødt personligt.

Der blev fremlagt rekvisition med bilag, herunder bilag 1, kopi af kontrolbilag, samt bilag A, det til passsageren udstedte girokort/togbilllet påhæftet busbillet.

Told & Skat forelagde sagen under dokumentation af bilag 1 og oplyste, at det drejer sig om en kontrolafgift opkrævet den 7. marts 2003 kl. 9.54 i S-toget mellem Vangede og Svanemøllen for kørsel uden gyldig rejsehjemmel, som legitimation er forevist kørekort. Rekvirenten oplyste, at det opgjorte beløb 950 kr. (kontrolafgift 500 kr., rykkergebyrer 150 kr. og afgift 300 kr.) er inddrevet ved tilbageholdelse af overskydende skat. Det resterende beløb udgør 300 kr. for fogedgebyr.

Passageren A protesterede mod inddrivelsen, med henvisning til, at han ikke har kørt uden gyldig rejsehjemmel.

A forklarede behørigt formanet, at han er HT buschauffør. Inden han skulle møde på arbejde på Svanemøllen Station havde han et ærinde i Søborg. Han parkerede sin bil ved Buddinge Station og tog bussen til Søborg Torv og tilbage til Buddinge. Han købte 2 1 zones billetter (standard) og foreviser den originale billet vedhæftet bilag A. Det fremgår, at den er udstedt i zone 31, den 7. marts kl. 9.30.

Da han kom tilbage til Buddinge Station kunne han lige nå et S-tog. Han medbragte sit udstyr til buskørsel og forberedte sit arbejde ved at sætte billetrullen ind i billetmaskinen og notere rullenr. m.v.

I mellemtiden kom der omkring Vangede Station to togkontrollører ind i togvognen, og den ene af dem sagde til ham, at “det måtte han ikke”. Da han var i gang med sit arbejde og ikke mente, at det var noget hun skulle blande sig i, ignorerede han det. Da hun blev ved, viste han hende billetmaskinen, hvilket ikke gjorde indtryk på hende. Han ville vise hende den første billet på rullen, men den var hun ikke interesseret i at se. Herefter pakkede han sin billetmaskine væk. Hun bad ham forevise legitimation, og det kan godt passe at han har vist sit kørekort. På det tidspunkt var de nået til Svanemøllen, og hun overrakte ham girokort/billet til 500 kr., og steg ud af toget.

Hun har ikke bedt ham om at forevise gyldig rejsehjemmel, som han havde på sig i form af busbilletten, som han havde købt i Søborg.

Han har klaget adskillige gange til DSB S-tog og andre steder, men har aldrig fået andet end et standardsvar. Det er på denne baggrund, at han har ønsket sagen indbragt for fogedretten.

Sagen sluttet og tilbagesendt til Told & Skat til forelæggelse for DSB og endelig stillingtagen.

Den 2. november 2004.

For rekvirenten mødte E.

Rekvisitus vedstod sin forklaring afgivet i fogedretten den 17. august 2004.

Rekvirenten oplæste togrevisor D’s forklaring, der fremlagdes som bilag 2.

Rekvisitus bemærkede, at det ikke gav ham anledning til at ændre sin forklaring. Han var på en række punkter uenig med hende.

Rekvirenten begærede sagen udsat på, at de to togrevisorer afgiver forklaring i fogedretten.

Videre anmodede rekvirenten om udsættelse med henblik på at indhente oplysninger fra Arriva om, hvilke billetnumre rullerne havde, som rekvisitus kørte med den 7. marts 2004, hvor han påbegyndte sit arbejde på Svanemøllen.

Rekvisitus samtykkede i at oplysningerne bliver indhentet.

Den 29. november 2004

For rekvirenten mødte E og F fra DSB S-tog. Rekvisitus var mødt.

Det skyldige beløb blev opgjort således:

Sagen opgjort til 950,00 kr.

I alt 950,00 kr.

Rekvirenten oplyste, at Arriva ikke var i stand til at oplyse, hvilke numre rullerne havde, som rekvisitus kørte med den 7. marts 2003. De gemmer kun oplysningerne i et år.

D afgav behørigt formanet forklaring. Hun forklarede, at hun med sin kollega, G steg på toget på Vangede station. Hendes kollega gik ind i endekupeen, mens hun selv bad om at måtte se kort eller billetter i gangen. Rekvisitus stod i hjørnet bøjet over sin taske. Han var vendt væk fra hende og stod med en pind og rodede med en busbilletautomat. Der kom en billet ud af maskinen. Hun bad ham flere gange om at vise gyldig rejsehjemmel. Han viste hende den billet, han lige havde lavet. Den ville hun ikke se. Herefter bad hun ham om at udfylde en A 38 blanket med hans personoplysninger. Det ville han ikke. Først da hendes kollega G kom til stede udfyldte han den. På det tidspunkt rystede rekvisitus meget. Bagefter smed rekvisitus kontrolafgiften i skraldespanden.

G afgav behørigt formanet forklaring. Han forklarede, at rekvisitus stod til venstre med ryggen til, da han med sin kollega, D, kom ind i toget. D bad flere gange rekvisitus om at vise gyldig rejsehjemmel. Det reagerede rekvisitus ikke på. Vidnet billetterede selv i den lille kupe lige ved siden af indgangen. Døren var åben, så han kunne høre alt, hvad der skete. På et tidspunkt hørte han nogle klik lyde fra den automat, som rekvisitus havde. Vidnet kom D til undsætning ved at bede rekvisitus om, at vise sin billet. Rekvisitus reagerede ved at vise en billet. Vidnet så ikke på billetten, men han hørte at D sagde til rekvisitus, at han ikke måtte lave sin egen billet. Rekvisitus rystede stærkt og virkede meget ophidset.

Sagen procederedes.

Der blev afsagt sålydende

Kendelse:

Der findes ikke ved den af D afgivne forklaring sammenholdt med det i øvrigt oplyste, at være ført det til domfældelse fornødne bevis for at rekvisitus den 7. marts 2003 kørte med S-tog uden at være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, hvorfor

bestemmes:

A frifindes for betaling af kontrolafgift pålagt den 7. marts 2003.

650 kr. inddrevet ved tilbageholdelse af overskydende skat tilbagebetales.

Den 12. april 2005

Der fremlagdes brev modtaget i fogedretten den 18. marts 2005 fra A, hvor han anmoder om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, transport, uberettiget henvendelse til arbejdsgiver og renter af det tilbageholdte beløb.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:

Den 29. november 2004 blev A ved kendelse frifundet overfor Told- og Skats krav om inddrivelse af 950 kr. for at have kørt i S-tog uden billet. Ingen af parterne indbragte afgørelsen for Østre Landsret.

Da nærværende krav er fremsat mere end 3 måneder efter, at det har været muligt at gøre kravet gældende, findes der ikke at være grundlag for at realitetsbehandle kravet, jf. retsplejelovens § 500, stk. 3.

Derfor bestemmes:

Den af A fremsatte begæring om erstatning for tab og godtgørelse for tort afvises.


 

Østre Landsrets kendelse

Der fremlagdes kæreskrift af 9. maj 2005, hvorved A har kæret Gladsaxe Rets kendelse af 12. april 2005 (4-1677/2004) om afvisning af en begæring om erstatning for tab og godtgørelse for tort, dommerens fremsendelsesskrivelse af 13. maj 2005 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Dommeren har ved sagens fremsendelse ikke udtalt sig. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende

Kendelse:

Landsretten lægger til grund, at byretten i forbindelse med kendelsen har henvist til retsplejelovens § 505, stk. 3. Med denne bemærkning og af de grunde, der er anført af byretten, samt idet det, der er fremført for landsretten ikke kan begrunde et andet resultat,

bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålsomkostningerne ophæves.