Uddrag af bemærkningerne til lovforslag nr. 78 (vedtaget som lov nr. 493 af 17. juni 2008):

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.)

fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen)

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser

"Til § 1, nr. 4 (retsplejelovens § 733, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 733, stk. 2, med den ændring, at retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme (mod i dag, hvor retten kan nægte beskikkelse, hvis advokatens medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til sagens behørige fremme, herunder særligt hensynet til medsigtedes tarv, ikke kan anses for forsvarlig). Formålet med ændringen er, at hensynet til sagens fremme bør indgå med større vægt end efter gældende ret. I øvrigt vil retten som hidtil kunne nægte beskikkelse, hvis der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.

Efter den foreslåede bestemmelse vil retten kunne nægte at beskikke en forsvarer for den sigtede, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme.

Det nye kriterium »en forsinkelse af betydning for sagens fremme« indebærer, at der skal mindre til end efter den gældende bestemmelse med hensyn til en forsinkelse som følge af forsvarerens forhold, før retten kan nægte at beskikke den forsvarer, som den sigtede har anmodet om, eller tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse.

Det vil bero på en konkret vurdering, om forsinkelsen har en sådan karakter, at den kan begrunde nægtelse af beskikkelse/afbeskikkelse. Ved denne afgørelse vil der ligesom i dag skulle foretages en afvejning af en række til tider modstående hensyn.

Det vil bl.a. afhænge af sagens karakter, hvornår en forsinkelse må anses for at være af betydning for sagens fremme. Det må i almindelighed antages, at der skal mindre til, før en forsinkelse anses for at være af betydning for sagens fremme, hvis der er tale om en voldssag, som ikke skal køre over flere dage, end en sag om økonomisk kriminalitet, der skal køre over adskillige retsdage.

Hensynet til medsigtedes tarv vil fortsat skulle inddrages. Hvis eventuelle medsigtede er varetægtsfængslede, vil der være et særligt hensyn at tage til dem. Der vil også kunne være et særligt hensyn at tage til forurettede eller vidner i sagen. Det vil være særligt nærliggende i sager om personfarlig kriminalitet som f.eks. vold og voldtægt.

Hensynet til en hurtig behandling af sagen vil også kunne begrunde nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse, selv om forsinkelsen alene rammer den sigtede. Det vil navnlig være tilfældet, hvis sigtede er varetægtsfængslet, herunder eventuelt i isolation, samt i sager, hvor sigtede er under 18 år. Her er der tale om sager, hvor hurtig sagsbehandling generelt må prioriteres højt, jf. også de foreslåede nye bestemmelser i retsplejelovens § 718 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og retsplejelovens § 768 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det må dog samtidig indgå i vurderingen med en vis vægt, hvis der ikke er en umiddelbart forurettet eller medsigtede i sagen.

Baggrunden for sigtedes ønske om en bestemt forsvarer vil også være et hensyn, der bør indgå i afvejningen. Hvis en forsvarer har fulgt sagen fra starten eller tidligere har været forsvarer for sigtede, kan der efter omstændighederne accepteres en længere forsinkelse end ellers. Der kan endvidere være tale om, at forsvareren har en særlig ekspertise inden for det pågældende område, som sagen vedrører. Tidligere forsvarerskift samt tidspunktet for anmodningen vil omvendt også kunne indgå i afvejningen med betydelig vægt.

Bestemmelsen indebærer ikke, at det frie forsvarervalg sættes ud af kraft, men blot at det undergives den begrænsning, at valget må ske blandt de forsvarere, der har den nødvendige tid til opgaven. Inden for denne kreds af forsvarere vil valget som hidtil være frit.

Det kan ikke på forhånd angives præcist, hvornår der vil foreligge en forsinkelse af betydning for sagens fremme. Det vil som nævnt i høj grad afhænge af den konkrete sag. En forsinkelse på 2-3 måneder i forhold til det af retten foreslåede tidspunkt i almindelige sager om straffelovsovertrædelser samt sager af lignende karakter, som f.eks. sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, må dog som udgangspunkt anses som en betydelig forsinkelse, der kan begrunde en anvendelse af den foreslåede regel. I sager, hvor en hurtig sagsbehandling er særlig prioriteret, f.eks. sager om vold og voldtægt, vil forsinkelser også af kortere varighed kunne give anledning til tilbagekaldelse af beskikkelsen.

Det vil ikke kun være forsinkelser i forbindelse med hovedforhandlingen, der vil kunne begrunde en nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse. Det kan også være tilfældet med hensyn til forsinkelser under efterforskningen, der beror på forsvarerens forhold. Der kan f.eks. være tale om, at en forsvarer ikke kan medvirke under afhøringen af en sigtet, hvilket vil indebære en forsinkelse af betydning for sagen. Det vil i denne situation kunne komme på tale at anvende reglen også ved forsinkelser, der er kortere end 2-3 måneder. Det gælder særligt, når sigtede er varetægtsfængslet. Anvendelse af reglen i disse situationer vil navnlig kunne komme på tale i sager, hvor flere sigtede er varetægtsfængslede. Der kan dog ikke stilles samme krav til forsvareren som til anklagemyndigheden med hensyn til at kunne give møde med kort varsel. Det skyldes bl.a., at forsvareren som udgangspunkt skal møde personligt, samt at det er op til anklagemyndigheden at tilrettelægge efterforskningen og herunder at afgøre, hvornår der er grundlag for at rejse tiltale.

Der kan ikke ske nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse af en forsvarer efter den foreslåede bestemmelse, hvis et forsvarerskifte ikke vil medføre, at sagen kan fremmes inden for rimelig tid. Hvis der således er tale om en større eller kompliceret sag, vil den tid, det vil tage en anden forsvarer at sætte sig ind i sagen, efter omstændighederne kunne udligne fordelen ved et forsvarerskifte.

Den foreslåede skærpelse med hensyn til, hvilken forsinkelse som følge af forsvarerens forhold der kan accepteres, skal ses i lyset af forsvarerens pligt til at medvirke til, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Særligt ved et ønsket forsvarerskift i forbindelse med anke må det være et krav, at den pågældende forsvarer er i stand til at møde inden for rimelig tid, dvs. som udgangspunkt inden for et tidsrum svarende til normal berammelsestid.

Der henvises i den forbindelse til den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 843 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, hvorefter anklagemyndigheden og sigtedes forsvarer skal tilrettelægge deres virke således, at sagen kan gennemføres inden rimelig tid, samt den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 843 b om forhåndsberammelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Med bl.a. disse bestemmelser understreges det, at også forsvareren har et ansvar for sagens behørige fremme.

Det vil høre til anklagemyndighedens og rettens pligter at påse, at der i givet fald skrides ind, jf. forslaget til retsplejelovens § 843 a, om nødvendigt ved anvendelse af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 733, stk. 2. Det vil dog også påhvile anklagemyndigheden bl.a. gennem anmodning om forhåndsberammelse at fremme sagsbehandlingen og dermed medvirke til at begrænse problemernes omfang.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3. lovforslagets almindelige bemærkninger. "



Uddrag fra de almindelige bemærkninger

 

"5.3. Forsvarerne

5.3.1. Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, har sigtede som udgangspunkt ret til selv at vælge sin forsvarer. Dette gælder også, hvis sigtede ønsker at få beskikket en bestemt forsvarer, jf. § 733, stk. 1, 3. pkt., og § 735, stk. 1, jf. i øvrigt pkt. 3.2.1. ovenfor.

Udvalget anfører, at sigtedes valg af en bestemt forsvarer i visse tilfælde kan medføre, at sagen forsinkes, fordi den pågældende forsvarer ikke har tid til at medvirke ved f.eks. afhøringer under efterforskningen eller i hovedforhandlingen.

Udvalget bemærker, at problemet med forsinkelser begrundet i forsvarerens forhold oftest forekommer i større sager over flere dage eller med flere tiltalte, men problemet er heller ikke ukendt i mindre sager. Udvalget er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan belyse problemets omfang nærmere, og i langt de fleste tilfælde giver berammelse af straffesager ikke anledning til problemer på grund af, at en forsvarer ikke kan møde. Det er dog en almindelig erfaring, at forsvarerens tidsmæssige mulighed for at deltage i navnlig hovedforhandlingen i nogle tilfælde får væsentlig betydning for, at sager afsluttes senere, end de ellers kunne være afsluttet. Udvalget peger på, at dette problem kommer stadig tydeligere frem i takt med, at der i øvrigt stilles skærpede krav til de retshåndhævende myndigheder om hurtig behandling af straffesager.

Udvalget finder, at der på denne baggrund er grund til at overveje reglerne om forsvarerbeskikkelse i relation til bestræbelserne på at nedbringe den tidsmæssige udstrækning af sigtelser og varetægtsfængslinger.

Udvalget bemærker, at princippet om sigtedes adgang til selv at vælge sin forsvarer er et centralt princip i straffeprocessen, jf. også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c, hvorefter enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han eller hun selv har valgt. Som anført i pkt. 3.2.1., kan retten til frit at vælge forsvarer dog begrænses, hvis retsplejemæssige hensyn tilsiger det, herunder bl.a. hensynet til sagens fremme.

Efter udvalgets opfattelse er det vigtigt at sondre mellem at blive nægtet en ønsket forsvarer, der ikke har mulighed for at medvirke til sagens behandling inden rimelig tid, og at blive nægtet en ønsket forsvarer, der er ledig. Efter udvalgets opfattelse må det afgørende være, at den sigtede frit kan vælge blandt de forsvarere, der har mulighed for at medvirke ved sagens behandling inden rimelig tid.

Udvalget anfører, at kravene til en forsvarer også bør ses i lyset af de almindelige regler for advokaters virksomhed, bl.a. retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik, hvorefter en advokat skal udføre sit hverv grundigt og samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger, samt at sagerne skal fremmes med fornøden hastighed. Desuden følger det af de advokatetiske regler, at en advokat ikke bør påtage sig en opgave, medmindre advokaten under hensyntagen til andet arbejdspres kan behandle den passende hurtigt. Hvis en advokat på grund af andre sager ikke er i stand til at deltage inden rimelig tid, bør advokaten således ikke påtage sig beskikkelsen.

Det er udvalgets vurdering, at der i praksis er en vis tilbageholdenhed hos anklagemyndigheden og retterne med hensyn til at nægte at beskikke eller at tilbagekalde beskikkelsen for en ønsket forsvarer, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2. Udvalget finder, at den gældende bestemmelse i § 733, stk. 2, bør afstemmes med de krav, som stilles til anklagemyndigheden og domstolene. Udvalgets forslag til nye bestemmelser i retsplejeloven om anklagemyndighedens og domstolenes ansvar for sagernes fremme og tidsmæssig begrænsning af varetægtsfængslinger gør det således nærliggende også at fastslå forsvarernes pligter i denne henseende og at tilpasse betingelserne for at afvise en forsvarer. De hensyn, der ligger til grund for de opstillede målsætninger for volds- og voldtægtssager, peger også i denne retning. Hertil kommer, at det forhold, at man i praksis har vist sig mindre tilbøjelig til at anvende retsplejelovens § 733, i sig selv kan gøre det hensigtsmæssigt at præcisere den gældende bestemmelse.

På denne baggrund foreslår udvalget, at retsplejelovens § 733, stk. 2, ændres, så retten kan nægte beskikkelse, hvis advokatens medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagen, eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.

Forslaget medfører, at hensynet til sagens fremme skal indgå i afvejningen med større vægt end efter gældende ret. Ændringen indebærer, at der skal mindre til end efter den gældende bestemmelse med hensyn til forsinkelse som følge af forsvarerens forhold, før retten kan nægte at beskikke den forsvarer, som sigtede har anmodet om, eller tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse.

Udvalget understreger, at det frie forsvarervalg ikke ophæves, men alene undergives den begrænsning, at valget må ske blandt de forsvarere, der har tid til at udføre forsvareropgaven. Inden for denne kreds af forsvarere vil valget som hidtil være frit.

Endvidere understreger udvalget, at der med forslaget ikke lægges op til en skærpet kurs over for forsvarere i almindelighed. Det vil således fortsat bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om bestemmelsen bør anvendes. Praksis med hensyn til, hvilke omstændigheder der ud over tidsfaktoren må tillægges betydning ved afgørelsen af, om en beskikkelse skal nægtes eller tilbagekaldes, ændres heller ikke. Ved vurderingen af, om en beskikkelse skal nægtes eller tilbagekaldes, kan det således som hidtil tale for, at forsvareren skal fortsætte med sagen, at denne i øvrigt har kunnet give møde på passende tidspunkter, eventuelt tidspunkter forud for det tidspunkt, som retten kan tilbyde.

Udvalget finder, at det ikke på forhånd kan angives præcist, hvornår der vil foreligge en forsinkelse af betydning for sagens fremme, da det primært må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag. En forsinkelse af hovedforhandlingen på 2-3 måneder i forhold til det tidspunkt, som er foreslået af retten, må efter udvalgets opfattelse som udgangspunkt anses som en betydelig forsinkelse i almindelige sager om straffelovsovertrædelser samt sager af lignende karakter, f.eks. sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. I sager, hvor en hurtig sagsbehandling er særlig prioriteret, f.eks. sager om vold og voldtægt, vil forsinkelser også af kortere varighed kunne give anledning til tilbagekaldelse af beskikkelsen. Desuden vil der efter udvalgets opfattelse som hidtil skulle mere til, før bestemmelsen kan anvendes, hvis der f.eks. er tale om, at samme advokat har medvirket under et langvarigt efterforskningsforløb, bl.a. i store økonomiske sager, end hvis der er tale om en mindre sag, eller at den sigtede ønsker at skifte forsvarer.

Udvalget finder, at muligheden for at nægte beskikkelse bør anvendes af anklagemyndigheden og domstolene i højere grad end hidtil, når der er anledning til det.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 119-125.

5.3.2. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Justitsministeriet lægger vægt på, at denne del af lovforslaget indgår i en bred vifte af ændringer, der samlet tager sigte på at opnå en begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger mv. Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at det frie forsvarervalg med forslaget alene undergives den begrænsning, at valget som udgangspunkt må ske blandt de forsvarere, der har den nødvendige tid til at påtage sig sagen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til retsplejelovens § 733, stk. 2), og bemærkningerne hertil."

Se også pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger


"3.2. Forsvarerbeskikkelse

3.2.1. Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, er den sigtede som udgangspunkt berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig. Hvis sigtede ikke vælger en forsvarer, kan han eller hun få en forsvarer beskikket efter reglerne i retsplejelovens §§ 731-732. Efter disse bestemmelser skal forsvarer bl.a. beskikkes, når sigtede skal fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelse, eller når en sag skal afgøres under medvirken af domsmænd eller nævninger.

Forsvarere for sigtede beskikkes typisk fra den kreds af advokater, som justitsministeren har beskikket til at påtage sig dette hverv (de såkaldte »beneficerede advokater«), jf. retsplejelovens § 733, stk. 1. Efter retsplejelovens § 735, stk. 1, bør sagerne så vidt muligt fordeles mellem de beneficerede advokater efter omgang, men hvis sigtede ønsker en bestemt person beskikket og oplyser, at denne er villig til at modtage beskikkelse, bør advokaten i reglen beskikkes uden hensyn til den regelmæssige omgang, forudsat at ingen lovlig hindring er for hånden.

Endvidere kan der efter sigtedes begæring beskikkes en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, hvis han eller hun er mødeberettiget for den pågældende ret og er villig til at lade sig beskikke, jf. retsplejelovens § 733, stk. 1.

Retterne er i praksis i vidt omfang imødekommende over for sigtedes ønske om at få beskikket en bestemt forsvarer.

Retten kan på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter § 733, stk. 2, for at nægte beskikkelse er opfyldt, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3. Der skal i så fald på begæring beskikkes sigtede en offentlig forsvarer.

Efter retsplejelovens § 733, stk. 2, kan retten ved kendelse nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, hvis dennes medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til sagens behørige fremme, herunder særligt hensynet til medsigtedes tarv, ikke kan anses for forsvarlig, eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.

Retten kan på samme måde tilbagekalde en beskikkelse, jf. retsplejelovens § 736, stk. 2. Efter retsplejelovens § 736, stk. 1, kan retten endvidere tilbagekalde beskikkelsen, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse samt, for så vidt sagen ikke forhales herved, efter begæring af sigtede, når han eller hun har truffet overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det offentlige.

Retsplejelovens § 733, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 243 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v. (Efterforskning i straffesager, anholdelse og varetægtsfængsling, erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, herunder for frakendelse eller inddragelse af førerretten, m.v.). Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den kun bør bringes i anvendelse, hvor tungtvejende hensyn gør det påkrævet, idet udelukkelse af en advokat fra at virke som forsvarer i en bestemt sag er en vidtgående foranstaltning, jf. herved Folketingstidende 1977-78, Tillæg A, spalte 2382. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen f.eks. kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor den advokat, som sigtede ønsker beskikket, er så optaget, at den pågældende advokat ikke vil være i stand til at udføre sagen inden for rimelig tid. Det fremhæves, at det navnlig vil kunne være uforsvarligt i sager med varetægtsfængslede. Under Folketingets behandling af lovforslaget blev det tilføjet, at også særligt hensynet til medsigtedes tarv kan begrunde, at den ønskede advokat ikke beskikkes, jf. Folketingstidende 1977-78, Tillæg B, spalte 1404.

3.2.2. Det fremgår tilsvarende af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har ret til selv at vælge sin forsvarer.

Retten til at vælge forsvarer er trods bestemmelsens ordlyd ikke ubegrænset. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har således i klagesag nr. 13611/88 Croissant mod Tyskland (dom af 22. september 1992) slået fast, at artikel 6, stk. 3, litra c, ikke udelukker, at retten udpeger en forsvarer mod den tiltaltes ønske, når det er af retsplejemæssig betydning. Som eksempel herpå er nævnt det retsplejemæssige hensyn at undgå afbrydelser og udsættelser af sagen.

3.2.3. Rettens afgørelse efter retsplejelovens § 730, stk. 3, § 733, stk. 2, eller § 736, stk. 2, om afvisning eller tilbagekaldelse af en forsvarerbeskikkelse kan kæres til Den Særlige Klageret inden 1 uge efter, at afgørelsen er meddelt, jf. retsplejelovens § 737, stk. 1.

Som der nærmere er redegjort for i betænkningen side 43-45, er det ikke på baggrund af Den Særlige Klagerets praksis muligt at fastsætte fuldstændig eksakte tidsmæssige grænser for, hvornår en forsinkelse ud fra retsplejemæssige hensyn må anses for uforsvarlig, idet der er tale om meget konkrete afgørelser.

Der må foretages en afvejning af på den ene side hensynet til sigtedes interesse i frit at kunne vælge sin forsvarer og på den anden side hensynet til den pågældendes - og eventuelle medtiltaltes - krav på en afgørelse inden for en rimelig tid, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Praksis synes dog at vise, at afvisning af den ønskede forsvarer navnlig kan komme på tale ved forsinkelser i størrelsesordenen 3-5 måneder eller derover.

Ved afgørelsen af, om hensynet til den sigtedes interesse i frit at kunne vælge sin forsvarer, skal veje tungere end hensynet til sagens fremme, lægges der i praksis vægt på oplysningerne om straffesagens karakter, det tidsmæssige forløb af sagen, årsagen til en eventuel forsinkelse samt oplysninger om, hvornår sagen kan forventes afgjort, såfremt forsvarerbeskikkelsen ikke tilbagekaldes.

I overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne til retsplejelovens § 733, stk. 2, tages der i praksis et særligt hensyn til, om der er medsigtede i sagen, herunder om de er varetægtsfængslede. Hensynet til forurettede synes derimod ikke at have været så fremtrædende i de afgørelser, der har været indbragt for Den Særlige Klageret.

I praksis lægges der også vægt på, om den sigtede tidligere har skiftet forsvarer, og på, hvornår en anmodning om ombeskikkelse fremsættes. Hvis hovedforhandling i en sag er berammet, og en ombeskikkelse vil medføre, at hovedforhandlingen må udsættes, udvises en større grad af tilbageholdenhed med hensyn til at imødekomme tiltaltes ønske om ombeskikkelse.

Det beror således i praksis på en konkret afvejning af en række hensyn, hvornår en forsvarer ud fra retsplejemæssige hensyn til sagens behørige fremme kan nægtes beskikket, eller en meddelt beskikkelse kan tilbagekaldes. Der kan ikke siges noget nærmere om, med hvilken vægt de enkelte hensyn indgår i vurderingen, men det er dog klart, at hensynet til den sigtedes ønske om at få beskikket en bestemt forsvarer i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen tillægges stor vægt, og at der efter praksis skal tungtvejende grunde til at nægte en beskikkelse eller tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse."