UfR 1999.1744/1 ØLK
 
  Ø.L.K. 17. februar 1999 i kære 7. afd. nr. S-4546-98
(Vagn Rasmussen, Lyngesen, Bent Carlsen).

Af sagen fremgik, at den varetægtsfængslede A havde indgivet politianmeldelse mod en række fængselsfunktionærer for at have forøvet vold mod ham i Vestre Fængsel.

Fængselsfunktionærerne blev afhørt til sagen uden sigtelse, idet de dog blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig til politiet. Afhøringerne blev foretaget under tilstedeværelse af advokat Kjeld Klausen, Svendborg, på vegne af Forbundet for Fængselsfunktionærer. Afhøringerne medførte ikke mistanke af en sådan karakter, at de afhørte i forbindelse med afhøringerne blev sigtet for vold. Efterforskningen i sagen fortsattes.

Advokat Kjeld Klausen anmodede ved skrivelse af 30. november 1998 Retten i Brøndbyerne om at blive beskikket som forsvarer for fængselsfunktionærerne.

I skrivelse af 3. december 1998 fra Retten i Brøndbyerne siges det bl.a.:

De har anført, at De ved andre retter er blevet beskikket forsvarer, uagtet Deres klienter fra fængselsforbundet alene blev afhørt »med en sigtets retsstilling«, da det var væsentligt, at De var til stede, men omvendt ikke ønskede at fremprovokere en sigtelse.

Da der ikke i retsplejeloven findes at være hjemmel til den ønskede beskikkelse, og da jeg heller ikke i den omstændighed, at fængselsfunktionærer måske i kraft af deres arbejde er særligt udsat for grundløse beskyldninger, finder grundlag for en analog eller udvidende fortolkning, og da endvidere en afhøring af en eventuelt mistænkt person vel både kan give politiet de fornødne oplysninger til at rejse en sigtelse som bestyrke sigtelsens grundløshed, finder jeg at måtte afslå begæringen om beskikkelse.

Østre Landsrets kendelse.

Idet de afhørte personer ikke kan anses som sigtede, findes der ikke at være hjemmel i retsplejelovens § 731 eller § 732 til at beskikke forsvarer for de pågældende, hvorfor

bestemmes:
Den påkærede afgørelse stadfæstes.