Uddrag af bemærkningerne til lovforslag nr. 78 (vedtaget som lov nr. 493 af 17. juni 2008):


Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven
(Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.)

fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen)
 

"Til § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 767, stk. 2)


Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører muligheden for at forlænge varetægtsfængsling uden at fastsætte frist herfor. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at mindske antallet af formelle retsmøder om fristforlængelser uden protest.

Med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 767, stk. 2, 1. pkt., gives der mulighed for, at når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og retten har fastsat tidspunktet for hovedforhandlingen, kan retten ved udløbet af den frist, der er fastsat efter retsplejelovens § 767, stk. 1, bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen.

Bestemmelsen forudsættes kun anvendt, hvis retten finder, at der efter de gældende fængslingsregler er grundlag for varetægtsfængsling i hvert fald for en længere periode end de 4 uger, som er maksimum efter den almindelige frist, jf. retsplejelovens § 767, stk. 1, og at varetægtsfængsling indtil domsafsigelse ikke på forhånd kan anses for udelukket efter den almindelige proportionalitetsbestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Endvidere forudsætter anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at retten finder, at de frister for varetægtsfængsling, som er indeholdt i forslaget til retsplejelovens § 768 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke på forhånd taler imod.

Bestemmelsen bør heller ikke anvendes, hvis retten i øvrigt finder det betænkeligt.

Udsættes tidspunktet for hovedforhandlingen, må retten træffe en ny afgørelse efter bestemmelsen.

Finder retten ikke grundlag for at anvende den foreslåede bestemmelse, vil den gældende bestemmelse om fortsat fængsling efter hovedforhandlingens begyndelse uden yderligere forlængelser i retsplejelovens § 767, stk. 2 (der bliver stk. 3), finde anvendelse, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor (lovforslagets § 1, nr. 9).

Træffer retten afgørelse om fortsat fængsling i medfør af den foreslåede bestemmelse, kan tiltalte tidligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter § 766 eller 768, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt. Fremsættes en sådan anmodning, skal retten træffe afgørelse inden 7 dage, jf. forslaget til stk. 2, 3. pkt. Fristen indebærer, at der skal træffes afgørelse inden udløbet af den syvende dag, efter at tiltalte eller dennes forsvarer har fremsat anmodningen.

Hvis retten ikke imødekommer tiltaltes anmodning om, at varetægtsfængslingen ophæves, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse kræve en ny afgørelse af, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt, jf. stk. 2, 4. pkt.

Efter stk. 2, 5. pkt., finder forslaget til retsplejelovens § 767, stk. 3, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse. Disse regler svarer til de gældende regler i § 767, stk. 2, om varetægtsfængsling efter hovedforhandlingens begyndelse. Heri ligger, at tiltalte, når hovedforhandlingen er begyndt, allerede efter 14 dage - frem for 3 uger - kan fremsætte en ny anmodning til retten om varetægtsfængslingens ophævelse, samt at denne afgørelse efter retsplejelovens § 60, stk. 3, skal træffes af en dommer eller en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen, hvis der bliver spørgsmål om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2 (såkaldt retshåndhævelsesarrest).

Afgørelsen skal således i disse tilfælde træffes af en anden dommer eller afdeling, hvis tiltalte allerede er fængslet efter § 762, stk. 2. Afgørelsen skal endvidere træffes af en anden dommer eller afdeling, hvis tiltalte er fængslet efter § 762, stk. 1, men der ved afgørelsen om eventuel ophævelse bliver spørgsmål om fængsling efter § 762, stk. 2. Om dette er tilfældet afhænger af, om anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at tiltalte fængsles efter § 762, stk. 2, såfremt retten finder, at betingelserne for fængsling efter § 762, stk. 1, ikke længere er opfyldt. Retten må, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt en fængsling efter § 762, stk. 1, skal ophæves, om nødvendigt ved spørgsmål til anklageren søge oplyst, om der (tillige) nedlægges påstand om fængsling efter § 762, stk. 2.

Hvis betingelserne i retsplejelovens § 60, stk. 3, 2. pkt., er opfyldt - dvs. at der er tale om en sag, der behandles efter retsplejelovens § 831 (tilståelsessag), eller at sagen for så vidt angår de forhold, der har givet anledning til varetægtsfængslingen, ikke omfatter beviserne for tiltalte skyld - kan den dommer eller den afdeling, der deltager i hovedforhandlingen, dog træffe afgørelse om varetægtsfængsling, uden at dette medfører inhabilitet. I andre tilfælde må afgørelsen træffes af en anden dommer eller afdeling for at undgå inhabilitet. I disse sidstnævnte tilfælde kan spørgsmålet om fortsat fængsling under hovedforhandlingen som hidtil afgøres på skriftligt grundlag, hvis den anden dommer eller landsretsafdeling finder det hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Træffer retten efter hovedforhandlingens begyndelse bestemmelse om, at hovedforhandlingen må udsættes, må retten inden for fristen på 7 dage træffe afgørelse om, hvorvidt udsættelsen medfører, at der bør fastsættes en frist for varetægtsfængslingen efter den almindelige regel i retsplejelovens § 767, stk. 1, eller om varetægtsfængslingen kan løbe videre uden frist efter den foreslåede nye bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


"




Bemærkningerne til pkt. 5.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

"5.5.5. Forlængelse af varetægtsfængsling uden fastsættelse af frist

5.5.5.1. Udvalget bemærker, at det ikke sjældent forekommer i praksis, at sigtede og dennes forsvarer allerede på et tidligt tidspunkt accepterer, at varetægtsfængslingen opretholdes frem til sagens afslutning i første instans, såfremt hovedforhandlingen berammes og gennemføres inden for rimelig tid. Som eksempler herpå kan nævnes drabssager og alvorlige volds-, røveri- og sædelighedssager, hvor mistanken mod den sigtede er velunderbygget, eller hvor sigtede i øvrigt har accepteret fortsat varetægtsfængsling. Det samme kan være tilfældet i mindre alvorlige sager, hvor sigtede har tilstået, og hvor opretholdelse af varetægtsfængslingen frem til dommens afsigelse vil være proportional med den forventede fængselsstraf.

I praksis forlænges varetægtsfængslinger af denne karakter oftest på skriftligt grundlag, idet sigtede og dennes forsvarer skriftligt meddeler samtykke hertil. Herefter forlænges fængslingen i yderligere 4 uger uden afholdelse af retsmøde.

Efter udvalgets opfattelse forekommer det i disse sager unødvendigt at opretholde kravet om, at spørgsmålet om forlængelse skal forelægges for retten hver fjerde uge. Udvalget foreslår på den baggrund, at når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og retten har fastsat tidspunkt for hovedforhandlingen, kan retten bestemme, at varetægtsfængslingen skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen.

Udvalget anfører, at bestemmelsen alene forudsættes anvendt, hvis retten finder, at der efter de gældende fængslingsregler er grundlag for varetægtsfængsling i hvert fald for en længere periode end de 4 uger, som er maksimum efter den almindelige frist, jf. retsplejelovens § 767, stk. 1, hvis varetægtsfængsling indtil domsafsigelse ikke på forhånd kan anses for udelukket efter den almindelige proportionalitetsbestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 3, samt hvis de foreslåede nye frister for varetægtsfængsling, jf. pkt. 5.5.1.2. ovenfor, ikke på forhånd findes at tale imod.

Udvalget anfører, at hvis retten ikke finder grundlag for at anvende den foreslåede bestemmelse, vil den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 767, stk. 2 (der bliver stk. 3), hvorefter en varetægtsfængsling efter hovedforhandlingens begyndelse fortsætter uden yderligere forlængelser indtil domsafsigelse, finde anvendelse.

Efter forslaget vil tiltalte 3 uger efter, at retten har truffet afgørelse om fortsat fængsling i medfør af den foreslåede bestemmelse, kunne anmode retten om at ophæve varetægtsfængslingen. Retten skal i så fald træffe afgørelse herom inden 7 dage. Herefter kan tiltalte altså med 4-ugers-intervaller (anmodning efter 3 uger, hvorefter retten skal træffe afgørelse inden 7 dage) få prøvet spørgsmålet om fortsat fængsling. Der sker således med forslaget ikke nogen svækkelse af tiltaltes retsstilling med hensyn til at få rettens stillingtagen til spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling.

Udvalget foreslår endvidere, at både den ovennævnte foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 767, stk. 2, og den gældende bestemmelse i § 767, stk. 2 (der bliver stk. 3), også kommer til at gælde i ankesager.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 157-160.

5.5.5.2. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag om forlængelse af varetægtsfængsling uden fastsættelse af frist herfor, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 11 (forslag til retsplejelovens §§ 767, stk. 2 og 3, og § 769, stk. 2, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil. "