
	TfK 2008.428/1 VLK
		V.L.K. 19. marts 2008 i kære 8. afd. S-0646-08 (Eskild Jensen, Elisabeth Mejnertz, Mikkel Nielsen (kst.)). Ved Esbjerg Rets dom 18. marts 2008 blev T1 og T2 straffet med fængsel i henholdsvis 1 år og 2 måneder og 10 måneder. I dommen er anført: - - - T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Begge de tiltalte straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., ved i perioden fra den 1. januar 2007 til den 20. august 2007 fra adressen - - -, i forening, til et større antal personer at have solgt ikke under 200 gram heroin, som de havde modtaget af A. 2. Begge de tiltalte straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., ved i perioden fra den 20. august 2007 til den 8. januar 2008 fra adressen - - -, i forening, til et større antal personer at have solgt ca. 100 gram heroin, hvorved de fik en fortjeneste på ca. 41.500 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af 41.500 kr. i medfør af straffelovens § 75, stk. 1. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Tiltalte T1 har i forhold 1 erkendt, at han har købt 150 gram heroin, og at han har videresolgt ikke over 75 gram heroin. Tiltalte T1 har i forhold 2 erkendt, at han har købt ca. 10 gram heroin til eget brug. - - - Personlige forhold: Tiltalte T1 er tidligere straffet for blandt andet overtrædelse af lov om euforiserende stoffer senest i 2001. Tiltalte T2 er ikke straffet af betydning for denne sag. Rettens bemærkninger: Ad forhold 1: Retten finder det bevist, at de tiltalte i forening har købt 150 gram heroin og heraf videresolgt ikke over 75 gram heroin til et større antal personer, og at de har købt heroinen af A. Retten har lagt vægt på den forklaring, der er afgivet af tiltalte T1 vedrørende hans egen medvirken. Det findes mod hans benægtelse ikke bevist, at der er solgt heroin i det omfang, der fremgår af tiltalen. Retten har herved lagt vægt på den forklaring, der er afgivet af kriminalassistent - - -. Retten har vedrørende tiltalte T2 lagt vægt på den forklaring, der er afgivet af A, hvorefter han har bekræftet den 20. september 2007 at have forklaret under afhøring, at »han jævnligt besøgte T1/T2 på deres bopæl i - - -. A leverede normalt heroinen i 5 grams poser. T1/T2 gav 650 kr. pr. gram hos A. Når heroinen var solgt blev der afregnet og de fik nyt heroin. A fik nogle gange også metadon som betaling for noget af heroinen. T1/T2 har afregnet alt det de har købt hos A«. Retten har endvidere lagt vægt på, at A i sin egen dom af 10. december 2007 blandt andet har forklaret, at T1 og T2 har solgt stoffer for ham. Retten har endvidere lagt vægt på den forklaring, der er afgivet af kriminalassistent - - -, hvorefter han generelt løbende skrev på computer under afhøringer, at han havde afhørt A, og at ca. 200 gram kunne være 150 gram. Retten har endvidere lagt vægt på, at det har formodningen imod sig, at sms-beskeder på tiltalte T2's mobiltelefon i hendes navn rettelig skulle være afsendt af tiltalte T1. Ordvalget i disse sms-beskeder er anderledes end tiltalte T1's ordvalg i sms-beskeder. Der er således i en sms-besked den 15. februar 2007 kl. 13.29.05 fra T1 anført: »Hvor fanden bliver du af så ved du hvad jeg mener det kan du sku ikke være bekendt for du sagde du ville komme kl930 hvis det er sådan er det slut min ven T1«. I en sms-besked den 15. februar 2007 kl. 15.06.04 fra T2 er det anført: »Hej ven! Hvornår kommer du? Du sagde kl. 09.30 vi venterpå dig med længsel. Mvh T2«. Retten har endvidere lagt vægt på en sms-besked den 25. februar 2007 kl. 12.29.30 fra tiltalte T2's mobiltelefon - - - til A, hvori det hedder: »Der har været 10 her inden for den sidste time hvor vi har været nødt til og sige nej, det er sgu mange penge, hvorfor bliver du væk og hvorfor giver du ikke besked? . . .« Kl. 17.44.11 er det anført i en sms-besked fra tiltalte T1 til A: »Hallo hører vi snart fra dig, du kan da ikke bare sætte os i gang og så blive væk. syntes du selv det helt ærlig?? Nu har vi sagt nej til jeg ved efterhånden ikke hvor mange! . . .« I en sms-besked den 2. juli 2007 kl. 0.00.00 er det anført: »Helt ærlig du kan virkelig ikke være det her bekendt, du sagde at du ville komme om 10. min. Men du er stadig ikke kommet, vi har sgu brug for dig du kan sgu da i det mindste ringe. Nu har T1 smadret knallerten pga at han ville ind til dig og den er total smadret og bliver ikke til knallert igen. Venter på dit opkald. T2. Ps. Du lovede at det ikke ville blive sådan her« Kl. 15.26.55 er anført i en sms-besked fra mobiltelefon - - - til A's mobiltelefon: »Hey du! Hvornår hører vi fra dig?? Det er bare nej til alle der kommer og som vi fik af vide dengang så ville vi altid ha', du kan i det mindste gi' beske« Retten har endvidere lagt vægt på afspilninger af aflytning af - - -'s telefon. Retten finder det herved bevist, at tiltalte T2 vidste, at T1 solgte heroin, og at hun har deltaget i salget ved i hvert fald at have deltaget i at skaffe heroinen med henblik på videresalg. De tiltalte er herefter skyldige i have indkøbt 150 gram heroin og heraf videresolgt ikke over 75 gram. Ad forhold 2: Retten finder det ikke mod de tiltaltes benægtelse bevist, at de i forening til et større antal personer har solgt ca. 100 gram heroin. Retten har lagt vægt på, at der ikke af anklagemyndigheden er ført det fornødne bevis til domfældelse for, at de tiltalte har solgt heroin i perioden fra den 20. august 2007 til den 8. januar 2008. Det har dog formodningen imod sig, at de 41.500 kr., der er taget i bevaring af politiet den 10. januar 2008, skulle være opsparet af tiltalte T1 som forklaret. De tiltalte frifindes derfor for tiltalen. Tiltalte T1 har erkendt at have købt ca. 10 gram heroin, og det er efter hans egen erkendelse bevist, at han er skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Ad konfiskationspåstanden: Påstanden om konfiskation af 41.500 kr. tages ikke til følge. Retten har lagt vægt på, at de 41.500 kr., således som tiltalen er formuleret, vedrører fortjeneste ved salg i perioden 20. august 2007 til 8. januar 2008, som de tiltalte frifindes for. Påstanden om konfiskation af digitalvægten tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1. Ad strafpåstandene: Straffen fastsættes for tiltalte T1's vedkommende til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 1. Retten har lagt vægt på stoffets karakter, længden af perioden for salg til et større antal personer og omfanget af tiltaltes deltagelse i salget. Straffen fastsættes for tiltalte T2's vedkommende til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. Retten har lagt vægt på stoffets karakter, længden af perioden for salg til et større antal personer og omfanget af tiltaltes deltagelse i salget, som må betegnes at have været mindre end medtiltaltes. De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. januar 2008. - - - I retsbogen er der, efter at dommen var afsagt, anført: Domfældte T1 erklærede efter samråd med sin forsvarer, at han modtog dommen. Domfældte T2 erklærede efter samråd med sin forsvarer, at hun tog betænkningstid med hensyn til anke af dommen. Anklagemyndigheden påstod de domfældte fortsat varetægtsfængslet under appel, eller indtil afsoning kan finde sted. Hun henviste til retsplejelovens § 769, stk. 1, 1. punktum, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og § 762, stk. 2, nr. 1. Særligt vedrørende retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, henviste hun til, at selv om der er afgivet forklaring i retten, er der på grund af sagens omstændigheder bestemte grunde til at antage, at de domfældte vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at fjerne spor eller advare andre. Særligt vedrørende retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, henviste hun til den dom, der er afsagt, og til, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at de domfældte ikke er på fri fod. Forsvareren for domfældte T1 protesterede. Særligt vedrørende retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, henviste han til, at betingelserne ikke er til stede. Særligt vedrørende retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, henviste han til, at dommen ikke har en sådan karakter, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at domfældte ikke er på fri fod. Forsvareren for domfældte T2 protesterede. Særligt vedrørende retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, henviste hun til, at hun ikke fandt, at der foreligger en påvirkningsrisiko i det foreliggende tilfælde, hvor der har fundet indenretlig afhøring sted. Særligt vedrørende retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, henviste hun til, at straffen ikke har en sådan længde sammenholdt med den tid, der er gået siden varetægtsfængslingen, at den kan begrunde, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at domfældte ikke er på fri fod. De domfældte havde lejlighed til at udtale sig. Der blev afsagt kendelse: Retten finder, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 769, stk. 1, 1. punktum, jf. § 762, stk. 1, nr. 3, ikke er til stede. Retten har lagt vægt på, at der er sket indenretlig afhøring i sagen, at der foreligger dokumentation i form af sms-beskeder og aflytninger, hvorfor der ikke er bestemte grunde til at antage, at der vil ske påvirkning af vidner under en eventuel ankesag. Retten finder, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 769, stk. 1, 1. punktum, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er til stede. Retten har for begge de domfældtes vedkommende lagt vægt på, at der er tale om narkotikakriminalitet og salg af et ikke ubetydeligt kvantum heroin over en længere periode til et større antal personer, hvorfor hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at de domfældte ikke er på fri fod. Derfor bestemmes: De domfældte T1 og T2 skal forblive varetægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes. De domfældte kærede kendelsen med påstand om løsladelse. - - - Vestre Landsrets kendelse. Af de grunde, som byretten har anført, og under hensyn til længden af den idømte straf tiltrædes det, at T1 skal forblive varetægtsfængslet, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. 762, stk. 2, nr. 1. Under hensyn til at T2 er straffet med fængsel i 10 måneder og til byrettens begrundelse herfor, er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, for fortsat varetægtsfængsling ikke opfyldt. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes for så vidt angår T1. T2 skal løslades. - - -