
	TfK 2001.135/1 VLK
		V.L.K. december 2000 i kære 6. afd. S. — — — (Lisbeth Parbo, Jochimsen, Annette Dellgren). Byrettens kendelse — — — Ingen var mødt eller tilsagt. Sagens bilag var til stede. Der fremlagdes retsmødebegæring af 31. oktober 2000 fra Politimesteren i — — —, bilagt rapport vedrørende fotokonfrontation. Der fremlagdes endvidere skrivelse af 2. november 2000 fra den beskikkede forsvarer, advokat A. Det fremgår, at politiet under sagen mod S, der er varetægtsfængslet som sigtet for — — —, har besluttet som led i efterforskningen at foretage en fotokonfrontation. Det fremgår videre, at politiet til brug herfor har udarbejdet en fotomappe, der under henvisning til retsplejelovens § 745, stk. 3, har været tilsendt den beskikkede forsvarer til udtalelse. Advokat A har ved skrivelse af 27. oktober 2000 meddelt, at han som beskikket forsvarer for S ikke kan godkende fotomappen, og anklagemyndigheden har herefter ved den fremlagte retsmødebegæring af 31. oktober 2000 anmodet om, at retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1, godkender fotomappen til brug for fotokonfrontationen. Ved telefaxskrivelse af 2. november 2000 har den beskikkede forsvarer protesteret mod, at der sker godkendelse af fotomappen som grundlag for en fotokonfrontation. Den beskikkede forsvarer har i denne forbindelse i det hele henvist til den omstændighed, at S adskiller sig fra de øvrige figuranter på grund af — — — Der blev afsagt følgende kendelse: Efter retsplejelovens § 812, stk. 1, kan fotografier af en mistænkt forevises for personer uden for politiet, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Efter samme bestemmelses stk. 2 træffes afgørelser om forevisning af fotografier, herunder i forbindelse med en fotokonfrontation, af politiet. S er varetægtsfængslet som sigtet for — — — Herefter, og da gennemførelsen af en fotokonfrontation må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, findes betingelserne herfor i medfør af retsplejelovens § 812, stk. 1, at være opfyldt. Dette er for så vidt uomtvistet, og forsvareren har da også i det hele gjort gældende, at den fotomappe, der ønskes anvendt, ikke opfylder de krav til ensartethed, der - ikke mindst under hensyn til sigtedes særlige kendetegn - nødvendigvis må stilles til grundlaget for en fotokonfrontation. Der er ikke i retsplejelovens kapitel 75 a, der blev indført ved lov nr. 229 af 21. april 1999 om ændring af retsplejeloven, fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af en fotokonfrontation. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår dog af Strafferetsplejeudvalgets og Justitsministeriets bemærkninger, at der er fundet behov for fastsættelse af sådanne regler, men at man har fundet, at en nærmere regulering af fremgangsmåden ved gennemførelse af bl.a. fotokonfrontation skal ske ved fastsættelse af administrative regler på området, hvilket endnu ikke er sket. Efter retsplejelovens § 746, stk. 1, afgør retten tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt. Da spørgsmålet om en gennemførelse af den pågældende fotokonfrontation på baggrund af den foreliggende fotomappe, herunder en stillingtagen til den indsigelse, der er rejst af forsvareren vedrørende fotomappen, ikke angår en tvist om lovligheden af politiets efterforskningsskridt, afvises det rejste spørgsmål fra prøvelse. Thi bestemmes: Anklagemyndighedens begæring om godkendelse af en fotomappe til brug for gennemførelse af en fotokonfrontation afvises. — — — Kendelsen blev påkæret af advokat A ved følgende kæreskrift: »— — — Anklagemyndighedens begæring om godkendelse af en fotomappe til brug for gennemførelse af en fotokonfrontation afvises. For Landsretten nedlægges sålydende påstande: Anklagemyndighedens begæring om godkendelse af en fotomappe til brug for gennemførelse af en fotokonfrontation hjemvises til realitetsbehandling i Byretten. Subsidiært/alternativt nedlægges sålydende påstand: Forsvarerens protest mod en fotomappe til brug for gennemførelse af en fotokonfrontation tages til følge. Indledningsvis bemærkes det, at arrestanten og forsvaret er enig i, at der bør gennemføres en konfrontation. Arrestanten har erklæret sig indforstået i at medvirke i en konfrontationsparade. Politiet har imidlertid ikke ment at kunne finde egnede figuranter til afholdelse af en sådan konfrontation, som følge af at arrestanten har — — — Arrestanten og forsvareren har heller ingen bemærkninger til, at der alternativt gennemføres en fotokonfrontation. — — — Det gøres gældende at politiet ved gennemførelse af en fotokonfrontation har pligt til fuldt ud at sikre, at konfrontationen gennemføres på forsvarlig og betryggende måde. I modsat fald er der risiko for, at arrestantens krav om retfærdig rettergang tilsidesættes. Ikke blot politiet, men også arrestanten har en væsentlig interesse i konfrontationens gennemførelse. Det gøres herefter gældende, at en gennemførelse af konfrontationen på baggrund af den foreliggende fotomappe ikke blot er uhensigtsmæssig, men også må betegnes som ulovlig. Ved vurdering af, om et efterforskningsskridt er lovligt eller ulovligt må der også lægges vægt på, om efterforskningsskridtet er retmæssigt overfor tiltalte og i forbindelse hermed må der nødvendigvis også foretages en hensigtsmæssighedsvurdering. Lovlighedskriteriet i § 746, stk. 1 må således forstås i bredere forstand. Den omstændighed at der endnu ikke er fastsat udtrykkelige regler for gennemførelse af bl.a. fotokonfrontationer må i særlig grad føre til, at domstolene må have kompetence til at kontrollere politiets dispositioner. Det har kun ringe mening af give forsvarerne adgang til at være tilstede og stille forslag i forbindelse med f.eks. konfrontationer m.v., jf. § 745, stk. 3, dersom politiet herefter blot kan se bort fra forsvarerens bemærkninger. Jeg henviser i den forbindelse til note 2804 i Karnov ad § 745, stk. 3, hvor der netop i denne forbindelse henvises til § 746, stk. 1. — — —« Statsadvokaten anførte i et skriftligt indlæg følgende: — — — Ved indsættelsen af retsplejelovens kapitel 75a blev der ikke fastsat regler for fremgangsmåden ved fotokonfrontation eller egentlig konfrontation. Der er således ikke lovgivet om fremgangsmåden. Det fremgår af retsplejelovens § 745, stk. 3, at forsvareren har adgang til at stille forslag til fremgangsmåden af det pågældende efterforskningsskridt, og at forsvarerens bemærkninger skal tilføres rapporten. Da der således ikke er lovgivet om fremgangsmåden ved fotokonfrontation, og da retsplejelovens § 745, stk. 3 er iagttaget, finder jeg ikke, at det påtænkte efterforskningsskridt kan tilsidesættes som ulovligt. Spørgsmålet om sammensætningen af fotomappen afgøres efter min opfattelse af politiet efter at reglerne i retsplejelovens § 745, stk. 3 er iagttaget, og forsvarerens indsigelser mod sammensætningen af fotomappen må gøres gældende under domsforhandlingen, hvor synspunkterne må indgå i vurderingen af bevisvægten af det foretagne efterforskningsskridt. Det er således anklagemyndighedens opfattelse, at det påtænkte efterforskningsskridt er lovligt, og at landsretten kan tage stilling hertil, hvorfor sagen ikke bør hjemvises til realitetsbehandling i byretten. — — — Vestre Landsrets kendelse. Efter retsplejelovens § 746, stk. 1, afgør retten tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt samt om sigtedes og forsvarerens beføjelser, herunder om begæringer fra forsvareren eller sigtede om foretagelse af yderligere efterforskningsskridt. Spørgsmålet om sammensætningen af fotomappen er rejst af forsvareren i en skrivelse af 24. oktober 2000 til politimesteren i — — —, og det fremgår af skrivelsen, at forsvareren, såfremt politiet ikke mener at kunne medvirke til hans forslag, ønsker spørgsmålet om konfrontation indbragt for retten, jf. herved tillige forsvarerens skrivelse af 2. november 2000 til retten i — — —, hvor protesten mod anvendelse af fotomappen opretholdes. Forsvareren har i kæreskriftet gjort gældende, at en gennemførelse af konfrontationen på baggrund af den foreliggende fotomappe ikke blot er uhensigtsmæssig, men også må betegnes som ulovlig. Tvisten for landsretten må således anses at angå spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende efterforskningsskridt under anvendelse af den omhandlede fotomappe er lovligt. Der er ikke fastsat regler om sammensætning af en fotomappe, der skal anvendes ved en konfrontation, og landsretten finder, at sammensætningen af fotomappen må afgøres af politiet under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens § 745, stk. 3. Spørgsmålet om, hvilken bevisværdi en foretagen fotokonfrontation kan tillægges, må afgøres under domsforhandlingen. Idet politiet har overholdt bestemmelsen i retsplejelovens § 745, stk. 3, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte den påtænkte fotokonfrontation som ulovlig, hvorfor bestemmes: Forsvarerens protest imod, at den af politiet sammensatte fotomappe anvendes under en fotokonfrontation, tages ikke til følge.