TfK 2009.354 V.L.K.

 

  V.L.K. 18. februar 2009 i kære 2. afd. S-0340-09

(Eva Staal, Bjerg Hansen, Hans-Jørgen Nymark Beck).
Anklagemyndigheden mod S (adv. Finn Søgaard, Århus).


Retten i Holstebros kendelse 9. februar 2009.


Ingen var mødt eller tilsagt.
Der blev fremlagt:
Skriftlig anmodning om fristforlængelse af 6. februar 2009 fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Brev af 27. januar 2009 fra advokat Finn Søgaard, vedlagt kopi af advokatens brev af 27. januar 2009 til Midt- og Vestjyllands Politi.
Telefax af 6. februar 2009 fra advokat Finn Søgaard.
Det fremgår af sagen, at sigtedes forsvarer, advokat Finn Søgaard, Århus, er indforstået med, at behandling af spørgsmålet om fristforlængelse foretages på skriftligt grundlag.
Anklagemyndigheden har fremsat anmodning om, at der sker yderligere fristforlængelse med 4 uger. Sagen er den 4. februar 2009 blevet fremsendt til Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland. Det forventes, at der vil kunne rejses endelig tiltale i sagen inden for 2 måneder. Sagen vil blive rejst som en nævningesag, og sagen vil d.d. blive forelagt for »Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere«.
Anklagemyndigheden har endvidere oplyst, at sigtede og sigtedes forsvarer har tilkendegivet, at sagen ønskes fremmet efter retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 2, som en domsmandssag, jf. retsplejelovens § 687, stk. 1.

Anklagemyndigheden har påberåbt sig retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, subsidiært retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og mest subsidiært § 762, stk. 2, nr. 2.
Anklagemyndigheden har anført, at sigtede d.d. har siddet varetægtsfængslet i 8 måneder. Ifølge retsplejelovens § 768, stk. 2, må en arrestant, som er under 18 år ikke være frihedsberøvet i mere end 8 måneder, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstændigheder.
Anklagemyndigheden er af den opfattelse, at der i denne sag foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, idet der er henvist til den indhentede retspsykiatriske erklæring og udtalelsen af 16. januar 2009 fra Retslægerådet. Sigtede findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og er ligeledes muligvis omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Retslægerådet har anbefalet dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Den påsigtede kriminalitet er af særdeles alvorlig karakter, hvorfor proportionalitetsprincippet ikke taler imod en fortsat varetægtsfængsling.

Forsvareren har i telefax af 6. februar 2009 protesteret mod den fremsatte anmodning om fristforlængelse.
Forsvareren har bestridt, at der i sagen foreligger helt særlige omstændigheder. Anklagemyndighed og Retspsykiatrisk Ambulatorium har handlet langsommeligt, idet undersøgelsen først fremkom den 20. november 2008, og idet anklagemyndigheden allerede dengang havde mulighed for at forelægge sagen for »Samrådet for Udviklingshæmmede lovovertrædere«. Proportionalitetsprincippet taler også imod fortsat varetægtsfængsling.

Retten afsagde

Kendelse:
Fængslingsgrundlaget findes fortsat at være til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, og den fortsatte frihedsberøvelse findes ikke at ville stå i misforhold til den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Sigtede har den 9. februar 2009 været frihedsberøvet i 8 måneder, og der kan alene finde fristforlængelse sted, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, idet arrestanten er under 18 år, jf. retsplejelovens § 768a, stk. 2, nr. 2.

Sagen beror på tiltalerejsning ved Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland og forelæggelse for »Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere«. Sagen vedrører blandt andet overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, hvorefter fængslede er sigtet for at have truet forskellige personer med en 33 cm lang kniv. Retslægerådet har i en udtalelse anbefalet dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Under hensyn til disse oplysninger finder retten, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at det er forsvarligt at forlænge fristen for varetægtsfængsling i yderligere 4 uger.

Thi bestemmes:

Sigtede, S, skal forblive varetægtsfængslet i surrogat.
Fristen efter retsplejelovens § 767 blev fastsat således, at den udløber mandag den 9. marts 2009.
- - -

Vestre Landsrets kendelse.

- - -
Anklageren påstod byrettens kendelse af 9. februar 2009 stadfæstet.
Forsvareren nedlagde påstand om, at sigtede løslades.
Anklageren redegjorde for sagen, herunder sigtelserne og sagens forløb. Han foretog i forbindelse hermed dokumentation.
Forsvareren havde lejlighed til at supplere.
Det fremgår af sagen, at S har været frihedsberøvet siden den 9. juni 2008. Den retspsykiatriske erklæring forelå den 19. november 2008, og sagen blev den 25. november 2008 forelagt for Retslægerådet, der har afgivet udtalelse i sagen den 3. februar 2009.
Hovedforhandlingen har været berammet til den 9. februar 2009, men blev aflyst, og sagen er nu forelagt for statsadvokaten. Sideløbende hermed er sagen forelagt for Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere. Sigtede, der fylder 18 år den - - - marts 2009, er fortsat frihedsberøvet på - - -.
Anklageren oplyste, at der ikke i dag kan oplyses noget præcist tidspunkt for, hvornår statsadvokaten vil tage stilling til tiltalespørgsmålet, men statsadvokaten er opmærksom på, at sagen haster, og der forventes en afgørelse inden for 4-5 uger.
S afgav forklaring. Han forklarede, at han umiddelbart efter anholdelsen opholdt sig et par dage i arresten. Han havde det bedre der end på - - -. Han sidder bare på sit værelse på - - - og ser fjernsyn. Der er ikke nogen, der tager sig af ham på - - -. Hans ophold er bare blevet forlænget hele tiden. Han vil hellere være på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, hvor han var indlagt i en kortere periode i juli-august 2008, men der er vist ikke plads. Han havde det bedre i Risskov. Det er hans ønske at komme et sted hen, hvor han kan få den fornødne hjælp.

Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen.
S havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagen til kendelse.
Landsretten afsagde kl. 10.55 følgende

Kendelse:
Sigtelsen vedrører alvorlige forhold for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, som sigtede delvist har erkendt. Det tiltrædes, at hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdenes grovhed for så vidt fortsat kræver, at sigtede ikke er på fri fod. Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor stadig opfyldt.

Betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, er derimod ikke på nuværende tidspunkt opfyldt.

En afvejning af sagens karakter og omfang sammenholdt med hensynet til sigtedes forhold giver efter den almindelige proportionalitetsregel i § 762, stk. 3, ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt grundlag for at bestemme, at varetægtsfængsling ikke længere kan anvendes.
Imidlertid er der ved lov nr. 493 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1. juli 2008, indført nye bestemmelser, der tilsigter at begrænse anvendelsen af varetægtsfængsling.

Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, må varetægtsfængsling af en person under 18 år i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 måneder - når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover - således kun finde sted, når der foreligger helt særlige omstændigheder.

I forarbejderne til bestemmelsen (Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger, side 145-147 og side 213-214) er det angivet, at der i forhold til den almindelige bestemmelse i § 768 a, stk. 1, skal gælde skærpede betingelser for at fravige fristerne i tilfælde, hvor den sigtede er under 18 år. Det er videre angivet, at bestemmelsen i § 768 a, stk. 2, vil kræve skærpet opmærksomhed med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i retsplejelovens § 768, og at karakteren af den kriminalitet, som den unge er sigtet for, må tillægges betydelig vægt, således at fortsat varetægtsfængsling efter 8 måneder især kan komme på tale i meget alvorlige straffesager, hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel.

Disse bemærkninger fremgår ligeledes af det lovforslag (L 78 om ændring af retsplejeloven (begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.)), som blev fremsat den 27. februar 2008 og vedtaget af Folketinget som lov nr. 493 af 17. juni 2008.

Efter sagens omfang og kompleksitet finder landsretten, at det har været muligt - også uanset behovet for en grundig undersøgelse og vurdering af S' personlige, herunder mentale forhold - at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger og vurderinger til brug for sagen, således at hovedforhandlingen har kunnet berammes inden for en periode på 8 måneder.

Efter en samlet vurdering af sagens forløb, herunder at der endnu ikke er rejst tiltale eller berammet hovedforhandling, jf. herved retsplejelovens § 843 b, og under hensyn til omfanget og karakteren af sigtelserne mod S finder landsretten det herefter ikke godtgjort, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at varetægtsfængslingen kan overstige 8 måneder.

Landsretten løslader derfor sigtede, jf. retsplejelovens § 768 a, stk. 2.

Thi bestemmes:

Sigtede, S, løslades.