|
|
|
||
|
TfK 2010.1073 VLK |
|||
|
Anklagemyndigheden mod S1 (adv. Jørgen Iversen, Hvide Sande)
og S2 (adv. Mikkel Nielsen, Kolding v/adv. Jørgen Iversen,
Hvide Sande). (Kurt Rasmussen, Torben Geneser og Stig Jørgensen (kst.)). I retsbog af 10. juni 2010 fra Retten i Esbjerg er der anført: - - - Anklageren sigtede S1, S3 og S2 for overtrædelse af 1. straffelovens § 192 a, stk. 1, ved den 8. juni 2010 i tidsrummet mellem kl. 20.30 og kl. 22.37 i forening og sammen med L, cpr. nr. - - -, at have besiddet og benyttet en riffel mrk. Remington 788, caliber 308, fabrikationsnummer - - - med den hensigt at dræbe 2 kvier, hvilket i det ene tilfælde mislykkedes, på Skallingen Ho, 6857 Blåvand. 2. straffelovens § 276, eller i anden række § 290 ved i forening at besidde og anvende en riffel, der i tidsrummet mellem den 24. marts 2006 kl. 12.00 og den 27. marts 2006 kl. 15.30 er stjålet i forbindelse med indbrudstyveri fra villaen - - -, hvor der er stjålet våben og smykker for 24.500 kr. 3. og 4. (udelades i forbindelse med grundlovsforhøret) 5. straffelovens § 276, jf. § 21 - forsøg på tyveri ved i forening den 8. juni 2010 i tidsrummet mellem kl. 20.30 og kl. 22.40 at have forsøgt at stjæle 2 kvier fra Skallingen Ho i Blåvand. De sigtede havde på ny mulighed for at tale med deres forsvarere. S1 nægtede sig skyldig i forhold 1 og 2 og erkendte sig skyldig i forhold 5. S3 erkendte sig skyldig i forhold 1 ved i forening kortvarigt at have besiddet og benyttet riflen til at afgive 2 skud mod en sortbroget kvie. Han nægtede sig skyldig i forhold 2 og erkendte sig skyldig i forhold 5. S2 nægtede sig skyldig i forhold 1 og 2 og erkendte sig skyldig i forhold 5. Anklageren oplyste, at politiet har talt med den medsigtede L, men derefter ved en fejl lod ham gå. Han er nu eftersøgt. - - - Retten afsagde Kendelse: De sigtede har alle forklaret, at de tog med ud at køre i offentligt tilgængeligt område med riflen og skarp ammunition til den. Der er derfor særligt bestyrket mistanke om, at de har overtrådt straffelovens § 192 a, stk. 1. Da de havde til hensigt at affyre våbnet i offentligt tilgængeligt område, hvilket også skete, er der tale om et forhold af en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at de ikke er på fri fod. De sigtede varetægtsfængsles derfor i medfør af straffelovens § 762, stk. 2, nr. 1. Fristen for varetægtsfængslingen fastsættes til 4 uger, således at den udløber den 8. juli 2010, jf. retsplejelovens § 767, stk. 1. Retten bemærker, at der ikke er grund til at tage stilling til, om betingelserne for tillige at varetægtsfængsle S1 og S2 efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Retten henviser herved til, at betingelserne efter denne betemmelse ikke er opfyldt for S3 under hensyn til hans uforbeholdne tilståelse, at betingelserne i givet fald kun vil være opfyldt indtil en anholdelse af L, hvis identitet er politiet bekendt, og at anklagemyndigheden ikke ønsker de sigtede underlagt besøgs- og brevkontrol. Det bestemmes: S1, S3 og S2 varetægtsfængsles til og med torsdag den 8. juli 2010. - - - S1 og S2 var herefter varetægtsfængslet til den 24. september 2010. Vestre Landsrets kendelse: Retten i Esbjerg har den 1. september 2010 afsagt kendelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat af tiltalte S1, indtil der er afsagt dom i sagen, i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 2, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Retten i Esbjerg har den 16. september 2010 afsagt kendelse om fortsat varetægtsfængsling af tiltalte S2, indtil der er afsagt dom i sagen, i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 2, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Kendelserne er kæret af de tiltalte med påstand om løsladelse. Der foretoges mundtlig forhandling af kæremålene. For anklagemyndigheden mødte statsadvokatfuldmægtig Brian Dybdahl, Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Som beskikket forsvarer for tiltalte S1 mødte advokat Jørgen Iversen. Som beskikket forsvarer for tiltalte S2 mødte advokat Mikkel Nielsen ved advokat Jørgen Iversen. De tiltalte blev fremstillet. Retsformanden sikrede sig de tiltaltes identitet. Anklageren forelagde sagen. Forsvareren supplerede forelæggelsen. Tiltalte S2 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte forklarede, at det er L's riffel. L har flere gange spurgt, om han kunne leje jagt af tiltalte, og har været med ude at besigtige tiltaltes jord. L har sagt, at han havde jagttegn. Den 8. juni 2010 spurgte L, om de ikke skulle på jagt, og hentede riflen. S1 og S3 havde ikke noget imod at tage med på en tur. De kørte ud til tiltaltes jord, som L ville leje jagten på. S3 ville gerne ud at sætte garn, så de kørte ud til Skallingen. L kørte bilen, som tiltalte ejede. På tilbagevejen fra Skallingen blokerede L bremserne og hoppede ud og satte ammunition i riflen. Tiltalte gik ud af bilen og sagde »L, det her gør du bare ikke«, men L ville skyde en kalv. L sagde, at tiltalte var en kylling. Tiltalte satte sig ind bag rattet og kørte et lille stykke frem. L kom løbende og satte sig ind bag i bilen. Tiltalte kørte cirka 30 meter, hvorefter der lød et skud bag ud i bilen. Tiltalte kan ikke sige, hvem der skød inde fra bilen. Tiltalte gik ud af bilen og så, at S3 stod med riflen og skød på en sortbroget ko. Da tiltalte var kommet ud af bilen, sagde han »lad være med at skyde«. L tog riflen fra S3, da koen lå og spjættede, hvorefter L skød koen i baghovedet, så den døde. L stod da helt henne ved koen. Tiltalte sagde, at han ikke ville være med til det. De satte sig ind i bilen og kørte hjem. Det var spontant, hvad der skete. L har flere gange spurgt tiltalte, om han ville opbevare riflen, men det har tiltalte sagt nej til. L's begrundelse var, at han kun havde et lille værelse på campingpladsen, så tiltalte forstod, at det var af sikkerhedsmæssige grunde, at L ønskede riflen opbevaret hos tiltalte. Da politiet fandt riflen, var den pakket ind i tiltaltes kedeldragt. Tiltalte har ikke givet lov til, at riflen blev lagt på hans ejendom. Tiltalte var optaget af at fyre op i brændeovnen og hente brænde udenfor, og efter et kvarters tid sagde L, at han havde fjernet riflen. Tiltalte gik ud fra, at L tog den med i bilen. Det kom som et chok for tiltalte, at politiet ville lede efter riflen hos ham. Da riflen blev fundet, sagde tiltalte til politiet, at det var L's riffel. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har et landbrug med jord og heste. Hans halvfjerdsårige far passer nu hestene, og det er hårdt for faren. Det er en økonomisk belastning, at tiltalte ikke har kunnet arbejde under varetægtsfængslingen, og hans ejendom har to gange været ved at gå på tvangsauktion. Han har en - - -virksomhed, og han er ved at miste kundekredsen i virksomheden. Tiltalte S1 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte forklarede, at han skal mentalundersøges. Han har siden 2008 fået medicin, fordi han hørte stemmer, men han har ikke fået medicin i de seneste to uger. Da han var i grundlovsforhør, havde han ikke fået sin medicin. Tiltalte skulle have talt med lægen i går, men da var tiltalte i retten, og derfor har han heller ikke nu fået sin medicin. Når han ikke får medicin, hører han stemmer og bliver mærkelig. Tiltalte husker ikke, hvem der hentede våbnet, eller hvis våben det er. L sagde, at de skulle ud på jagt, og det blev der snakket om. Der blev ikke snakket om, hvorvidt det var ulovligt at gå på jagt. Tiltalte troede, at L havde jagttegn. Pludselig satte de sig ind i bilen, og tiltalte fik stukket en kikkert i hånden. Det var L, som satte sig ind på førersædet. Tiltalte kendte ikke L i forvejen. L havde sagt, at det var hans våben. De kørte ud til vandet, som S2 forklarede, for at sætte garn ved Skallingen. De skulle dog bare se, om forholdene var i orden. På tilbagevejen fra Skallingen stoppede bilen op. Tiltalte husker ikke, hvem der da førte bilen, men det var ikke tiltalte eller S3. Tiltalte blev siddende bag i bilen og hørte et skud. L stod og sigtede på en rødbrun ko, der var langt væk fra bilen. L stod helt henne ved koen, da han skød. L kom ind i bilen og sagde, at han ikke ramte koen. De kørte så videre i bilen. L var hoppet om bagi til dem, så det må have været S2, der kørte bilen. Tiltalte og de andre syntes, det var en dum ide. L sagde til S3, at han skulle prøve at skyde en ko. S3 sagde nej, men til sidst gjorde S3 det. S3 skød med riflen, mens han stadig var inde i bilen. Tiltalte husker ikke, om bilen da holdt stille eller kørte langsomt. Tiltalte så ikke, om S3 ramte noget. Tiltalte råbte til S3, om han gad lade være med det, for tiltalte fik ondt i ørerne. S3 gik ud af bilen med riflen og skød igen 1-2 gange. Tiltalte husker ikke, hvem der skød koen i baghovedet. Tiltalte så først koen, da han var gået ud af bilen, og koen lå ned. Efter at de var kommet hjem, sagde L, at de skulle køre ud at hente koen. L ville sælge kødet. Tiltalte kørte derefter med S3, men tiltalte hjalp ikke med at flytte koen. L har i fængslet truet tiltalte og har sagt, at hvis de siger noget, bliver de smadret. Tiltalte fortalte ikke hele sandheden i grundlovsforhøret. Tiltalte har fortalt mere om L i dag. Tiltalte var bange for L, og derfor fortalte tiltalte i grundlovsforhøret, at det var S2, som ville sælge kødet, men det var det ikke. Før turen havde de snakket lidt om, at der var penge i det, hvis de skød et rådyr, men tiltalte ved ikke, om han skulle have penge. Da de skulle hente koen, sagde L, at han skulle bruge kødet. Politiet spurgte tiltalte om mange ting vedrørende sagen i politibilen undervejs fra Varde til Esbjerg, herunder om hvis våben det var. Tiltalte havde ikke fået sin medicin. Politiet blev ved med at spørge ind til det samme, og tiltalte blev også spurgt om, hvor våbnet var. Forsvareren nedlagde påstand om løsladelse. Anklageren nedlagde påstand om stadfæstelse. Anklageren og forsvareren redegjorde for deres synspunkter. Anklageren nedlagde i den forbindelse tillige påstand om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. De mødte forlod retten. Efter votering afsagde landsretten kl. 12.30 Kendelse: Det er oplyst, at sagen er færdigefterforsket, og at der er indleveret anklageskrift til byretten, som har berammet hovedforhandling i sagen til den 16. og 17. november 2010. Af de grunde, som er anført i landsrettens kendelse af 11. juni 2010, er der fortsat særligt bestyrket mistanke om, at de tiltalte har overtrådt straffelovens § 192 a, stk. 1. Det må antages, at de tiltalte S1 og S2 har haft en mindre aktiv rolle i forbindelse med anvendelsen af riflen. De tiltalte har været frihedsberøvede siden den 9. juni 2010, og efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes hensynet til retshåndhævelsen ikke længere at kræve, at de ikke er på fri fod, jf. herved retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1. Der er ikke grundlag for på nuværende tidspunkt som påstået af anklagemyndigheden at varetægtsfængsle de tiltalte i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Landsretten tager herefter de tiltaltes påstand om løsladelse til følge. Thi bestemmes: De tiltalte S1 og S2 skal løslades. |
|||
|
|
|||