|
|
|
||
|
|
|||
|
Ø.L.D. 17. januar 2005 i anke 10. afd. nr. S-2861-04
(Blinkenberg, Taber Rasmussen, Tuk Bagger (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Kim Ove Bagge, Kbh., besk.) Ved Rønne Rets dom af 23. juni 2004 blev T fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 og idømt fængsel i 6 måneder. Tiltalen angik krænkelser begået i perioden 1. marts 2002-28. februar 2004 over for 7 piger, der i perioden var 6-10 år gamle. Under domsforhandlingen i byretten blev de videoafhøringer, der var foretaget af pigerne den 1., 3. og 5. marts 2004, afspillet i henhold til retsplejelovens § 877a. Denne dom er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har yderligere nedlagt påstand om, at T i medfør af straffelovens § 236, stk. 2, gives pålæg om, at han ikke må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder. Over for denne påstand har T særskilt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Ved Østre Landsrets kendelse af 18. oktober 2004 under ankesagen blev det bestemt, at de ovennævnte videoafhøringer ikke kunne anvendes som bevis. Ved kendelse af 3. november 2004 blev ankesagen på anklagemyndighedens anmodning udsat. Politiet har derpå efter Rigsadvokatens bestemmelse genafhørt de 7 piger på video, og anklagemyndigheden har begæret disse >> 1425 >> videooptagelser afspillet under domsforhandlingen i ankesagen. Forsvareren har herefter nedlagt endelig principal påstand om, at byrettens dom ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten. Heroverfor har anklagemyndigheden påstået sagen fremmet. Under domsforhandlingen er T's principale påstand om hjemvisning behandlet forlods. Forsvareren har herved navnlig gjort gældende, at landsretten ved kendelsen af 18. oktober 2004 har slået fast, at der ved byrettens behandling er tilsidesat afgørende garantier for T's retssikkerhed. Disse er efter deres karakter særdeles væsentlige. Byretten støtter i det hele sin domfældelse på de videooptagelser, der er foretaget under tilsidesættelse af disse væsentlige beskyttelsesregler. Det følger derfor af retsplejelovens § 946, stk. 1, jf. § 963, stk. 3, at dommen skal ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. Der er så markante uoverensstemmelser mellem de to videooptagelser, at det, hvis sagens behandling ved landsretten fremmes, vil indebære en krænkelse af toinstans-princippet. Når forsvareren tidligere i forløbet havde en påstand om supplerende genafhøring, var det som en subsidiær påstand til forsvarets påstand om, at de første videooptagelser ikke kunne bruges. Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at forsvareren protesterede mod, at pigerne skulle genafhøres, men at Rigsadvokaten traf bestemmelse herom. Der er på denne baggrund for landsretten tilvejebragt ny videooptagelse i overensstemmelse med reglerne. Hvis sagen skal hjemvises, burde det være sket tidligere i forløbet. Der er en sådan overensstemmelse mellem de to videooptagelser, at sagens behandling i landsretten kan fremmes. Forsvareren har i august 2004 tiltrådt, at der kunne foretages supplerende genafhøring af pigerne. Landsrettens bemærkninger: T blev i byretten fundet skyldig på grundlag af en bevisførelse, hvor videoafhøringerne indgik som den væsentligste og afgørende bevislighed. Afspilningen af videobåndene under domsforhandlingen i henhold til retsplejelovens § 877a - og dermed uden at de afhørte piger var til stede i retten - indebar en fravigelse af princippet om bevisumiddelbarhed. Det må derfor tillægges betydelig vægt, om videoafhøringerne var tilvejebragt i overensstemmelse med de herom gældende regler. Ved landsrettens kendelse af 18. oktober 2004 blev det fastslået, at de pågældende videooptagelser ikke kunne anvendes som bevis, fordi T ikke var gjort bekendt med, at optagelserne skulle træde i stedet for en afhøring af de pågældende piger direkte for den dømmende ret. Endvidere var T ej heller gjort bekendt med, at han under hensyn til dette formål med videoafhøringerne havde adgang til straks at gennemse optagelserne med sin forsvarer, og at han straks måtte begære pigerne videoafhørt på ny, hvis han og forsvareren fandt behov for at få forklaringerne suppleret eller uddybet. Endelig var han ikke gjort bekendt med, at han, dersom han undlod dette, ville være afskåret fra senere at begære pigerne indkaldt til at besvare spørgsmål direkte for den dømmende ret under domsforhandlingen. Herefter finder landsretten, at der er sket en sådan tilsidesættelse af fundamentale garantier for T's retssikkerhed, herunder retten til kontraafhøring af anklagemyndighedens vidner, at fuld prøvelse i ankesagen, også under hensyn til toinstans-princippet, ikke er tilstrækkelig til at sikre T's retsstilling. Landsretten ophæver derfor den afsagte dom og hjemviser sagen til byretten. Thi kendes for ret: Rønne Rets dom af 23. juni 2004 i sagen mod T ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten. Statskassen betaler sagens omkostninger for begge retter. |
|||
|
|
|||