TfK 2008.731/1 HK

 
  H.K. 3. juli 2008 i sag 498/2007
Anklagemyndigheden (Statsadv. for Nord- og Østjylland) mod S1 og S2 (adv. N.C. Strauss, Odder, for begge).

Retten i Århus' kendelse 23. oktober 2007.

Politifuldmægtig Lisbeth Keller var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt fremstillingsrapport af 22. oktober 2007 med bilag.

Advokat N.C. Strauss, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for de anholdte.

Anholdte S1 blev fremstillet kl. 09.45, bekræftede sit navn og fødselsdato, og at han blev anholdt den 22. oktober 2007, kl. 10.15.

For socialforvaltningen, - - -, mødte - - - og - - -.

Journalist - - - var til stede.

Anholdte bekræftede, at han havde haft lejlighed til at tale med sin forsvarer.

Dommeren gjorde anholdte bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede anholdte for overtrædelse af

straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved i forening med S2 og efter forudgående planlægning, under anvendelse af vold i form af skub og to slag i ansigtet, at have frataget F på 14 år en mobiltelefon, en pakke cigaretter og noget cigaretpapir og 50 kr.

Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket af hensyn til efterforskningen, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4.

Anklageren henviste til, at de sigtede har afgivet modstridende forklaringer, og at sagens behandling i et offentligt retsmøde derfor på afgørende måde vil kunne hindre sagens videre oplysning.

Forsvareren havde ingen bemærkninger.

Journalist - - - protesterede imod anklagerens begæring og henviste til, at det må anses for tilstrækkeligt med referatforbud.

Anklageren bemærkede, at referatforbud ikke er tilstrækkeligt, særligt under hensyn til at der er familiemedlemmer til de anholdte til stede i retten.

Retten afsagde

kendelse:
Efter det af anklageren anførte og under hensyn til sagens karakter findes betingelserne for dørlukning at være til stede, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor

bestemmes:
Dørene lukkes.

- - -


Dørene blev åbnet kl. 10.25.

Pressens repræsentant og tilhørere fik adgang til retslokalet.

Anholdte S2 blev fremstillet kl. 10.28, bekræftede sit navn og fødselsdato, og at han blev anholdt den 22. oktober 2007, kl. 11.25.

Anholdte bekræftede, at han havde haft lejlighed til at tale med sin forsvarer.

Dommeren gjorde anholdte bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede anholdte for overtrædelse af

straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved i forening med S1 og efter forudgående planlægning, under anvendelse af vold i form af skub og to slag i ansigtet, at have frataget F en mobiltelefon, en pakke cigaretter og noget cigaretpapir og 50 kr.

Forsvareren oplyste, at sigtede nægtede sig skyldig.

Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket af hensyn til efterforskningen, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4.

Anklageren henviste til, at de sigtede har afgivet modstridende forklaringer, og at sagens behandling i et offentligt retsmøde derfor på afgørende måde vil kunne hindre sagens videre oplysning.

Forsvareren havde ingen bemærkninger.

Journalist - - - protesterede imod anklagerens begæring og henviste til sin protest tidligere under retsmødet.

Retten afsagde

kendelse:

Af de grunde, der er anført i rettens tidligere kendelse under retsmødet, findes betingelserne for dørlukning at være til stede, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor

bestemmes:
Dørene lukkes.

- - -


Anklageren oplyste, at de sigtede ikke tidligere er straffet.

Anklageren påstod sigtede S2 varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, og stk. 2, nr. 1, med henblik på sagens færdiggørelse.

Anklageren henviste til, at der efter forurettedes og de sigtedes forklaringer er såvel begrundet som særligt bestyrket mistanke om, at sigtede er skyldig i røveri af flere effekter af økonomisk værdi. De sigtede har forinden det passerede talt om, hvad der skulle ske, og selv om de sigtedes forklaringer ikke er helt samstemmende, er der tale om et planlagt røveri. Den omstændighed, at der var en vis sammenhæng med tyveri fra en fest, undskylder ikke de sigtedes handlinger. Der er grund til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet, idet han ikke har anden indtægt end lommepenge fra sine forældre, og idet han spurgte til penge under røveriet. De sigtede har afgivet modstridende forklaringer, og der er derfor grund til at tro, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre sagens videre efterforskning. Der bør gives politiet lejlighed til at færdiggøre efterforskningen uden risiko for, at de sigtede kan påvirke den. Hensynet til retshåndhævelsen kræver, at sigtede ikke er på fri fod, idet der er tale om et nøje planlagt røveri mod en kun 14-årig dreng.

Anklageren anmodede om, at varetægtsfængslingen sker i surrogat på Grenen, hvor der fra i morgen er en plads. Sigtede S2 er den yngste af de to sigtede, og han bør derfor have den i øjeblikket eneste ledige plads på en lukket institution.

Socialforvaltningens repræsentanter oplyste, at der for nuværende kun er én ledig plads på en sikret institution, og det er en plads på Grenen. Denne plads er ledig fra i morgen.

Forsvareren protesterede imod anklagerens begæring og påstod sigtede løsladt.

Forsvareren anførte, at der ikke er grundlag for varetægtsfængsling. De sigtede har gjort noget dumt, men formålet var ikke et røveri. Formålet var alene at skaffe beviser for S1's uskyld. Der er ikke tale om et planlagt røveri. Sigtede S2 har alene medvirket for at hjælpe S1, idet han var blevet uretfærdigt behandlet. Røveriet er fingeret for at rense S1. Der skulle ikke opnås økonomisk vinding ved røveriet. Der er ikke grund til at antage, at sigtede på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet. Sigtede er ikke tidligere straffet, modtager lommepenge af sine forældre og bor hjemme. I det hele taget har sigtede gode personlige forhold. Endvidere har sigtede på fri fod ikke mulighed for at fjerne spor i sagen. Den omstændighed, at de sigtedes forklaringer ikke stemmer helt overens, er ikke grund nok til at varetægtsfængsle sigtede. Dertil kommer, at de sigtede i dag blevet gjort bekendt med, hvori uoverensstemmelserne består. Efter forholdets karakter kræver hensynet til retshåndhævelsen ikke, at sigtede varetægtsfængsles. Der bør tillige lægges vægt på sigtedes unge alder og på, at der først er en plads til sigtede på Grenen fra i morgen. Sigtede bør ikke tilbringe den kommende nat i arresten. Hvis der skal ske varetægtsfængsling, er sigtede indforstået med, at det sker i surrogat på en sikret institution.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

- - -

Sigtede S1 blev fremstillet på ny kl. 11.15.

- - -

Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, og stk. 2, nr. 1, på færdiggørelse af sagen.

Anklageren henviste til, at der efter de sigtedes og forurettedes forklaringer er begrundet og bestyrket mistanke om, at sigtede er skyldig i røveri. Efter de sigtedes forklaringer var der tale om et røveri, der var planlagt, og der blev frarøvet forurettede flere genstande af værdi. Det må antages, at sigtede på fri fod vil begå ny lignende kriminalitet, og det må endvidere antages, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre den videre efterforskning. Endvidere kræver retshåndhævelsen, at sigtede ikke er på fri fod, da der er tale om et planlagt røveri mod en 14-årig.

Anklageren bemærkede, at der ikke er to ledige pladser til varetægtsfængsling i surrogat, og at der derfor begæres varetægtsfængsling, således at sigtede overføres i surrogat, så snart det er muligt.

Socialforvaltningens repræsentanter oplyste, at det endnu ikke er afklaret, hvornår der kan forventes at være en plads ledig til sigtede.

Forsvareren protesterede mod anklagerens begæring og påstod sigtede løsladt.

Forsvareren henviste til, at der ikke er tale om et røveri for at få økonomisk vinding. Der er alene tale om, at sigtede ville renses for en beskyldning, og at han rettelig skulle have henvendt sig til politiet. Der er ikke tale om et groft røveri, men blot om, at man ville have fat i F's telefon for at skaffe beviser i sagen. Røveriet befinder sig derfor i den milde ende, idet der heller ikke er nogen, der er kommet til skade. Endvidere er der intet, der indikerer, at sigtede på fri fod vil begå ny lignende kriminalitet. Sigtede er ikke tidligere straffet, har god økonomi og gode personlige forhold. Der er ikke grund til at antage, at sigtede på fri fod vil kunne vanskeliggøre sagens videre oplysning, idet begge sigtede i retten er blevet gjort bekendt med divergenserne i deres forklaringer. Efter forholdets karakter, de sigtedes unge alder og deres gode personlige forhold kan der ikke ske varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen. Hvis der skal ske varetægtsfængsling, er sigtede indforstået med, at det sker i surrogat på en sikret institution. Efter det oplyste er der imidlertid ikke plads til surrogatanbringelse af sigtede i dag, og det vides ikke, hvornår der vil være en ledig plads.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Dørene blev med anklagemyndighedens tiltræden åbnet kl. 11.30.

Pressens repræsentant og tilhørere fik adgang til retslokalet.

Kl. 11.32 blev sigtede S2 på ny ført ind i retten.

Retten afsagde

kendelse:

Efter F's forklaring til politiet og til dels de sigtedes egne forklaringer er der begrundet mistanke om, at de sigtede i forening har begået røveri som anført i sigtelsen, og at der i den forbindelse blev frataget forurettede i hvert fald mobiltelefon, en pakke cigaretter og noget cigaretpapir.

Der er efter de foreliggende oplysninger, herunder om de sigtedes personlige forhold, ikke grundlag for at antage, at de sigtede på fri fod vil begå ny lignende kriminalitet. Fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, findes derfor ikke opfyldt.

De sigtede har afgivet forklaringer, der på væsentlige punkter er modstridende. På den baggrund og efter sagens karakter og omstændigheder findes der bestemte grunde til at antage, at de sigtede på fri fod kan og vil søge at vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at advare eller påvirke andre, herunder ved at afstemme forklaringerne. Fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, findes derfor opfyldt.

Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om også fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, er opfyldt.

De sigtede er begge 16 år og bør på den baggrund og efter sagens omstændigheder ikke varetægtsfængsles i arresthus, heller ikke for en kortere periode. De sigtede har begge erklæret sig indforstået med varetægtsfængsling i surrogat, men det fremgår af de foreliggende oplysninger, at der først fra i morgen er en enkelt ledig plads på en sikret institution. Der er ikke oplysninger om, hvornår en yderligere plads kan forventes ledig.

Da det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at der ikke i dag er plads i en sikret institution, hvor de sigtede kan anbringes, hvis der bliver truffet bestemmelse om varetægtsfængsling i surrogat, findes de sigtede at burde løslades. Det kan ikke føre til andet resultat, at der en enkelt ledig plads i morgen.

Som følge af det anførte skal de sigtede løslades.

Derfor

bestemmes:
De sigtede, S1 og S2, skal løslades.

- - -

Vestre Landsrets kendelse 25. oktober 2007 (9. afd.)

(Kirsten Thorup, Lars Christensen, Mette Søndergaard (kst.)).

Landsretten afsagde

Kendelse:
Af de grunde, som byretten har anført,

bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.

Højesterets kendelse.

I tidligere instans er afsagt kendelser af Retten i Århus' 10. afdeling den 23. oktober 2007 og af Vestre Landsrets 9. afdeling den 25. oktober 2007.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl, Niels Grubbe og Thomas Rørdam.

Påstande

Kærende, anklagemyndigheden, har nedlagt påstand om, at de indkærede, S1 og S2, under de omstændigheder, der forelå ved Vestre Landsrets kendelse af 25. oktober 2007, burde have været varetægtsfængslet, selv om det på dette tidspunkt ikke var muligt at anbringe de pågældende i varetægtssurrogat i en sikret institution for unge.

S1 og S2 har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden har retlig interesse i at få sagen prøvet ved Højesteret, selv om spørgsmålet om varetægtsfængsling ikke længere er aktuelt. Rigsadvokaten har herved nærmere anført, at det har generel interesse at få afklaret, om unge under 18 år ikke skal varetægtsfængsles i tilfælde, hvor det ikke straks fra varetægtsfængslingens iværksættelse er muligt at placere de pågældende i en sikret institution.

Om spørgsmålet om varetægtsfængsling har Rigsadvokaten anført, at det kan lægges til grund, at samtlige betingelser for varetægtsfængsling, efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, var opfyldt på tidspunktet for Vestre Landsrets kendelse af 25. oktober 2007. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i retsplejelovens § 765, at der ikke kan ske varetægtsfængsling i surrogat i tilfælde, hvor betingelserne for varetægtsfængsling efter § 762 ikke er opfyldt. Varetægtsfængsling af unge under 18 år bør som udgangspunkt ske i surrogat, hvis dette må anses for en tilstrækkelig foranstaltning. Den unge kan imidlertid anbringes i arrest indtil placering i en sikret institution kan finde sted. Endvidere kan der i tilfælde af særlig grov eller farlig kriminalitet ske varetægtsfængsling i arrest frem for i en sikret institution.

Rigsadvokaten har endvidere anført, at Vestre Landsrets anvendelse af reglerne om varetægtsfængsling og surrogatfængsling ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, retningslinjer og retspraksis. Spørgsmålet om varetægtsfængsling af S1 og S2 bør ikke afgøres alene på grundlag af den tilfældige omstændighed, om der er mulighed for straks at anbringe de pågældende i en sikret institution. Rigsadvokaten har herved nærmere anført, at der forelå oplysning om, at der allerede den følgende dag var en ledig plads på en sikret institution til en af de sigtede, at sagen vedrører voldelig kriminalitet af en art, der normalt vil føre til varetægtsfængsling, hvis varetægtsbetingelserne er opfyldt, og at forholdet er begået af flere personer efter forudgående planlægning over for en kun 14-årig forurettet.

S1 og S2 har anført, at Retten i Århus ud fra sagens omstændigheder har vurderet, at der ikke var tale om en sag af en sådan karakter, at der burde være sket varetægtsfængsling i arrest, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Frihedsberøvelsen (i form af indsættelse i almindelig arrest) ville stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af de sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan forventes, hvis de sigtede findes skyldige.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret finder, at anklagemyndigheden - uanset at spørgsmålet om varetægtsfængsling ikke længere er aktuelt - har retlig interesse i at få prøvet landsrettens kendelse af 25. oktober 2007.

Herefter udtaler fire dommere - Poul Sørensen, Børge Dahl, Niels Grubbe og Thomas Rørdam:

Under hensyn til karakteren og grovheden af det påsigtede forhold sammenholdt med de omstændigheder, der efter byrettens og landsrettens kendelser begrundede anvendelsen af fængslingsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, finder vi, at det ikke ville have været i strid med proportionalitetsreglen i § 762, stk. 3, at træffe bestemmelse om varetægtsfængsling af de sigtede, selv om der på tidspunktet for byrettens kendelse af 23. oktober 2007 ikke var pladser i en sikret institution for unge, hvor de sigtede kunne anbringes i surrogat i medfør af retsplejelovens § 765. Der er herved tillige henset til, at der allerede dagen efter byrettens kendelse var plads til den ene af de sigtede i en sikret institution, og at retten - evt. i forbindelse med at varetægtsfængslingsperioden i første omgang blev fastsat til f.eks. 7 dage - kunne have truffet afgørelse om, at de sigtede skulle overføres til en sikret institution for unge, så snart pladsforholdene tillod dette.

Vi stemmer herefter for at tage anklagemyndighedens påstand til følge som nedenfor bestemt.

Dommer Peter Blok udtaler:

Jeg stemmer af de grunde, der er anført af byretten, for at stadfæste landsrettens kendelse.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

S1 og S2 burde under de omstændigheder, der forelå ved Vestre Landsrets kendelse af 25. oktober 2007, have været varetægtsfængslet med bestemmelse om, at de skulle overføres til en sikret institution for unge under 18 år, så snart plads hertil var til rådighed, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3.