
	TfK 2010.820/1 ØLK
		Ø.L.K. 4. juni 2010 i kære 16. afd. S-1702-10 (Kaspar Linkis, Katja Høegh, Beth von Tabouillot (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Kåre Erfurt Traberg Smidt, Kbh., besk.). Lyngby Rets kendelse 4. juni 2010, 8-1553/2010. Politiassessor P var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning om fristforlængelse med bilag. Der fremlagdes tillige anklageskrift af 1. juni 2010, samt rapport af 28. maj 2010 om anbringelse af tiltalte. Kåre Erfurt Traberg Smidt v/advokat Ulla Paabøl var mødt som beskikket forsvarer. T blev fremstillet. Sagen blev berammet til hovedforhandling den 15. juli 2010. kl. 9.15. Anklageren redegjorde for sagen og oplyste, at sigtelsen for røveri er frafaldet, idet der er rejst tiltale som følger: 1. tyveri efter straffelovens § 276, subsidiært hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, ved i tiden fra den 27. april 2010 kl. 21.00 til den 28. april 2010 kl. 06.30 på - - -vej B i - - - at have stjålet en knallert 30, - - -, stelnummer - - -, til en værdi af ca. 5.500 kr. tilhørende F, hvorefter han afmonterede adskillige dele fra den stjålne knallert, herunder kåben, og monterede disse på en knallert med stelnr. - - -, hvilken knallert han var i besiddelse af den 3. maj 2010 under de i forhold 2 beskrevne omstændigheder. 2. ulovlig tvang efter straffelovens § 260, nr. 1, subsidiært overtrædelse af straffelovens § 266, ved den 3. maj 2010 ca. kl. 20.00 ud for B-vej 29 i - - - med trussel om vold at have tvunget F til at undlade at sætte sig i besiddelse af den i forhold 1 omtalte knallert, idet T - da F henvendte sig til T og sagde, at det var hans knallert - viste F en pistol, som T havde siddende i bukselinningen, samtidig med at han udtalte, »hvad vil du« eller lignende, hvorefter F af frygt for sit liv eller helbred undlod at foretage sig yderligere. Anklageren anmodede om, at fængslingsfristen forlænges til hovedforhandling på det hidtidige grundlag (retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, samt § 763, stk. 1, nr. 2). Anklageren oplyste, at efterforskningen er afsluttet, og der foreligger et anklageskrift. Til støtte for, at fængslingsbetingelserne efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, alligevel foreligger, henviste anklageren til, at en række personer, der er indkaldt som vidner ved hovedforhandlingen, indgår i T's omgangskreds, hvorfor påvirkningsrisiko fortsat består frem til hovedforhandlingen. Anklageren oplyste, at hun var opmærksom på rettens tilkendegivelse den 7. maj 2010 om proportionalitetsproblemet, hvis varetægtsfængslingen ikke skete i surrogat. Anklageren gjorde dog gældende, at proportionalitetsbetingelserne, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, efter anklagemyndighedens vurdering ikke er til hinder for en fortsat fængsling. Anklageren henviste herved til Højesterets kendelse gengivet i U 2008.2412. Anklageren anførte videre, at der var gjort en stor indsats siden sidste retsmøde med henblik på at finde en institutionsplads, men det havde ikke kunnet ladet sig gøre, da der var mangel på pladser, og da de pladser, der er, prioriteres til de 15-16 årige. Fra institutionen Sølager er det oplyst, at T står på venteliste, men at der vil gå minimum to uger, inden han kan få plads. Dette skyldes, at der generelt er stor belastning på institutionerne til unge kriminelle i øjeblikket. Forsvareren påstod løsladelse og henviste til, at der ikke længere foreligger sigtelse for røveri, idet der alene er rejst tiltale for ulovlig tvang og tyveri. Mistankegrundlaget er derfor væsentligt ændret i forhold til det oprindelige fængslingsgrundlag. Forsvareren gjorde gældende, at påvirkningsrisikoen er begrænset, da efterforskningen er afsluttet. Forsvareren henviste videre til, at proportionalitetshensyn taler imod en fortsat fængsling. Den hidtidige varetægtsfængsling er foregået i Vestre Fængsel, hvor hendes klient på et tidspunkt har været placeret i straffeisolationscelle. Hendes klient er i Vestre Fængsel placeret blandt alvorligt kriminelle personer, herunder »Store A«. T havde lejlighed til at udtale sig og anførte, at dommeren ved det sidste retsmøde tilkendegav, at han ville blive løsladt, hvis der ikke blev skaffet en institutionsplads inden næste retsmøde. Retten afsagde Kendelse: Mistankegrundlaget er ændret i forhold til retsmødet den 7. maj 2010 for så vidt angår den retlige subsumption. I øvrigt er mistankegrundlaget uændret, og retten finder af de grunde, der er anført i rettens kendelse af 7. maj 2010, at der er begrundet mistanke om, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276, subsidiært § 290, stk. 1, og straffelovens § 260, nr. 1, subsidiært § 266. Af de grunde, der er anført i rettens kendelse af 7. maj 2010, finder retten, at der fortsat er bestemte grunde til at frygte, at T på fri fod vil begå ligeartet kriminalitet. Da der ved hovedforhandlingen skal afhøres vidner, der indgår i T's omgangskreds, består der uanset den afsluttede efterforskning fortsat en påvirkningsrisiko. Påvirkningsrisikoen er efter rettens vurdering begrænset, i forhold til hvad der var tilfældet den 7. maj 2010. Betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, samt § 763, stk. 1, nr. 2, findes herefter fortsat at være til stede. T er mindreårig, hvorfor varetægtsfængsling som udgangspunkt skal ske i surrogat, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3. Det har ikke været muligt at finde plads til T i de fire uger, der er forløbet siden varetægtsfængslingen, og der foreligger ikke oplysninger, der begrunder, at institutionsplads med sikkerhed kan forventes at være til rådighed inden hovedforhandlingen. Efter en samlet, konkret vurdering finder retten herefter, at den kriminalitet, som er omfattet af anklageskriftet, og de forhold, der taler for en fortsat varetægtsfængsling, ikke står i et rimeligt forhold til den forstyrrelse af T's forhold, som en fortsat varetægtsfængsling i arrest medfører. Retten lægger tillige vægt på, at det ved varetægtsfængslingen den 7. maj 2010 blev tilkendegivet fra retten, at proportionalitetshensyn på det foreliggende grundlag ville tale imod en fortsat varetægtsfængsling efter 4 uger, hvis den ikke fandt sted i surrogat. Retten finder på det grundlag, at fortsat varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, eller § 763, stk. 1, ikke bør finde sted, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Thi bestemmes: T løslades. Anklagemyndigheden kærede kendelsen med påstand om fortsat varetægtsfængsling frem til dom og begærede opsættende virkning. Retten tillagde kæremålet opsættende virkning. Anklageren oplyste, at der ikke kommer kæreskrift. - - - Østre Landsrets kendelse. T, der har været frihedsberøvet fra den 6. maj 2010 og varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 763, stk. 1, nr. 2, blev ved Lyngby Rets kendelse af 4. juni 2010 (- - -) løsladt. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, samt § 763, stk. 1, nr. 2. Der er tillagt kæren opsættende virkning. Af de grunde, der er anført af byretten, bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes, således at T løslades.