TfK 2005.139/2 HK
 
  H.K. 13. oktober 2003 i sag 213/2003
Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Hanne Reumert, Kbh.).

Københavns Byrets kendelse 29. april 2003 (14. afd.).

Anklageren gjorde rede for sagen og oplyste herunder, at sagen er berammet til domsforhandling den 27. maj 2003. Anklageren begærede fængslingsfristen forlænget med 4 uger på det hidtidige grundlag.

Den beskikkede forsvarer og de tiltalte protesterede herimod.

Der afsagdes sålydende

kendelse:
Grundlaget for rettens kendelser af 19. marts 2003 og 15. april 2003, som stadfæstet af Østre Landsret senest den 16. april 2003, findes fortsat at foreligge, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2.

Efter karakteren af navnlig anklageskriftets forhold 4 vedrørende overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, findes retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke at være til hinder for fortsat varetægtsfængsling i yderligere 4 uger.

Thi bestemmes:
Tiltalte T1 skal forblive varetægtsfængslet.

Fristen fastsættes til 4 uger, således at den udløber den 27. maj 2003.

Der afsagdes sålydende

kendelse:
Grundlaget for rettens kendelser af 19. marts 2003 og 15. april 2003, som stadfæstet af Østre Landsret senest den 16. april 2003, findes fortsat at foreligge, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2.

Efter karakteren af navnlig anklageskriftets forhold 4 vedrørende overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, findes retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke at være til hinder for varetægtsfængsling i yderligere 4 uger.

Thi bestemmes:
Tiltalte T2 skal forblive varetægtsfængslet.

Fristen fastsættes til 4 uger, således at den udløber 27. maj 2003.

Østre Landsrets kendelse 30. april 2003 (11. afd.)

(M. Levy, Karsten Bo Knudsen, Kirstine E. Bünemann (kst.)).

T1 og T2, der har været frihedsberøvet fra den 18. marts 2003, og som ved anklageskrifter af 2. og 11. april 2003 er tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, har påkæret Københavns Byrets 14. afd.s kendelser af 29. april 2003 - - - om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, til den 27. maj 2003.

Sagen er berammet til domsforhandling til den 27. maj 2003.

Den beskikkede forsvarer har indgivet kæreskrift.

I henhold til de af byretten anførte grunde

bestemmes:
De påkærede kendelser stadfæstes.

Højesterets kendelse.

Den påkærede kendelse om forlængelse af fængslingsfristen med 4 uger er afsagt af Østre Landsrets 11. afdeling den 30. april 2003. Landsrettens afgørelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af de kærende, T1 og T2.

T1 og T2 har nedlagt påstand om, at de burde have været løsladt.

Anklagemyndigheden har påstået landsrettens kendelse stadfæstet.

Landsretten har henholdt sig til afgørelsen.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Peter Blok og Per Walsøe.

Forsvareren har gjort gældende, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, ikke var til stede. Hun har i denne forbindelse anført, at en domfældelse ikke kunne forventes at medføre en straf på 60 dages fængsel eller mere, at hensynet til retshåndhævelsen ikke længere krævede de kærende fængslet, at fortsat varetægtsfængsling var ude af proportion med den forventede straflængde, jf. § 762, stk. 3, samt at den fortsatte fængsling var i strid med artikel 5, stk. 3, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, var til stede, og har herved blandt andet anført, at karakteren af den begåede kriminalitet taler for markante straffe, og at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at de kærende ikke var på fri fod.

Det fremgår af sagen, at T1 og T2 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, havde været varetægtsfængslet siden den 19. marts 2003.

Ved anklageskrift af 2. april 2003 - som udvidet ved anklageskrift af 10. april 2003 - blev de tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 134 a ved den 18. marts 2003 uden for Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg i København at have kastet maling på henholdsvis statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller. De blev ved Københavns Byrets dom af 27. maj 2003 for blandt andet dette forhold straffet med fængsel i henholdsvis 4 og 3 måneder. De blev begge løsladt i forbindelse med domsafsigelsen.

Højesterets bemærkninger:

Fire dommere - Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Peter Blok og Per Walsøe - udtaler:

T1 og T2 havde den 30. april 2003, da landsretten stadfæstede byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling, været fængslet i 6 uger. Vi finder, at hensynet til retshåndhævelsen ikke krævede, at varetægtsfængslingen blev forlænget yderligere, og at anklagemyndighedens påstand herom derfor ikke burde være taget til følge. Vi stemmer således for at tage T1's og T2's påstand til følge.

Dommer Hermann udtaler:

Uanset at T1 og T2 den 30. april 2003, da landsretten stadfæstede byrettens kendelse af 29. april 2003 om fortsat varetægtsfængsling med 4 uger til den berammede domsforhandling i byretten, havde været fængslet i 6 uger, finder jeg efter karakteren og grovheden af de påsigtede forhold, navnlig forhold 4 vedrørende overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 134 a, at hensynet til retshåndhævelsen da fortsat krævede, at de pågældende ikke var på fri fod.

Jeg stemmer derfor for at stadfæste Østre Landsrets kendelse af 30. april 2003.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:
Anklagemyndighedens påstand om forlængelse af fængslingsfristen med yderligere 4 uger burde ikke have været taget til følge som sket ved landsrettens kendelse af 30. april 2003.