|
|
H.K. 13. oktober 2011 i sag 122/2011
A og B (adv. Bjørn Elmquist, Kbh., for begge) mod
Anklagemyndigheden.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Kolding
den 21. januar 2011 og af Vestre Landsrets 9. afdeling den
7. februar 2011. Procesbevillingsnævnet har den 6. april
2011 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse
indbringes for Højesteret.
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn
Jensen, Thomas Rørdam, Jens Peter Christensen og Michael
Rekling.
Påstande
A og B har nedlagt påstand om, at advokat Bjørn Elmquist
beskikkes som bistandsadvokat for dem.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
I forbindelse med afsoningen af en fængselsstraf blev A og
B's søn, F, den 29. november 2010 overført fra Statsfængslet
Østjylland til Kolding Arresthus. Den 11. januar 2011 var
han meget støjende og urolig, hvorfor det, efter flere
forgæves forsøg på at dæmpe ham, blev besluttet at anbringe
ham i en observationscelle for at skaffe ro i arresten. Da F
satte sig voldsomt til modværge, kom der flere
fængselsbetjente til stede, som under anvendelse af benlås
og håndjern fik passiviseret ham og anbragt ham i
observationscelle. I observationscellen blev F livløs, men
blev genoplivet af arrestpersonalet og indlagt på sygehus,
hvor han senere afgik ved døden.
I obduktionsrapporten af 17. januar 2011 er anført følgende:
»Det er oplyst, at nu afdøde opførte sig ejendommeligt, var
støjende og råbende og ikke reagerede på tiltale. I
forbindelse med flytning til sikringscelle blev han meget
voldsom og måtte fikseres med håndjern på ryggen. Han blev
båret ned ad en trappe til sikringscellen, hvor hans stadig
var meget voldsom. Han blev lagt på maven på gulvet og holdt
i benlås. Der indtrådte hjertestop. Døden indtrådte omkring
3 ½ døgn senere på sygehus.
Dødsårsagen kan på det foreliggende ikke afklares.
Der er tale om hjertestop hos en fysisk hyperaktiv person,
som blev fikseret med håndjern på ryggen og lagt på maven.
Dødsfald af denne type forekommer med jævne mellemrum, og er
beskrevet i den lægevidenskabelige litteratur. Den
tilgrundliggende dødsmekanisme ved disse dødsfald er ikke
fuldt afklaret.
. . .«
I supplerende obduktionserklæring af 21. februar 2011 er
nærmere anført om dødsårsagen, at F ved indlæggelsen den 11.
januar 2011 på Odense Universitetshospital:
»blev behandlet med nedkøling under bedøvelse. Da han blev
vækket, konstateredes svær hjerneskade, og døden indtrådte
15.01.2011 kl. 23.39.«
Retsgrundlaget
Ved en ændring af retsplejeloven i 2007, Lov om ændring af
retsplejeloven og retsafgiftsloven (Forbedringen af
retsstillingen for ofre for forbrydelser), indsattes som nyt
stk. 4 og 5 følgende bestemmelser i retsplejelovens § 741 a:
»Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan
retten efter anmodning beskikke en advokat for den
forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af
stk. 1.
Stk. 5. Er den forurettede afgået ved døden som følge af
forbrydelsen, kan retten efter anmodning beskikke en advokat
for den forurettedes nære pårørende, når særlige hensyn
taler for det og betingelserne efter stk. 1, 2 eller 4 er
opfyldt.«
I bemærkningerne til bestemmelserne hedder det bl.a.:
»3.6.2.2. Området for beskikkelse af en bistandsadvokat
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om der er behov for
at udvide den gældende ordning med bistandsadvokat således,
at der også i sager om andre straffelovsovertrædelser end
dem, der er omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, kan
beskikkes en bistandsadvokat.
Udvalget finder som udgangspunkt ikke, at der er behov for
en sådan udvidelse. Opregningen af straffelovsovertrædelser
i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, omfatter efter udvalgets
opfattelse de tilfælde, hvor der i almindelighed vil være et
behov for at kunne beskikke en bistandsadvokat.
Udvalget finder imidlertid, at der må antages at være
tilfælde, hvor en forurettet efter omstændighederne har
behov for at få en bistandsadvokat beskikket, selv om
lovovertrædelsen har en anden karakter end de overtrædelser,
der er opregnet i den gældende § 741 a, hvor der typisk er
behov for bistandsadvokat.
Udvalget foreslår derfor, at der som supplement til de
gældende regler om beskikkelse af bistandsadvokat indføres
en bestemmelse, hvorefter retten, når særlige omstændigheder
taler for det, kan beskikke en bistandsadvokat for
forurettede. Det bør i de nævnte tilfælde ikke nødvendigvis
være afgørende, om lovovertrædelsen er af en bestemt type,
men derimod om de konkrete forhold i sagen fører til, at
forurettede bør have adgang til bistandsadvokat. Det kan
f.eks. være tilfældet i visse sager om grovere chikane, hvor
forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk
eller lignende, eller i visse sager om afpresning efter
straffelovens § 281. Desuden kan der ifølge udvalget tænkes
tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold helt
undtagelsesvis - uanset sagens karakter i øvrigt - i sig
selv kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat.
. . .
3.6.2.4. Beskikkelse af bistandsadvokat for efterladte
Strafferetsplejeudvalget har også overvejet, om efterladtes
mulighed for at få beskikket en advokat bør styrkes.
Strafferetsplejeudvalget tilslutter sig i den forbindelse
Justitsministeriets bemærkninger i pkt. 4.2. til lovforslag
nr. L 160 af 27. april 2005, der førte til lov nr. 558 af
24. juni 2005. Her er det anført, at muligheden for efter
retsplejelovens § 995 a at beskikke en advokat, der kan
bistå de pårørende med at opgøre et erstatningskrav, i
hovedparten af tilfældene må antages at kunne dække behovet
for advokatbistand til de pårørende i forbindelse med en
straffesag.
Udvalget anfører samtidig, at der kan være særlige tilfælde,
hvor efterladte til en person, som er afgået ved døden som
følge af en strafbar handling, kan have et behov for
advokatbistand også i andre henseender end med hensyn til
fremsættelse af et erstatningskrav.
På den baggrund foreslår udvalget, at der indføres en regel,
hvorefter retten, når særlige hensyn til de pårørende taler
for det, kan beskikke en bistandsadvokat for forurettedes
nære pårørende, når den forurettede er afgået ved døden som
følge af forbrydelsen.
Udvalget anfører, at det altid vil være en stor belastning
for de efterladte at miste en nærstående ved en forbrydelse.
Dette moment bør imidlertid ikke i sig selv være
tilstrækkeligt til at beskikke en bistandsadvokat. Det må
kræves, at der herudover foreligger nogle særlige forhold.
Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde, hvor det navnlig bør indgå, om en pårørende
skal vidne under belastende omstændigheder eller i øvrigt i
forhold til straffesagen også bortset fra fastsættelsen af
et erstatningskrav har et særligt behov for bistand.
Det kræves efter den foreslåede bestemmelse, at
betingelserne for at beskikke en advokat for den forurettede
i øvrigt er opfyldt. Heri ligger, at den forurettedes
efterladte nære pårørende kun rent undtagelsesvist vil kunne
få en advokat beskikket, hvis den forurettede har fået eller
ville have fået afslag på beskikkelse af en advokat.
Politiet skal, hvor der er rimelig grundlag for at antage,
at betingelserne for at beskikke en advokat for forurettedes
efterladte nære pårørende kan være opfyldt, vejlede
forurettedes efterladte nære pårørende om muligheden for at
få beskikket en bistandsadvokat.
Den foreslåede bestemmelse vil efter udvalgets opfattelse få
et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af den
gældende bestemmelse i retsplejelovens § 995 a.
Forurettedes efterladte vil også have mulighed for at antage
en advokat for egen regning. Hvis de efterladte gør det, bør
denne advokat efter udvalgets opfattelse have samme
beføjelser som en beskikket advokat. Udvalget foreslår
derfor retsplejelovens § 741 c, stk. 4 ændret, jf. også pkt.
3.6.2.2. ovenfor.
Der henvises til betænkningens kapitel 4, afsnit 4.3.4.2.
Justitsministeriet kan tilslutte sig
Strafferetsplejeudvalgets synspunkter og forslag om at
udvide adgangen til at beskikke en bistandsadvokat for
forurettedes efterladte.
Justitsministeriet har som anført af
Strafferetsplejeudvalget tidligere overvejet dette
spørgsmål. Justitsministeriet fandt dengang ikke, at der var
behov for en sådan bestemmelse, idet der efter den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 995 a, stk. 2, er mulighed
for at beskikke en advokat til at bistå pårørende med
opgørelsen af et erstatningskrav i sager, hvor en person er
afgået ved døden som følge af en forbrydelse. Det er fortsat
Justitsministeriets opfattelse, at adgangen til at beskikke
en advokat for forurettedes efterladte nære pårørende efter
retsplejelovens § 995 a, stk. 2, i langt de fleste tilfælde
vil dække behovet for at beskikke en advokat for
forurettedes efterladte. Det kan imidlertid som også påpeget
af Strafferetsplejeudvalget ikke på forhånd udelukkes, at
der i særlige tilfælde kan være et behov for advokatbistand
til de efterladte ud over ved opgørelsen af et
erstatningskrav. Justitsministeriet finder derfor - også i
lyset af den foreslåede adgang til skønsmæssigt at beskikke
en bistandsadvokat for forurettede uden for de tilfælde, der
følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, - at det er
rigtigst tillige at gøre det muligt for retten i særlige
tilfælde at beskikke en bistandsadvokat for forurettedes
efterladte nære pårørende, hvis forurettede er afgået ved
døden som følge af forbrydelsen.«
Anbringender
A og B har til støtte for deres påstand anført bl.a., at der
ikke behøver at foreligge en sigtelse, for at der kan
beskikkes bistandsadvokat. Forarbejderne til retsplejelovens
§ 741 a skal forstås således, at der altid skal beskikkes en
bistandsadvokat, når forurettede er afgået ved døden som
følge af en mulig forbrydelse, da det først vil blive
afklaret, hvorvidt der forelå en forbrydelse, når der
afsiges endelig dom. Hertil kommer, at Justitsministeriet i
et svar til Folketinget har tilkendegivet, at det antages at
være muligt i henhold til retsplejelovens eksisterende
regler at beskikke en bistandsadvokat til en »pårørende til
en person, der er død i en myndigheds varetægt, herunder i
en arrest, og hvor dødsfaldet efterforskes.« Endvidere
foreligger der særlige omstændigheder, jf. retsplejelovens §
741 a, stk. 5, i og med at de implicerede fængselsbetjente
ifølge pressen har haft en advokat til rådighed, der på et
tidligt tidspunkt fik meddelt aktindsigt af politiet. Det er
urimeligt, at de efterladte forældre nægtes
advokatbeskikkelse og dermed er afskåret fra aktindsigt.
Rigsadvokaten har til støtte for sin påstand om stadfæstelse
anført bl.a., at både retsplejelovens § 741 a, stk. 5, og §
995 a, stk. 2, kræver, at forurettede er død som følge af en
forbrydelse, hvilket der ikke er oplysninger om skulle være
tilfældet i forhold til F's død. Justitsministeriets svar
relaterede sig ikke alene til retsplejelovens § 741 a, men
tillige til retsplejelovens kap. 93 c, som imidlertid alene
vedrører straffesager mod politipersonalet og derfor ikke
finder anvendelse i den foreliggende sag. Der har ikke været
beskikket forsvarer for de implicerede fængselsbetjente.
Højesterets begrundelse og resultat
Tre dommere - Peter Blok, Thomas Rørdam og Michael Rekling -
udtaler:
F blev den 11. januar 2011 passiviseret af flere
fængselsbetjente ved anvendelse af håndjern og benlås,
hvorefter han fik hjertestop og senere afgik ved døden. Det
er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvad der
forårsagede F's hjertestop, og der pågår politimæssig
efterforskning af sagen.
Vi finder, at der under disse omstændigheder foreligger
sådanne særlige hensyn, at betingelserne for beskikkelse af
bistandsadvokat i medfør af retsplejelovens § 741 a, stk. 5,
jf. stk. 1 eller 4, er opfyldt. Det kan ikke føre til et
andet resultat, at det på nuværende tidspunkt ikke er
fastlagt, om F's død skyldes en forbrydelse, og at der ikke
er rejst nogen sigtelse.
Vi stemmer derfor for at tage A og B's påstand om
beskikkelse af advokat Bjørn Elmquist som bistandsadvokat
til følge.
Dommerne Asbjørn Jensen og Jens Peter Christensen udtaler:
Vi er enige med landsretten i, at den politimæssige
efterforskning, der udføres i sagen til afklaring af, hvad
der forårsagede F's hjertestop og efterfølgende død, ikke
kan antages at angå de strafbare forhold, der er opregnet i
retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og at betingelserne i stk.
5, jf. stk. 4, for at beskikke en advokat til de pårørende,
således som betingelserne er beskrevet i forarbejderne,
heller ikke kan anses for opfyldt.
Vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens kendelse.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Thi bestemmes:
Advokat Bjørn Elmquist beskikkes som bistandsadvokat for A
og B.
Der tillægges advokat Bjørn Elmquist et salær for Højesteret
på 6.000 kr. + moms, der betales af statskassen.
|