|
|
|
||
|
|
|||
|
Ø.L.K. 15. januar 2010 i kære 14. afd. S-3656-09 (B.O. Jespersen, Ole Dybdahl, Benedikte Holberg (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Jakob Arrevad, besk., Kbh.). - - - Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret. Endvidere fremlagdes kæreskrift af 21. december 2009 fra den for T beskikkede forsvarer, advokat Jakob Arrevad, kæresvarskrift af 28. december 2009 fra anklagemyndigheden samt processkrift af 30. december 2009 fra advokat Arrevad. De modtagne bilag var til stede. Advokat Jakob Arrevad har på vegne af T kæret Københavns Byrets afgørelser truffet under grundlovsforhør den 19. december 2009 - - - om dørlukning og om tilladelse for anklagemyndigheden til at referere fra samtaler tilvejebragt via telefonaflytning iværksat mod T den 18. december 2009. Kæremålet vedrørende dørlukning er behandlet sammen med et tilsvarende kæremål indgivet af journalist Niels Northroup, Ritzaus Bureau, under sag nr. - - -, i hvilken landsretten har afsagt kendelse i dag. Advokat Arrevad har endvidere kæret Københavns Byrets kendelse af 18. december 2009 - - - om godkendelse af telefonaflytning iværksat af Københavns Politi. Et tilsvarende kæremål er indgivet af advokat Poul Helmuth Petersen, der er beskikket som indgrebsadvokat for T. Dette kæremål behandles under sag 14. afdeling kære nr. - - - sammen med 14 andre aflytningssager, sagerne - - - og - - - - - - -. Landsretten tager på denne baggrund ikke under nærværende kæresag det af advokat Arrevad iværksatte kæremål vedrørende telefonaflytning under påkendelse, men henviser til landsrettens kendelse af i dag i sagerne - - - - - - -. Nærværende kendelse vedrører således alene afgørelsen om tilladelse for anklagemyndigheden til at referere fra de aflyttede samtaler. Det fremgår af sagen, at T ved Københavns Byrets kendelse af 19. december 2009 blev varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, § 131, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1, jf. § 115, jf. til dels § 23. Ved kendelse af 23. december 2009 - - - stadfæstede Østre Landsrets 9. afdeling varetægtsfængslingen, idet landsretten dog ikke fandt anledning til at tage stilling til mistankegrundlaget vedrørende sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 131, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1, jf. § 115, og idet landsretten vedrørende dokumentfalskforholdet anførte, at dette i det mindste måtte henføres under straffelovens § 172, stk. 1. Herudover fandt landsretten ikke betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, for opfyldt. Advokat Arrevad har nedlagt påstand om, at anvendelsen af telefonaflytningsoplysninger var retsstridig, og har til støtte herfor anført, at telefonaflytningerne var ulovlige og derfor ikke kunne anvendes som bevis eller i øvrigt i en sag mod T. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse og har til støtte herfor henvist til sammenhængen mellem aktionerne den 17. og 18. december 2009, at telefonaflytningerne under alle omstændigheder vil kunne tillades af retten, jf. retsplejelovens § 789, stk. 3, at der i grundlovsforhøret den 19. december 2009 forelå en lovlig og godkendt aflytning af T, og at der ikke på det tidspunkt ses at have været fuldstændig klarhed over sammenhængen mellem aktionerne, og hvilke oplysninger fra telefonaflytningen der kan relateres til hvilken dato. Anklagemyndigheden har i forbindelse med kæresagerne vedrørende lovligheden af telefonaflytninger opsat efter G-aktionen på Christiansborg, der fandt sted den 17. december 2009 om aftenen (sagerne - - - - - - -), anført, at »aktionen på Christiansborg på ingen måde udgjorde en overtrædelse af straffelovens bestemmelser, der giver grundlag for at etablere telefonaflytninger, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3«. Efter votering afsagdes sålydende kendelse: Ved landsrettens kendelse af i dag i sag - - - stadfæstes byrettens afgørelse af 18. december 2009 om godkendelse af og tilladelse til fortsat telefonaflytning af T's telefon som følge af mistanke mod ham for at ville overtræde straffelovens § 193. Ved kendelsen af 23. december 2009, hvorved landsrettens 9. afdeling stadfæstede varetægtsfængslingen af T, fandt landsretten, at dokumentfalskforholdet i det mindste måtte henføres under straffelovens § 172, stk. 1. Som nævnt ovenfor har anklagemyndigheden i forbindelse med kæresagerne vedrørende lovligheden af telefonaflytningerne anført, at Christiansborg-aktionen på ingen måde udgjorde en overtrædelse af straffelovens bestemmelser, der giver grundlag for at etablere telefonaflytninger, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3. Det følger af retsplejelovens § 789, stk. 2 og 3, om tilfældighedsfund, at oplysninger tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden kun under visse betingelser kan anvendes som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet. Under hensyn til at der kunne peges på andre egnede efterforskningsskridt til at sikre bevis i sagen, jf. retsplejelovens § 789, stk. 3, nr. 1, finder landsretten ikke, at det burde være tilladt anklageren at referere fra de foretagne aflytninger. Thi bestemmes: Byretten burde ikke have tilladt anklagemyndigheden at referere fra de foretagne telefonaflytninger. |
|||
|
|
|||