
	UfR 1974.14 HK
		H. K. K. 6. november 1973 i sag 234/1973 Anklagemyndigheden mod T (lrs. K. Skovgaard-Sørensen e. o.). Østre Landsrets kendelse 9. oktober 1973 (III afd.). I et retsmøde den 4. november 1972 i Rødovre ret blev anholdelsen over T kl. 11.45 opretholdt i 3 X 24 timer, efter at anklagemyndigheden havde påstået den pågældende fængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og 2, § 223, stk. 1, § 224, jfr. § 222, stk. 1 og 2, og § 223, stk. 1. I et retsmøde i samme ret den 6. november 1972 blev T i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1 nr. 2 c, fængslet som med føje sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222. Fængslingsfristen fastsattes til udløb den 13. november 1972, men er senere blevet forlænget. I et den 5. december 1972 afholdt retsmøde blev det ved kendelse bestemt, at T burde forblive fængslet, da han med føje fandtes sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og stk. 2, § 223, stk. 1, § 224, jfr. § 222, stk. 1 og 2, og § 223, stk. 1, og da de i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2 c og d anførte grunde skønnedes at foreligge. Fristen for fængslingen fastsattes til den 19. december 1972, men er senere gentagne gange forlænget ved rettens beslutninger. Fristen er afbrudt ved forundersøgelsesbegærings indgivelse den 16. januar 1973 og påny forlænget fra forundersøgelsens slutning den 1. marts 1973 med 2 måneder til den 1. maj 1973. Den er senere flere gange forlænget, indtil anklageskrift forelå den 29. juni 1973. Tiltalte er fortsat fængslet. Tiltalen omfatter 19 forhold og angår overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og 2, § 223, stk. 1, § 224, jfr. § 222, stk. 1 og 2, og § 223, stk. 1 samt § 232. Tiltalte har aflagt delvis tilståelse. Domsforhandling er berammet til foretagelse i nærværende afdeling under medvirken af nævninger til den 3. og 4. december 1973. Tiltaltes beskikkede forsvarer har begæret spørgsmålet om fortsat fængsling af tiltalte afgjort af landsretten. Anklagemyndigheden har protesteret mod løsladelse. Sagen har været gjort til genstand for mundtlig forhandling. I skrivelse af 26. september 1973 til landsretten har sognepræst A erklæret, »at T kan bo i X præstegård, ligesom jeg lover efter bedste evne at sørge for at T ikke fjerner sig herfra, samt at bringe ham til retten når hans sag kommer for.« I erklæring af 2. oktober 1973 har den fungerende overlæge ved Københavns fængsler til inspektøren udtalt: »Vedr. T, født 17.7.1943. Hermed returneres sagen for ovenstående der den 24.9.1973 blev tilbageflyttet fra Rigshospitalet. Helbredsmæssig status: Pt. er for så vidt selvhjulpen, idet han kan klare de daglige fornødenheder som spisning, af- og påklædning (bortset fra sko og strømper), selv komme op og i seng. Der er dog nogen vanskelighed med toiletbesøg. Kan med krykkestokke gå nogle få 100 meter - uden, kun få skridt på grund af smerterne og svaghed i venstre ben. Der er med mellemrum ufrivillig vandladning. Objektivt: findes nedsat kraft og følsomhed i venstre ben, hvor der også er manglende eller svækkede reflekser. Der er en typisk lammelse af nervus medianus på venstre hånd, 1.-3. finger er stive og tilspidsede, der er lammelser af musklerne til disse fingre. Psykisk er pt. noget labil, men tilsyneladende inde i en helt god fase. Man har ikke indtryk af, at han aggraverer. Han er behandlet på Rigshospitalet med fysiurgisk optræning, samt blevet udstyret med støttekorset. Den fysiurgiske optræning søges så vidt muligt fortsat på Vestre hospital, men er på grund af forholdene vanskelig at gennemføre.« Landsretten kan tiltræde, at tiltalte med føje er sigtet for overtrædelse af de af tiltalen omfattede bestemmelser, og at de i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2 c og d, omhandlede fængslingsgrunde foreligger. Under hensyn til, at der under forundersøgelsen er afgivet forklaring af sagens hovedvidner, og at tiltalte på grund af sygdom er alvorligt bevægelseshæmmet, findes det imidlertid tilstrækkeligt til formålets opnåelse i medfør af retsplejelovens § 785, stk. 2, i stedet for fængsling at anordne at tiltalte tager ophold i x præstegård, ikke uden rettens tilladelse forlader denne og ikke sætter sig i forbindelse - telefonisk, pr. brev eller på anden måde - med personer uden for præstegården bortset fra den beskikkede forsvarer og rettens personale. - - - Højesterets kæremålsudvalgs kendelse. Den påkærede kendelse er afsagt af Østre Landsret og påkæret af anklagemyndigheden med påstand om, at tiltalte undergives fængsling i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2 c og d. Tiltalte har påstået stadfæstelse. 1 påkendelsen har deltaget tre dommere: Tamm, Helga Pedersen og Høeg. Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand anført, at den ved kendelsen bestemte anbringelse i x præstegaard ikke i fornødent omfang tilgodeser de omhandlede fængslingsgrunde. Anklagemyndigheden har herved henvist til, at der under tiltaltes ophold i præstegården foreligger overhængende risiko for, at han kan påvirke sagens hovedvidner, og til, at fængslingsgrundlaget efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2 d, foreligger med en sådan styrke, at det i kendelsen som begrundelse for den etablerede tilstand anførte må vige. Idet der ikke i det af anklagemyndigheden anførte findes tilstrækkeligt grundlag for nu at tilbageføre tiltalte til varetægtsfængsel, vil kendelsen være at stadfæste i henhold til dens grunde. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse bør ved magt at stande.