
	UfR 2011.1758 HK
		H.K. 24. marts 2011 i sag 285/2010 Anklagemyndigheden mod T (adv. Casper Andreasen, Kbh.). Retten i Helsingørs kendelse 19. august 2010, 1-1376/2010, 1-1377/2010. - - - Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at fængslingsfristen for begge de sigtede forlænges, indtil der er afsagt dom i deres respektive sager, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2. Sagen mod tiltalte T er berammet til hovedforhandling den 6. september 2010. Sagen mod tiltalte K er berammet til hovedforhandling den 6. oktober 2010. Varetægtsfængslingen begæres på det hidtidige grundlag, retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og § 762, stk. 2, nr. 1. Anklageren oplyste, at S, som er den person, de sigtede har hælet møblerne fra, har erkendt sig skyldig og har bistået med sagens opklaring. Anklagemyndigheden har i den forbindelse indgået aftale med S om strafnedsættelse. S har fået dom den 16. august 2010 og blev idømt 1 års fængsel. S, der blev løsladt efter dom, skal afgive vidneforklaringen såvel i sagen mod K som i sagen mod T. Der er derfor fortsat grundlag for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Der er tale om hæleri af betydeligt omfang, begået ad flere gange gennem et længere tidsrum. Der må forventes en straf på omkring 10 måneder til 1 års fængsel, og såvel den forventede strafs længde som karakteren af den strafbare handling indgår i vurderingen af, om hensynet til retshåndhævelsen kræver, at de sigtede ikke er på fri fod. - - - Den for T beskikkede forsvarer protesterede og gjorde principalt gældende, at hensynet til retshåndhævelsen ikke længere kræver, at K ikke er på fri fod, subsidiært at fortsat varetægtsfængsling vil stå i misforhold til den straf, der kan forventes, og til den forstyrrelse af tiltaltes forhold, som en fortsat varetægtsfængsling vil medføre. Forsvareren henviste til, at den værdi af de hælede møbler, der er anført i anklageskriftet, er væsentligt lavere end den værdi, som landsretten tidligere har lagt grund ved vurderingen af, om hensynet til retshåndelsen kræver, at T ikke er på fri fod. I den dom, der er refereret i TfK 2007 side 379/2, blev der givet 8 måneders fængsel, hvoraf 2 måneder skulle afsones, mens resten blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, til en tidligere straffet tiltalt, der havde begået hæleri for omkring 1 mio. kr. Forsvareren henviste tillige til de personlige forhold, som de er beskrevet i byrettens retsbog fra den 22. juli 2010, og gjorde de samme synspunkter gældende. Forsvareren fremhævede tillige det urimelige i, at anklagemyndigheden, efter at den 20. august 2010 var reserveret til hovedforhandlingen, meddelte, at den mødende anklager var taget på ferie, hvilket medførte, at hovedforhandlingen, uanset at der var reserveret en tidligere dag, først blev berammet til foretagelse den 6. september 2010. Endelig henviste forsvareren til, at det har været en ekstra belastning for T, at ledende politifolk har udtalt til pressen, at han er skyldig. Begge forsvarere gjorde endvidere gældende, at der, efter at S har afgivet indenretlig forklaring, ikke længere er bestemte grunde til at tro, at de tiltalte kan vanskeliggøre forfølgningen i sagen, og der er derfor ikke længere fængslingsgrundlag i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. De sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Sigtede T fremførte, at han til stadighed har givet politiet alle de oplysninger, de har ønsket, og har påvist købte effekter. Det eneste spørgsmål, der er under sagen, er, om han vidste, at møbler og lamper var stjålne, hvilket han gør gældende, at han ikke vidste. Retten afsagde Kendelse: Ved Østre Landsrets kendelse af 26. juli 2010 lagde landsretten til grund, at der var bestemte grunde til at antage, at de sigtede på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at påvirke S, der havde afgivet en forklaring, der var belastende for de sigtede. S har nu afgivet indenretlig forklaring, og der er derfor, sammenholdt med de sigtedes personlige forhold, ikke længere grund til at antage, at de sigtede på fri fod vil eller vil kunne vanskeliggøre forfølgningen ved at påvirke S. Der er herefter ikke længere for nogen af de sigtede fængslingsgrundlag efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Den tiltale, der er rejst mod sigtede T, angår ifølge anklageskriftet hæleri til et beløb på 473.000 kr., og ikke som tidligere anført som grundlag for varetægsfængslingen ca. 900.000 kr. Det fremgår endvidere af tiltalen, at de hælede møbler har været til eget brug og ikke med hensigt til videresalg. Under disse omstændigheder må der forventes en straf udmålt i måneder, og det kan, henset til tiltaltes gode personlige forhold, ikke udelukkes, at straffen vil blive gjort delvist betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, jf. herved også den af forsvareren påberåbte afgørelse, TfK 2007.379/2. Henset hertil findes hensynet til retshåndhævelsen ikke længere at kræve, at T forbliver frihedsberøvet. Der er herefter ikke grundlag for fortsat varetægtsfængsling af T. T løslades derfor. - - - Anklagemyndigheden kærede kendelsen med påstand om fortsat varetægtsfængsling af T. Anklageren begærede kæremålet tillagt opsættende virkning. Advokat Casper Andreasen protesterede. Dommeren bestemte, at kæremålet tillægges opsættende virkning. - - - Østre Landsrets kendelse 20. august 2010 (13. afd.), S-2508-10 (Bloch Andersen, M. Levy, Karen Hald (kst.)). Ved Østre Landsrets kendelse af 1. juni 2010 bestemtes, at T og K skulle varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, som sigtede for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 2. Ved Østre Landsrets kendelse af 26. juli 2010 bestemtes, at de pågældende skulle varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1. Ved Helsingør Rets kendelse af 19. august 2010 (- - -) bestemtes, at K skulle forblive fængslet, og at T skulle løslades. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om, at T fortsat varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1. Byretten har tillagt kæren, opsættende virkning. - - - Anklagemyndigheden og advokat Casper Andreasen har indgivet kæreskrifter. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Helsingør Ret den 16. august 2010 afsagde dom i sagen mod S, at hovedforhandling i sagen mod T er berammet til den 6. september 2010, og at hovedforhandling i sagen mod K er berammet til den 6. oktober 2010. Landsrettens begrundelse og resultat: Grundlaget for landsrettens kendelse af 26. juli 2010 findes fortsat at foreligge. Det bemærkes herved, at S' forklaring i relation til T og K ikke er detaljeret i et sådant omfang, at der ikke længere er bestemte grunde til at antage, at T og K vil afstemme deres forklaringer med ham. Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke er til hinder for fortsat varetægtsfængsling. Thi bestemmes: - - - Byrettens kendelse vedrørende T ændres, således at han skal forblive varetægtsfængslet. - - - Højesterets kendelse. I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Helsingør den 19. august 2010 og af Østre Landsrets 13. afdeling den 20. august 2010. Procesbevillingsnævnet har den 30. september 2010 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Peter Blok, Thomas Rørdam og Poul Dahl Jensen. Påstande T har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse af 19. august 2010. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse af 20. august 2010. Sagsfremstilling T blev den 28. maj 2010 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, idet der bl.a. ved en forudgående ransagning af hans hjem og virksomhed var fundet et større antal designlamper og -møbler. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og § 762, stk. 2, nr. 1. Byretten fandt ikke betingelserne for varetægtsfængsling opfyldt og løslod T. Ved kendelse af 1. juni 2010 omgjorde Østre Landsret byrettens kendelse, idet landsretten fandt, at T skulle varetægtsfængsles af hensyn til retshåndhævelsen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1. Landsretten lagde herved vægt på, at de påsigtede forhold som følge af antallet af handler, og som følge af at de fundne effekter havde en nyværdi på 900.000 kr. og en værdi på 5-600.000 kr. ifølge T, måtte anses for omfattet af straffelovens § 290, stk. 2. Landsretten fandt endvidere, at mistanken mod ham, bl.a. som følge af hans kontakt til den medsigtede S, var særlig bestyrket. Under et fristforlængelsesretsmøde den 22. juli 2010 påstod anklagemyndigheden fængslingsfristen forlænget, nu tillige med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, idet der efter den forklaring, der var fremkommet fra S, var risiko for, at T på fri fod ville påvirke efterforskningen. Byretten fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke var til stede, bl.a. fordi S havde afgivet en lang og detaljeret forklaring, og fordi sagen mod ham forventedes fremmet som tilståelsessag. Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at T ville kunne modvirke efterforskningen ved at påvirke S' forklaring. For så vidt angår retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, fandt byretten, at der fortsat forelå særlig bestyrket mistanke mod T, men henset til hans personlige forhold, herunder det forhold, at han ikke tidligere var straffet, fandtes en fortsat fængsling uproportional, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. På denne baggrund løslod byretten T. Ved kendelse af 26. juli 2010 omgjorde landsretten byrettens afgørelse, idet landsretten fandt, at hensynet til retshåndhævelsen fortsat krævede, at T var varetægtsfængslet. Landsretten fandt endvidere, at der også var grundlag for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, idet der var bestemte grunde til at antage, at T på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at søge at påvirke S, som havde afgivet en for ham belastende forklaring. Den 16. august 2010 blev S under en tilståelsessag idømt 1 års fængsel for groft hæleri m.m. for bl.a. at have solgt de omtalte designervarer til T. S afgav også i forbindelse hermed en belastende og detaljeret forklaring vedrørende sit salg af effekter til T. Ved Retten i Helsingørs dom af 6. september 2010 blev T idømt fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1. Ved strafudmålingen tillagde retten det i formildende retning betydning, at T fik dokumentation for handlerne i form af kvitteringer med angivelse af sælgers navn, at han alene opnåede en berigelse på det halve af handelsprisen, at han havde været varetægtsfængslet i mere end 3 måneder, og at han var ustraffet med gode personlige forhold. Straffen blev anset for udstået med varetægtsfængslingen. Ved dom af 3. januar 2011 forhøjede landsretten efter karakteren og omfanget af kriminaliteten straffen til fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder blev gjort betinget, henset til at T var ustraffet og havde meget gode personlige forhold. Landsretten tiltrådte, at den ubetingede del af straffen var udstået med varetægtsfængslingen. Anbringender T har til støtte for, at han burde have været løsladt den 19. august 2010, anført, at der i relation til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke var »bestemte grunde til at antage«, at han på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen af sagen. Dels havde han ikke mulighed herfor, dels ville han ikke have udnyttet en sådan mulighed. Øjemedet med kollusionsfængslingen var under alle omstændigheder forspildt, da han var på fri fod i nogle dage efter grundlovsforhøret, og da han først den 26. juli 2010 blev underlagt besøgs- og brevkontrol. Hensynet til retshåndhævelsen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, kunne heller ikke begrunde, at han skulle forblive fængslet efter den 19. august 2010, navnlig ikke når der henses til, at det ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal sandsynliggøres, at den mistænktes løsladelse konkret må antages at krænke den almindelige retsfølelse. I den juridiske litteratur antages det endvidere, at grundlaget for retshåndhævelsesarrest først foreligger, når den konkret forskyldte straf ligger væsentligt højere end den straf, som han risikerede at blive idømt i den foreliggende sag. Endelig tilsagde hans personlige forhold - han var ustraffet og selvstændigt erhvervsdrivende, og han havde fået en datter født med en hjertefejl kort forinden varetægtsfængslingen - at han blev løsladt, jf. restplejelovens § 762, stk. 3. Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at landsretten den 20. august 2010 foretog en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder og fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at T på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen. At han havde været løsladt forud for landsrettens kendelse af 1. juni 2010, og at han i en periode ikke havde været undergivet besøgs- og brevkontrol, kan ikke føre til andet resultat. Henset til at sagen vedrørte organiserede indbrud med flere medgerningsmænd og hæleri af betydeligt omfang, var sagen endvidere af en sådan grovhed, at T måtte forventes idømt en langvarig fængselsstraf i omegnen af ikke under 8-10 måneder, hvorfor der også kunne varetægtsfængsles i henhold til § 762, stk. 2, nr. 1. Af samme grund var det heller ikke uproportionalt at opretholde varetægtsfængslingen. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster Højesteret byrettens kendelse af 19. august 2010 om løsladelse af T. Thi bestemmes: Byrettens kendelse af 19. august 2010 stadfæstes. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for landsret og Højesteret.