
	UfR 1997.972 VLK
		V.L.K. 30. april 1997 i kære 2. afd. S-0908-97 (Lilholt, Deleuran, Bertil Frosell (kst.)). Anklagemyndigheden mod S (adv. Tage Kragbak, Aalborg, e.o.). Aalborg Rets 7. afdelings kendelse 18. marts 1997. Ved skrivelse af 2. oktober 1996 har Politimesteren i Aalborg anmodet retten om i medfør af retsplejelovens § 746 at prøve lovligheden af politiets afgørelse af at udtage blodprøve af S, jfr. herved retsplejelovens § 792a, stk. 2, jfr. § 792, stk. 1, nr. 2, med henblik på sammenligning med spor på gerningsstedet for drabet den 5. juli 1995 på K. S har ikke ønsket at meddele samtykke til udtagelse af blodprøve, og han blev herefter under et retsmøde den 11. marts 1997 i forbindelse med nærværende sag sigtet for drabet på K. Det fremgår af sagens oplysninger, at liget af K den 5. juli 1995 kl. 06.35 blev fundet i »Østre Anlæg« i Aalborg. Hun lå på et stianlæg ved en toiletbygning, og politiet antog, at motivet til drabet bl.a. var af seksuel karakter. Der blev påvist dels levende spermier i hendes skede og dels sperma iblandet blod på et menstruationsbind i hendes trusser. Der var endvidere sædrester på hendes leggings og strømpebukser. S var på gerningstidspunktet ansat som chauffør og kørte for - - -. Han er blevet afhørt to gange under efterforskningen. Ved den første afhøring - den 6. juli 1995 - forklarede han bl.a., at han havde vagt til kl. 04.30, og at han ca. kl. 03.30 var kørt til Kjelds Bageri i Færøgade, hvor han havde købt morgenbrød. Han kørte herefter til Bonnesensgade, hvor han parkerede ud for Østre Anlæg. Han holdt på stedet ca. 15 minutter, medens han spiste det købte morgenbrød. Ved den anden afhøring - den 13. juli 1995 - blev han afhørt uden sigtelse, men gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig i forbindelse med sagen. Han forklarede bl.a., at han hos bageren havde købt et stykke wienerbrød, et franskbrød og 11/2 liter mælk. Da han havde parkeret hyrevognen i Bonnesensgade, var han straks gået ud af bilen og havde forrettet sin nødtørft i buskadset ved parken. Han gik tilbage til bilen, hvor han spiste wienerbrødet og drak en 1/2 liter mælk. Han afleverede endvidere en strimmel over kørslerne om morgenen til politiet, hvorefter det bl.a. kunne konstateres, at han havde haft en kørsel fra kl. 02.52 til kl. 02.54. Kørsler fra kl. 03.04 til kl. 03.07, fra kl. 03.40 til kl. 03.43 og endelig fra kl. 03.51 til kl. 04.16. Der foregik endvidere en undersøgelse af S's hyrevogn, men der blev ikke fundet ting af interesse for sagen. Et vidne fra den omtalte bagerforretning oplyste, at S havde købt 11/2 liter mælk, et stort franskbrød samt 6 stykker wienerbrød. På en videofilm fra et overvågningskamera hos Danish Prime i Bonnesensgade kunne det konstateres, at der havde holdt et køretøj i Bonnesensgade i tidsrummet fra kl. 03.31 til kl. 03.36. I august 1995 bad S om at få beskikket en forsvarer, men det blev ikke imødekommet af politiet, og han rettede herefter henvendelse til advokat Tage Kragbak, Aalborg, som i den følgende tid korresponderede med Politimesteren i Aalborg. Politimesteren i Aalborg sendte den 31. januar 1996 en skrivelse til advokat Tage Kragbak. Skrivelsen er bl.a. sålydende: ». . . skal jeg herved meddele, at S ikke er og heller ikke på grundlag af de oplysninger, der indtil nu er fremkommet i sagen, vil blive sigtet i sagen vedrørende drabet på en - - - kvinde, der blev fundet i Østre Anlæg den 5. juli 1995 kl. 05.00. Baggrunden, for at Deres klient blev afhørt til sagen, var, at der til politiet var fremkommet oplysninger om, at hans bil havde befundet sig i Bonnesensgade natten til den 5. juli 1995. S blev afhørt den 6. juli og den 13. juli 1995 om sit ærinde på stedet. Han blev ikke sigtet. Efter de indtil nu fremkomne oplysninger er der ikke grundlag for at rejse sigtelse mod Deres klient, og der er heller ikke anledning til at afhøre ham yderligere. Da der er et spor i sagen, der eventuelt vil kunne lede til gerningsmanden, skal jeg forespørge, om Deres klient er villig til at afgive en sammenligningsblodprøve, jfr. retsplejelovens § 792 d, stk. 1 ...« Advokat Tage Kragbak besvarede Politimesterens skrivelse ved skrivelse af 14. februar 1996, hvorefter advokaten oplyste, at S ikke ønskede at afgive blodprøve. Synspunktet blev fastholdt ved en ny skrivelse af 3. juli 1996 til Politimesteren, idet advokaten tilføjede, at det var hans opfattelse, at S først og fremmest var »sur på politiet«. Politimesteren besvarede sidstnævnte skrivelse ved skrivelse af 28. juli 1996, der bl.a. er sålydende: ». . . Efterforskningen, der nu har strakt sig over et år, er nu indstillet, idet de efterforskningsmuligheder, der var, er udtømt. I forbindelse med den afsluttende gennemgang af sagen er oplysningerne om Deres klient på ny blevet gennemgået. Det er min opfattelse, at der er grund til at rejse sigtelse mod ham, og det er min opfattelse, at mistanken er begrundet i en sådan grad, at der i medfør af rpl. § 792 a, stk. 2 kan udtages en blodprøve med henblik på DNA-test. Jeg har ved denne vurdering lagt vægt på, at Deres klient opholdt sig ca. 100 meter fra gerningsstedet omkring gerningstidspunktet. Jeg har endvidere lagt en vis vægt på, at Deres klient nægter at lade sig DNA-teste. Der vil således blive rejst sigtelse mod Deres klient medmindre han giver sit samtykke til at der udtages blodprøve. At indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen, er indlysende. Efter rpl. § 792 c, stk. 1, er det politiet, der afgør, om der skal udtages blodprøve af en sigtet. Forelæggelse for retten forinden indgrebet er således efter retsplejelovens regler ikke nødvendig. Da imidlertid spørgsmålet har været drøftet i nogen tid, har jeg valgt at oplyse Dem om, at politiet agter at udtage blodprøve af Deres klient, sådan at De får mulighed for, så vidt det ønskes, at indbringe spørgsmålet for retten forinden efter rpl. § 746 . . .« Da S fortsat har nægtet at medvirke ved udtagelse af blodprøve, har anklagemyndigheden indbragt sagen for retten. Under sagen er der afgivet forklaring af sigtede, - - -. Anklagemyndigheden har til støtte for sin anmodning gjort gældende, at politiet i begyndelsen af efterforskningen var af den opfattelse, at S efter bagerlærlingens forklaring havde et alibi, idet det var vanskeligt at forestille sig, at sigtede på den korte tid kunne nå at dræbe K, og der blev derfor ikke rejst sigtelse mod ham. Da efterforskningen i januar 1996 blev afsluttet, blev der foretaget en revurdering af sigtedes situation. Han var den eneste af de personer, som havde været på tale, der havde modsat sig en blodprøveudtagning. Sigtelsen for drabet er rejst af formelle grunde, da det ellers ikke er muligt at få en blodprøve fra ham. Som anført i retsplejelovens § 792a, stk. 2, nr. 1, skal der foreligge en begrundet mistanke. Denne betingelse må anses at være til stede, da sigtede var på det relevante sted på det relevante tidspunkt. Hans forklaring stemmer ikke helt overens med bagerlærlingens forklaring, idet lærlingen mener at kunne huske, at sigtede købte seks »basser«, hvorimod sigtede har forklaret, at han kun købte en. Der må også lægges vægt på det faktum, at sigtede ikke har ønsket at medvirke ved en blodprøveudtagning. Det kræves endvidere, at det skal være af afgørende betydning for efterforskningen, at blodprøven udtages. Formålet med blodprøven er enten at kunne udelukke sigtede som gerningmanden eller at fastslå, at »det er ham«. Det må således også være i sigtedes egen interesse, at der bliver udtaget en blodprøve. Forsvareren har til støtte for sin påstand, hvorefter betingelserne for at udtage blodprøve ikke er til stede, gjort gældende, at der ikke foreligger en begrundet mistanke mod sigtede. Han var så uheldig at holde med sin hyrevogn i nærheden af findestedet på et uheldigt tidspunkt. Han kunne have valgt ikke at give sig til kende, men henvendte sig alligevel på Politigården for at give oplysninger. I forbindelse med efterforskningen tilhørte sigtede ikke nogen af politiets grupper af mistænkte, hvilket også fremgår af Politimesterens skrivelse af 31. januar 1996. Der er ikke siden dette tidspunkt fremkommet nye oplysninger, som belaster ham. Han har ikke haft mulighed for at begå drabet på den korte tid, som han holdt parkeret med hyrevognen. Sigtede har ret til at nægte at medvirke til blodprøveudtagning, og der er ikke tale om et ubetydeligt indgreb mod hans person, ligesom det ikke er relevant at anføre, at det også er til fordel for ham selv, da han i givet fald vil blive »renset« ved en blodprøveudtagning. Anklagemyndighedens sigtelse, der er rejst under retsmødet, er alene sket for at få mulighed for at indhente en blodprøve. Retten skal udtale: Retten skal indledningsvis bemærke, at den ikke finder grundlag for at kritisere, at Anklagemyndigheden først under retsmødet i forbindelse med nærværende sag valgte at rejse sigtelse mod S for drabet på K. Retten må herefter lægge til grund, at politiet i januar 1996 ikke fandt, at der var tilstrækkelige oplysninger til at sigte S, hvilket fremgår af den skrivelse, som Politimesteren i Aalborg den 31. januar 1996 sendte til sigtedes advokat, og retten finder ikke, at der siden dette tidspunkt er fremkommet »nye« oplysninger i sagen, ud over at sigtede ikke har ønsket at medvirke ved en blodprøveudtagning. Det fremgår af motiverne til retsplejelovens § 792a, stk. 2, nr. 1, jfr. herved Betænkning om legemsindgreb under efterforskning - Betænkning nr. 1104 - side 52, at mistankekravet, der er anført i denne bestemmelse, svarer til mistankekravet, der stilles i forbindelse med varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1. På denne baggrund finder retten ikke, at mistanken mod sigtede har en sådan styrke, at betingelserne i retsplejelovens § 792a, stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Det skal specielt bemærkes, at det forhold, at sigtede ikke har ønsket at medvirke ved blodprøveudtagning, ikke kan bevirke, at mistankekravet derved får den fornødne styrke, da sigtede under sagen er fremkommet med en rimelig begrundelse for sine motiver til ikke frivilligt at ville medvirke. På baggrund af det anførte finder retten således ikke, at betingelserne for udtagelse af blodprøve af sigtede er til stede, - - -. Vestre Landsrets kendelse. - - - Anklagemyndigheden har gentaget påstanden om, at betingelserne i retsplejelovens § 792a, stk. 2, jf. § 792, stk. 1, nr. 2, for udtagelse af blodprøve af indkærede, S, er opfyldt. Indkærede har påstået kendelsen stadfæstet. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Anklagemyndigheden har under retsmødet afgivet tilsagn om, at en eventuel blodprøve vil blive behandlet i overensstemmelse med reglerne om blodprøver fra ikke sigtede personer, jf. retsplejelovens § 792f, stk. 2. Indkærede, - - -, har yderligere forklaret, at grunden til, at han ikke ønsker at afgive blodprøven, er, at han ikke vil stå i politiets registre. Hans broder har dårlige erfaringer med hensyn til en fotoregistrering, han var ude for som strejkevagt. Han har endvidere en principiel modstand mod at få foretaget indgreb i legemet, medmindre det var efter hans eget ønske. - - - Landsretten udtaler: Af de oplysninger, der er forelagt landsretten, fremgår blandt andet, at K er dræbt den 5. juli 1995 i tidsrummet mellem kl. ca. 3.00 og kl. ca. 6.30, at liget af hende blev fundet i Østre Anlæg, der blandt andet grænser op til Bonnesensgade, at indkærede i tidsrummet mellem kl. 3.31 og kl. 3.36 har parkeret sin taxibil i Bonnesensgade, at indkærede har forklaret, at han under standsningen i Bonnesensgade forlod sin bil for at lade sit vand ved en bunkers i Østre Anlæg, og at det til fods tager ca. 11/2 minut at tilbagelægge strækningen fra det sted, hvor indkærede havde parkeret sin bil, til det sted, hvor liget af K blev fundet. Indkærede har i landsretten forklaret, at det af en videooptagelse af parkeringen - der ikke har været forevist landsretten - fremgår, at der gik mindre end et minut, fra han forlod sin bil, til han igen satte sig ind i den. Indkærede er på denne baggrund »med rimelig grund« sigtet for drabet på K jf. retsplejelovens 755, stk. 1, og § 792a, stk. 1, og politiet ville derfor uden indkæredes samtykke kunne foretage de legemsindgreb over for sigtede, der fremgår af bestemmelserne i retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og § 792b, stk. 1, om legemsbesigtigelse i form af for eksempel optagelse af fingeraftryk og personfotografering. Efter retsplejelovens § 792a, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for, at der mod en sigtets protest kan foretages legemsindgreb i form af legemsundersøgelse, herunder udtagelse af blodprøve, at der er en »begrundet mistanke« om, at sigtede har gjort sig skyldig i den forbrydelse, han er mistænkt for. Denne betingelse må på baggrund af bestemmelsens forarbejder forstås på linie med det tilsvarende udtryk i retsplejelovens § 762, stk. 1, om varetægtsfængsling. Da mistanken ikke har en sådan styrke, at dette kriterium kan anses for opfyldt, tiltræder landsretten, at betingelsen i retsplejelovens § 792a, stk. 2, nr. 1, for udtagelse af blodprøve, uanset de begrundelser, indkærede har givet for at nægte at medvirke, ikke er opfyldt, hvorfor bestemmes: Den påkærede kendelse stadfæstes. - - -