TfK2013.575

Ø.L.K. 1. marts 2013i kære 21. afd. S-619-13

Anklagemyndigheden mod S (adv. Elsebeth Rasmussen, besk.).

(Taber Rasmussen, Michael Kistrup og Lise Krüger Andersen (kst.)).

Det hedder i Københavns Byrets retsbog for den 28. februar 2013 bl.a.:

Anholdte blev gjort bekendt med, at hun sigtes for

1. legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1,

ved den 25. februar 2013 kl. 19.20 i lejligheden - - -, 2200 København N, at have stukket F med en kniv, som lavede 2 stk. 2-3 cm lange snitsår på højre underben og 1 stk. 3-6 cm langt overfladisk snitsår på oversiden af højre håndled.

2. overtrædelse af straffelovens § 266.

ved den 25. februar 2013 senere om aften mens hun var indlagt på Bispebjerg Hospital i telefonen at have udtalt »vi kommer« til F, hvilket var egnet til at fremkalde så alvorlig frygt hos F, at han valgte at barrikadere døren med en kommode.

Anholdte nægtede sig skyldig i begge sigtelse og forklarede, at hun den 25. februar 2013 havde været flere gange i lejligheden, der tilhører hendes mor M. I lejligheden var også morens kæreste F. Moren har drukket i mange år, og den dag havde sigtede været i lejligheden flere gange for at få liv i hende, men det var ikke lykkedes. Om aftenen kom hun igen, og hun var beruset efter at have drukket ca. 5-6 øl og have taget noget kokain. Hun prøvede igen, at få liv i sin mor, og F blev sur på hende og han tog fat i hendes hætte på frakken, smed hende ned på gulvet, satte sig ovenpå hende, slog hendes hoved ned i gulvet flere gange og prøvede at kvæle hende i hætten. Hun fik også spark i [ryggen] formentlig af hendes mor. Hun kom op og stak af, men havde glemt sin jakke, telefon og taske og ville vende tilbage for at hente dette. F sad i sofaen med en lang sølvkniv i hånden og hun hentede selv en køkkenkniv med sort skaft. F rejste sig op med kniven i hånden og hun kastede herefter kniven mod ham, men så ikke om den ramte og hun vendte sig herefter om, og så F's skygge, hvorefter hun igen vendte sig og ville tage kniven ud af hånden på ham. Det lykkedes og hun kastede også denne kniv mod hans ben, hvorefter hun løb fra stedet. Hun fik på et tidspunkt fat i en kommode, der væltede ned. Hun har tidligere på dagen ringet til politiet og talt med alarmcentralen men de kom ikke. Hun ved ikke, hvor de små grønsagsknive på gulvet kom fra. Hun har ikke stukket F med kniven og hun har heller ikke truet ham. Hun ringede næste morgen til sin mors telefon for at spørge sin mor om, hvor hendes egen telefon var blevet af. F ville ikke kigge efter telefonen, og hun sagde at hun selv havde nøgle til lejligheden, og at hun så selv ville komme og kigge efter den. Han truet med at skyde hende og andre, men hun truede ikke ham. Foreholdt afhøringsrapport af 26. februar forklarede sigtede, at hun ikke kan huske at hun har sagt til politiet, at hun var blevet slået 8-10 gange i ansigtet af F. Hun blev ikke slået i ansigtet, men fik slået hovedet ned i gulvet.

- - -

Forsvareren oplyste, at overlægen på psykiatisk afdeling har oplyst, at anholdte ikke er psykotisk og er klar til udskrivning.

Anholdte forklarede om sine personlige og økonomiske forhold, at hun har ADHD, men ikke får noget medicin for tiden. Hun har tidligere taget medicin for ADHD. Hun har ikke noget alkohol eller stofmisbrug. Hun har forud for episoden ikke taget stoffer siden i sommers. Hun ryger hash.

Anklageren oplyste, at anholdte tidligere er straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved Københavns Byrets dom af 25. marts 2009, med betinget fængsel i 7 dage.

Anklageren begærede anholdte fængslet i 13 dage i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

Forsvareren protesterede herimod.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder forurettedes forklaring sammenholdt med hans skader, er der begrundet mistanke om, at anholdte S har gjort sig skyldig i den rejste sigtelse i forhold 1.

Under hensyn til de udtalelser, anholdte er fremkommet med i forbindelse med anholdelsen, sammenholdt med, at hun pt. ikke er i behandling for sin ADHD, og at hun i hvert fald lejlighedsvis indtager kokain, findes der bestemte grunde til at frygte, at anholdte på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, opfyldt.

Thi bestemmes:

Anholdte S fængsles.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes til 13 dage, således at den udløber den 13. marts 2013.

Østre Landsrets kendelse:

S har kæret Københavns Byrets kendelse af 28. februar 2013 (- - -), hvorved hun i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er blevet varetægtsfængslet til den 13. marts 2013 som sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens § 266.

Forsvareren har indgivet kæreskrift.

Landsretten finder ikke, at der efter de oplysninger, der foreligger om S' forhold, herunder om hendes forstraf, er bestemte grunde til at frygte, at hun på fri fod vil begå tilsvarende overtrædelser. Betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er derfor ikke opfyldt, hvorfor

bestemmes:

S skal løslades.