Kapitel 71
(opdateret 23. juni 2011)
Indgreb i
meddelelseshemmeligheden,
observation, dataaflæsning og
forstyrrelse eller afbrydelse af
radio- eller telekommunikation
§ 780. Politiet kan efter
reglerne i dette kapitel foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden
ved at
1) aflytte telefonsamtaler
eller anden tilsvarende
telekommunikation
(telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler
eller udtalelser ved hjælp af et
apparat (anden aflytning),
3) indhente oplysning om,
hvilke telefoner eller andre
tilsvarende kommunikationsapparater
der sættes i forbindelse med en
bestemt telefon eller andet
kommunikationsapparat, selv om
indehaveren af dette ikke har
meddelt tilladelse hertil
(teleoplysning),
4) indhente oplysning om,
hvilke telefoner eller andre
tilsvarende kommunikationsapparater
inden for et nærmere angivet område
der sættes i forbindelse med andre
telefoner eller
kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre
sig bekendt med indholdet af breve,
telegrammer og andre forsendelser
(brevåbning) og
6) standse den videre
befordring af forsendelser som nævnt
i nr. 5 (brevstandsning).
Stk. 2. Politiet kan foretage
optagelser eller tage kopier af de
samtaler, udtalelser, forsendelser
m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme
omfang som politiet er berettiget
til at gøre sig bekendt med
indholdet heraf.
§ 781. Indgreb i
meddelelseshemmeligheden må kun
foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til
at antage, at der på den pågældende
måde gives meddelelser eller
foretages forsendelser til eller fra
en mistænkt,
2) indgrebet må antages at
være af afgørende betydning for
efterforskningen og
3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller
derover, en forsætlig overtrædelse
af straffelovens kapitler 12 eller
13 eller en overtrædelse af
straffelovens §§ 124, stk. 2, 125,
127, stk. 1, 228, 235, 266, 281
eller en overtrædelse af
udlændingelovens § 59, stk. 7, nr.
1-5.
Stk. 2. Er betingelserne i
stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
telefonaflytning og teleoplysning
endvidere foretages, såfremt
mistanken angår fredskrænkelser som
omhandlet i straffelovens § 263,
stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i
stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
teleoplysning endvidere foretages,
såfremt mistanken angår gentagne
fredskrænkelser som omhandlet i
straffelovens § 265. Det samme
gælder, såfremt mistanken angår en
overtrædelse af straffelovens § 279
a eller § 293, stk. 1, begået ved
anvendelse af en
telekommunikationstjeneste, eller
såfremt mistanken angår en
overtrædelse af lov om
værdipapirhandel m.v. § 35, stk. 1,
§ 36 eller § 39, stk. 1.
Stk. 4. Brevåbning og
brevstandsning kan desuden
foretages, hvis der foreligger en
særlig bestyrket mistanke om, at der
i forsendelsen findes genstande, som
bør konfiskeres, eller som ved en
forbrydelse er fravendt nogen, som
kan kræve dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter
§ 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet
teleoplysning efter § 780, stk. 1,
nr. 4, kan kun foretages, når
mistanken vedrører en forbrydelse,
som har medført eller som kan
medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier. Udvidet
teleoplysning kan foretages, uanset
betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er
opfyldt.
§ 782. Et indgreb i
meddelelseshemmeligheden må ikke
foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning
og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som det rammer,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 2. Telefonaflytning,
anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning må ikke foretages med
hensyn til den mistænktes
forbindelse med personer, som efter
reglerne i § 170 er udelukket fra at
afgive forklaring som vidne.
§ 783. Indgreb i
meddelelseshemmeligheden sker efter
rettens kendelse. I kendelsen
anføres de telefonnumre,
lokaliteter, adressater eller
forsendelser, som indgrebet angår,
jf. dog stk. 2. Endvidere anføres de
konkrete omstændigheder i sagen,
hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres.
Stk. 2. Angår
efterforskningen en overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13
eller §§ 123 eller 180, § 183,
stk. 2, §§ 191, 192 a, 228, 237
eller 245, § 246, jf. § 245, § 252,
stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262
a eller 288, kan der i rettens
kendelse i medfør af § 780, stk. 1,
nr. 1 eller 3, ud over bestemte
telefonnumre anføres den person, som
indgrebet angår (den mistænkte). I
så fald skal politiet snarest muligt
efter udløbet af det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages,
underrette retten om de
telefonnumre, som indgrebet har
været rettet imod, og som ikke er
anført i kendelsen. Hvis særlige
forhold taler for det, skal
underretning efter 2. pkt. ske
senest 24 timer efter indgrebets
iværksættelse. Underretning efter 2.
og 3. pkt. skal indeholde en
angivelse af de bestemte grunde, der
er til at antage, at der fra de
pågældende telefonnumre gives
meddelelser til eller fra den
mistænkte. Retten underretter den
beskikkede advokat, jf. § 784,
stk. 1, der herefter kan indbringe
spørgsmålet om lovligheden af
indgrebet for retten. Retten træffer
afgørelse ved kendelse. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse
ikke være foretaget, skal retten
give meddelelse herom til
Justitsministeriet.
Stk. 3. I kendelsen
fastsættes det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages.
Dette tidsrum skal være så kort som
muligt og må ikke overstige 4 uger.
Tidsrummet kan forlænges, men højst
med 4 uger ad gangen. Forlængelsen
sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets
øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan
politiet træffe beslutning om at
foretage indgrebet. I så fald skal
politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer fra indgrebets
iværksættelse forelægge sagen for
retten. Retten afgør ved kendelse,
om indgrebet kan godkendes, samt om
det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket
tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og
stk. 3. Burde indgrebet efter
rettens opfattelse ikke være
foretaget, skal retten give
meddelelse herom til
Justitsministeriet.
Stk. 5. Ved modtagelse af
underretning i medfør af artikel 20
i konventionen af 29. maj 2000 om
gensidig retshjælp i straffesager
mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater skal politiet
forelægge sagen for retten senest 48
timer fra modtagelsen af
underretningen. Retten afgør ved
kendelse, om indgreb i
meddelelseshemmeligheden må finde
sted, eller, hvis indgrebet allerede
er iværksat, om indgrebet kan
godkendes, og om det kan
opretholdes. Bestemmelserne i dette
kapitel finder tilsvarende
anvendelse.
§ 784. Inden retten
træffer afgørelse efter § 783, skal
der beskikkes en advokat for den,
som indgrebet vedrører, og advokaten
skal have lejlighed til at udtale
sig. Angår efterforskningen en
overtrædelse af straffelovens
kapitler 12 eller 13, beskikkes
advokaten fra den særlige kreds af
advokater, som er nævnt i stk. 2.
Rettens beslutning om, at advokaten
ikke skal beskikkes fra denne
særlige kreds, kan påkæres til
højere ret.
Stk. 2. Justitsministeren
antager for hver landsrets område et
antal advokater, der kan beskikkes i
de i stk. 1, 2. pkt., nævnte sager.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om de pågældende advokaters
vagtordninger, om vederlag for at
stå til rådighed og om
sikkerhedsmæssige spørgsmål,
herunder godkendelse af
sekretærhjælp.
§ 785. En advokat, som er
beskikket efter § 784, stk. 1, skal
underrettes om alle retsmøder i
sagen og er berettiget til at
overvære disse samt til at gøre sig
bekendt med det materiale, som
politiet har tilvejebragt. Advokaten
er endvidere berettiget til at få
udleveret en genpart af materialet.
Finder politiet, at materialet er af
særlig fortrolig karakter, og at
genpart heraf derfor ikke bør
udleveres, skal spørgsmålet herom på
begæring af advokaten af politiet
indbringes for retten til afgørelse.
Advokaten må ikke give de modtagne
oplysninger videre til andre eller
uden politiets samtykke sætte sig i
forbindelse med den, over for hvem
indgrebet er begæret foretaget. Den
beskikkede advokat må ikke give møde
ved anden advokat eller ved
fuldmægtig.
Stk. 2. Bestemmelserne om
beskikkede forsvarere i kapitel 66
og § 746, stk. 1, samt
bestemmelserne i kapitel 91 om
sagsomkostninger finder tilsvarende
anvendelse på den beskikkede
advokat. Retten kan bestemme, at den
beskikkede advokat ikke senere under
sagen kan virke som forsvarer for
nogen sigtet.
§ 786. Det påhviler
postvirksomheder og udbydere af
telenet eller teletjenester at bistå
politiet ved gennemførelsen af
indgreb i meddelelseshemmeligheden,
herunder ved at etablere aflytning
af telefonsamtaler m.v., ved at give
de i § 780, stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte oplysninger samt ved at
tilbageholde og udlevere
forsendelser m.v.
Stk. 2. Uden for de i § 780,
stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde kan
retten efter begæring fra politiet
med samtykke fra indehaveren af en
telefon eller andet
kommunikationsapparat give de i
stk. 1 nævnte selskaber m.v. pålæg
om at oplyse, hvilke andre apparater
der sættes i forbindelse med det
pågældende apparat.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 178
finder tilsvarende anvendelse på
den, som uden lovlig grund undlader
at yde den bistand, som er nævnt i
stk. 1, eller at efterkomme et
pålæg, som er givet efter stk. 2.
Stk. 4. Det påhviler udbydere
af telenet eller teletjenester at
foretage registrering og opbevaring
i 1 år af oplysninger om teletrafik
til brug for efterforskning og
retsforfølgning af strafbare
forhold. Justitsministeren
fastsætter efter forhandling med
ministeren for videnskab, teknologi
og udvikling nærmere regler om denne
registrering og opbevaring.
Stk. 5. Justitsministeren kan
efter forhandling med ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling
fastsætte regler om telenet- og
teletjenesteudbyderes praktiske
bistand til politiet i forbindelse
med indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Stk. 6. Overtrædelse af
stk. 4, 1. pkt., straffes med bøde.
Stk. 7. For overtrædelse af
bestemmelser i forskrifter, der er
fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt.,
og stk. 5 kan der fastsættes
bestemmelser om bødestraf.
Stk. 8. Justitsministeren kan
fastsætte regler om økonomisk
godtgørelse til de i stk. 1 nævnte
virksomheder for udgifter i
forbindelse med bistand til politiet
til gennemførelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
§ 786 a. Som led i en
efterforskning, hvor elektronisk
bevismateriale kan være af
betydning, kan politiet meddele
udbydere af telenet eller
teletjenester pålæg om at foretage
hastesikring af elektroniske data,
herunder trafikdata.
Stk. 2. Et pålæg om
hastesikring i medfør af stk. 1 kan
alene omfatte elektroniske data, som
opbevares på det tidspunkt, hvor
pålægget meddeles. I pålægget
anføres, hvilke data der skal
sikres, og i hvilket tidsrum de skal
sikres (sikringsperioden). Pålægget
skal afgrænses til alene at omfatte
de data, der skønnes nødvendige for
efterforskningen, og
sikringsperioden skal være så kort
som mulig og kan ikke overstige 90
dage. Et pålæg kan ikke forlænges.
Stk. 3. Det påhviler udbydere
af telenet eller teletjenester som
led i sikring efter stk. 1 uden
ugrundet ophold at videregive
trafikdata om andre telenet- eller
teletjenesteudbydere, hvis net eller
tjenester har været anvendt i
forbindelse med den elektroniske
kommunikation, som kan være af
betydning for efterforskningen.
Stk. 4. Overtrædelse af
stk. 1 og 3 straffes med bøde.
§ 787. Den beskikkede
advokat kan forlange at overvære
åbningen af breve og andre lukkede
forsendelser. Dette gælder dog ikke,
hvis åbningen ikke kan udsættes.
Stk. 2. Reglen i stk. 1
finder tillige anvendelse på en
forsvarer.
§ 788. Efter afslutningen
af et indgreb i
meddelelseshemmeligheden skal der
gives underretning om indgrebet, jf.
dog stk. 4 og 5. Har den person, til
hvem underretning efter stk. 2 skal
gives, været mistænkt i sagen, skal
der tillige gives underretning herom
og om, hvilken lovovertrædelse
mistanken har angået.
Stk. 2. Underretningen gives
1) ved telefonaflytning og
teleoplysning til indehaveren af den
pågældende telefon,
2) ved anden aflytning til
den, der har rådighed over det sted
eller det lokale, hvor samtalen er
afholdt eller udtalelsen fremsat, og
3) ved brevåbning og
brevstandsning til afsenderen eller
modtageren af forsendelsen.
Stk. 3. Underretningen gives
af den byret, som har truffet
afgørelse efter § 783.
Underretningen gives snarest muligt,
såfremt politiet ikke senest 14 dage
efter udløbet af det tidsrum, for
hvilket indgrebet har været tilladt,
har fremsat begæring om undladelse
af eller udsættelse med
underretning, jf. stk. 4. Er der i
medfør af § 784, stk. 1, beskikket
en advokat, skal genpart af
underretningen sendes til denne.
Stk. 4. Vil underretning som
nævnt i stk. 1-3 være til skade for
efterforskningen eller til skade for
efterforskningen i en anden
verserende sag om en
lovovertrædelse, som efter loven kan
danne grundlag for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, eller
taler hensynet til beskyttelse af
fortrolige oplysninger om politiets
efterforskningsmetoder eller
omstændighederne i øvrigt imod
underretning, kan retten efter
begæring fra politiet beslutte, at
underretning skal undlades eller
udsættes i et nærmere fastsat
tidsrum, der kan forlænges ved
senere beslutning. Er der efter
§ 784, stk. 1, beskikket en advokat,
skal denne have lejlighed til at
udtale sig, inden retten træffer
beslutning om undladelse af eller
udsættelse med underretningen.
Stk. 5. Efter afslutningen af
et indgreb i
meddelelseshemmeligheden i form af
udvidet teleoplysning efter § 780,
stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives
underretning om indgrebet til
indehaverne af de pågældende
telefoner.
§ 789. Får politiet ved
et indgreb i
meddelelseshemmeligheden oplysning
om en lovovertrædelse, der ikke har
dannet og efter § 781, stk. 1, nr.
3, eller § 781, stk. 5, heller ikke
kunne danne grundlag for indgrebet,
kan politiet anvende denne oplysning
som led i efterforskningen af den
pågældende lovovertrædelse.
Stk. 2. Oplysninger, der er
tilvejebragt ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, må ikke
anvendes som bevis i retten
vedrørende en lovovertrædelse, der
ikke har dannet og efter § 781,
stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5,
heller ikke kunne danne grundlag for
indgrebet.
Stk. 3. Retten kan bestemme,
at stk. 2 ikke finder anvendelse,
såfremt
1) andre
efterforskningsskridt ikke vil være
egnede til at sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en
lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, og
3) retten i øvrigt finder det
ubetænkeligt.
§ 790. Forsendelser, der
har været tilbageholdt med henblik
på brevåbning, skal snarest muligt
befordres videre efter deres
bestemmelse. Ønsker politiet at
standse den videre befordring, skal
begæring om brevstandsning indgives
til retten inden 48 timer efter
tilbageholdelsens iværksættelse.
§ 791. Båndoptagelser,
fotokopier eller anden gengivelse af
det, der ved indgrebet er kommet til
politiets kendskab, skal
tilintetgøres, hvis der ikke rejses
sigtelse mod nogen for den
lovovertrædelse, der dannede
grundlag for indgrebet, eller hvis
påtale senere opgives. Politiet
underretter en i medfør af § 784,
stk. 1, beskikket advokat, når
tilintetgørelse har fundet sted.
Stk. 2. Er materialet fortsat
af efterforskningsmæssig betydning,
kan tilintetgørelse undlades eller
udsættes i et nærmere fastsat
tidsrum. Politiet indbringer
spørgsmålet herom for retten, der,
inden der træffes afgørelse, skal
give den beskikkede advokat
lejlighed til at udtale sig.
Bestemmelserne i 2. pkt. finder ikke
anvendelse på materiale, der er
tilvejebragt som led i
efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12, §§ 111-115
og 118.
Stk. 3. Er der i forbindelse
med telefonaflytning, anden
aflytning eller brevåbning foretaget
indgreb i den mistænktes forbindelse
med personer, som efter reglerne i
§ 170 er udelukket fra at afgive
forklaring som vidne, skal materiale
om dette indgreb straks
tilintetgøres. Dette gælder dog
ikke, hvis materialet giver
anledning til, at der rejses
sigtelse for strafbart forhold mod
den omhandlede person, eller at
hvervet som forsvarer bliver
frataget den pågældende, jf. §§ 730,
stk. 3, og 736.
Stk. 4. I øvrigt skal
politiet tilintetgøre materiale, som
tilvejebringes ved indgreb i
meddelelseshemmeligheden, og som
viser sig ikke at have
efterforskningsmæssig betydning.
§ 791 a. Politiet kan
foretage fotografering eller
iagttagelse ved hjælp af kikkert
eller andet apparat af personer, der
befinder sig på et ikke frit
tilgængeligt sted (observation),
såfremt
1) indgrebet må antages at
være af væsentlig betydning for
efterforskningen, og
2) efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængselsstraf.
Stk. 2. Observation som nævnt
i stk. 1 ved hjælp af fjernbetjent
eller automatisk virkende tv-kamera,
fotografiapparat eller lignende
apparat må dog kun foretages,
såfremt efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover.
Stk. 3. Observation af
personer, der befinder sig i en
bolig eller andre husrum, ved hjælp
af fjernbetjent eller automatisk
virkende tv-kamera, fotografiapparat
eller lignende apparat eller ved
hjælp af apparat, der anvendes i
boligen eller husrummet, må dog kun
foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til
at antage, at bevis i sagen kan
opnås ved indgrebet,
2) indgrebet må antages at
være af afgørende betydning for
efterforskningen,
3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, der efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller
derover, en forsætlig overtrædelse
af straffelovens kapitler 12 eller
13 eller en overtrædelse af
straffelovens §§ 124, stk. 2, 125,
127, stk. 1, 193, stk. 1, 266 eller
281 eller en overtrædelse af
udlændingelovens § 59, stk. 7, nr.
1-5, og
4) efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, som har medført
eller som kan medføre fare for
menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier.
Stk. 4. Observation af et
ikke frit tilgængeligt sted som
nævnt i stk. 1-3, som den, der
angiver at være forurettet ved
lovovertrædelsen, har rådighed over,
er ikke omfattet af reglerne i denne
bestemmelse, såfremt den pågældende
meddeler skriftligt samtykke til
observationen.
Stk. 5. Politiet kan fra
udbydere af telenet eller
teletjenester indhente oplysninger
vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, der antages at
benyttes af en mistænkt
(teleobservation), hvis indgrebet må
antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen, og
efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover.
Stk. 6. Det påhviler udbydere
af telenet eller teletjenester at
bistå politiet ved gennemførelse af
teleobservation, herunder ved at
give de i stk. 5 nævnte oplysninger.
Stk. 7. Observation må ikke
foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning
og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som det rammer,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 8. Reglerne i § 782,
stk. 2, §§ 783-785, § 788, stk. 1,
§ 788, stk. 2, nr. 2, og § 788,
stk. 3 og 4, § 789 samt § 791 finder
tilsvarende anvendelse på de i
stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde.
Reglerne i §§ 783-785, § 788,
stk. 1, § 788, stk. 2, nr. 1, § 788,
stk. 3 og 4, samt § 791 finder
tilsvarende anvendelse på de i
stk. 5 omhandlede tilfælde.
§ 791 b. Aflæsning af
ikke offentligt tilgængelige
oplysninger i et informationssystem
ved hjælp af programmer eller andet
udstyr (dataaflæsning) kan
foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til
at antage, at informationssystemet
anvendes af en mistænkt i
forbindelse med planlagt eller
begået kriminalitet som nævnt i nr.
3,
2) indgrebet må antages at
være af afgørende betydning for
efterforskningen, og
3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller
derover eller en forsætlig
overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i
stk. 1 må ikke foretages, såfremt
det efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at
forvolde den eller de personer, som
det rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om
dataaflæsning træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives det
informationssystem, som indgrebet
angår. I øvrigt finder reglerne i
§ 783, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt
stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende
underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 788, stk. 1,
3 og 4. Underretningen gives til
den, der har rådigheden over det
informationssystem, der har været
aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder
reglerne i § 782, stk. 2, §§ 784,
785, 789 samt 791 tilsvarende
anvendelse.
§ 791 c. Politiet kan
forstyrre eller afbryde radio- eller
telekommunikation i et område, hvis
der er afgørende grunde til det med
henblik på at forebygge, at der i
det pågældende område vil blive
begået en lovovertrædelse, der efter
loven kan straffes med fængsel i 6
år eller derover, eller en forsætlig
overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13, og som kan
medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i
stk. 1 må ikke foretages, såfremt
det efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages af
forvolde den eller de personer, som
indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1
sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som
indgrebet angår, og de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan
til enhver tid omgøres. Endvidere
fastsættes det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages.
Tidsrummet kan forlænges.
Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets
øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan
politiet træffe beslutning om at
foretage indgrebet. I så fald skal
politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer fra indgrebets
iværksættelse forelægge sagen for
retten. Retten afgør ved kendelse,
om indgrebet kan godkendes, og om
det kan opretholdes, samt i
bekræftende fald for hvilket
tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6.
pkt. Burde indgrebet efter rettens
opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give
meddelelse herom til
Justitsministeriet.
Stk. 5. I øvrigt finder
reglerne i §§ 784 og 785 tilsvarende
anvendelse.