Uddrag af forslaget der ligger til grund for lov nr. 349 af 23. maj 1997 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og erstatningsansvarsloven.

Landsforeningen KRIM har i det følgende gengivet uddrag fra Folketingstidende 1996-97 vedrørende de dele af lovforslaget, der vedrører forurettedes adgang til bistandsadvokat:

 




Lovforslag nr. L 144 fremsat den 22. januar 1997 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og erstatningsansvarsloven


(styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser mv.)


 

   
Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 3170, 1. spalte:
  " .... Lovforslaget indeholder på den baggrund bl.a. forslag om, at retsplejelovens § 741 a ændres, således at retten ved alle voldsforbrydelser og seksualforbrydelser på begæring skal beskikke en bistandsadvokat for forurettede. Kun i helt bagatelagtige sager, hvor advokatbistand ikke tjener noget berettiget formål, skal retten kunne afslå en begæring om advokatbeskikkelse. ..."
Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 3170, 2. spalte og side 3171:
 
2. Bistandsadvokat

2.1. Gældende ret

Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, skal retten på begæring beskikke en bistandsadvokat for forurettede  for visse grovere seksualforbrydelser. Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, kan retten på begæring beskikke en bistandsadvokat for forurettede for visse mindre grove seksualforbrydelser samt voldsforbrydelser.

Omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og dermed den obligatoriske ordning er sager om overtrædelse af
- straffelovens § 210 (incest),
- § 216 (voldtægt),
- § 217 (samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trussel herom),
- § 218, stk. 2 (samleje uden for ægteskab med en person, der på grund af sin tilstand er ude af stand til at modsætte sig handlingen),
- § 222, stk. 2, 2. led (samleje med barn under 15 år ved fremsættelse af trusler) og
- § 223, stk. 1 (samleje med adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn under 18 år).

Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 224 eller § 225, jf. §§ 216 og 217, § 218, stk. 2, § 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1 (anden kønslig omgængelse end samleje og kønslig omgængelse med en person af samme køn i relation til de ovennævnte forbrydelser).

Omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, og dermed den fakultative ordning er sager om overtrædelse af
- straffelovens § 218, stk. 1 (samleje ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller åndssvaghed),
- §§ 219-221 (institutionspersonales samleje med institutionsanbragte, samleje uden for ægteskab ved groft misbrug af en persons afhængighed og samleje med en person, der vildfarende anser samleje for ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en anden),
- § 222, stk. 1 og 2, 1. led (samleje med barn under henholdsvis 15 og 12 år) og
- § 223, stk. 2, (samleje opnået under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed).

Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 224 eller § 225, jf. § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, 1. led, eller § 223, stk. 2, (anden kønslig omgængelse end samleje og kønslig omgængelse med en person af samme køn i relation til de ovennævnte forbrydelser).

Også sager om overtrædelse af
- straffelovens § 119 (vold mod tjenestemand i funktion),
- § 123 (vold, trusler mv. begået mod vidner),
- § 232 (blufærdighedskrænkelse),
- § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab),
- §§ 244-246 (vold),
- § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse),
- § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand og forladelse af en i varetægt stående person i en sådan tilstand),
- §§ 260-262 (ulovlig tvang, frihedsberøvelse og groft uagtsom frihedsberøvelse) samt
- § 288 (røveri)
er omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, og dermed omfattet af den fakultative ordning.

Formålet med beskikkelse af en bistandsadvokat er at styrke den forurettedes stilling i sagen. Bistandsadvokatens opgaver er både af juridisk og mere almen karakter. Udover støtte til ofret under afhøringen hos politiet og i retten samt bistand ved opgørelsen af et eventuelt erstatningskrav vil der kunne være tale om rådgivning om særlige hjælpemuligheder, om personlig støtte og vejledning, og om at orientere ofret om sagens forløb og forberede den pågældende på, hvorledes sagen behandles i retten under domsforhandlingen.

Bistandsadvokaten har adgang til at overvære afhøringer af den forurettede både hos politiet og i retten og ret til at stille yderligere spørgsmål til den forurettede. Advokaten skal underrettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 1.

Bistandsadvokaten har også adgang til at gøre sig bekendt med den forurettedes forklaring til politirapport. Når der er rejst tiltale i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt, jf. § 741 c, stk. 2.

Retsplejeloven indeholder i øvrigt ikke en nærmere regulering af den beskikkede advokats processuelle stilling i retten. Det er i bestemmelsens forarbejder forudsat, at den forurettedes advokat ikke bør kunne virke som en yderligere anklager i sagen. Advokaten har derfor ikke adgang til at udtale sig om skyldsspørgsmålet ved strafudmålingen.

Derimod fremgår det af forarbejderne, at det vil være rimeligt at give bistandsadvokaten adgang til at udtale sig om en række andre spørgsmål, f. eks. såfremt der opstår spørgsmål om at behandle sagen for lukkede døre, om afhøring af den forurettede uden tiltaltes tilstedeværelse eller lignende. Er der spørgsmål om erstatning til den forurettede, varetager den beskikkede advokat ofrets interesser i relation til spørgsmålet om erstatningens opgørelse.

2.2 Justitsministeriets overvejelser

Hvis der forekommer en begæring om beskikkelse af bistandsadvokat, kan retten som nævnt ovenfor ikke nægte advokatbeskikkelse i de sager, der er opregnet i retsplejelovens § 741 a, stk. 1. Det gælder også, selv om beskikkelse i en konkret sag reelt ikke kan anses for nødvendig. I sager omfattet af retsplejelovens § 741, stk. 2, er beskikkelsen derimod fakultativ for retten. Om beskikkelse skal ske, beror på i disse tilfælde på en konkret vurdering af, om den forurettede har behov for at få beskikket en bistandsadvokat.

Baggrunden for forskellen i de to grupper af sager er bl. a., at der i de sager, hvor det er obligatorisk at imødekomme en anmodning om advokatbistand, skal ske en afhøring, der bl. a. omfatter spørgsmålet om forurettedes eventuelle frivillige medvirken til et seksuelt forhold, jf. betænkning nr. 1102/1989 om den forurettedes stilling i voldtægts- og voldssager. Under en sådan belastende afhøring kan der være et særligt behov for advokatbistand.

I de sager, der er omfattet af bestemmelsen om fakultativ beskikkelse, er dette imidlertid typisk ikke tilfældet. I en del af disse sager kan der på grund af forholdets mindre grovhed ikke antages at være behov for advokatbistand, mens der i andre sager i denne gruppe kan være et betydeligt behov for advokat.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det bør være udgangspunktet, at en person, der er offer for en forbrydelse som nævnt i § 741 a, stk. 2, kan få beskikket en bistandsadvokat, hvis den pågældende føler et sådant behov for det, at der fremsættes anmodning om beskikkelse.

Det foreslås derfor, at hovedreglen bliver, at et offer for en af de seksualforbrydelser eller voldsforbrydelser, der er nævnt i retsplejelovens § 741 a, stk. 2, på begæring skal have have beskikket en bistandsadvokat. Retten skal dog i rene bagatelsager - f. eks. sager om værtshusklammeri og lignende, hvor den forurettede ikke har lidt skade, og hvor advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig - kunne afslå en anmodning om advokatbeskikkelse. Det forudsættes således, at det kun helt undtagelsesvis bliver aktuelt at afslå en anmodning om advokatbistand.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne til denne bestemmelse.  

Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 3181, 2. spalte:
 
Til § 1
Retsplejeloven

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at det bliver udgangspunktet, at en anmodning om beskikkelse af en bistandsadvokat skal imødekommes i de sager om sædelighedsforbrydelser og voldsforbrydelser, er i dag er omfattet af den fakultative regel i retsplejelovens § 741 a, stk. 2.

Efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1, 2. og 3. pkt., kan retten dog afslå beskikkelse af bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Sager af mindre alvorlig karakter er sager, der kan forventes afgjort med bøde eller en meget kort frihedsstraf. Det er samtidig en betingelse, at der åbenbart ikke er behov for advokatbistand. Dette kan f. eks. være tilfældet, hvis der er tale om værtshusklammeri, hvor der ikke er opnået skade, eller en blufærdighedskrænkelse, hvor den forurettede nok kan være ilde berørt, men ikke har været udsat for en væsentlig krænkelse.

Adgangen til at afslå beskikkelse af bistandsadvokat er således meget snæver.

Der bliver som hidtil ikke tale om automatisk at beskikke en bistandsadvokat. Beskikkelse forudsætter således fremsættelse af en anmodning herom fra forurettede.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.