UfR 1999.1536 HK
 
  H.K. 15. juni 1999 i sag 103/1999

Anklagemyndigheden mod Kurt Thorsen (adv. Ebbe Mogensen, Kbh.).

Af retsbogen for Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør m.m. den 12. februar 1999 fremgår bl.a.:
Anklageren gjorde rede for sagen. Anklageren oplyste, at Ritzaus Bureau ved journalisterne Jonas Torp, Eva Damsgaard og Charlotte Mackeprang ved skrivelser af 9. og 11. februar 1999 har anmodet om tilladelse til at besøge arrestant Kurt Thorsen i fængslet. Journalisterne har anmodet Thorsen om et interview med ham, hvor han får lejlighed til at fortælle sin version af sagen. Anklageren har nedlagt påstand om, at politiets afslag af 11. februar 1999 på besøgstilladelse til de nævnte journalister opretholdes.

Forsvareren har principalt nedlagt påstand om, at besøgskontrol ikke skal omfatte repræsentanter fra pressen, subsidiært har forsvareren nedlagt påstand om, at det meddelte afslag på besøgstilladelse til de nævnte journalister fra Ritzaus Bureau ophæves, således at de pågældende under kontrol af kriminalpolitiet kan aflægge Kurt Thorsen besøg, eventuelt således, at det tillades kriminalpolitiet at angive over for de besøgende, hvilke aspekter af sagen der ikke må være genstand for samtalen.

Forsvareren begrundede nærmere sin påstand med, at retsplejelovens udgangspunkt er, at der skal gives en arrestant adgang til at modtage besøg, ligesom dette også er grundlovens udgangspunkt. Han finder ikke, at der er godtgjort konkrete omstændigheder, som taler imod, at besøg af pressens repræsentanter tillades. Forsvareren påpegede samtidig, at der i vidt omfang fra kriminalpolitiets side er tilgået pressen oplysninger, som vedrører også efterforskningsmæssige aspekter i sagen. Forsvareren henviste navnlig til en artikel i Politiken fra den 10. februar 1999 med kriminalinspektør Bent Hansen og en artikel i Børsen den 10. februar 1999, hvori kriminalinspektør Bent Hansen og kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard begge udtaler sig detaljeret om sagen.

— — —

Der afsagdes sålydende

kendelse:

Det fremgår af retsplejelovens § 771, stk. 1, 1. pkt., at en varetægtsarrestant kan modtage besøg, i det omfang opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Det fremgår af 2. pkt., at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller kan forlange, at besøg finder sted under kontrol. Tre journalister fra Ritzaus Bureau har anmodet om et interview med arrestanten, hvori arrestanten får lejlighed til at fortælle sin version af sagen. Det fremgår af anklagerens redegørelse, at man er nået langt med efterforskningen, men at der endnu tilbagestår afhøring og genafhøring af vidner, ligesom ikke alle dokumenter i sagen er tilvejebragt. Retten finder på denne baggrund ikke, at der er grundlag for at antage, at særlige omstændigheder giver grund til at frygte, at besøg fra de nævnte journalister vil medføre skade for den fortsatte efterforskning i sagen. Retten finder herefter ikke grundlag for at afslå besøg af de nævnte journalister, men retten finder, at et sådant besøg alene bør tillades under kriminalpolitiets kontrol og således, at det tillades de tilstedeværende repræsentanter fra kriminalpolitiet at angive, hvilke aspekter af sagen der ikke må være genstand for samtale. Retten har ved sin afgørelse tillagt det betydning, at der allerede i vidt omfang, i overensstemmelse med moderne åbenhedsprincipper, fra kriminalpolitiets side er tilgået offentligheden oplysninger om efterforskningsmæssige forhold.

Thi bestemmes:
Kriminalpolitiets afslag af 11. februar 1999 til journalisterne Jonas Torp, Eva Damsgaard og Charlotte Mackeprang på tilladelse til at besøge arrestanten Kurt Thorsen i fængslet ophæves.

Det tillades de nævnte journalister at besøge arrestant Kurt Thorsen i fængslet og interviewe ham, men besøget skal ske i overværelse af repræsentanter fra kriminalpolitiet, afdeling B, og således, at repræsentanterne for kriminalpolitiet kan angive, hvilke aspekter af sagen der ikke må være genstand for samtale.

Østre Landsrets kendelse 15. februar 1999 (20. afd.)
(M. Lerche, Otto Werner, Søren Hafstrøm (kst.)).

Københavns Byrets GR. afd. afsagde den 12. februar 1999 kendelse — — —, hvorefter kriminalpolitiets afslag af 11. februar 1999 til journalisterne Jonas Torp, Eva Damsgaard og Charlotte Mackeprang på tilladelse til at besøge arrestanten Kurt Thorsen i fængslet ophævedes, således at det tillodes de nævnte journalister at besøge arrestanten i fængslet og interviewe ham i overværelse af repræsentanter fra kriminalpolitiet, afdeling B, således at repræsentanterne for kriminalpolitiet kunne angive, hvilke aspekter af sagen der ikke måtte være genstand for samtale.

Denne kendelse er af Københavns Politi, advokatur B, påkæret ved skrivelse af 12. februar 1999, hvori anføres, at det pågældende besøg med interview af arrestanten vil kunne modvirke eller vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Der lægges herved vægt på, at efterforskningen i sagen ikke er afsluttet, samt på, at retsmøder under sagen er afholdt for lukkede døre, ligesom varetægtsfængsling i sagen er sket i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Isolationen af arrestanten er ophævet den 10. februar 1999, medens den pågældende stadig er undergivet besøgs- og brevkontrol.

Idet landsretten af de af Københavns Politi anførte grunde ikke finder grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at det af journalisterne ønskede besøg hos arrestanten vil være i strid med varetægtsfængslingens formål,

bestemmes:
Den påkærede kendelse ændres, således at Københavns Politis afslag af 11. februar 1999 står ved magt.

Højesterets kendelse.

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør den 12. februar 1999 og af Østre Landsrets 20. afdeling den 15. februar 1999.

Østre Landsrets kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 26. februar 1999 indbragt for Højesteret af Kurt Thorsen med påstand om, at byrettens kendelse stadfæstes.

Rigsadvokaten har principalt påstået kæremålet afvist på grund af manglende retlig interesse og har subsidiært påstået landsrettens kendelse stadfæstet.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Hornslet, Poul Sørensen, Melchior, Per Sørensen og Blok.

Kurt Thorsen blev ved kendelse afsagt af Københavns Byret den 23. januar 1999 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og § 770 a varetægtsfængslet i isolation som sigtet for dokumentfalsk. Den 10. februar 1999 blev han udtaget af isolation. Ved kendelse af 17. februar 1999 fandt byretten, at betingelserne for varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, ikke længere var til stede, men ved kendelse af 19. februar 1999 omgjorde landsretten denne kendelse og forlængede varetægtsfængslingen indtil den 3. marts 1999. Den 2. marts 1999 blev han løsladt af politiet.

Kurt Thorsen har anført, at han uanset løsladelsen fortsat har retlig interesse i at få fastslået, at hans ret til at modtage besøg og hans ytringsfrihed har været krænket i perioden fra den 11. februar 1999 til løsladelsen. Efter retsplejelovens § 771 er udgangspunktet, at en varetægtsfængslet har ret til at modtage besøg, og en ret til at modtage besøg med henblik på at lade sig interviewe til pressen må endvidere følge af den ytringsfrihed, der er sikret ved Grundlovens § 77 og ved art. 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tilladelse til at modtage besøg kan kun nægtes, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som giver grund til at befrygte, at efterforskningen i sagen vil kunne lide skade. Sådanne særlige omstændigheder forelå ikke i denne sag, i hvert fald ikke, når det samtidig blev bestemt, at besøget skulle finde sted under kontrol af kriminalpolitiet som angivet i byrettens kendelse. En særlig begrundelse for at give ham adgang til at udtale sig til pressen var, at politiet selv i udstrakt grad havde udtalt sig over for pressen om efterforskningens resultater.

Til støtte for påstanden om afvisning har anklagemyndigheden nærmere anført, at Kurt Thorsen efter løsladelsen den 2. marts 1999 har haft ubegrænset adgang til at udtale sig til pressen og derfor ikke nu har en konkret retlig interesse i en prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt der på tidspunktet for den påkærede kendelse var grundlag for at afslå anmodningen om besøg af journalister i arresten. Dette spørgsmål er ikke af principiel karakter, men beror på en konkret vurdering. Til støtte for sin subsidiære påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse har anklagemyndigheden anført, at det udtrykkeligt fremgår af retsplejelovens § 771, stk. 1, 2. pkt., at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens formål - her af hensyn til efterforskningen i sagen - kan modsætte sig, at arrestanten modtager besøg. Det kan hverken anses for stridende mod Grundlovens § 77 eller mod Menneskerettighedskonventionens art. 10 at afskære en arrestants adgang til at udtale sig om sagen i pressen, når dette må anses for nødvendigt af hensyn til efterforskningen i sagen. Den omstændighed, at politiet i et vist omfang havde orienteret pressen om efterforskningen, kan ikke føre til et andet resultat. Det må lægges til grund, at Kurt Thorsen på tidspunktet for afslaget fortsat havde mulighed for at vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller påvirke andre, og at der bestod en reel risiko herfor.

Højesterets bemærkninger.

Efter sagens beskaffenhed finder Højesteret, at Kurt Thorsen fortsat har fornøden retlig interesse i en realitetsbehandling af kæremålet. Anklagemyndighedens påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Kurt Thorsen var varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, hvorefter der skal foreligge bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre efterforskningen. Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering, hvorefter en adgang for journalisterne til at besøge Kurt Thorsen i arresten med henblik på at interviewe ham om sagen ville kunne skade den fortsatte efterforskning i sagen, jf. retsplejelovens § 771, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med § 762, stk. 1, nr. 3. Risikoen herfor kunne ikke på tilstrækkelig måde imødegås gennem kontrol af besøget fra kriminalpolitiets side som angivet i byrettens kendelse. Den begrænsning i Kurt Thorsens ytringsfrihed af hensyn til efterforskningen i sagen, som afslaget indebar, kan ikke anses for stridende mod Grundlovens § 77 eller art. 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret finder endvidere, at omfanget af politiets information til pressen om efterforskningen ikke kan tillægges betydning ved bedømmelsen af Kurt Thorsens adgang til under varetægtsfængslingen at udtale sig til pressen.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.