UfR 2006.2159 VLK
 
  V.L.K. 25. april 2006 i kære 6. afd. S-0539-06

(Stig Glent-Madsen, Kristian Petersen, Bodil Christiansen (kst.)).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jan Poulsen, Aalestrup, e.o.).


Hobro Rets kendelse 20. februar 2006.
- - -
Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse.

Retsformanden bemærkede at spørgsmålet om, hvorvidt afhøringen af F til video kan tillades afspillet i medfør af retsplejelovens § 877 a, skal afgøres før den øvrige bevisførelse gennemføres.

Retten havde en uformel drøftelse med anklageren og forsvareren.

På forsvarerens begæring afholdtes der pause fra 9.35-9.50 med henblik på dennes drøftelse af sagen med tiltalte.

Anklageren forelagde sagen for så vidt angår anmeldelsen og sigtelsen af tiltalte. Anklageren oplyste herunder at videooptagelsen af F er sket d. 25. marts 2004. Det oplystes videre at sigtelse og afhøring af tiltalte er sket d. 26. marts 2004, jf. politirapport, bilag 1-12. Renskrift af videoafhøringen af F er sket d. 6. maj 2004, jf. sagens bilag 1-11.
- - -

Tiltalte forklarede om omstændighederne ved sin sigtelse og gennemsyn af videooptagelsen af F's forklaring, at han blev sigtet i sagen 26. marts 2004 i hjemmet, og senere afhørt på politigården samme dag. Han nægtede sig skyldig, og blev afhørt af en politimand, han ikke husker hvem var. Han så videofilmen med F i forbindelse med afhøringen. Politimanden sagde, at han ikke behøvede at se sidste del af filmen, fordi den ikke var relevant. Han husker ikke, hvad det sidste var han så af filmen. Han husker ikke, om F var ude at tisse på et tidspunkt i filmen, og heller ikke hvor længe videooptagelsen varede.

Efter at have set videoen fik han ikke noget at vide om, at han kunne gennemse videoen med sin forsvarer hvis han ville, eller hvad formålet var med, at han i det hele taget så den. Han fik heller ikke oplyst noget om, at han kunne begære genafhøring af F, hvis han havde yderligere spørgsmål. Han har aldrig talt med sin daværende forsvarer, advokat S, om sagen.

Tiltalte bekræftede at han den 20. april 2004 fremsatte begæring om beskikkelse af ny forsvarer.
K.a. L mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er tilknyttet Hobro Politi, og er særlig uddannet i afhøring af børn til video. Han gennemførte i den egenskab d. 25. marts 2004 en videooptagelse på Aalborg Politigård af sin afhøring af forurettede i sagen, F. Tilstede i monitorrummet under afhøringen var blandt andre sigtede T's daværende forsvarer, advokat S, og den advokat, der var beskikket for forurettede F. Vidnet afbrød sin afhøring af F på et tidspunkt, og gik ud og spurgte de tilstedeværende i monitorrummet, om der var yderligere spørgsmål til barnet. Han husker ikke, om han forlod afhøringsrummet mere end denne ene gang.

Efter optagelsen udleverede han samme dag et videobånd med optagelsen af afhøringen til advokat S. Da tiltalte senere under sagens behandling bad om beskikkelse af ny forsvarer, rettede han henvendelse til advokat S for at få denne til at videresende båndet til den ny forsvarer. Advokat S oplyste da, at han ikke kunne finde båndet. Der blev derfor, formentlig i september 2004, produceret en ny kopi af videoen til forsvareren.

Vedrørende afhøringen af T den 26. marts 2004 forklarede vidnet, at tiltalte i forbindelse med afhøringen blev gjort bekendt med, at han havde fået beskikket en forsvarer, og at han kunne få denne forsvarer tilstede under afhøringen, hvis han ønskede det. Dette ønskede tiltalte ikke, og videoen med afhøringen af F blev afspillet for tiltalte. Vidnet husker ikke, om tiltalte muligvis ikke har set båndet helt til ende. Vidnet fortalte tiltalte hvorledes båndet var optaget, herunder at det var sket under medvirkning af tiltaltes forsvarer. Vidnet fortalte også tiltalte, at båndet skulle benyttes som bevis i sagen, og derfor ville blive afspillet som bevis under domsforhandlingen. Vidnet husker ikke at have oplyst tiltalte om, at han kunne begære genafhøring af F, og fristen for dette.

Advokat Jan Poulsen nedlagde påstand om at anklagemyndigheden nægtes tilladelse til at afspille videooptagelsen af F's forklaring, med henvisning til at anklagemyndigheden ved vejledningen af tiltalte om hans retsstilling har tilsidesat væsentlige retsgarantier. Han henviste i den forbindelse til politirapporten, bilag 1-12, hvor det ikke fremgår at tiltalte er oplyst om at han kan gennemse videoen med sin forsvarer, og ikke har fået oplyst at han havde mulighed for at bede om en genafhøring. Efter tiltaltes forklaring om disse spørgsmål må det lægges til grund at tiltalte ikke har modtaget denne vejledning, som er af afgørende betydning for tiltaltes retstilling under sagen.

Anklageren påstod videoen tilladt anvendt som bevis i sagen. Hun henviste til at tiltaltes daværende forsvarer var tilstede under optagelsen, og der havde mulighed for at stille spørgsmål. Forsvareren fik endvidere udleveret en båndkopi samme dag. Det bestrides ikke at tiltalte ikke har fået oplysning om sin ret til at begære genafhøring af vidnet, men anklagemyndigheden ville ikke have protesteret mod en sådan begæring, såfremt den var blevet fremsat straks da tiltaltes nuværende forsvarer modtog sagens akter omkring d. 6. maj 2004.

Retten afsagde efter votering følgende Kendelse

Den omhandlede video må anses for anklagemyndighedens væsentligste og afgørende bevis i sagen, og tiltaltes mulighed for straks at begære en kontraafhøring af vidnet er derfor af afgørende betydning for hans forsvar. De nærmere regler for anklagemyndighedens tilvejebringelse af beviset fremgår af retsplejelovens § 745 e, der af Rigsadvokaten er suppleret med anvisninger, bl.a. om vejledningen af en sigtet, jf. RM. 2/2003, særlig pkt. 9-11.

Det fremgår ikke af de politirapporter, der er udfærdiget i forbindelse med afhøringer af tiltalte, og det må efter bevisførelsen herom anses for usikkert, om tiltalte - der var 17 år - er vejledt om sin ret til med forsvareren at gennemse videooptagelsen af vidnet F's forklaring, og om han er oplyst om at den skulle anvendes som bevis under domsforhandlingen i stedet for en afhøring af vidnet. Det er endvidere ubestridt af anklagemyndigheden at tiltalte ikke har fået oplysning om sin mulighed for at begære en genafhøring af vidnet, samt fristerne herfor.

Retten finder allerede på denne baggrund at der er sket tilsidesættelse af så væsentlige garantier for sigtedes retssikkerhed at videoen ikke kan tillades anvendt som bevis i sagen. Det findes i denne forbindelse uden betydning for afgørelsen, hvorvidt tiltaltes forsvarere straks burde have rejst spørgsmålet om genafhøring for tiltalte.

Thi bestemmes

Videoafhøringen af vidnet F tillades ikke afspillet under denne domsforhandling.
- - -

Vestre Landsrets kendelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten nedlagt påstand om, at videoafhøringen af F tillades afspillet under domsforhandlingen.

Tiltalte har nedlagt påstand om stadfæstelse af den af byretten i Hobro den 20. februar 2006 afsagte kendelse, hvorefter videoafhøringen af vidnet F ikke tillades afspillet under domsforhandlingen.

Videoafhøringen af F skete den 25. marts 2004, og den forsvarer, der dengang var beskikket for T, jf. retsplejelovens § 731 a, var til stede, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 1. Dagen efter blev T sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1, og afhørt. På forespørgsel ønskede han ikke, at forsvareren herunder skulle være til stede. Under afhøringen blev han spurgt, om han ønskede at gennemse videooptagelsen. Det ønskede han, og han gennemså den herefter. Forsvareren deltog ikke heri.

Som det fremgår af retsplejelovens § 745 e, stk. 2, er den ret, som den mistænkte eller sigtede har til at få adgang til at gennemse videooptagelsen af politiets afhøring af et barn, en ret til at få adgang til at gennemse optagelsen sammen med den pågældendes forsvarer. Uanset om den mistænkte eller sigtede i forbindelse med afhøring ikke har ønsket forsvareren til stede, påhviler det derfor politiet at underrette hans forsvarer, når den mistænkte eller sigtede ønsker at gennemse videooptagelsen, således at gennemsynet kan ske sammen med forsvareren snarest muligt.

Da dette ikke er sket, er kravet i retsplejelovens § 745 e, stk. 2, 2. pkt., ikke opfyldt.

Det bemærkes herved, at § 745 e blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 228 af 2. april 2003. Det må på grundlag af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2002-03 tillæg A, side 2638) antages, at udgangspunktet om, at den mistænktes eller sigtedes gennemsyn af videooptagelsen sker hos politiet, som også anført i pkt. 9.1. i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2003 af 27. juni 2003 om blandt andet videoafhøring af børn i sædelighedssager, kan fraviges, hvis det ved en erklæring fra forsvareren over for politiet dokumenteres, at den pågældende hos forsvareren har gennemset forsvarerens kopi af videooptagelsen. Der er imidlertid i denne sag, uanset om politiet, som oplyst, i sin tid har udleveret en kopi af videooptagelsen til den daværende forsvarer, ikke oplysninger om, at T hos forsvareren har gennemset optagelsen.

Efter retsplejelovens § 877 a kan politiets afhøring af et barn, når den er optaget på video, benyttes som bevis under domsforhandlingen. Det hedder herom i bemærkningerne til det nævnte lovforslaget (folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2639) blandt andet:

». . .
Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under domsforhandlingen - som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmende ret - er en fravigelse af princippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættes det, at fremgangsmåden i den foreslåede § 745 a (nu § 745 e), er fulgt i forbindelse med videoafhøringen.

Er der sket en tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i den foreslåede § 745 a, bør videoafhøringen som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes som bevismiddel under domsforhandlingen. Hvis der ikke har været en forsvarer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringen af barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft adgang til at gennemse videoafhøringen, bør videoafhøringen således som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes. . . .«
 
Som det fremgår af bemærkningerne, er de grundlæggende betingelser i retsplejelovens § 745 e fastsat for at tilgodese den mistænktes eller sigtedes retssikkerhed. Det er, når der ikke senere bliver lejlighed for forsvareren til at afhøre barnet, af særlig vigtighed for den mistænkte eller sigtede, at der er adgang for ham til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen, således at de i samråd kan tage stilling til, om begæring om genafhøring skal fremsættes, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2, 3. pkt., og således at begæringen kan fremsættes så hurtigt, at eventuel genafhøring, der af hensyn til barnet skal ske snarest muligt, ikke af denne grund må nægtes.

På den baggrund tiltrædes det, at videoafhøringen af F ikke tillades afspillet under domsforhandlingen.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.
- - -