| |
Uddrag af lovforslag nr. 78 fremsat
den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.)
" 3.5. Anticiperet bevisførelse
"I overensstemmelse med princippet om bevisumiddelbarhed finder
bevisførelse i straffesager som hovedregel sted for den dømmende ret
under hovedforhandlingen. Retsplejelovens § 747, stk. 2 og 3, indeholder
imidlertid to undtagelser fra denne hovedregel, som medfører, at
bevisførelse under nærmere angivne betingelser kan foretages før
hovedforhandlingen (såkaldt anteciperet bevisførelse).
Retsmøde kan afholdes efter anmodning, når det er påkrævet for at sikre
bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt, ikke uden væsentlig
ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret, eller som
må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til
en offentlig interesse, jf. retsplejelovens § 747, stk. 2. Som eksempel
kan nævnes tilfælde, hvor et vidne ligger for døden og ikke kan
forventes at ville kunne afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan desuden afholdes efter
anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren, såfremt den sigtede
er varetægtsfængslet i isolation, og sikringen af bevis vil kunne få
betydning for spørgsmålet om isolationens ophævelse, og væsentlige
praktiske hensyn ikke taler imod det, jf. retsplejelovens § 747, stk. 3.
Denne udvidelse af muligheden for at anvende anteciperet bevisførelse
har til formål at opnå en reduktion i antallet af længerevarende
varetægtsfængslinger i isolation, jf. lov nr. 1561 af 20. december 2006
om ændring af retsplejeloven (Varetægtsfængsling i isolation)."
"5.5.4. Anticiperet bevisførelse
5.5.4.1. Adgangen til at anvende indenretlig afhøring under
efterforskningen blev udvidet ved lov nr. 1561 af 20. december 2006 om
ændring af retsplejeloven (Varetægtsfængsling i isolation) med henblik
på at reducere antallet af længerevarende varetægtsfængslinger i
isolation. Der kan således i disse sager foretages indenretlig
bevisførelse forud for hovedforhandlingen, hvis grundlaget for
isolationen herigennem kan bortfalde, og der ikke kan anføres rimelige
hensyn, der taler imod en sådan bevisførelse, jf. den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 747, stk. 3.
Udvalget har overvejet mulighederne for at anvende indenretlige
afhøringer forud for selve hovedforhandlingen med henblik på også at
begrænse anvendelsen af varetægtsfængsling uden isolation.
En sådan udvidelse vil ikke i alle tilfælde – navnlig når
varetægtsfængslingen er iværksat på grund af flugtrisiko, risiko for
gentagelse eller af retshåndhævelseshensyn, jf. retsplejelovens § 762,
stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 – kunne medføre, at der efter en
indenretlig afhøring vil være grundlag for at undlade at iværksætte
varetægtsfængsling eller for at ophæve en allerede iværksat
varetægtsfængsling. Er der imidlertid tale om varetægtsfængsling
begrundet i hensynet til at hindre sigtede i at vanskeliggøre
forfølgningen i sagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, vil en
anteciperet (foregrebet) bevisførelse på samme måde som i sager om
isolationsfængsling efter omstændighederne kunne medføre, at der efter
den skete bevisførelse vil være grundlag for at ophæve
varetægtsfængslingen.
På denne baggrund foreslår udvalget, at adgangen til anvendelse af
indenretlig afhøring forud for hovedforhandlingen yderligere udvides
således, at bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvor sigtede er
varetægtsfængslet uden samtidig at være anbragt i isolation. Det
foreslås, at betingelserne for indenretlig afhøring i sager med
varetægtsfængsling kommer til at svare til de betingelser, der gælder i
medfør af den gældende bestemmelse i § 747, stk. 3, i sager med
isolation.
Udvalget bemærker, at væsentlige praktiske hensyn på samme måde som i
sager om isolation kan begrunde, at retten afslår en anmodning om
anteciperet bevisførelse. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der ikke
foreligger en rimelig udsigt til, at en særskilt bevisførelse kan danne
grundlag for ophævelse af varetægtsfængslingen. Desuden kan der være
tilfælde, hvor efterforskningen ikke er så fremskreden, at der er
tilstrækkeligt materiale til at opnå klarhed over, hvad bevisførelsen
skal belyse. Der kan også være tilfælde, hvor hovedforhandlingen er så
nært forestående, at gennemførelsen af en sådan bevisførelse reelt kan
bevirke en samlet forlængelse af sagens behandling. Endvidere vil en
anmodning kunne afslås, hvis den ønskede bevisførelse er af
uforholdsmæssigt stort omfang eller i øvrigt særlig besværlig, f.eks.
hvor der skal indkaldes vidner fra udlandet.
Gør ingen af de nævnte modhensyn sig gældende, forudsættes bevisførelsen
i almindelighed tilladt. Navnlig bør en anmodning ikke afslås alene af
retsplejemæssige hensyn til, at bevisførelsen finder sted under
hovedforhandlingen, herunder med det formål, at lægdommere overværer den
umiddelbare reaktion på et stillet spørgsmål. Dette hensyn af
retsplejemæssig karakter bør på samme måde som i sager med
isolationsfængsling vige for hensynet til muligheden for at begrænse
anvendelsen af varetægtsfængsling gennem anteciperet bevisførelse.
En indenretlig afhøring forud for hovedforhandlingen vil i øvrigt ikke i
sig selv berøre bevisførelsen ved hovedforhandlingen. På samme måde som
hidtil skal medsigtede og vidner således indkaldes til at afgive
forklaring under hovedforhandlingen."
"Til § 1, nr. 5 (retsplejelovens § 747, stk. 3)
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i
retsplejelovens § 747, stk. 3, med den ændring, at adgangen til at
foretage indenretlig afhøring forud for hovedforhandling foreslås
udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor sigtede er varetægtsfængslet
uden samtidig at være anbragt i isolation.
Betingelserne for indenretlig afhøring, hvor sigtede er
varetægtsfængslet, svarer efter forslaget til de betingelser, som gælder
i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 747, stk. 3,
med hensyn til isolationsfængsling. Formålet med den foreslåede ændring
af bestemmelsen er således, at en varetægtsfængsling – uanset om der
samtidig er iværksat isolation eller ikke – ikke opretholdes, hvis
grundlaget for varetægtsfængslingen vil bortfalde ved en indenretlig
afhøring, og der ikke kan anføres rimelige hensyn, der taler imod
foretagelse af en sådan bevisførelse.
Anmodning om indenretlig afhøring forud for hovedforhandlingen kan
fremsættes både af anklagemyndigheden og forsvareren.
Væsentlige praktiske hensyn kan på samme måde som i dag begrunde, at
retten afslår en anmodning om indenretlig afhøring. Der kan f.eks.
forekomme tilfælde, hvor der ikke er en rimelig udsigt til, at en
særskilt bevisførelse kan give grundlag for ophævelse af
varetægtsfængslingen. Desuden kan der være tilfælde, hvor
efterforskningen ikke er så fremskreden, at et tilstrækkeligt materiale
foreligger til at opnå klarhed over, hvad bevisførelsen skal belyse. Der
kan også være tilfælde, hvor hovedforhandlingen er så nært forestående,
at gennemførelsen af en sådan bevisførelse reelt kan bevirke en samlet
forlængelse af sagens behandling. Endvidere vil en anmodning kunne
afslås, hvis den fornødne bevisførelse er af uforholdsmæssigt stort
omfang eller i øvrigt særlig besværlig, f.eks. hvor der skal indkaldes
vidner fra udlandet.
Gør ingen af de opregnede modhensyn sig gældende, forudsættes
bevisførelsen i almindelighed tilladt. Som efter den gældende
bestemmelse bør en anmodning om indenretlig afhøring forud for
hovedforhandlingen for at begrænse den tidsmæssige udstrækning af en
varetægtsfængsling således ikke afslås alene af retsplejemæssige hensyn
til, at bevisførelsen finder sted under hovedforhandlingen, herunder med
det formål, at lægdommere overværer den umiddelbare reaktion på et
stillet spørgsmål. Dette hensyn af retsplejemæssig karakter bør således
vige for hensynet til muligheden for at begrænse anvendelsen af
varetægtsfængsling gennem afholdelse af anteciperet bevisførelse.
Afgørelsen om indenretlig afhøring før hovedforhandlingen berører ikke i
sig selv bevisførelsen ved hovedforhandlingen. På samme måde som hidtil
skal medsigtede og vidner således indkaldes til at afgive forklaring
under hovedforhandlingen.
Som anført ovenfor bør en anmodning om bevisførelse imødekommes, hvis
ikke de nævnte væsentlige praktiske hensyn taler imod. Der vil dog
fortsat efter almindelige retsprincipper om ligestilling mellem parterne
skulle tages hensyn til forsvarets mulighed for at varetage sigtedes
interesser. Heri ligger navnlig, at sigtedes forsvarer skal have adgang
til samme oplysninger som politiet i relation til det bevis, som skal
sikres ved den ønskede bevisførelse. I tilfælde, hvor forsvareren f.eks.
på grund af forsvarerpålæg i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4,
er forhindret i at drøfte oplysningerne med den sigtede forud for
gennemførelsen af den pågældende bevisførelse, vil retten som hidtil
kunne afslå en anmodning herom.
Hvis retten imødekommer en anmodning om bevisførelse efter forslaget til
§ 747, stk. 3, skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden
for 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen, jf. den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 747, stk. 4 (som ikke foreslås ændret).
Bestemmelsen indebærer bl.a., at det vil påhvile også anklagemyndigheden
og den sigtedes forsvarer at medvirke til, at retsmødet kan afholdes
inden for den nævnte frist.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger."
|