
	TfK 2005.170 ØLK Ø.L.K. 13. december 2004 i sag 18. afd. nr. S-4181-04
		Ø.L.K. 13. december 2004 i sag 18. afd. nr. S-4181-04 (Inge Neergaard Jessen, Kallehauge, Østerborg). Anklagemyndigheden mod S (adv. Anders Boelskifte, Frederiksberg, besk.). S, der har været frihedsberøvet fra den 25. marts 2004, og som sigtes for overtrædelse af straffelovens § 237 og § 183, stk. 2, jf. stk. 1, har kæret Glostrup Rets kendelse af 22. november 2004 om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, til den 20. december 2004. Da dette kæremål er modtaget og bestemmelse om at anordne mundtlig forhandling er truffet, inden statsadvokaten har rejst tiltale, er forhandlingen i dette kæremål gennemført på det før tiltalerejsningen foreliggende grundlag. Den beskikkede forsvarer og statsadvokaten har hver indgivet et skriftligt indlæg. Arrestanten, der ikke længere er isoleret, har siden starten af november 2004 været anbragt i en af de nyindrettede celler i fængslet på Københavns Politigård. Efter det oplyste er besøgstiden for forsvarere på Politigårdens Fængsel på hverdage fra kl. 8.30 til 14.30 og igen fra kl. 19.45 til 20.30, hvilket ifølge forsvareren reelt afskærer denne fra besøg, fordi han er optaget af domsforhandlinger alle ugens dage fra kl. 9 eller 9.30 til kl. 15 eller 15.30. Ifølge forsvareren er indskrænkninger i den daglige besøgstid særlig uheldig under hensyn til denne sags omfang. Forsvareren har påstået arrestanten løsladt og har til støtte herfor gjort følgende anbringender gældende: ». . . Tiltalte er anbragt under forhold, der er stridende imod bestemmelsen i EMK Art. 6 om en fair trail og således navnlig forhold, der er stridende imod EMK Art. 6 stk. 3 litra b, hvorved bestemmes: »Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende: b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar« Tiltalte er anbragt i det nyoprettede »Politigårdens Fængsel« I modsætning til reglerne i Vestre Fængsel, reglerne i landets arresthuse samt reglerne i statsfængslernes arrestafdelinger har man i »Politigårdens Fængsel« begrænset forsvarernes adgang til varetægtsarrestanterne og til følgende tider: Mandag til fredag kl. 8.30-14.30 og 19.45-20.30. Lørdag-, søn og helligdage kl. 8.30-10.45 og 16.45-20.30. Forsvarergenparterne omfatter materiale svarende til godt 14 brevordnere. Jeg har sammen med den tiltalte til den foreløbige gennemgang af dette materiale i månederne april og maj måned anvendt ca. 25 timer. Jeg har overfor anklagemyndigheden på den tiltaltes vegne oplyst, at han nu, hvor der er rejst tiltale ønsker at afgive indenretlig forklaring under forudsætning af at han og jeg får en reel mulighed for på ny at gennemgå de foreliggende relevante forsvarergenparter. Hvorvidt en tiltalt har afgivet forklaring forud for domsforhandlingen i en nævningesag fremdrages sædvanligvis under forelæggelsen for nævningetinget. Det må antages at den omstændighed at en tiltalt ikke har ønsket at afgive forklaring forud for domsforhandlingen har betydning for nævningernes vurdering af skyldsspørgsmålet og fortolkes til skade for den tiltalte. Anklagemyndighedens repræsentant plejer at udtrykke det på den måde, at hvis der har været anledning til at udtale sig og dette ikke er sket må det fortolkes til skade for den tiltalte. I den foreliggende sag er det reelt ikke muligt at gennemføre en sammenhængende og meningsfyldt forberedelse indenfor de af »Politigårdens Fængsel« afstukne besøgstider. Anklagemyndigheden afskærer herigennem reelt den tiltaltes ønske om at udtale sig under et såkaldt § 747-forhør. Der er i denne sag rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2 og § 237. De alvorligste lovovertrædelser i straffeloven. Begge bestemmelser har en straframme om fængsel på livstid. Tiltalte nægter sig skyldig. Både forberedelsen af tiltaltes forsvar på kort sigt, nemlig gennemførelse af et indenretligt forhør samt forberedelsen af tiltaltes forsvar på længere sigt, nemlig domsforhandlingen i maj/juni måned tilsiger at tiltaltes og dennes forsvarer får mulighed for at gennemføre en sammenhængende forberedelse. Da de anførte åbningstider i dagtimerne ikke er forenelige med mine muligheder for at møde i »Politigårdens Fængsel« og da de 45 minutter, der tilbydes om aftenen ikke muliggør en sammenhængende forberedelse bringer man den tiltalte i den situation at han ikke får tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar på relevant og forsvarlig vis. Det skal afslutningsvis anføres at der ikke fra anklagemyndighed eller Direktoratet for Kriminalforsorgen er anført grunde der taler for at anbringe tiltalte i »Politigårdens Fængsel«. Det gøres herved navnlig gældende at der ikke på noget tidspunkt under den ca. 8. måneder lange varetægtsfængsling har været disciplinære problemer. Såfremt anklagemyndigheden gør gældende at tiltalte blot kan vælge en anden forsvarer gør jeg heroverfor gældende at opretholdelsen af »Politigårdens Fængsel« som frihedsberøvelsen under varetægtsfængslingen fratager tiltalte dennes ret til et frit forsvarervalg. . . .« Forsvareren har endvidere henvist til, at de problemer, som sagens forsvarlige forberedelse giver arrestanten og forsvareren, alene er en følge af, at anklagemyndigheden ikke har villet imødekomme forsvarerens gentagne anmodninger om at overføre arrestanten til et almindeligt arresthus ganske svarende til det, som medsigtede i denne sag er blevet anbragt i. Anklagemyndigheden har påstået varetægtsfængslingen opretholdt. Mistankegrundlaget er ikke blevet bestridt. Det gøres gældende, at domstolene ikke har kompetence til at træffe bestemmelse om, hvor en varetægtsarrestant skal anbringes. Det henhører under Kriminalforsorgens regi. Anklagemyndigheden kan ikke indlade sig på at forhandle med forsvareren om et andet anbringelsessted end det nuværende mod et løfte om, at arrestanten eventuelt nu eller senere vil være villig til at afgive en indenretlig forklaring. En sådan aftale er ikke forenelig med anklagemyndighedens objektivitetsforpligtelse. Da der er mere end 5 måneder til domsforhandlingens begyndelse, må forsvareren have rigelig tid til sammen med sin klient at tilrettelægge dennes forsvar, men skulle det komme til at knibe med tiden, er politiet villig til at stille et besøgslokale til rådighed på Glostrup Politistation. Landsrettens begrundelse og resultat: Mistankegrundlaget og betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er ikke blevet anfægtet. Selvom besøgstiderne i fængslet på Københavns Politigård ikke måtte være optimale for forsvareren, er de praktiske problemer, som besøgstiderne måtte give forsvareren, ikke et spørgsmål, der som udgangspunkt er undergivet domstolsprøvelse i forbindelse med en afgørelse om eventuel forlængelse af fristen for varetægtsfængsling. Den ret, som enhver arrestant ifølge EMRK art. 6, stk. 3, litra b, har til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar, skal selvsagt respekteres. I denne sag har forsvareren siden den 26. marts 2004 vidst, at han skulle afsætte tilstrækkelig tid i sin kalender til forberedelse af denne store og utvivlsomt tidskrævende sag, herunder til de fornødne fængselsbesøg. Hvis det kræver, at forsvareren påtager sig færre sager, end han plejer, og holder visse dage fri, er dette en naturlig del af hans forsvarerhverv, hvilket ikke bør kunne komme bag på nogen beskikket forsvarer. Om forsvareren allerede på nuværende tidspunkt er kommet i tidsnød, kan retten ikke bedømme, således som sagen er blevet forelagt. Forsvareren må i første omgang udnytte adgangen til at aflægge besøg i weekender, opgive at påtage sig nye forsvareropgaver og om fornødent frasige sig hverv, som han har påtaget sig senere end hvervet som forsvarer i denne sag. Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at antage, at arrestantens anbringelse i fængslet på Københavns Politigård udgør en sådan begrænsning i adgangen til at forberede arrestantens forsvar, at EMRK art. 6, stk. 3, litra b, ses at være blevet tilsidesat. Herefter, og da betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, af de af byretten anførte grunde stadig er opfyldt, bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes.