Sagførerbladet, nr. 1, Januar 1931, side 11, 2. spalte, nederst, og side 12, 1. spalte, øverst: Uddrag af Bilag b til Skrivelse af 8. Januar 1931 til Folketingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om Ændringer i og Tilføjelser til Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 - 2den Betænkning fra det af Sagførerraadet nedsatte Udvalg angaaende ændringer i de gældende Regler om Adgangen til Sagførervirksomhed m.v. "Efter at  Udvalget i Januar 1930 havde afgivet sin 1ste Betænkning til Sagførerraadet, har Udvalget behandlet Spørgsmaalet om Antagelse af Sagførere til Udførelse af offentlige og beneficerede Sager; Sagen har været drøftet paa nogle Udvalgsmøder, og Udvalget afgiver herved den efterfølgende Betænkning.    Den gældende Ordning, hvorefter Udførelsen af offentlige og beneficerede Sager - særlig Forsvaret i Straffesager og Sagførelsen i borgerlige Sager for Parter, hvem har fri Proces bevilges - sker ved et mindre Antal Sagførere, som af Justitsministeriet er antagne til disse Sagers Udførelse, Retsplejelovens §§ 733 og 331, har sin Oprindelse i Lov om Adgangen til Sagførervirksomhed af 26. Maj 1868, i hvis § 12 det bestemtes, at Udførelsen af offentlige og beneficerede Sager forbeholdes de af kongen udnævnte Sagførere (Prokuratorerne og Højesteretsadvokaterne), og at Justitsministeriet senere, naar disses Tal bliver utilstrækkeligt, antager Sagførere til at deltage i de offentlige og beneficerede Sagers Udførelse.    I Henhold til de gældende Regler er der i de enkelte Retskredse af Justitsministeriet antaget  et Antal Sagførere til at deltage i Udførelsen af de offentlige og beneficerede Sager i vedkommende Retskreds. ..." Sagførerbladet, nr. 1, Januar 1931, side 12, 2. spalte, nederst, og side 13, 1. spalte, øverst: "... Det har imidlertid vist sig, at de gældende Regler medfører uheldige Virkninger ogsaa for de procederende Sagførere; paa et Kredsmøde i København den 13. November 1928 har man drøftet det Spørgsmaal, om det er rimeligt at forbeholde de offentlige og beneficerede Sagers Udførelse for en begrænset Kreds af Sagførere. Udvalget har optaget det samme Spørgsmål til Behandling, og der er indenfor Udvalget Enighed om, at en rationel Løsning af Spørgsmaalet maa ske paa den Maade, at der aabnes Parten i en beneficeret borgerlig Sag og den Sigtede i en Straffesag Adgang til frit at udpege den Sagfører, som han ønsker beskikket til Sagens Udførelse. Der vil herefter kun blive Adgang for det Offentlige til at Udpege Sagføreren i de Tilfælde, hvor der ikke af Parten udtales Ønske om en bestemt Sagførers Beskikkelse.    Da Udvalget ikke mener at kunne foreslaa, at man ophæver Bestemmelsen i Rpl. § 132: "Ingen Sagfører er, bortset fra de Tilfælde, hvor han hertil kan beordres, pligtig til at paatage sig Udførelsen af en Retssag", vil det formentlig være nødvendigt, at det Offentlige i de Tilfælde, hvor det Offentlige skal udpege Sagføreren, har til Raadighed en bestemt Kreds af Sagførere, som paa Forhaand har samtykket i at lade sig beskikke. Efter Udvalgets Opfattelse bør denne Kreds ikke være vilkaarligt begrænset, men omfatte alle Sagførere, som har praktiseret i mindst 5 Aar og for Justitsministeriet har anmeldt, at de er villige til at lade sig beskikke i forekommende Tilfælde, men om denne Kreds begrænses mere eller mindre snævert tillægger Udvalget ingen afgørende Betydning, hvis de øvrige af Udvalget foreslaaede Ændringer gennemføres .." Sagførerbladet, nr. 9, September 1931, side 105, 2. spalte, nederst, og side 106, 1. spalte, øverst: "... Raadet har i en tidligere Skrivelse til Ministeriet - af 1. April 1931 - henvist til den til Ministeriet med Skrivelse af 10. Januar 1931 indsendte Skrivelse af 8. s. M. til Folketingets Retsplejeudvalg og til den dermed fulgte Betænkning vedrørende Spørgsmaalet om Antagelse af Sagførere til Udførelse af de omhandlede Sager. I Betænkningen er der redegjort for, hvorledes den bestaaende Ordning, som forbeholder de offentlige Sagers Udørelse for en meget snæver Kreds af Sagførere, er historisk begrundet i Forhold, som nu er uden Betydning, og der er stillet Forslag om en Ordning, som i Princippet gaar ud paa, at der i vidt Omfang gives den, for hvem det Offentlige betaler Sagføreren, samme Adgang til at vælge sin Sagfører, som den har, hvis økonomiske Forhold tillader ham selv at betale og at Muligheden for at blive beskikket i de Tilfælde, i hvilke Parten ikke udtaler Ønske om at faa sin Sag udført af nogen bestemt Sagfører, ikke som nu begrænses til nogle faa Sagførere. Sagførerraadets Forslag tager Sigte saavel paa Straffesagerne som paa de beneficerede borgerlige Sager. Paa dette Standpunkt staar Raadet fremdeles, og hvad der nu foranlediger Raadet til igen at henvende sig til Ministeriet, er Bekendtgørelsen om, at der fire Stillinger ledige ved Vestre Landsret ...."