
	TfK 2011.781/1 ØLK
		Ø.L.K. 24. maj 2011 i kære 11. afd. nr. S-1071-11 (Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen, Tine Egelund Thomsen (kst.)). Anklagemyndigheden mod M (adv. Poul Erik Petersen, Kbh., besk.). Helsingør Rets kendelse 6. april 2011, 1-952/2011. - - - Anklageren redegjorde for sagen og oplyste, at fremstilling af M for tiden ikke er mulig, idet sigtede opholder sig i Østrig. Anklageren oplyste, at M sigtes for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, jf. § 261, stk. 2, ved siden den 22. december 2010 at have unddrage B, født - - - december 2006, fra faderen F's myndighed, selvom Helsingør Ret ved dom af 22. december 2010 tillagde faderen forældremyndigheden. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag. Forsvareren oplyste, at Helsingør Rets dom af 22. december 2010 er anket af sigtede til Østre Landsret. Der er berammet hovedforhandling i ankesagen i juni 2011. Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, 2 og 3. Anklageren henviste til, at Helsingør Ret ved dommen af 22. december 2010 har bestemt, at forældremyndigheden over B tillægges faderen, og at forældremyndighedsafgørelsen skal fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb. Sigtede har tilkendegivet, at hun ikke vil komme til Danmark med B. Sigtede er østrigsk statsborger og har ingen tilknytning til Danmark. Hun har, jf. referatet i dommen, oplyst, at hun ikke vil give møde i retten. Det fremgår af de østrigske retsafgørelser, at hun ikke vil udlevere B til forældremyndighedens indehaver. Der er således tale om en gentagen overtrædelse. Der er risiko for, at hun vil prøve at skjule B, hvorved hun vil kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Forsvareren protesterede mod varetægtsfængsling. Helsingør Rets dom er anket, og det vil stride mod sigtedes rettigheder at træffe bestemmelse om fængsling, idet det reelt vil bevirke, at hun udelukkes fra at føre sin sag i Østre Landsret. Uanset bestemmelsen om fuldbyrdelse i Helsingør Rets dom bør en afgørelse vedrørende fængsling under alle omstændigheder afvente resultatet af landsrettens behandling af forældremyndighedssagen. Det er tvivlsomt, om der var værneting i Danmark for forældremyndighedssagen, idet sigtede, der er østrigsk statsborger og havde eneforældremyndigheden til B, var rejst til Østrig med B, inden faderen fremsatte begæring om overførsel af forældremyndigheden. Der er ved 2 instanser i Østrig truffet bestemmelse om, at B ikke skal udleveres til sin far, og en bestemmelse om varetægtsfængsling vil stride mod disse afgørelser. Der kan endvidere henvises til de grunde, som blev anført i Helsingør Rets kendelse af 7. september 2010, hvor retten bestemte, at sigtede ikke skulle varetægtsfængsles. Retten afsagde kendelse: Efter de foreliggende oplysninger er der begrundet mistanke om, at M har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, jf. § 261, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at der ved Helsingør Rets dom er redegjort udførligt for, at retten havde kompetence til at afgøre forældremyndighedsspørgsmålet, idet der var rejst forældreansvarssag ved statsforvaltningen den 2. juli 2010, dvs. forud for at sigtede tog til Østrig sammen med B den 17. juli 2010, ligesom forældreansvarssagen ikke var tilbagekaldt. Det er ved dommen bestemt, at den kan fuldbyrdes uanset eventuel anke, og der er i dommen redegjort for baggrunden for fuldbyrdelsesbestemmelsen. Under hensyn til at sigtede har taget ophold i Østrig, sigtedes manglende tilknytning til landet og sigtedes udtrykkelige tilkendegivelse om, at hun ikke vil komme til Danmark, er der bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen. Sigtede har til de østrigske myndigheder og over for Retten i Helsingør meddelt, at hun ikke vil møde i Danmark, og at hun ikke vil udlevere B til B's far, der har forældremyndigheden. Der er derfor bestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 2, er herefter opfyldt. Retten finder ikke, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Retten finder derfor ikke, at betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Derfor bestemmes: M varetægtsfængsles. Retten bemærkede, at M i medfør af retsplejelovens § 764, stk. 2, skal fremstilles i retten inden 24 timer, efter at M er indbragt her til landet. - - - Østre Landsrets kendelse. M har kæret Helsingør Rets kendelse af 6. april 2011 (- - -), hvorved hun i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 2, er blevet varetægtsfængslet in absentia som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, jf. § 261, stk. 2, og skal fremstilles i retten inden 24 timer, efter at hun er indbragt til landet, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2. Landsretten har den 7. april 2011 anmodet statsadvokaten om en udtalelse, idet følgende blev ført til retsbogen: »Der er ikke angivet noget gerningssted i sigtelsen. Det fremgår af sagen, at M i det angivne gerningstidsrum ikke har opholdt sig her i landet. I den anledning skal landsretten, forinden der tages stilling til kæremålet, anmode Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn om at angive gerningsstedet for overtrædelsen og oplyse og begrunde, hvilken bestemmelse i straffelovens 2. kapitel der efter anklagemyndighedens opfattelse fører til, at den påsigtede adfærd fra M's side er undergivet dansk straffemyndighed. En genpart af besvarelsen bedes samtidig tilsendt forsvareren, advokat Poul Erik Petersen.« Efter at have modtaget statsadvokatens udtalelse den 29. april 2011 og konstateret, at denne ikke tillige var tilsendt forsvareren, har landsretten indhentet forsvarerens bemærkninger. Statsadvokaten har i sin udtalelse berigtiget sigtelsen og har anført: »Under henvisning til Østre Landsrets retsbog af 7. april 2011 samt skrivelse af 8. april 2011, hvorved landsretten anmoder om en udtalelse, kan det oplyses at gerningsstedet for overtrædelsen må antages at være i Østrig som nedenfor beskrevet i en mail med den berigtigede sigtelse fra Politidirektøren for Nordsjælland. »Overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, jfr. § 261, stk. 2, ved siden den 22. december 2010, hvor hun opholdt sig på adressen - - - i Østrig og fortsat opholder sig, efter at være udrejst af Danmark den 17. juli 2010 til Østrig sammen med B, at have unddraget B, født - - - december 2006, faderen F's forældremyndighed, selv om Helsingør Ret, ved dom af 22. december 2010 tillagde faderen forældremyndigheden.« Det bemærkes i den forbindelse, at da M rejste ud af Danmark med sønnen, havde hun eneforældremyndighed over B. Da hun besluttede sig for at blive med barnet i Østrig havde faderen i mellemtiden ved dom fået eneforældremyndigheden. Den påsigtede adfærd må derfor være omfattet af dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens § 9, stk. 2.« Forsvareren har i sit indlæg af 16. maj 2011 bl.a. anført: ». . . Ved Helsingør Rets kendelse af d. 7.9.2010 bliver min klient løsladt, og rejser tilbage til Østrig. Uden min klients medvirken gennemføres der derefter en forældremyndighedssag her i landet, hvor faderen ved dom afsagt d. 22.12.2010 af Retten i Helsingør, får tilkendt den fulde forældremyndighed over barnet, og hvor det samtidig bestemmes, at dommen kan eksekveres uanset anke. En sideløbende sag anlagt af faderen i Østrig får det modsatte udfald. Den danske dom er anket, og ankesagen (BS 3-1574/2010) hovedforhandles efter det for mig oplyste i juni måned i Østre Landsret. Den østrigske dom blev også anket, og den blev stadfæstet. Situationen er således den, at der foreligger modstridende domme om, hvem forældremyndigheden tilhører . . . Det må være evident, at hvis der ikke var nogen verserende forældremyndighedssag, da min klient rejste til Østrig med sit barn, så har en dansk domstol ikke kompetence til at behandle sagen. Forældremyndighedssagen skulle i givet fald behandles af de østrigske domstole. . . . Det gøres endvidere gældende, at den påsigtede adfærd under de ovenfor anførte omstændigheder ikke er omfattet af dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens § 9. Afslutningsvis skal det anføres, at den afsagte fængslingskendelse er særdeles belastende for min klient. . . . for det andet, vil det afskære min klient fra at varetage sine interesser under hovedforhandlingen i ankesagen i juni måned i Østre Landsret. . . .« Landsrettens begrundelse og resultat: Den sigtelse, der blev rejst mod M i grundlovsforhøret den 6. april 2011, hvor hun blev varetægtsfængslet in absentia, afviger fra den sigtelse, der blev rejst mod hende i det tidligere grundlovsforhør den 7. september 2010, hvor hun blev løsladt. Sigtelsen, der nu er rejst efter straffelovens § 215, stk. 1, jf. § 261, stk. 2, angår ikke længere udrejsen til Østrig den 17. juli 2010, men derimod tilbageholdelsen af B efter den 22. december 2010, hvor byretsdommen, der overfører forældremyndigheden til faderen, forelå. Sigtelsen angår dermed alene det forhold, at M, der efter det oplyste har opholdt sig i Østrig med B siden udrejsen i sommeren 2010, har undladt efter den 22. december 2010 at udlevere B til faderen i overensstemmelse med dommen. Den påsigtede undladelse finder således sted i Østrig. Efter straffelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., lokaliseres handlinger til det sted, hvor gerningsmanden befandt sig ved handlingens foretagelse. Af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse (lovforslag L16 af 28. november 2007, særtryk s. 46, sp. 2), fremgår: »Undladelser (dvs. tilsidesættelse af en handlepligt) lokaliseres til det sted, hvor handlepligten skulle have været opfyldt. Endvidere lokaliseres undladelser til det sted, hvor den, som handlepligten påhvilede, opholdt sig på det tidspunkt, hvor handlepligten skulle opfyldes. Undladelser vil herudover kunne lokaliseres til det sted, hvor undladelsen får virkning, jf. herved nedenfor om det foreslåede stk. 2.« Herefter kan den påsigtede tilsidesættelse af den handlepligt, der påhviler M i henhold til dommen, stedligt henføres ikke blot til Østrig, hvor hun faktisk opholder sig, men også her til landet, hvor handlepligten skulle opfyldes. Det følger derfor af straffelovens § 9, stk. 1, jf. § 6, nr. 1, at den påsigtede undladelse er undergivet dansk straffemyndighed (jf. tillige betænkning 1488/2007 om dansk straffemyndighed s. 62-63). Der er iværksat anke af byrettens dom af 22. december 2010. Selv om det er bestemt i dommen, at den kan fuldbyrdes uanset anke, er den således ikke endelig. Hovedforhandlingen finder efter det oplyste sted i næste måned og er dermed forestående. M bestrider under anken, at forældremyndighedssagen er undergivet danske domstoles internationale kompetence efter retsplejelovens § 448 f, og det fremstår ikke på forhånd som udelukket, at hun vil kunne få medhold heri. I så fald vil grundlaget for sigtelsen falde bort. Efter det oplyste har faderen sideløbende med den danske sag rejst en forældremyndighedssag i Østrig, hvis domstole ligeledes har anset sig for kompetente, og der foreligger nu ifølge forsvarerens indlæg en endelig østrigsk dom, hvorefter M bevarer forældremyndigheden over B alene. Der foreligger således et tilfælde af konkurrerende kompetence mellem to nært beslægtede retssystemer. Under disse omstændigheder, og under hensyn til at en varetægtsfængsling in absentia må antages i praksis at gøre det umuligt for M at komme til landet og varetage sine interesser under den forestående ankebehandling, finder landsretten, at bestemmelse om varetægtsfængsling in absentia for tiden vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af M's forhold. Varetægtsfængsling in absentia af M kan derfor for tiden ikke anvendes, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Som følge heraf bestemmes: Den påkærede kendelse om varetægtsfængsling in absentia ophæves.