Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli 2002 om kriterierne for antagelse af offentlige forsvarere og advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces

 

1. Ved cirkulære nr. 99 af 3. juni 1971 og cirkulæreskrivelse af 14. juli 1998 har Justitsministeriet fastsat regler om antagelse af offentlige forsvarere og advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces.

Det fremgår af cirkulæret fra 1971, at Justitsministeriet træffer afgørelse om, hvilke advokater der skal antages som beneficerede på baggrund af indstillinger fra retskredsens dommer og vedkommende landsretspræsident. Endvidere indhentes en erklæring fra advokatkredsens bestyrelse og en udtalelse fra Advokatrådet.

Der er i langt de fleste tilfælde enighed om, hvem der skal antages, og Justitsministeriet følger som altovervejende hovedregel indstillingerne. Indstillingerne er imidlertid ikke sjældent ubegrundede, hvilket gør det vanskeligt at begrunde et afslag ud fra indstillingerne. Endvidere har flere advokater givet udtryk for usikkerhed om, hvilke kriterier der lægges til grund ved antagelsen.

2. På baggrund af drøftelser med Dommerforeningen, Advokatrådet og Landsforeningen af beskikkede advokater har Justitsministeriet derfor besluttet at orientere om de hensyn, der lægges vægt på ved antagelsen af beneficerede advokater.

Det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat. I øvrigt lægges der vægt på ansøgerens kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende dommere.

Herudover lægges der vægt på køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen. Det tilstræbes, at der er i hvert fald én kvindelig beneficeret advokat i retskredsen.

Justitsministeriet skal anmode om, at det fremover i indstillingerne bliver klart tilkendegivet, hvilke hensyn der er blevet tillagt vægt i den konkrete sag.

3. Hidtil har retskredsens dommer indhentet en erklæring fra advokatkredsens bestyrelse om ansøgningerne, inden sagen med dommerens indstilling sendes til landsretspræsidenten, der videresender den til Justitsministeriet med sin indstilling.

Da flere advokater har givet udtryk for utilfredshed med, at ansøgningerne sendes til den pågældende kredsbestyrelse, har Advokatrådet foreslået, at man undlader at indhente en erklæring om ansøgningerne fra kredsbestyrelsen.

Justitsministeriet har på den baggrund besluttet, at der for fremtiden ikke skal indhentes en erklæring om ansøgningerne fra kredsbestyrelsen. Justitsministeriet vil som hidtil indhente en udtalelse fra Advokatrådet.

Som følge heraf anmodes retterne om for fremtiden i stillingsopslaget at orientere ansøgerne om, at ansøgningerne vil blive forelagt Advokatrådet.