”Vil ministrene oplyse, hvorfor Danmark fortsat – og i mod-strid med FN´s Børnekonvention – anbringer frihedsberøvedebørn sammen med voksne, og vil ministrene redegøre for re-geringens holdning hertil samt redegøre for, hvornår regerin-gen regner med at kunne leve op til FN´s Børnekonvention,og hvornår regeringen påregner, at det sidste barn bliver an-bragt i et dansk voksen-fængsel.” Jeg er helt enig i, at unge lovovertrædere under 18 år, der varetægts-fængsles eller skal afsone en ubetinget frihedsstraf, som udgangspunktbør placeres uden for fængsler og arresthuse, f.eks. i en sikret institutionfor børn og unge. Det følger bl.a. også af FN’s Børnekonvention. Detfremgår således af konventionens artikel 37 b, at anholdelse, tilbagehol-delse eller fængsling af unge under 18 år skal følge lovens forskrifter ogkun må bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passendetidsrum, og at en enhver ung under 18 år, der er berøvet friheden, skalholdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses attjene den unges tarv.Frihedsberøvelse af unge i alderen 15-17 år i forbindelse med en straffe-sag kan ske enten ved varetægtsfængsling, mens sagen behandles, ellersom led i afsoning af den idømte straf. For så vidt angår spørgsmålet om anklagemyndighedens behandling afstraffesager mod unge lovovertrædere i alderen 15-17 år, herunderspørgsmålet om varetægtsfængsling, har Justitsministeriet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: Retsplejelovens almindelige regler i § 762 om varetægtsfængslingfinder tilsvarende anvendelse over for unge lovovertrædere i alderen15-17 år, således at betingelserne for varetægtsfængsling af unge un-der 18 år er de samme som for varetægtsfængsling af voksne.Det følger dog også af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægts-fængsling ikke kan anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misfor-hold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagensbetydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyl-dig. Ved denne proportionalitetsafvejning kan det således indgå, atsigtede er under 18 år.

mindre sigtelsen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens ka-pitler 12 eller 13 (om terrorisme mv.), jf. retsplejelovens § 770 c, stk.5. Også ved de sanktioner, der anvendes over for unge under 18 år, erder i vidt omfang taget hensyn til de pågældendes unge alder, såledesat unge ikke idømmes frihedsstraf i samme omfang som voksne.Nærmere retningslinjer om sanktionsvalget i sager mod unge mellem15 og 18 år er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2007, afsnit 4.Det er i øvrigt fastsat i straffelovens § 82, nr. 1, at det ved straffensfastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstæn-dighed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev ud-ført.Over for unge anvendes i en række tilfælde tiltalefrafald.Tiltalefrafald kan meddeles uden særlige vilkår, hvis den unge er vel-tilpasset og ikke tidligere har modtaget tiltalefrafald. Sådanne afgørel-ser anvendes navnlig ved mindre alvorlig berigelseskriminalitet, somikke kan afgøres ved bøde, herunder ved et eller nogle få indbrud.Herudover er der mulighed for at anvende tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt. Ungdomskontrakten er en aftale, hvorved den ungemed samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden forpligter sigtil at deltage i nærmere opregnede aktiviteter mv., mod at ankla-gemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning. Ungdoms-kontrakten kan især tilbydes unge, der ikke er kommet ind i et merefast kriminalitetsmønster. Der vil typisk være tale om unge, der harbegået berigelseskriminalitet, herunder f.eks. indbrudstyveri eller an-det tyveri og visse grovere hærværksforhold.Tiltalefrafald kan endvidere gives med vilkår om hjælpeforanstaltnin-ger efter lov om social service.Har den unge gjort sig skyldig i vold, eller indgår vold i kriminalite-ten, kan der ikke anvendes tiltalefrafald, medmindre der er tale omubetydelig vold. Brugstyveri af bil eller motorcykel kan som ud-gangspunkt heller ikke afgøres med tiltalefrafald. Tiltalefrafald kanendvidere ikke anvendes ved røveri, groft hærværk og narkotikakri-minalitet, der ikke isoleret set kunne afgøres med advarsel eller bøde.Efter straffelovens § 56 kan retten gøre en frihedsstraf betinget, hvisden finder det upåkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Rettenkan endvidere som vilkår for udsættelsen af straffastsættelsen eller afstraffuldbyrdelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller endel af denne skal undergives tilsyn (tilsynsvilkår). Herudover kan ret-ten fastsætte andre vilkår (særvilkår), som findes formålstjenlige, jf.herved straffelovens § 57, herunder f.eks. om foranstaltninger i med-før af lov om social service.5

Såfremt kriminaliteten er af en sådan art, at den ikke bør afgøres meden betinget dom, f.eks. ved spirituskørsel eller brugstyveri af motorkø-retøj, kan der blive tale om en betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste. Det er en betingelse for anvendelse af betinget dom med vil-kår om samfundstjeneste, at den dømte findes egnet hertil, jf. straffe-lovens § 62, stk. 1.Endvidere kan der over for unge under 18 år anvendes ungdomssank-tion. En sådan dom indebærer, at den pågældende skal undergive sigen struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års va-righed med det formål at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf.herved straffelovens § 74 a.Målgruppen for ungdomssanktionen er unge med markante tilpas-ningsproblemer. Ungdomssanktion skal alene anvendes ved grovere,personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. vold,røveri og voldtægt eller mere omfattende berigelseskriminalitet,brugstyveri eller hærværk. Ungdomssanktion forudsættes i øvrigt ialmindelighed anvendt i sager, hvor domstolene hidtil har idømt enubetinget fængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Det erdog ikke udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til enlidt længere ubetinget fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6 måneder, hvisungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig end almindeligfængselsstraf.Hvis personer under 18 år idømmes ubetinget frihedsstraf, afgør kri-minalforsorgen efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 78,om den dømte skal afsone straffen i en af kriminalforsorgens pensio-ner eller i institutioner uden for kriminalforsorgen. Det følger af straf-fuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, at dømte, der er under 18 år, anbrin-ges i en sådan institution, medmindre afgørende hensyn til retshån-dhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.Som det fremgår af det anførte, er ubetinget frihedsstraf i forhold tilunge under 18 år i en række tilfælde erstattet af andre former for sank-tioner. Hvis en ung idømmes ubetinget frihedsstraf, er det endvidereudgangspunktet, at afsoningen skal ske i andre institutioner endfængsler og arresthuse efter kriminalforsorgens bestemmelse.” Som nævnt fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, atfængselsdømte, der er under 18 år, anbringes på hospital, i familiepleje, iegnet hjem eller institutionen mv., medmindre afgørende hensyn til rets-håndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.Når personer i alderen 15-17 år skal afsone ubetinget fængselsstraf, sen-der Direktoratet for Kriminalforsorgen en høring til den lokale afdelingaf Kriminalforsorgen i Frihed. Afdelingen anmodes om at vurdere, hvil-ken af følgende afsoningsformer der skønnes at være mest relevant forden unge:6

1) anbringelse på en institution mv. uden for Kriminalforsorgen eller i enaf Kriminalforsorgens pensioner efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens§ 78, stk. 2,2) afsoning i fængsel eller arresthus, hvis afgørende hensyn til retshånd-hævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus, eller3) afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektro-nisk fodlænke) efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, hvis dommenslængde er på 3 måneder eller derunder.Kriminalforsorgens afdeling etablerer hurtigst muligt kontakt til den un-ges bopælskommune med henblik på at finde et egnet afsoningssted tilden unge og herunder eventuelt afklare spørgsmålet om betalingstilsagnfra kommunen. Direktoratet for Kriminalforsorgen tager herefter på bag-grund af en indstilling fra afdelingen stilling til, hvor den unge skal an-bringes.Det kan i øvrigt oplyses, at det gennemsnitlige daglige belæg af unge,som afsonede en frihedsstraf i fængsel eller arresthus, var ca. 8 i 2006,ca. 6 i 2007 og ca. 7 i 2008.Det gennemsnitlige daglige samlede belæg af unge anholdte og vare-tægtsfængslede i fængsler og arresthuse var ca. 10 i 2006, ca. 9 i 2007 ogca. 13 i 2008. For så vidt angår spørgsmålet om behandlingen i fængsler og arresthu-se af de unge lovovertrædere, der ikke kan anbringes andre steder, harDirektoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at retningslinjerne for anbrin-gelse af unge frihedsberøvede indtil januar 1999 var således, at 15-17årige varetægtsarrestanter i Københavnsområdet blev placeret på en sær-lig afdeling i Blegdamsvejens Fængsel. Unge, der skulle afsone i åbentfængsel, blev anbragt på en særlig afdeling adskilt fra voksne i Stats-fængslet på Søbysøgaard, og unge, der skulle afsone i lukket fængsel,blev som udgangspunkt anbragt i Statsfængslet i Ringe, som fortrinsviser beregnet til unge.Erfaringerne med denne ordning viste, at placering på de særlige ung-domsafdelinger i Blegdamsvejens Fængsel og Statsfængslet på Søbysø-gaard var forbundet med store ulemper for de unge. Dette skyldes bl.a., atder kun var et meget lille antal unge anbragt i fængsler og arresthuse, ogat der som følge heraf kun var ganske få unge anbragt på navnlig ungeaf-delingen på Statsfængslet på Søbysøgaard. De unge følte sig derfor ofte7

konkret vurdering på en afdeling, hvor fællesskab med de øvrige indsatteer i overensstemmelse med den pågældendes tarv, og hvor hensynet til atbeskytte den unge mod uheldig påvirkning bedst tilgodeses. Institutionener forpligtet til at føre et særligt tilsyn med de unge og herunder væreopmærksom på, at den unge ikke udsættes for uheldig påvirkning framedindsatte. Institutionen skal mindst hver 14. dag drøfte den unges for-hold og vurdere, om der er grundlag for at foretage ændringer med hen-syn til placering.Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden besluttet at etablere enordning, som skal gøre det muligt at anbringe unge i en særlig afdelingmed personale, der er uddannet til at tage sig af dem. Kriminalforsorgenhar således fået midler til at åbne en særlig afdeling i Statsfængslet i Jy-derup for unge, der skal afsone i åbent fængsel. Afdelingen forventes atåbne i løbet af efteråret 2009, og de unge vil udover egne aktivitetsrumkunne tilbydes socialpædagogisk støtte i form af en tværfaglig indsats,idet der til afdelingen udover uniformeret personale knyttes socialpæda-goger, psykologer, socialrådgivere eller andre relevante fagpersoner.Med disse tilbud forventer Kriminalforsorgen at kunne imødekomme desærlige behov hos de unge og mindske de ulemper, der som nævnt oven-for kan være ved placering på særlige ungdomsafdelinger.Unge, der skal afsone i lukket regi, anbringes fortrinsvis i en særlig afde-ling for unge i Statsfængslet i Ringe. Unge over 17 år med et særligt be-handlingsbehov, som ikke skønnes at ville dominere de yngre, kan efteren konkret vurdering også anbringes på afdelingen.Målet for ungeafdelingen i Statsfængslet i Ringe er at sikre en hensigts-mæssig og ordentlig afsoning for den lille gruppe unge, som ikke kanrummes andre steder. Desuden er målet at yde en individuel pædagogiskindsats i forhold til den enkelte, i det omfang det er muligt under de giv-ne forhold og tidsmæssige rammer. Udover fængselsbetjente er der knyt-tet særligt behandlingspersonale, skolelærer og beskæftigelsespersonaletil afdelingen. Afdelingen blev etableret i samarbejde med det daværendeFyns Amt, og som samarbejdspartner indgår også en åben døgninstituti-on, hvor de unge kan anbringes i udslusning fra fængslet. Spørgsmålet om etablering af de fornødne antal sikrede pladser pådøgninstitutioner for unge under 18 år hører under Indenrigs- og Social-ministeriet, som til brug for besvarelsen har udtalt følgende:9

”Indenrigs- og Socialministeriet kan oplyse, at kommunerne i forbin-delse med kommunalreformen har fået ansvar for at sikre det nødven-dige antal sikrede pladser.Kommuner og regioner skal hvert år i rammeaftalerne drøfte og aftale,hvorvidt der er behov for nye sikrede pladser og i givet fald hvormange. Danske Regioner har ansvaret for koordinering af de sikredepladser på landsplan. Rammeaftalerne skal være afsluttede senest den15. oktober.I forbindelse med rammeaftalerne for 2009 har regionerne og kom-munerne aftalt, at der skal etableres 15 nye sikrede pladser. De 15 nyepladser placeres med 10 pladser i Vestdanmark og 5 i Østdanmark.For at fremskynde etableringen mest muligt etableres nogle af plad-serne i starten som midlertidige pladser.I forbindelse med finanslovsaftalen for 2008 er der afsat 16 mio. kr. tilnye sikrede pladser. De 16 mio. kr. er fordelt som tilskud til etableringaf de 15 nye pladser.Det kan endvidere oplyses, at der i forbindelse med finanslovsaftalenfor 2009 blev nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til om-lægninger af finansieringsreglerne vedrørende afsoning og anbringelseaf kriminelle unge med henblik på at understøtte kommunernes fore-byggelse af ungdomskriminalitet. Forslagene må forventes på sigt atmedføre, at færre unge anbringes på sikrede afdelinger. Udvalget for-venter at afslutte sit arbejde i eftersommeren 2009.” Som det fremgår, er der i overensstemmelse med reglerne i FN’s Bør-nekonvention taget en lang række initiativer med henblik på at sikre, atunge lovovertrædere så vidt muligt placeres uden for fængsel eller arrest-hus. Det er en kommunal opgave at sørge for det tilstrækkelige antal sik-rede pladser til børn og unge, men regeringen har dog afsat midler tiletablering af nye sikrede pladser i 2009.I de tilfælde, hvor unge lovovertrædere under 18 år alligevel må placeresi fængsel eller arresthus, er der taget en lang række initiativer i Kriminal-forsorgen med henblik på i videst muligt omfang at tage hensyn til deunges særlige behov, herunder således at de unge i overensstemmelsemed FN’s Børnekonvention skærmes i forhold til andre indsatte. Krimi-nalforsorgen er løbende opmærksom på mulighederne for at styrke densærlige indsats over for de unge, som anbringes i fængsler og arresthuse.