Fremsat den 23.
februar 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
oprettelse af et centralt
dna-profilregister og retsplejeloven
(Udvidelse af
dna-profil-registerets persondel,
indikationskrav ved legemsundersøgelse
mv.)
§ 1
I lov nr. 434
af 31. maj 2000 om oprettelse af et
centralt dna-profilregister foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om Det
Centrale Dna-profil-register«.
2.
§ 1
affattes således:
» § 1. Efter
reglerne i denne lov opbevarer og fører
Rigspolitichefen Det Centrale
Dna-profil-register, der tjener som
internt arbejdsregister for politiet i
forbindelse med identifikation af
personer.
Stk. 2. Registeret
inddeles i en persondel og en spordel,
jf. § 2.
Stk. 3. Registeret
består af et manuelt register og et
edb-register.«.
3.
§ 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Registeret må indeholde følgende
oplysninger:
1) I registerets
persondel må optages dna-profiler af
personer, som er eller har været sigtet
for en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, eller for en overtrædelse
af straffelovens § 235, stk. 2, hvis
dna-analysen er udført i den pågældende
sag på grundlag af biologisk materiale
udtaget efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 72.
2) I registerets
spordel må optages dna-profiler af
biologisk materiale, der er fundet på
gerningssteder eller på effekter,
personer eller steder med tilknytning
til en forbrydelse.«.
4. I
§ 3,
stk. 1, ophæves nr. 2, og i nr.
3, der bliver nr. 2, ændres »70 år« til:
»80 år«.
Nr. 3-6 bliver
herefter nr. 2-5.
5. I
§ 3,
stk. 3, udgår »og 3«.
6. I
§ 4
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sletning
kan undlades i det i stk. 1, nr. 1,
nævnte tilfælde, hvis den identificerede
person ikke er eller har været sigtet
for den pågældende forbrydelse, og
vedkommende meddeler samtykke til
fortsat registrering.«.
§ 2
I lov om
rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.
961 af 21. september 2004, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1436 af 22. december
2004, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 792,
stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»udtagelse af«: »spyt- eller«.
2.
§ 792
b, stk. 1, affattes således:
» § 792 b.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i
§ 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan
optagelse af fingeraftryk og
personfotografi samt udtagelse af spyt-
eller blodprøve med henblik på senere
identifikation endvidere foretages, hvis
den pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 1 år
og 6 måneder eller derover, eller for en
overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2.«.
3. I
§ 792
c, stk. 1, indsættes efter
»udtagelse af«: »spyt- eller«.
4. I
§ 792
e, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.:
»Spytprøve i medfør
af § 792 b, stk. 1, kan udtages uden
medvirken af en læge.«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1-4 i
lov om Det Centrale Dna-profil-register
som affattet ved denne lovs § 1 finder
også anvendelse på dna-profiler, der er
tilvejebragt før lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder
ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft
for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
|
Indledning |
|
3
|
1.1. |
Lovforslagets formål |
|
3 |
1.2. |
Hovedtræk
af lovforslaget |
|
4 |
2.
|
Det
Centrale Dna-profil-register
|
|
5
|
2.1. |
Gældende
ret |
|
5 |
2.2. |
Praktiske
erfaringer |
|
6 |
2.2.1.
|
Registrerede dna-profiler
|
|
6
|
2.2.2.
|
»Hits«
i registeret |
|
7
|
2.2.3.
|
Sikring af biologiske spor
|
|
8
|
2.3. |
Biologisk
materiale |
|
9 |
3.
|
Dna-profil-registre i andre
lande |
|
9
|
3.1. |
Sverige
|
|
9 |
3.2. |
Norge
|
|
10 |
3.3. |
Finland
|
|
10 |
3.4. |
England
|
|
10 |
4.
|
Lovforslagets udformning
|
|
10
|
4.1. |
Udvidelse
af dna-profil-registerets
persondel |
|
10 |
4.1.1.
|
Parallelitet til
Fingeraftryksregisteret
|
|
10
|
4.1.2.
|
Kriminalitetskravet |
|
11
|
4.1.3.
|
Mistankekravet |
|
12
|
4.1.4.
|
Indikationskravet |
|
13
|
4.2. |
Udtagelse
af spytprøver |
|
14 |
4.2.1.
|
Kompetence |
|
14
|
4.2.2.
|
Lægelig medvirken |
|
15
|
4.3. |
Sletning
af oplysninger i persondelen
|
|
15 |
4.4. |
Sporfund
fra ofre mv. |
|
16 |
4.5. |
Videregående analyser |
|
16 |
5.
|
Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
|
|
16
|
6.
|
Hørte
myndigheder mv. |
|
17
|
1.
Indledning
1.1.
Lovforslagets formål
Det Centrale
Dna-profil-register blev oprettet i 2000
og har vist sig at være et meget
effektivt redskab for politiet i
forbindelse med efterforskning og
opklaring af kriminalitet. Registeret
har således gjort det muligt for
politiet hurtigt at identificere
gerningsmænd til en række alvorlige
forbrydelser. Samtidig har registeret
gjort det lettere for politiet hurtigt
at udelukke uskyldige fra mistanke og
dermed undgå at udsætte disse for
sædvanlige efterforskningsskridt som
f.eks. afhøring om deres færden.
Dna-profil-registeret har samme formål
og funktion som Rigspolitichefens
Centrale Fingeraftryksregister. De to
registre er begge centrale redskaber for
politiet til at identificere formodede
gerningsmænd på grundlag af efterladte
spor – henholdsvis fingeraftryk og
biologisk materiale – på gerningssteder,
effekter, ofre mv. Endvidere registreres
alene såkaldte talprofiler i
dna-profil-registeret. Disse talprofiler
kan ligesom fingeraftryk ikke bruges til
at udlede oplysninger om en persons
genetiske karakteristika, arveanlæg,
udseende, sygdomsdispositioner eller
lignende.
Efter de gældende
regler er betingelserne for
tilvejebringelse og registrering af
dna-profiler i registeret imidlertid
meget strengere end de betingelser, som
gælder for optagelse og registrering af
fingeraftryk. Politiet kan således kun
registrere dna-profiler af personer, der
har været sigtet for visse særligt
alvorlige forbrydelser som f.eks. drab,
voldtægt, grov vold og røveri. Samtidig
medfører det såkaldte indikationskrav i
retsplejelovens regler om
legemsundersøgelse, at der kun kan
udtages materiale til en dna-profil,
hvis det må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen i den
konkrete straffesag. Dette
indikationskrav indebærer, at der typisk
ikke kan tilvejebringes en dna-profil,
hvis en sigtet person enten tilstår
eller ikke har efterladt sig et
biologisk spor i en straffesag, der
ellers ville kunne have ført til
registrering. Hertil kommer, at
sletningsreglerne for
dna-profil-registeret medfører, at
registrerede dna-profiler skal slettes
langt tidligere end registrerede
fingeraftryk.
Udviklingen på det
kriminaltekniske område har gjort det
muligt at sikre dna-profiler som
»genetiske fingeraftryk« ved langt flere
former for kriminalitet, end det er
muligt at registrere sigtede personer
for efter de gældende regler om
dna-profil-registeret. Efter
Justitsministeriets opfattelse er de
gældende rammer for
dna-profil-registerets indhold og
anvendelse unødigt snævre i lyset af de
ovenfor nævnte ligheder med
Fingeraftryksregisteret og de åbenbare
efterforskningsmæssige fordele, der er
forbundet med registeret.
Formålet med
lovforslaget er på den anførte baggrund
at udvide mulighederne for at anvende
dna-profil-registeret som led i
efterforskningen af kriminalitet,
således at der bliver parallelitet
mellem dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret både hvad angår
betingelserne for tilvejebringelse og
registrering af dna-profiler og reglerne
om sletning fra registeret. Herved
sikres en relevant udnyttelse af de
muligheder, som nye kriminaltekniske
værktøjer giver for at opklare
forbrydelser hurtigt og effektivt.
Med henblik på en
vurdering af lovforslaget i lyset af de
generelle og principielle
problemstillinger, som
Justitsministeriets
Strafferetsplejeudvalg behandler, har et
udkast til lovforslaget været forelagt
for udvalget. Strafferetsplejeudvalgets
udtalelse af 16. august 2004 er optaget
som bilag 1 til lovforslaget.
Der er
efterfølgende foretaget enkelte
redaktionelle ændringer i lovforslaget,
ligesom der er tilføjet et forslag om at
kunne registrere personer, der sigtes
for besiddelse af børnepornografisk
materiale, jf. nedenfor i afsnit 4.1.2.
Nærværende
lovforslag er en genfremsættelse af det
lovforslag nr. L 24 af 7. oktober 2004,
jf. Folketingstidende 2004-05, Tillæg A,
sp. 698ff, der blev førstebehandlet i
Folketinget den 21. oktober 2004, jf.
fortryk til Folketingets forhandlinger,
s. 419-434, og som er bortfaldet på
grund af afholdelse af valg til
Folketinget den 8. februar 2005.
1.2.
Hovedtræk af lovforslaget
Det foreslås, at
politiet skal kunne udtage biologisk
materiale af en person til brug for en
dna-analyse og registrere dna-profilen,
hvis personen er eller har været sigtet
for en lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, eller for en overtrædelse af
straffelovens § 235, stk. 2, om
besiddelse af børnepornografisk
materiale. Dermed gøres betingelserne
for at tilvejebringe og registrere
henholdsvis dna-profiler og fingeraftryk
i al væsentlighed identiske. Efter
forslaget ændres således dels
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1, om betingelserne for registrering
i persondelen (lovforslaget § 1, nr. 3),
dels retsplejelovens § 792 b, stk. 1, om
optagelse af fingeraftryk og
personfotografier med henblik på
registrering (lovforslagets § 2, nr. 2).
For en nærmere gennemgang henvises til
afsnit 4.1.
Der foreslås
samtidig en tilføjelse i retsplejelovens
§ 792 c, stk. 1, så kompetencen til at
træffe beslutning om udtagelse af
spytprøver af sigtede henlægges til
politiet, ligesom det allerede er
tilfældet ved blodprøver (lovforslagets
§ 2, nr. 3). Samtidig foreslås det, at
retsplejelovens § 792 e, stk. 3, ændres,
så politiet får adgang til at foretage
spytprøver uden en læges medvirken
(lovforslagets § 2, nr. 4). Forslagene
skal ses i sammenhæng med, at den
teknologiske udvikling i forbindelse med
dna-analyser har gjort det muligt
generelt at overgå fra blodprøver til
udtagelse af spytprøver ved brug af en
vatpind eller lignende. Se nedenfor i
afsnit 4.2.
Efter forslaget
ændres endvidere
dna-profil-registerlovens § 3 om
sletning af oplysninger i registerets
persondel (lovforslagets § 1, nr. 4).
Det foreslås således, at en person skal
slettes af registeret, når vedkommende
er fyldt 80 år, medmindre det
undtagelsesvist findes nødvendigt at
opretholde registreringen. Dermed skabes
der ligeledes overensstemmelse mellem
dna-profil-registerets og
Fingeraftryksregisterets
sletningsregler. Se nedenfor i afsnit
4.3.
Det foreslås
endelig, at sporfund, der
personidentificeres, fortsat skal kunne
registreres, hvis den identificerede
person ikke er eller har været sigtet
for den pågældende forbrydelse, og
vedkommende meddeler samtykke til
fortsat registrering. Denne ændring i
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 2, og § 4 (lovforslagets § 1, nr. 3
og 6) vil navnlig give politiet adgang
til at opbevare sporfund fra ofre. Dette
vil lette politiets muligheder for
hurtigt at kunne sammenholde nye
sporfund - f.eks. blodpletter fra en
mistænkts hjem eller tøj - med ofrets
profil i spordelen. Se nærmere nedenfor
i afsnit 4.4.
Derudover foreslås
enkelte andre ændringer af mere
redaktionel karakter i
dna-profil-registerloven, jf.
bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Det bemærkes, at
den hidtidige inddeling af
dna-profil-registeret i en persondel og
en spordel opretholdes. Denne inddeling
hviler på, at dna-profilerne i
persondelen hidrører fra biologisk
materiale udtaget af personer ved en
legemsundersøgelse i medfør af
retsplejelovens kapitel 72, mens
dna-profilerne i spordelen hidrører fra
biologisk materiale sikret som sporfund
på f.eks. gerningssteder eller ofre. Der
er fastsat forskellige sletningsregler
for henholdsvis persondelen og
spordelen, jf. dna-profil-registerlovens
§§ 3-4.
2. Det
Centrale Dna-profil-register
2.1.
Gældende ret
Lov nr. 434 af 31.
maj 2000 om oprettelse af et centralt
dna-profil-register trådte i kraft den
1. juli 2000, jf. lovens § 8. Der
henvises til Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 3043-3063,
tillæg B, side 716-717, og Folketingets
forhandlinger, side 3562-3577, 8238-8339
og 8747.
Dna-profil-registeret tjener som et
internt arbejdsregister for politiet i
forbindelse med identifikation af
personer, jf. dna-profil-registerlovens
§ 1, stk. 1. Registeret må således kun
bruges i identifikationsøjemed og
forudsættes primært anvendt i
forbindelse med politiets efterforskning
af straffesager. Politiet kan dog også
anvende registeret ved andre
politimæssige identifikationsopgaver,
f.eks. ved dødsulykker hvor det ikke er
muligt at anvende sædvanlige
identifikationsmetoder, jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3047 og 3059.
Registeret
opbevares og føres ved Rigspolitichefens
Kriminaltekniske Afdeling og består af
både et edb-register og et manuelt
register, jf. lovens § 1, stk. 1 og 3.
I
dna-profil-registeret må kun optages
oplysninger, der er af politimæssig
betydning i forbindelse med
personidentifikation, jf. § 2, stk. 1.
Der kan således ikke registreres andre
oplysninger på baggrund af en
dna-analyse end en talprofil, der alene
kan anvendes i identifikationsøjemed. De
registrerede talprofiler beskriver
længderne af dna-stykker, som findes
mellem de dna-områder, der koder for
arvelige egenskaber. Det er længderne af
disse ikke-kodende dna-områder – det
såkaldte »junk-dna« - som er relevante i
identifikationsøjemed, da længderne
varierer betydeligt fra menneske til
menneske. Da de registrerede talprofiler
relaterer sig til ikke-kodende
dna-stykker, er det således ikke muligt
at udlede følsomme oplysninger om en
persons genetiske karakteristika,
udseende, arveanlæg,
sygdomsdispositioner eller lignende fra
profilerne. Med den nuværende teknologi
er det muligt at foretage identifikation
ved dna-analyser med en sandsynlighed på
mindre end 1:1.000.000.000 for, at en
persons dna-profil vil matche med en
anden ubeslægtet persons dna-profil. Se
i det hele Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 3047.
Registeret er
inddelt i en persondel og en spordel,
jf. lovens § 1, stk. 2. I persondelen
må optages dna-profiler af personer,
som er eller har været sigtet for en
række nærmere opregnede særligt
alvorlige forbrydelsestyper. Det drejer
sig om følgende overtrædelser af
straffeloven, jf.
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1:
– Kapitel 12 og 13 om
forbrydelser mod statens selvstændighed
og sikkerhed samt forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder mv.
– § 119 om vold mod
tjenestemand i funktion.
– § 123 om vold m.v.
mod vidner.
– §§ 180-181 om
brandstiftelse.
– § 183, stk. 1 og 2,
§ 183 a og § 184, stk. 1, om forvoldelse
af sprængning med forsæt til skade på
person eller formue, gidseltagning af
fly- eller skibspassagerer eller anden
forstyrrelse af sikkerheden for
transportmidlers drift eller sikkerhed.
– § 210 om incest.
– §§ 216-225 om
voldtægt og visse andre forbrydelser mod
kønssædeligheden.
– § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
– § 237 om drab.
– §§ 245-246 om grov
vold.
– § 252 om forvoldelse
af nærliggende fare for andres liv eller
førlighed eller for, at nogen smittes
med en livstruende og uhelbredelig
sygdom.
– §§ 260-261 om ulovlig
tvang, uberettiget frihedsberøvelse mv.
– § 276, jf. § 286, om
tyveri af særlig grov beskaffenhed.
– § 288 om røveri.
I medfør af lovens
§ 2, stk. 2, nr. 1, er det derudover en
forudsætning for registrering i
persondelen, at dna-analysen er udført i
en straffesag af den ovennævnte karakter
på grundlag af biologisk materiale
udtaget efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 72.
Da det er en
betingelse, at dna-analysen er udført i
forbindelse med den konkrete straffesag,
der kan føre til registrering, kan der
ikke registreres dna-profiler på
grundlag af biologisk materiale
tilvejebragt i andre straffesager. Der
kan således f.eks. ikke bruges
blodprøver fra sager om promille- eller
spirituskørsel. Betingelsen om, at
dna-analysen skal være udført på
grundlag af biologisk materiale udtaget
ved et legemsindgreb efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 72, indebærer
endvidere, at der ikke kan registreres
dna-profiler på grundlag af materiale
udtaget i forbindelse med undersøgelse
eller behandling i sundhedsvæsenets
regi. Se i det hele Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 3050.
Det relevante
legemsindgreb ved udtagelse af biologisk
materiale til brug for en dna-analyse –
i praksis en blod- eller spytprøve - er
en legemsundersøgelse, jf.
retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2.
Det følger således af henvisningen i
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1, til retsplejelovens kapitel 72,
at det er en forudsætning for
registrering i persondelen, at
betingelserne for foretagelse af
legemsundersøgelse er opfyldt. I medfør
af retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr.
1, må legemsundersøgelse af en sigtet
for det første kun foretages, hvis der
er begrundet mistanke om, at den
pågældende har gjort sig skyldig i en
lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover. Dernæst er det efter
§ 792 a, stk. 2, nr. 2, en betingelse,
at indgrebet må antages at være af
afgørende betydning for
efterforskningen. Dette såkaldte
indikationskrav ved legemsundersøgelse
har den konsekvens, at der kan forekomme
situationer, hvor en person sigtes for
en af de forbrydelsestyper, der kan føre
til registrering i
dna-profil-registeret, uden at der kan
tilvejebringes en dna-profil af
vedkommende. Dette vil navnlig kunne
tænkes i sager, hvor der aflægges
tilståelse eller ikke er efterladt et
biologisk spor i den konkrete sag, jf.
nedenfor i afsnit 4.1.4. samt
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3048-3049.
Betingelsen i § 2,
stk. 2, nr. 1, om, at det biologiske
materiale skal være udtaget efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 72,
vil også være opfyldt, hvor der i medfør
af retsplejelovens § 792 d, stk. 1, er
foretaget et legemsindgreb efter
samtykke fra en ikke-sigtet person, og
denne person efterfølgende bliver sigtet
i den pågældende sag, jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3050.
Sletningsreglerne
for dna-profil-registerets persondel er
fastsat i lovens § 3. Det følger af § 3,
stk. 1, nr. 2, at en person, der har
været sigtet, men ikke er fundet
skyldig, skal slettes af registeret, når
der er forløbet 10 år fra frifindelse,
afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald uden vilkår. Efter § 3,
stk. 1, nr. 3, skal en person endvidere
slettes af registeret, når den
pågældende er fyldt 70 år. I medfør af
§ 3, stk. 3, kan sletning i disse to
tilfælde dog undlades, hvis det efter en
konkret vurdering undtagelsesvis findes
nødvendigt at opretholde registreringen.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 4-6,
skal oplysninger i persondelen endelig
straks slettes, når sigtelse er
opgivet som grundløs, når
oplysningerne er tilvejebragt ved et
legemsindgreb, som retten nægter at
godkende, eller som retten eller
politiet selv efterfølgende finder
uhjemlet, eller når andre grunde
undtagelsesvis taler herfor, f.eks. hvis
en anden person – uden at have været
sigtet som medgerningsmand – senere
findes skyldig i forbrydelsen.
I spordelen
må optages ikke-personidentificerede
dna-profiler af biologisk materiale, der
er fundet på gerningssteder eller på
effekter, personer eller steder med
tilknytning til en forbrydelse, jf.
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 2. I modsætning til persondelen er
der ikke fastsat særlige begrænsninger
for, hvilke forbrydelsestyper der kan
føre til registrering af sporfund. I
dna-profil-registerets spordel kan der
således optages dna-profiler af
biologiske spor sikret ved alle former
for kriminalitet, herunder ved indbrud
og anden berigelseskriminalitet. I
medfør af § 2, stk. 2, nr. 2, må
spordelen ikke indeholde dna-profiler,
der er blevet personidentificeret. Dette
er tilfældet, uanset om sporet stammer
fra en sigtet, der kan registreres i
persondelen i medfør af lovens § 2,
stk. 2, nr. 1, eller fra f.eks. et offer
eller en sigtet, der ikke opfylder
betingelserne for registrering i
persondelen.
Efter
dna-profil-registerlovens § 4 skal
oplysninger i spordelen slettes, når
sporfundet er person-identificeret,
når oplysningerne ikke længere er af
politimæssig interesse, eller når
andre særlige grunde undtagelsesvis
taler herfor.
2.2.
Praktiske erfaringer
2.2.1. Registrerede dna-profiler
Dna-profil-registeret blev taget i brug,
da dna-profil-registerloven trådte i
kraft den 1. juli 2000. Registeret
indeholdt pr. 1. maj 2004 ca. 2.500
dna-profiler i persondelen og ca. 4.600
dna-profiler i spordelen.
I persondelen var
der pr. 1. maj 2004 registreret
dna-profiler bl.a. af ca. 250 personer
på grundlag af en sigtelse for drab, ca.
430 personer for voldtægt, ca. 280
personer for grov vold, ca. 620 personer
for røveri, ca. 410 personer for indbrud
af særlig grov beskaffenhed og ca. 40
personer for brugstyveri af særlig grov
beskaffenhed.
I spordelen var
der pr. 1. maj 2004 registreret sporfund
bl.a. fra ca. 140 uopklarede drab, ca.
270 voldtægter, ca. 600 røverier, ca. 90
sager om grov vold, ca. 3.000 indbrud og
ca. 160 brugstyverier. Det bemærkes, at
disse tal også omfatter ca. 200 sporfund
fra uopklarede forbrydelser, navnlig
drab, i udlandet, jf. nedenfor. Som det
ses, stammer de fleste dna-profiler i
spordelen fra berigelseskriminalitet som
indbrud og røverier. Derefter kommer
spor fra drab, vold og voldtægt.
Da
dna-profil-registeret blev oprettet,
lagde politiet dna-profiler fra sporfund
fra en række gamle, uopklarede
forbrydelser ind i registerets spordel.
Det drejede sig bl.a. om dna-profiler af
biologiske spor fra 30 uopklarede drab
begået i perioden 1971-1998. Der har dog
endnu ikke været match i registeret med
spor fra disse drabssager. Derimod er
bl.a. rambuktyverier og røverier begået
før registerets oprettelse blev opklaret
ved, at dna-profiler af personer sigtet
for ny kriminalitet matchede med
sporfund fra disse gamle, uopklarede
forbrydelser, der var blevet lagt ind i
spordelen efter dna-profil-registerets
oprettelse. Tilsvarende blev matchende
sporfund fra to grove voldtægter begået
i 1997 og 1999 lagt ind i spordelen
efter registerets oprettelse. I 2003
viste dna-profilen fra sporfund efter et
indbrud sig at matche med sporene fra
disse to voldtægter. Politiets
efterforskning af indbrudet har herefter
ført til pågribelse af en person, hvis
dna-profil matcher sporene efter de to
tidligere voldtægter.
Inden for Interpol
er der etableret et samarbejde om
udveksling af dna-profiler fra
uopklarede forbrydelser. I
dna-profil-registerets spordel var der
således pr. 1. maj 2004 registreret ca.
200 dna-profiler af sporfund fra
forbrydelser begået i udlandet. Der har
i enkelte tilfælde været hits i
dna-profil-registeret, hvor der er
fundet match med udenlandske sporfund.
F.eks. blev en dna-profil af en mand
sigtet for voldtægt i foråret 2004 lagt
ind i registerets persondel, hvorved der
fremkom et match med et sporfund fra et
kvindedrab i Norge. Omvendt har
Rigspolitichefens Kriminaltekniske
Afdeling bl.a. sendt en dna-profil fra
sporfund i en meget grov voldtægtssag i
Århus til en række andre landes registre
gennem Interpol.
2.2.2.
»Hits« i registeret
Siden
dna-profil-registerets etablering har
politiet haft ca. 2.000 såkaldte »hits«
i registeret, og alene i 2004 har der
pr. 15. august været 724 hits - svarende
til tallet for hele 2003.
Politiets hits
fremkommer, når der ved søgning i
dna-profil-registeret viser sig match
mellem to eller flere dna-profiler. I
praksis kan der forekomme tre
forskellige former for hits, der alle
typisk får afgørende betydning for
politiets videre efterforsknings- og
opklaringsarbejde.
For det første ses
det ofte, at et sporfund fra en ny
forbrydelse matcher en allerede
registreret person. Politiet får dermed
identificeret en mulig gerningsmand.
Ressourcerne i efterforskningsarbejdet
kan derefter målrettes til at efterprøve
og underbygge sagen mod den pågældende.
Denne type hits fører som altovervejende
hovedregel til opklaring af den nye
forbrydelse. Som eksempler fra praksis
kan nævnes: Spor fra drabsforsøg
matchede person registreret efter
sigtelse for grov vold. Spor fra
voldtægt matchede person registreret
efter sigtelse for voldtægt. Spor fra
vold matchede person registreret efter
sigtelse for voldtægt. Spor fra røveri
matchede person registreret efter
sigtelse for grov vold. Spor fra indbrud
matchede person registreret efter
sigtelse for røveri.
For det andet ses
det ligeledes ofte, at en person, der er
sigtet for en ny forbrydelse, matcher
registrerede sporfund fra en og ikke
sjældent flere tidligere forbrydelser.
Denne type hits betyder som
altovervejende hovedregel, at politiet
kan opklare de tidligere forbrydelser,
der ofte er adskillige år gamle. Som
eksempler fra praksis kan nævnes: Person
sigtet for røveri matchede spor fra 5 år
gammel voldtægt. Person sigtet for
røveri matchede spor fra 18 forskellige
indbrud. Person sigtet for postrøveri
matchede spor fra voldtægt. Person
sigtet for vold matchede spor efter
biltyv, der var flygtet fra et
færdselsuheld.
For det tredje
matcher sporfund fra en ny forbrydelse
meget hyppigt tidligere registrerede
sporfund. Politiet kan herved
konstatere, at der sandsynligvis er tale
om samme gerningsmand, hvilket er af
væsentlig betydning for
tilrettelæggelsen af den videre
efterforskning. Samtidig bidrager denne
form for hits i høj grad til at øge
politiets viden om kriminelles
geografiske mobilitet og aktivitet.
I forhold til
berigelseskriminalitet har dna-profiler
af sporfund således bekræftet politiets
antagelse om, at et meget stort antal
indbrud begås af et relativt lille antal
gerningsmænd. Der er f.eks. adskillige
eksempler på, at samme dna-profil er
fundet ved 15-20 forskellige indbrud.
Match mellem
forskellige sporfund har ligeledes
illustreret en overraskende høj grad af
geografisk mobilitet ved mange former
for kriminalitet. Samme dna-profiler er
således fundet på gerningssteder i vidt
forskellige egne af landet. F.eks. er
samme dna-profil set optræde på
gerningssteder i Kolding, Hvidovre og
Hillerød. En anden profil er fundet på
gerningssteder i Holstebro og Holbæk.
Endnu en profil er sikret ved
gerningssteder i både Odense,
Fredericia, Silkeborg, Thisted og
Tønder. Tilsvarende er en dna-profil
fundet ved spor efter forbrydelser i
både Randers og Lyngby. I en konkret sag
er de samme to dna-profiler fundet ved
både en voldssag i Horsens og et indbrud
i Åbenrå. Som det illustreres af
eksemplerne ovenfor, gør den store
mobilitet det vanskeligere for politiet
at bruge mere traditionelle
efterforskningsmetoder, hvor et centralt
element ofte er kendskabet til de lokale
»kendinge«.
Endelig har
matchende dna-profiler af sporfund vist,
at gerningsmænd ikke i samme grad, som
det måske antages, er »specialiseret«
inden for f.eks. enten
berigelseskriminalitet,
voldskriminalitet eller
sædelighedsforbrydelser. Der har således
vist sig overraskende mange match mellem
profiler fra meget forskelligartede
forbrydelsestyper. Som eksempler kan
nævnes match mellem spor fra indbrud og
spor fra to voldtægter, match mellem
spor fra røveri og spor fra voldtægt
samt match mellem spor fra indbrud og
spor fra vold.
Denne form for
hits mellem forskellige sporfund i
dna-profil-registeret bidrager i høj
grad til det analytiske politiarbejde i
bl.a. efterforskningscentrene.
Oplysninger om, at sporfund fra flere
forskellige forbrydelser matcher,
styrker endvidere politiets muligheder
for at målrette efterforskningen i de
konkrete sager. Samtidig kan
ressourcerne forenes i et mere effektivt
efterforskningssamarbejde, når det
konstateres, at flere politikredse
forfølger samme gerningsmand.
2.2.3.
Sikring af biologiske spor
Politiet sikrer i
dag helt rutinemæssigt biologiske spor -
dvs. spyt, blod, hudceller, hår samt sæd
og andre kropssekreter - med henblik på
dna-analyse. Udviklingen i metoderne til
dna-analyse har ført til, at der skal
bruges en betydeligt mindre mængde
biologisk materiale til at lave en
dna-profil end for bare 5 år siden. I
dag er det således muligt for politiet
at sikre brugbare spor fra selv
mikroskopiske mængder af biologisk
materiale. Det betyder navnlig, at der i
meget videre omfang end tidligere kan
anvendes sporfund i form af spyt og
hudceller.
I løbet af en kort
årrække er sikring af biologiske spor
blevet et lige så selvfølgeligt
efterforskningsskridt som sikring af
fingeraftryk. Det er endvidere politiets
erfaring, at det ofte er lettere at
finde anvendelige biologiske spor efter
forbrydelser end brugbare fingeraftryk.
Særligt udstyr til sikring af dna-spor –
en steril papirpose med vatpind samt
handsker og mundbind – er derfor
standardudstyr i politiets
patruljevogne. I de fleste mindre sager,
f.eks. ved indbrud, er det typisk
ordenspolitiet, der sikrer biologiske
spor på gerningsstedet mv. Det er som
regel kun nødvendigt at tilkalde særlig
kriminalteknisk bistand til sikring af
biologiske spor i større eller mere
alvorlige sager som f.eks. drab,
voldtægt, røveri og serieindbrud.
I praksis sikres
meget ofte spyt på bl.a.
flaskehalse, cigaretskod og mælke- og
juicekartoner. Der sikres navnlig meget
hyppigt sådanne spor ved indbrud,
biltyverier og andre former for
berigelseskriminalitet.
Der sikres i
praksis ofte blod på glasskår
efter indbrud. Blod kan også sikres fra
f.eks. pletter på et gerningssted, på
gerningsmandens eller ofrets tøj eller
på knive, slagvåben mv.
Hudceller
sikres ofte på tøj, tasker, dørhåndtag
mv. I en konkret voldssag blev der
fundet hudceller på ofrets jakkeærme,
efter at gerningsmanden havde grebet
hårdt fat i ofrets arm.
I praksis sikres
hår navnlig på gerningssteder,
tøj, huer, kasketter og tørklæder.
Sæd sikres
først og fremmest ved vaginalskrab fra
voldtægtsofre, men findes ligeledes på
f.eks. tøj, sengetøj, kondomer og
pletter på et gerningssted.
Som det
illustreres af eksemplerne ovenfor, kan
biologisk materiale fra en gerningsmand
i form af spyt, blod, hudceller, hår
eller sæd mv. - og dermed
gerningsmandens dna-profil - således
tænkes sikret stort set alle steder og
efter stort set alle former for
kriminalitet.
Sideløbende med,
at den teknologiske udvikling og
politiets erfaring til stadighed øger
mulighederne for at sikre biologiske
spor, udvikles og forbedres også
metoderne til dna-analyse. Retsgenetisk
Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på
Københavns Universitet, der foretager
alle dna-analyser i straffesager, har
f.eks. senest taget en ny metode i brug,
der gør det muligt at lave dna-profiler
isoleret på Y-kromosomer. Baggrunden
herfor er, at der ved vaginalskrab i
voldtægtssager er tale om en blanding af
ofrets og gerningsmandens biologiske
materiale – en såkaldt blandingsprofil.
I disse tilfælde er det derfor ofte
vanskeligt at tilvejebringe en brugbar
dna-profil på gerningsmanden. Da kvinder
kun har X-kromosomer, kan man med den
nye Y-kromosom-teknik isolere
dna-profilen på gerningsmanden uden
sammenblanding med ofrets profil.
En metode, der
endnu er under udvikling, men som må
forventes at blive sædvanlig inden for
en overskuelig årrække, er såkaldt
mitokondrie-dna-analyse. Denne metode
betyder bl.a., at der kan laves
dna-profiler fra alle dele af hår. Ved
normal dna-analyse af hår kan kun
anvendes rodskedeceller omkring
hårroden, hvilket som udgangspunkt
forudsætter, at håret er revet ud af
hovedbunden. Teknikken til
mitokondrie-dna-analyse er dog endnu
uforholdsmæssigt kostbar og væsentlig
mindre sikker end traditionel
dna-analyse.
2.3.
Biologisk materiale
Dna-profil-registeret indeholder alene
de talprofiler, der er resultatet af
dna-analyse af biologisk materiale fra
henholdsvis sporfund og prøver udtaget
ved legemsundersøgelse i medfør af
retsplejelovens kapitel 72, se ovenfor i
afsnit 2.1. Registeret omfatter således
ikke det bagvedliggende biologiske
materiale.
I 1990 indgik
Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk
Institut på Københavns Universitet en
aftale med Rigspolitichefen om at udføre
alle dna-analyser til brug for
straffesager. Rigsadvokaten nedsatte i
1999 en arbejdsgruppe, der har til
opgave at overveje, hvilke
retningslinier der kan fastsættes for
opbevaring, destruktion mv. af biologisk
materiale, som er tilvejebragt ved
legemsindgreb, og som kan anvendes i
forbindelse med efterforskningen af
straffesager. Rigsadvokatens
arbejdsgruppe skal bl.a. komme med
forslag til retningslinier for
Retsgenetisk Afdelings opbevaring og
destruktion af prøver udtaget ved
legemsundersøgelse til brug for
dna-analyse. Arbejdsgruppen forventes at
afgive sin rapport med forslag til
sådanne retningslinier i indeværende år.
Den hidtidige
praktiske ordning for håndteringen af
disse prøver er beskrevet nærmere i
bemærkningerne til
dna-profil-registerloven, jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3047-3048. Heraf fremgår det bl.a.,
at det biologiske materiale fra
legemsindgreb – typisk blodprøver – som
analyseres på politiets anmodning,
opbevares på Retsgenetisk Afdeling, der
som udgangspunkt destruerer materialet
12 måneder efter analysens foretagelse.
Ønsker politiet af bevismæssige årsager,
at det biologiske materiale opbevares af
Retsgenetisk Afdeling i længere tid,
skal politiet fremsætte en begrundet
anmodning herom. På Retsgenetisk
Afdeling opbevares materialet i øvrigt
under særligt sikrede forhold, herunder
med flere forskellige låse- og
alarmsystemer og således, at kun ganske
få medarbejdere har adgang hertil.
Det fremgår videre
af bemærkningerne til
dna-profil-registerloven, at
Justitsministeriet har tilkendegivet
over for Retsmedicinsk Institut, at
instituttet – af hensyn til behovet for
en stadig kvalitetssikring, forbedring
og videreudvikling af de analysemetoder,
som anvendes i straffesager – vil kunne
anvende biologisk materiale, der
opbevares på politiets vegne, til
undersøgelser til brug for
kvalitetssikring og metodeudvikling.
Justitsministeriet har samtidig
tilkendegivet over for Retsmedicinsk
Institut, at det biologiske materiale,
som hidrører fra straffesager, i
overensstemmelse med instituttets
praksis ikke må anvendes til andre
former for forskning. Anvendelse af
materialet til andre former for
forskning vil alene kunne komme på tale
med Justitsministeriets tilladelse til
et konkret forskningsprojekt og da alene
på nærmere angivne vilkår, herunder at
forskningsprojektet skal være anbefalet
af den relevante videnskabsetiske
komité, samt at materialet alene må
anvendes i anonymiseret form. Se i det
hele Folketingstidende 1999-2000, tillæg
A, side 3048. Retsgenetisk Afdeling har
oplyst over for Justitsministeriet, at
der aldrig er modtaget forespørgsler om
anvendelse af det biologiske materiale
til forskningsprojekter.
3.
Dna-profil-registre i andre lande
3.1.
Sverige
Efter en ændring
af den svenske polisdatalagen, der
trådte i kraft den 1. april 1999, blev
der ved Rikspolisstyrelsen oprettet et
dna-register. Det svenske dna-register
indeholder ca. 2.500 dna-profiler i
persondelen og ca. 8.900 dna-profiler i
spordelen.
Betingelserne for
at kunne registrere en person i
registerets persondel er, at den
pågældende er blevet dømt for en
alvorlig forbrydelse mod en persons liv
eller helbred, personlige integritet
eller sikkerhed eller for en almenfarlig
forbrydelse omfattet af Brottsbalkens
kap. 3, 4, 6, 8, 12, 13 eller 17, og
forbrydelsen kan medføre mere end to års
fængsel. For at kunne udtage materiale
til brug for en dna-analyse skal den
pågældende med rimelig grund være
mistænkt for en forbrydelse, der kan
medføre fængsel, ligesom prøven skal
være nødvendig for den konkrete sag.
Det svenske
Justitiedepartementet iværksatte i
efteråret 2003 et udredningsarbejde med
henblik på en udvidelse af
dna-registeret. I juni 2004 afgav de
udpegede udredere rapporten »Genetiska
fingeravtryck« til
Justitiedepartementet. Det anbefales i
rapporten, at betingelserne for at
udtage og registrere dna-profiler
lempes, så de i al væsentlighed bliver
identiske med betingelserne for at
udtage og registrere fingeratryk. Efter
forslaget i det lovudkast, der indgår i
rapporten, skal der kunne tilvejebringes
dna-profiler fra alle personer, der med
rimelig grund mistænkes for en
lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel. Det foreslås således bl.a., at
kriminalitetskravet lempes, og at
indikationskravet ophæves. Efter
forslaget skal sådanne dna-profiler
endvidere kunne registreres efter
tilsvarende regler som for fingeraftryk.
Efter disse regler vil dna-profiler –
ligesom fingeraftryk – som udgangspunkt
skulle slettes, hvis den pågældende
frifindes.
Svensk politi kan
træffe afgørelse om udtagelse af
spytprøve og kan foretage sådanne prøver
uden en læges medvirken.
Rikspolisstyrelsen har oplyst, at
spytprøver allerede anvendes i vidt
omfang, og at det er hensigten generelt
at overgå hertil i stedet for
blodprøver.
3.2. Norge
Norsk politi har
ligeledes etableret et dna-register med
en persondel og en spordel. I
persondelen skal personer, der
dømmes for visse særligt alvorlige
forbrydelser, registreres. Det drejer
sig bl.a. om grove
sædelighedsforbrydelser, mord, grov vold
og groft tyveri. Derudover kan
personer, der dømmes for en række
nærmere bestemte forbrydelser,
registreres.
I medfør af
Forskrift om ordningen av
påtalemyndigheten er betingelserne for
legemsundersøgelse, at den pågældende
med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der kan medføre
fængselsstraf, og at legemsundersøgelsen
er af betydning for efterforskningen af
lovovertrædelsen. Meddeler den sigtede
ikke samtykke til legemsundersøgelsen,
træffes afgørelse herom af retten.
Blodprøver må kun foretages af
sundhedspersonale, mens prøver fra
mundhulen kan udtages af politiet.
Det norske Justis-
og Polisdepartementet nedsatte i juli
2004 et udvalg, der skal vurdere, om der
bør være en videre adgang til
registrering i det norske dna-register.
Udvalget skal bl.a. overveje, om
adgangen til at udtage dna-prøver bør
udvides, f.eks. så adgangen bliver den
samme som for fingeraftryk, om
der bør kunne registreres dna-profiler i
flere typer af straffesager, samt om
sigtede, men ikke dømte personer bør
kunne registreres. Udvalget skal
afslutte sit arbejde inden udgangen af
2005.
3.3.
Finland
Den 1. januar 2004
trådte der nye regler om
tilvejebringelse og registrering af
dna-profiler i kraft i den finske
Tvångsmedellagen. Ved denne lovændring
er det sædvanlige mistankekrav og
indikationskrav ved legemsundersøgelse
blevet fraveget ved legemsundersøgelser
med henblik på tilvejebringelse af en
dna-profil. Efter de nye regler kan der
således udtages prøver til brug for
dna-analyse af personer, der er mistænkt
for en lovovertrædelse, som kan medføre
mindst 6 måneders fængsel. Det er ikke
en betingelse, at legemsundersøgelsen
har betydning for den konkrete
straffesag. dna-profilen kan herefter -
uden yderligere betingelser -
registreres i persondelen i det finske
dna-register. Frifindes den pågældende,
eller opgives påtalen, skal dna-profilen
dog slettes senest et år efter denne
afgørelse.
3.4.
England
Den engelske
nationale dna-database blev oprettet i
1995. Persondelen indeholder i dag ca.
2,3 mio. dna-profiler fra personer, der
er eller har været sigtet. Spordelen
indeholder ca. 220.000 dna-profiler.
Metropolitan Police i London, der dækker
ca. 8 mio. indbyggere, havde i 2003 ca.
8.000 hits i dna-databasen. Hovedparten
af de forbrydelser, der blev opklaret
ved hjælp af dna-databasen, var indbrud
og brugstyverier.
Med virkning fra
den 5. april 2004 er betingelserne for
udtagelse af prøver til brug for
dna-analyser blevet lempet i den
engelske Police & Criminal Evidence Act.
Herefter kan det engelske politi
foretage spytprøve på alle, der
mistænkes for en lovovertrædelse, som
kan medføre fængselsstraf. Politiet kan
foretage spytprøve uden en læges
medvirken. Med ændringen er der skabt
identitet mellem betingelserne for at
optage fingeraftryk og udtage prøver til
dna-analyser.
Når dna-profilen
er tilvejebragt, kan politiet derefter -
uden yderligere betingelser – registrere
den i persondelen i den nationale
dna-database. Oplysningerne om en person
opbevares i dna-databasen, indtil den
pågældende afgår ved døden.
4.
Lovforslagets udformning
4.1.
Udvidelse af dna-profil-registerets
persondel
4.1.1.
Parallelitet til Fingeraftryksregisteret
Som anført ovenfor
i afsnit 1.1., er der stor lighed mellem
dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret. De to registre
har samme formål og funktion som
centrale arbejdsredskaber for politiet
til brug for identifikation af mulige
gerningsmænd til forbrydelser. Som det
fremgår ovenfor i afsnit 2.1., kan der
ligesom ved fingeraftryk ikke udledes
særligt personfølsomme informationer af
de registrerede dna-profiler. På den
baggrund er det Justitsministeriets
opfattelse, at der ikke foreligger
sådanne særlige beskyttelseshensyn, at
betingelserne for registrering i
dna-profil-registeret bør være strengere
end for Fingeraftryksregisteret.
Fingeraftryksregisteret har eksisteret i
godt 100 år og må anses for almindeligt
anerkendt som et af politiets mest
grundlæggende værktøjer.
Strafferetsplejeudvalget har i
betænkning nr. 1104/1987 om
legemsindgreb under efterforskning, der
ligger til grund for affattelsen af
retsplejelovens kapitel 72, anført en
række betragtninger om optagelse og
registrering af fingeraftryk.
Strafferetsplejeudvalget har på side 53
i betænkning nr. 1104/1987 bl.a. anført,
at det særligt i tyverisager, hvor
recidivhyppigheden er stor, ofte er af
væsentlig betydning for politiet, at man
har mulighed for at identificere
gerningsmanden ved hjælp af fingeraftryk
optaget i anledning af tidligere
forhold. De kan også være af betydning
uden for straffesager, f.eks. ved
eftersøgninger eller ved
identifikationer, herunder også af
dødfundne personer. Det er således
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, at
et fingeraftryksregister er et meget
vigtigt arbejdsredskab for politiet ved
opklaring af forbrydelser begået af
recidivister, og at fingeraftryk derfor
inden for nærmere fastsatte grænser bør
kunne optages af sigtede, selvom
optagelsen er uden betydning for
efterforskningen i den konkret
verserende sag.
I relation til
politiets opbevaring af fingeraftryk
anføres det videre på side 89 f i
betænkningen, at der efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse må
lægges afgørende vægt på, at dette
materiale ikke er egnet til ved
forevisning at skabe mistanke om, at en
bestemt person har været indblandet i
kriminalitet. Fingeraftrykkene kan ikke
genkendes af udenforstående, og
misbrugsrisikoen bliver derfor minimal.
Hertil kommer, at fingeraftryk
uomtvisteligt er af stor betydning i
identifikationsøjemed, og at der findes
ikke få eksempler på, at fingeraftryk
fra personer, der er blevet frifundet i
en tidligere sag, eller mod hvem påtale
er opgivet, har været af afgørende
betydning i senere sager. Derfor finder
Strafferetsplejeudvalget, at politiet
bør have lov til at opbevare alle
fingeraftryk, der lovligt er optaget af
sigtede personer.
Efter
Justitsministeriets opfattelse gør
Strafferetsplejeudvalgets betragtninger
om optagelse og registrering af
fingeraftryk sig tilsvarende gældende
for dna-profiler.
Det fremgår af
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse af
16. august 2004 om et udkast til
lovforslaget, jf. bilag 1, side 8, at
udvalget er enig i, at der – med den
modifikation, der følger af forskellen i
selve indgrebets karakter - må anses at
være parallelitet mellem de
karakteristika, der kendetegner
dna-profiler og fingeraftryk.
Strafferetsplejeudvalget kan derfor
tiltræde, at der kan være anledning til
at gå videre med anvendelse af
dna-registrering efter lignende
principper, som i en årrække har været
gældende for registrering af
fingeraftryk med henblik på senere
identifikation.
På den baggrund
finder Justitsministeriet, at der nu bør
gælde de samme betingelser for optagelse
af personer i dna-profil-registeret som
for Fingeraftrykregisteret, jf. nedenfor
i afsnit 4.1.2.-4.1.4.
4.1.2.
Kriminalitetskravet
Som det fremgår
ovenfor, jf. afsnit 2.2. og 2.3., har
politiet haft meget positive erfaringer
med dna-profil-registeret i
efterforskningsøjemed. Det fremgår
endvidere, at politiet med de nye
teknologiske muligheder kan sikre
biologiske spor ved stort set alle
forbrydelsestyper. Efter de gældende
regler kan de former for
berigelseskriminalitet – navnlig indbrud
– hvor der i praksis sikres flest
sporfund, imidlertid ikke føre til
registrering i persondelen. I medfør af
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1, kan der således alene ske
registrering for berigelseskriminalitet
af særlig grov beskaffenhed, jf.
straffelovens § 286.
Efter
Justitsministeriets opfattelse vil det
styrke retshåndhævelsen markant, hvis
der gives adgang til at registrere
dna-profiler af personer, der er eller
har været sigtet for
berigelseskriminalitet. Navnlig for så
vidt angår indbrud må det forventes, at
en sådan udvidelse af
dna-profil-registerets persondel vil
medføre øgede opklaringsprocenter og på
længere sigt vil kunne have præventiv
effekt. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at der ved disse former for
mere almindelig berigelseskriminalitet
ofte savnes vidner, hvilket gør det
vanskeligere for politiet at opklare
sagerne ved hjælp af traditionelle
efterforskningsskridt.
Også ved visse
andre kriminalitetsformer vil et
»genetisk fingeraftryk« kunne være et
værdifuldt efterforskningsredskab for
politiet, navnlig i situationer, hvor
der ikke foreligger brugbare
fingeraftryk. Det drejer sig bl.a. om
vold (straffelovens § 244),
narkotikakriminalitet (straffelovens
§ 191 og lov om euforiserende stoffer),
våbenlovsovertrædelser (straffelovens
§ 192 a og våbenloven), hærværk
(straffelovens § 291), frihedsberøvelse
(straffelovens § 261) og trusler
(straffelovens § 266).
På den baggrund
foreslås det, at
Fingeraftryksregisterets generelle
strafferammekriterium overføres på
dna-profil-registeret. Herefter vil der
kunne ske registrering i persondelen på
grundlag af overtrædelse af alle
bestemmelser i straffeloven eller
særlovgivningen med en strafferamme på
fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover. Forslaget vil sikre en
betydelig bedre udnyttelse af
dna-profil-registerets potentiale for
politiets efterforskning og opklaring af
forbrydelser og er samtidig i tråd med
udviklingen i andre lande, jf. ovenfor i
afsnit 3. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Det fremgår af
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse, jf.
bilag 1, s. 10, at der efter udvalgets
opfattelse med et krav om en
strafferamme på fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover vil være tale om
lovovertrædelser af en sådan art og
gennemsnitlig grovhed, at det må anses
for rimeligt, at sigtedes dna-profil
udtages og opbevares i registeret.
Den, som besidder
eller mod vederlag gør sig bekendt med
børnepornografi, straffes i medfør af
straffelovens § 235, stk. 2, med bøde
eller fængsel indtil 1 år. Personer, der
alene sigtes for besiddelse af
børnepornografisk materiale, vil således
ikke kunne registreres i
dna-profil-registeret (eller
Fingeraftryksregisteret) på grundlag af
det generelle strafferammekriterium. Der
har i den offentlige debat været rejst
forslag om, at sigtelse for sådanne
forhold bør kunne føre til registrering
i dna-profil-registeret, selvom
lovovertrædelsen ikke kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover.
På den baggrund
har Justitsministeriets Forskningsenhed
søgt belyst, i hvilket omfang personer,
der sigtes for besiddelse af
børnepornografi, senere sigtes for ny
sædelighedskriminalitet. Undersøgelsen
viser, at knap 10 pct. senere er blevet
sigtet for en sædelighedsforbrydelse med
en strafferamme på fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover.
Når dette
sammenholdes med den særlige
integritetskrænkelse, som
sædelighedsforbrydelser, herunder
børnepornografi, er kendetegnet ved,
finder Justitsministeriet efter en
samlet vurdering, at personer, der
sigtes for overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2, om besiddelse af
børnepornografisk materiale, også bør
kunne registreres i
dna-profil-registeret.
Justitsministeriet finder samtidig, at
der tilsvarende bør skabes mulighed for,
at der også kan ske optagelse og
registrering af fingeraftryk af
personer, der sigtes for besiddelse af
børnepornografisk materiale. Herved
sikres det, at sådanne overgreb og
krænkelser mod børn mv. kan bekæmpes med
alle relevante redskaber, herunder
dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret.
4.1.3.
Mistankekravet
Efter
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1, er det en betingelse for, at en
person kan registreres, at den
pågældende er eller har været sigtet
for en eller flere af en række
nærmere opregnede alvorlige
forbrydelser. Det er samtidig en
betingelse, at det bagvedliggende
biologiske materiale er tilvejebragt ved
et legemsindgreb efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 72, jf. ovenfor
i afsnit 2.1.
I retsplejelovens
kapitel 72 sondres mellem
legemsbesigtigelse (§ 792, stk. 1, nr.
1) og legemsundersøgelse (§ 792, stk. 1,
nr. 2). Sondringen bygger på en
vurdering af indgrebenes intensitet. Der
stilles i loven forskellige krav til
mistankens styrke som betingelse for at
kunne foretage indgrebene.
Udtagelse af spyt-
eller blodprøve med henblik på
dna-analyse udgør en legemsundersøgelse.
Ved legemsundersøgelse af en sigtet
person er det som hovedregel en
betingelse, at der er begrundet
mistanke om, at den pågældende har
gjort sig skyldig i en lovovertrædelse,
jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr.
1.
Ved
legemsbesigtigelse kræves der derimod
alene, at den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, jf. retsplejelovens
§ 792 a, stk. 1, nr. 1. Optagelse af
fingeraftryk og personfotografi udgør
efter retsplejelovens § 792, stk. 1, nr.
1, en legemsbesigtigelse, og der gælder
således et lempeligere mistankekrav ved
tilvejebringelse af fingeraftryk med
henblik på senere identifikation end ved
tilvejebringelse af en dna-profil.
Et hovedformål med
lovforslaget er at skabe parallelitet
mellem betingelserne for at
tilvejebringe og registrere henholdsvis
fingeraftryk og dna-profiler. Det vil
bl.a. indebære, at mistankekravet skal
lempes ved tilvejebringelse af spyt-
eller blodprøver med henblik på senere
identifikation (retsplejelovens § 792 b,
stk. 1, jf. § 792 a, stk. 2, nr. 1),
således at der – ligesom ved
fingeraftryk – skal kunne
tilvejebringes en spyt- eller
blodprøve i disse tilfælde, hvis den
pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en lovovertrædelse med
en strafferamme på fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, eller for
overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om
et udkast til lovforslaget, jf. bilag 1,
side 10 ff, indeholder udvalgets
overvejelser for og imod at lempe
mistankekravet.
For at
opretholde kravet om begrundet mistanke
taler efter udvalgets opfattelse, at
den gældende regel om fingeraftryk med
hensyn til mistankekravet følger den
almindelige regel om legemsbesigtigelse.
Indgreb i form af spyt- og blodprøve har
karakter af legemsundersøgelse. Når man
har opretholdt det almindelige
mistankekrav ved fingeraftryk, bør man
også opretholde det almindelige
mistankekrav ved spyt- og blodprøve.
Formålet med indgrebet ændrer ikke
indgrebets karakter. Når politiet vil
overskride den grænse, der i
lovgivningen er trukket mellem
legemsbesigtigelse og
legemsundersøgelse, og dermed »trænge
ind i legemet«, forekommer det rimeligt
at kræve et sikrere grundlag herfor end
for optagelse af fingeraftryk. At
mistankekravet kan få reel betydning,
fremgår af kendelsen i U97.972V, der er
omtalt i bemærkningerne til lovforslaget
bag dna-profil-registerloven
(Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3054).
Hertil kommer, at
man med et lempeligere mistankekrav ved
særreglen om udtagelse af prøver med
henblik på senere identifikation – end
ved den almindelige regel om udtagelse
af prøver med henblik på konkret
efterforskning – i princippet kunne
komme i den situation, at man kan udtage
en prøve og optage resultatet i
registeret uden at kunne anvende dette i
den konkrete efterforskning, selvom der
var behov herfor. Denne problemstilling
er imidlertid ikke særlig for
mistankekravet, men vil ligeledes kunne
anføres i forhold til indikationskravet.
Denne forskel gælder således allerede i
relation til optagelse af fingeraftryk,
hvor indikationskravet kun gælder for
optagelse til brug i den konkrete sag.
For at lempe
mistankekravet til mistanke med
rimelig grund taler efter udvalgets
opfattelse, at der herved skabes fuld
parallelitet mellem reglerne om
fingeraftryk og prøver til dna-analyse.
Herved opnås, at dna-teknikken kan tages
i anvendelse i kriminalitetsbekæmpelsen
i samme omfang som fingeraftryk.
Dette skal ses i
sammenhæng med, at udtagelse af en
spytprøve – som forudsættes at blive den
altovervejende fremgangsmåde – må anses
for et indgreb af tilsvarende svag
intensitet som et fingeraftryk.
Udtagelse af spytprøve vil næppe blive
oplevet som væsentligt mere belastende
af den pågældende end optagelse af
fingeraftryk. Indgrebets intensitet
taler således ikke i sig selv for, at
der skal fastsættes et strengere
mistankekrav ved udtagelse af spytprøve
end ved optagelse af fingeraftryk. Når
udtagelse af blodprøve forbeholdes
tilfælde, hvor det enten ikke er muligt
at udtage en spytprøve med
tilstrækkeligt dna-materiale, eller hvor
den pågældende yder fysisk modstand mod
gennemførelse af en spytprøve, jf.
nedenfor i afsnit 4.2.2., vil det være
uhensigtsmæssigt at fastsætte
differentierede mistankekrav ved
udtagelse af henholdvis spytprøve og
blodprøve med henblik på senere
identifikation. Hertil kommer, at også
en blodprøve - der efter forslaget skal
udtages af en læge - må betegnes som en
af de mildeste former for
legemsundersøgelser, jf. også betænkning
nr. 1104/1987, s. 56, jf. s. 38-39.
Endvidere taler
efterforskningsmæssige hensyn for at
fastsætte samme mistankekrav som ved
fingeraftryk, således at dna-spor kan
anvendes som et lige så effektivt
efterforskningsmiddel, som fingeraftryk
længe har været.
På baggrund af de
ovenstående overvejelser finder et
flertal på fem af
Strafferetsplejeudvalgets medlemmer det
mest nærliggende, at kravet om begrundet
mistanke fastholdes ved optagelse af
spyt- og blodprøve med henblik på senere
identifikation, jf. bilag 1, side 12.
Disse medlemmer lægger navnlig vægt på,
at kravet om begrundet mistanke efter
retsplejeloven er gældende for indgreb i
form af spyt- og blodprøver som led i
konkret efterforskning, selv når
formålet er opklaring af de alvorligste
forbrydelser.
Et mindretal på
fire af udvalgets medlemmer kan
tilslutte sig, at der fastsættes samme
mistankekrav ved udtagelse af spyt- og
blodprøve til brug for registrering i
dna-profil-registeret, som gælder ved
optagelse af fingeraftryk og
registrering i Fingeraftryksregisteret.
Mindretallet finder således, at der
navnlig under hensyntagen til indgrebets
ringe intensitet set i forhold til de
efterforskningmæssige hensyn også på
dette punkt bør skabes parallelitet til
Fingeraftryksregisteret.
Justitsministeriet
finder, at de væsentlige
efterforskningsmæssige fordele, der er
forbundet med en udvidelse af
dna-profil-registeret, på dette punkt
bør veje tungere end det principielle
hensyn til den systematiske sondring
mellem de forskellige former for
legemsindgreb. I den forbindelse lægger
Justitsministeriet vægt på, at spyt- og
blodprøver må anses for indgreb af
tilsvarende svag intensitet som
fingeraftryk. Efter Justitsministeriets
opfattelse foreligger der således ikke
sådanne forskelle i indgrebenes reelle
intensitet, som – ud over det princielle
hensyn til at opretholde forskellige
regler for legemsbesigtigelse og
legemsundersøgelse – taler for et
strengere mistankekrav ved udtagelse af
spyt- og blodprøver med henblik på
senere identifikation end ved optagelse
af fingeraftryk med henblik på senere
identifikation. Efter en samlet
vurdering kan Justitsministeriet derfor
tilslutte sig indstillingen fra
Strafferetsplejeudvalgets mindretal.
Lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed.
4.1.4.
Indikationskravet
Efter
retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2,
må legemsundersøgelse af en sigtet kun
foretages, hvis indgrebet er af
afgørende betydning for efterforskningen
i den konkret verserende straffesag. I
bemærkningerne til
dna-profil-registerloven blev fremhævet
visse ulemper, som dette såkaldte
indikationskrav indebærer i forhold til
dna-profil-registeret, jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3049. Det fremgår således af
bemærkningerne, at indikationskravet har
den konsekvens, at der vil kunne
forekomme situationer, hvor en person
sigtes for en forbrydelsestype, der kan
føre til registrering, uden at der vil
kunne tilvejebringes en dna-profil af
vedkommende. Dette vil kunne tænkes i
sager, hvor der enten aflægges
tilståelse eller ikke er efterladt et
biologisk spor. Der vil således kunne
forekomme sager, hvor en person sigtes
og dømmes for en eller flere af de
relevante forbrydelsestyper, uden at det
vil være muligt at optage den pågældende
i dna-profil-registeret, idet
indikationskravet for legemsundersøgelse
ikke er opfyldt. Det anføres videre i
bemærkningerne til
dna-profil-registerloven, at en eventuel
ændring af indikationskravet i givet
fald bør ske på grundlag af principielle
overvejelser, som bl.a. bør foretages
under inddragelse af
Strafferetsplejeudvalget.
Efter
Justitsministeriets opfattelse
forekommer det stødende, at en
gerningsmand i realiteten kan undgå
dna-analyse – og dermed registrering i
dna-profil-registeret – ved at tilstå.
Det er uheldigt, hvis f.eks.
gerningsmanden til et indbrud ved, at
der er risiko for, at der er registreret
sporfund fra tidligere voldtægter, og
derfor kan søge at undgå at blive
afsløret som gerningsmand til disse
uopklarede forbrydelser ved at tilstå
det nye indbrud. Ved at tilstå mindsker
den pågældende samtidig risikoen for at
blive afsløret som gerningsmand til
eventuelle senere forbrydelser.
Som begrundelse
for at fravige det normale
indikationskrav i retsplejelovens § 792
a, stk. 1, nr. 2, ved optagelse af
fingeraftryk med henblik på senere
identifikation, jf. § 792 b, stk. 1,
anfører Strafferetsplejeudvalget i
betænkning nr. 1104/1987, side. 53, at
et fingeraftryksregister er et meget
vigtigt arbejdsredskab for politiet ved
opklaring af forbrydelser begået af
recidivister, og at fingeraftryk derfor
inden for nærmere fastsatte grænser bør
kunne optages af sigtede, selv om
optagelsen er uden betydning for
efterforskningen i den konkret
verserende sag. Efter
Justitsministeriets opfattelse kan samme
begrundelse anføres for at fravige det
normale indikationskrav i
retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2,
ved udtagelse af prøver med henblik på
registrering i dna-profil-registeret.
Det bemærkes
endvidere, at der i Finland og England
kan udtages prøver til brug for
dna-analyse, selv om dette ikke har
betydning i den konkrete sag, og
spørgsmålet om ophævelse eller lempelse
af indikationskravet er under
overvejelse i Sverige, jf. ovenfor i
afsnit 3.
Det foreslås på
den baggrund, at det sædvanlige
indikationskrav ved legemsundersøgelse i
retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2,
fraviges ved udtagelse af prøver til
brug for registrering af dna-profiler,
jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Retsplejelovens § 792 b, stk. 1, om
betingelserne for optagelse af
personfotografier og fingeraftryk med
henblik på senere identifikation udvides
således til også at omfatte udtagelse af
spyt- eller blodprøver.
Som det fremgår af
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse, jf.
bilag 1, side 10, kan udvalget tiltræde,
at der ikke skal gælde noget
indikationskrav for udtagelse af prøve
med henblik på senere identifikation og
dermed registrering.
4.2.
Udtagelse af spytprøver
4.2.1.
Kompetence
Efter § 792 c,
stk. 1, træffes afgørelse om
legemsbesigtigelse af en sigtet samt
legemsundersøgelse af en sigtet i form
af nærmere undersøgelse af legemets
ydre, sikring af prøver herfra og
udtagelse af blodprøver af politiet.
Beslutning om andre legemsindgreb
træffes af retten ved kendelse,
medmindre den sigtede meddeler
skriftligt samtykke, jf. § 792 c,
stk. 2, jf. stk. 5.
Som anført ovenfor
i afsnit 1.2., er det hensigten generelt
at overgå fra blodprøver til spytprøver
ved udtagelse af biologisk materiale til
brug for dna-analyse. Udtagelse af
spytprøver foretages i praksis ved at
sikre spytsekret fra munden med en
vatpind eller lignende.
Efter
retsplejelovens § 792 c, stk. 2, jf.
stk. 1 modsætningsvis, træffes afgørelse
om foretagelse af spytprøve af retten
ved kendelse, medmindre den sigtede
meddeler skriftligt samtykke, jf. § 792
c, stk. 5.
Med henblik på at
skabe de nødvendige rammer for politiet
til generelt at overgå til spytprøver
foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 3,
at retsplejelovens § 792 c, stk. 1,
udvides til også at omfatte spytprøver.
Med forslaget vil politiet få kompetence
til at udtage spytprøver af sigtede,
ligesom det i dag er tilfældet ved bl.a.
udtagelse af blodprøver og optagelse af
fingeraftryk.
Justitsministeriet
har i den forbindelse lagt vægt på
Strafferetsplejeudvalgets bemærkninger
på side 56 i betænkning nr. 1104/1987.
Det fremgår heraf, at det efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse er
forsvarligt kompetencemæssigt at
sidestille de mildeste former for
legemsundersøgelse med
legemsbesigtigelse. Som eksempler på
sådanne milde former for
legemsundersøgelse nævnes det anførte
sted ydre undersøgelse, der består i en
beføling af legemets overflade, sikring
af prøver fra legemets ydre, f.eks.
negleskrab og hår, samt udtagelse af
blodprøver.
Efter
Justitsministeriets opfattelse kan en
spytprøve, der som nævnt foregår ved
brug af en vatpind eller lignende, ikke
antages at være forbundet med mere
ubehag for den sigtede end f.eks.
udtagelse af en blodprøve, sikring af
hår og beføling af huden – formentlig
tværtimod. På den baggrund finder
Justitsministeriet det forsvarligt at
sidestille spytprøver kompetencemæssigt
med de nævnte mildere
legemsundersøgelser, der er omfattet af
retsplejelovens § 792 c, stk. 1.
Forslaget har i øvrigt ikke givet
Strafferetsplejeudvalget anledning til
bemærkninger, bortset fra at det vil
følge af
proportionalitetsgrundsætningen, at den
lempeligste fremgangsmåde bør benyttes,
jf. bilag 1, side 15.
I en række andre
lande kan politiet allerede træffe
afgørelse om udtagelse af spytprøver
uden at skulle indhente en retskendelse.
Det gælder bl.a. Sverige, Finland og
England, jf. ovenfor i afsnit 3.
4.2.2.
Lægelig medvirken
Efter
retsplejelovens § 792 e, stk. 3, må
legemsundersøgelse kun foretages under
medvirken af en læge. I betænkning nr.
1104/1987 anføres der herom på side 62,
at Strafferetsplejeudvalget under hensyn
til straffeprocessuelle legemsindgrebs
karakter af tvangsmidler finder det
nødvendigt at foreskrive lægelig
medvirken i videre omfang, end hvad der
følger af lægeloven. Ifølge udvalget bør
der f.eks. medvirke læge ved
undersøgelse af legemets hulrum (især
mundhule, anus og vagina), idet sådan
undersøgelse – i hvert fald hvis den
gennemføres tvangsmæssigt – kan rumme en
helbredsmæssig risiko.
Som nævnt ovenfor,
foretages spytprøver i dag ved at sikre
spytsekret fra munden med en vatpind.
Som følge af udviklingen i metoderne til
dna-analyse kræves således meget lidt
materiale til at lave en dna-profil.
Retsmedicinsk Institut har oplyst over
for Justitsministeriet, at der ikke
foreligger lægefaglige hensyn, der
tilsiger medvirken af en læge ved
udtagelse af spytprøver med en vatpind.
Spytprøver er ikke omfattet af
lægeloven.
På den baggrund er
det Justitsministeriets opfattelse, at
denne form for spytprøve må anses for et
væsentligt mindre ubehageligt og
intensivt indgreb end de andre former
for undersøgelse af mundhulen,
bemærkningerne i betænkningen fra 1987
må antages at have taget sigte på. Efter
Justitsministeriets opfattelse tilhører
en sådan spytprøve således en mindre
indgribende kategori af
legemsundersøgelse end undersøgelse og
prøveudtagelse fra anus og vagina samt
udtagelse af blodprøve.
Justitsministeriet
finder det på den baggrund forsvarligt,
at der i retsplejelovens § 792 e,
stk. 3, tilføjes en undtagelse til
hovedreglen om lægelig medvirken,
således at politiet selv kan foretage
spytprøver uden en læges medvirken.
Forslaget har ikke givet
Strafferetsplejeudvalget anledning til
bemærkninger, jf. bilag 1, side 15.
Det foreslås
derfor i lovforslagets § 2, nr. 4, at
politiet skal kunne udtage sådan
spytprøve uden medvirken af en læge.
Politiet findes
ikke at burde kunne gennemtvinge
spytprøve ved mekanisk tvang. I det
tilfælde, at en sigtet person yder
fysisk modstand mod prøvens foretagelse,
forudsættes det, at politiet i stedet
rekvirerer en læge med henblik på
udtagelse af blodprøve, jf. herved den
almindelige skånsomhedsgrundsætning i
retsplejelovens 792 e, stk. 1.
Udtagelse af
spytprøve kræver ikke lægelig medvirken
i hverken Sverige, Norge, Finland eller
England, jf. ovenfor i afsnit 3.
4.3.
Sletning af oplysninger i persondelen
Efter
dna-profil-registerets § 3, stk. 1, nr.
2, skal personer, der ikke er fundet
skyldige i den sigtelse, der har dannet
grundlag for registrering, slettes af
registeret, når der er forløbet 10 år
fra frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
uden vilkår. Personer, der er fundet
skyldige ved dom eller tiltalefrafald
med vilkår, skal derimod slettes af
registeret, når de er fyldt 70 år. I
medfør af lovens § 3, stk. 3, kan
sletning i disse to tilfælde dog
undlades, hvis det efter en konkret
vurdering undtagelsesvis findes
nødvendigt at opretholde registreringen.
I
Fingeraftryksregisteret skal oplysninger
om en person, der er fyldt 80 år,
slettes af registeret, medmindre det
efter en konkret vurdering
undtagelsesvist skønnes nødvendigt at
opretholde registreringen.
Siden oprettelsen
har dna-profil-registeret vist sig som
et meget effektivt og samtidig meget
sikkert arbejdsregister for politiet. I
lyset af de hidtidige særdeles positive
erfaringer med registeret finder
Justitsministeriet det nu forsvarligt at
skabe parallelitet til
Fingeraftryksregisteret også hvad angår
sletningsreglerne.
Justitsministeriet
har endvidere lagt vægt på
Strafferetsplejeudvalgets bemærkninger
på side 89 f i betænkning nr. 1104/1987.
Her anføres det således bl.a., at
fingeraftryk uomtvisteligt er af stor
betydning i identifikationsøjemed, og at
der findes ikke få eksempler på, at
fingeraftryk fra personer, der er blevet
frifundet i en tidligere sag, eller mod
hvem påtale er opgivet, har været af
afgørende betydning i senere sager.
Derfor finder udvalget, at politiet bør
have lov til at opbevare alle
fingeraftryk, der lovligt er optaget af
sigtede personer.
Strafferetsplejeudvalget har i
betænkningen ikke fundet anledning til
at anbefale særlige tidsmæssige
begrænsninger for politiets muligheder
for at opbevare fingeraftryk fra sigtede
personer med henblik på opklaring af
senere kriminalitet.
Efter
Justitsministeriets opfattelse gør disse
betragtninger sig også gældende for
dna-profil-registeret. Det svækker
dna-profil-registerets
anvendelsesmuligheder, at personer heri
skal slettes tidligere end i
Fingeraftryksregisteret. Samme
aldersgrænse som i
Fingeraftryksregisteret vil medføre
flere hits i dna-profil-registeret i
fremtiden, end hvis navnlig alle
sigtede, men ikke dømte skal slettes
allerede efter 10 år.
På den baggrund
foreslås det, at den tidsmæssige
udstrækning af registrering i
dna-profil-registerets persondel bringes
på linie med reglerne for
Fingeraftryksregisteret, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Strafferetsplejeudvalget er enig i, at
parallelitetssynspunktet kan begrunde,
at sletningsreglen om frifindelse mv.
ophæves jf. bilag 1, side 16. Forslaget
om at ændre aldersgrænsen fra 70 til 80
år giver ligeledes ikke
Strafferetsplejeudvalget anledning til
bemærkninger.
4.4.
Sporfund fra ofre mv.
Det følger af
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 2, sammenholdt med § 4, nr. 1, at
spordelen ikke må indeholde
dna-profiler, der er blevet
personidentificeret, jf. ovenfor i
afsnit 2.1. Dette indebærer, at en
dna-profil fra et sporfund, der allerede
er identificeret – f.eks. blod fra ofret
– ikke kan lægges ind i registeret.
Tilsvarende skal et sporfund, der
identificeres efter at være blevet lagt
ind i spordelen, slettes af registeret.
Rigspolitichefens
Kriminaltekniske Afdeling har anført
over for Justitsministeriet, at det vil
være en betydelig lettelse i
efterforskningsarbejdet, hvis det bliver
muligt at opbevare personidentificerede
dna-profiler fra ofre i spordelen.
Formålet hermed er at gøre det muligt
for politiet at benytte de
automatiserede søgefunktioner i
dna-profil-registeret til hurtigt at
søge nye sporfund op imod et offers
dna-profil.
Denne mulighed kan
have stor praktisk betydning, hvis der
f.eks. findes blodpletter eller andre
biologiske spor i en mulig gerningsmands
hjem, som måske kunne stamme fra
offeret.
På den baggrund
foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 6,
at der i dna-profil-registerlovens § 4
indsættes et nyt stk. 2, hvori der gives
mulighed for at undlade sletning af et
personidentificeret sporfund fra
personer, der ikke er eller har været
sigtet for den pågældende forbrydelse.
Ændringen vil betyde, at der i spordelen
vil kunne opbevares personidentificerede
sporfund efter ikke-sigtede, i praksis
navnlig ofre. Identificeres sporfundet
som stammende fra en, der er eller har
været sigtet i sagen, vil det således
fortsat skulle slettes i medfør af
bestemmelsen i dna-profil-registerlovens
§ 4, nr. 1 (der efter forslaget bliver
§ 4, stk. 1, nr. 1). Den pågældende vil
eventuelt derefter kunne registreres i
persondelen efter lovens § 2, stk. 2,
nr. 1.
Efter anbefaling
fra Strafferetsplejeudvalget foreslås
det, at fortsat registrering af et
personidentificeret sporfund fra et
offer eller en anden ikke-sigtet person
betinges af, at den pågældende meddeler
samtykke hertil, jf. bilag 1, side 17,
og lovforslagets § 1, nr. 6. Hvis den
pågældende er afgået ved døden, vil
fortsat registrering dog i sagens natur
ikke være betinget af samtykke.
I medfør af
dna-profil-registerlovens § 4, nr. 2
(der efter forslaget bliver § 4, stk. 1,
nr. 1), skal et sporfund slettes, hvis
oplysningerne ikke længere er af
politimæssig betydning. Denne
bestemmelse betyder, at
personidentificerede sporfund af
ikke-sigtede personer vil skulle
slettes, når det ikke længere er af
politimæssig interesse at opbevare
disse. Dette vil først og fremmest som
altovervejende hovedregel være
tilfældet, når forbrydelsen må anses for
opklaret og straffesagen afsluttet.
Derudover kan det også tænkes, at
personidentificerede spor fra navnlig
vidner eller tilfældige personer skal
slettes, fordi dna-profilen ikke er af
relevans for efterforskningen af den
pågældende sag.
4.5.
Videregående analyser
Strafferetsplejeudvalget har i sin
udtalelse bemærket, at det efter
udvalgets opfattelse er væsentligt at
fastholde, at spyt- og blodprøver
udtaget efter de foreslåede nye regler
alene bør bruges til identifikation, jf.
bilag 1, side 14.
I overensstemmelse
hermed er det forudsat, at blod- og
spytprøver udtaget med henblik på senere
identifikation alene anvendes til
udarbejdelse af dna-profiler på grundlag
af »junk-dna«. I det omfang der i
fremtiden kunne tænkes at opstå behov
for videregående analyser i konkrete
straffesager, vil sådanne analyser kun
kunne foretages på grundlag af biologisk
materiale udtaget i overensstemmelse med
betingelserne i den almindelige regel om
legemsundersøgelse, jf. retsplejelovens
§ 792 a, stk. 2. Der henvises i den
forbindelse også til
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 1,
hvoraf det fremgår, at der i registeret
kun må optages oplysninger, der er af
politimæssig betydning i forbindelse med
personidentifikation.
5.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
Den foreslåede
udvidede adgang til at anvende
dna-profil-registeret i politiets
efterforskning af kriminalitet, således
at der skabes parallelitet til
anvendelsen af Fingeraftryksregisteret,
forventes at medføre en stigning i
antallet af dna-profil-analyser.
Politiets udgifter til det øgede antal
dna-profil-analyser forventes at blive
på ca. 5 mio. kr. årligt. I regeringens
finanslovsforslag for 2005 er politiet
kompenseret for merudgifterne hertil.
En udvidelse af
dna-profil-registeret vil endvidere
kræve en opgradering mv. af politiets
IT-systemer med henblik på håndtering af
de øgede datamængder i registeret.
Engangsudgifterne hertil på ca. 1 mio.
kr. afholdes inden for Rigspolitiets
eksisterende bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget har
ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne,
erhvervslivet eller borgerne.
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
|
Positive konsekvenser/
mindre udgifter |
Negative konsekvenser/
Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for
staten. |
Ingen |
Merudgifterfor politiet på ca. 5
mio. kr. årligt samt en
engangsudgift på 1 mio. kr.
|
Økonomiske konsekvenser for
kommuner og amtskommuner.
|
Ingen |
Ingen
|
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner
|
Ingen |
Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet og borgerne
|
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet og borgerne
|
Ingen |
Ingen |
Miljømæssigekonsekvenser
|
Ingen |
Ingen |
Forholdet til EU-retten
|
IngenEU-retlige aspekter
|
6. Hørte
myndigheder mv.
Lovforslaget har
været til høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet,
Dansk Kriminalpolitiforening, Dansk
retspolitisk forening, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Landsforeningen af
Beskikkede Advokater, Politidirektøren i
København, Politiforbundet i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten
for Københavns Byret, Præsidenten for
retten i Odense, Præsidenten for retten
i Roskilde, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Præsidenten for retten i
Ålborg, Præsidenten for retten i Århus,
Retsmedicinsk Institut ved Københavns
Universitet, Retslægerådet,
Rigsadvokaten og Rigspolitichefen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Lov om
oprettelse af et centralt
dna-profilregister
Til
nr. 1 (lovens titel)
Det foreslås, at
titlen på lov om oprettelse af et
centralt dna-profilregister forenkles
til lov om Det Centrale
Dna-profil-register. Baggrunden herfor
er, at dna-profil-registeret nu har
eksisteret, siden loven trådte i kraft
den 1. juli 2000. Spørgsmålet om selve
oprettelsen af registeret er således af
mere historisk karakter og findes derfor
naturligt at kunne udgå af titlen.
Til
nr. 2 (lovens § 1)
Efter forslaget
udgår vendingen i stk. 1 om, at
der efter reglerne i loven oprettes et
centralt dna-profil-register, og
derudover forenkles formuleringen af
bestemmelsen.
Samtidig foretages
en ændring af stk. 2 om
dna-profil-registerets inddeling i en
persondel og en spordel. Formuleringerne
om, at persondelen indeholder
personidentificerede dna-profiler, og at
spordelen indeholder
ikke-personidentificerede dna-profiler,
udgår således. Ændringen er en
konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3 og
6, om at ændre dna-profil-registerlovens
§ 2, stk. 2, nr. 2, og § 4, så der kan
opbevares personidentificerede sporfund
i spordelen fra ofre og andre, der ikke
er eller har været sigtet for den
pågældende forbrydelse.
Stk. 3 opretholdes
uændret.
Til
nr. 3 (lovens § 2, stk. 2)
Det foreslås, at
nr. 1 om betingelserne for
registrering i dna-profil-registerets
persondel ændres, så der fastsættes
samme betingelser som for optagelse af
personer i Fingeraftryksregisteret, jf.
afsnit 1 og 4.1. i de almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr.
2.
I persondelen skal
herefter kunne optages dna-profiler af
personer, som er eller har været sigtet
for en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, eller for en overtrædelse
af straffelovens § 235, stk. 2. Herved
bliver kriminalitetskravet identisk ved
registrering i dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret.
Ændringen af
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1, skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 2. Efter dette
forslag ændres retsplejelovens § 792 b,
stk. 1, således at mistankekravet ved
udtagelse af prøve til dna-analyse med
henblik på senere identifikation lempes
til »med rimelig grund er mistænkt«.
Dermed fastsættes samme mistankekrav ved
tilvejebringelse af fingeraftryk og
dna-profiler. Samtidig udvides
kriminalitetskravet i retsplejelovens
§ 792 b, stk. 1, til også at omfatte
overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, om besiddelse af
børnepornografisk materiale. Der
henvises til afsnit 4.1.2-4.1.3. i de
almindelige bemærkninger samt
bemærkningerne nedenfor til
lovforslagets § 2, nr. 2.
Forudsætningen i
dna-profil-registerets § 2, stk. 2, nr.
1, om, at dna-analysen skal være udført
på grundlag af biologisk materiale
udtaget i den pågældende sag efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 72,
opretholdes uændret. Denne betingelse
for registrering i persondelen skal ses
i sammenhæng med, at det i lovforslagets
§ 2, nr. 2, foreslås, at det sædvanlige
indikationskrav ved legemsundersøgelse
fraviges ved udtagelse af spyt- eller
blodprøver med henblik på senere
identifikation, jf. § 792 b, stk. 1,
sammenholdt med § 792 a, stk. 2, nr. 2.
Efter denne ændring vil det således ikke
længere være en betingelse for
tilvejebringelse af en dna-profil – og
dermed registrering i persondelen – at
dna-analysen har været af afgørende
betydning i den konkret verserende
straffesag. Der henvises til afsnit 2.1.
og 4.1.4. i de almindelige bemærkninger
samt bemærkningerne nedenfor til
lovforslagets § 2, nr. 2.
Det foreslås, at
nr. 2 om registrering i
dna-profil-registerets spordel ændres,
så det ikke længere er en forudsætning,
at dna-profilen af sporfundet ikke er
personidentificeret. Det sikres herved,
at sporfund fra navnlig ofre fortsat kan
opbevares i spordelen, selv om der er
sket personidentifikation. Dette kan
bidrage til en hurtigere og mere
effektiv efterforskning, hvis der f.eks.
findes blodspor på en mistænkts bopæl
eller tøj, som derefter ønskes
sammenholdt med ofrets dna-profil. Der
henvises til afsnit 4.4. i de
almindelige bemærkninger.
Ændringen skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
6. Heri foreslås indsat et nyt stykke i
lovens § 4 om sletning af oplysninger i
spordelen. Efter forslaget skal sporfund
fra ofre og andre ikke-sigtede fortsat
kunne registreres efter
personidentifikation, hvis vedkommende
samtykker heri. Personidentificerede
sporfund skal dog slettes af spordelen,
hvis oplysningerne ikke længere er af
politimæssig betydning, eller andre
særlige grunde undtagelsesvis taler
herfor, jf. lovens § 4, nr. 2 og 3 (der
bliver § 4, stk. 1, nr. 2 og 3). Se
nærmere bemærkningerne nedenfor til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til
nr. 4 (lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3)
Efter forslaget
fastsættes en generel aldersgrænse, så
alle personer i dna-profil-registerets
persondel slettes af registeret, når de
er fyldt 80 år, medmindre det efter en
konkret vurdering undtagelsesvist findes
nødvendigt at opretholde registreringen,
jf. dna-profil-registerlovens § 3,
stk. 3, og lovforslagets § 1, nr. 5.
Derved gælder samme tidsmæssige
udstrækning af registrering af personer
i dna-profil-registeret som i
Fingeraftryksregisteret.
Forslaget skal
styrke dna-profil-registerets
anvendelsesmuligheder som et centralt
arbejdsredskab for politiet ved
identifikation af mulige gerningsmænd
til forbrydelser. Der henvises til
afsnit 4.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
(lovens § 3, stk. 3)
Der er tale om en
konsekvensrettelse som følge af
ændringen i lovforslagets § 1, nr. 4,
hvorved dna-profil-registerlovens § 3,
stk. 1, nr. 2, ophæves, og § 3, nr. 3-6,
herefter bliver § 3, nr. 2-5.
Til nr. 6
(lovens § 4)
Efter forslaget
indsættes et nyt stykke med en
bestemmelse, der giver adgang til
fortsat at opbevare dna-profiler af
visse sporfund, selv om der er sket
personidentifikation. Et
personidentificeret sporfund skal
således fortsat kunne registreres, hvis
personen ikke er eller har været sigtet
for den pågældende forbrydelse, og
vedkommende samtykker i fortsat
registrering. Er personen afgået ved
døden – f.eks. et drabsoffer – kræves i
sagens natur ikke samtykke. Ændringen
tager i første række sigte på
personidentificerede sporfund fra ofre,
og formålet er at give politiet mulighed
for hurtigt at sammenholde nye sporfund
med tilknytning til en mistænkt – f.eks.
blodplettet tøj - med ofrets dna-profil.
Sporfund, der
identificeres med en person, der er
eller har været sigtet, skal som hidtil
slettes i alle tilfælde, jf.
dna-profil-registerlovens § 4, nr. 1
(der bliver § 4, stk. 1, nr. 1). Dette
gælder fortsat, uanset om den sigtede
herefter måtte opfylde betingelserne for
registrering i persondelen eller ej, jf.
lovens § 2, stk. 2, nr. 1.
Efter lovens § 4,
nr. 2 (der bliver § 4, stk. 1, nr. 2),
skal dna-profiler slettes fra spordelen,
hvis oplysningerne ikke længere er af
politimæssig betydning. Denne
bestemmelse vil navnlig betyde, at
sporfundet som udgangspunkt skal
slettes, når forbrydelsen er opklaret.
Der henvises i
øvrigt til afsnit 4.4. i de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne
ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til § 2
Retsplejeloven
Til
nr. 1 (retsplejelovens § 792, stk. 1,
nr. 2)
Der er tale om en
præcisering i retsplejelovens § 792,
stk. 1, nr. 2, af, at spytprøver –
ligesom blodprøver – er et
legemsindgreb, der har karakter af en
legemsundersøgelse. Den foreslåede
ændring indebærer således ingen
realitetsændring.
Til
nr. 2 (retsplejelovens § 792 b, stk. 1)
Det foreslås, at
det normale indikationskrav ved
legemsundersøgelse fraviges i
forbindelse med udtagelse af spyt- og
blodprøve til brug for dna-analyse med
henblik på senere identifikation.
Retsplejelovens
§ 792 b, stk. 1, udvides således til
også at omfatte udtagelse af spyt- og
blodprøve med henblik på registrering i
dna-profil-registeret. Herefter kan
prøver til brug for dna-analyse –
ligesom fingeraftryk – udtages, uanset
det ikke er af betydning i den
straffesag, der danner grundlag for
registrering. Det betyder navnlig, at
sigtede personer fremover vil kunne
registreres i dna-profil-registerets
persondel, selv om de tilstår eller ikke
har efterladt sig et biologisk spor i
den konkret verserende sag.
Det foreslås
endvidere, at mistankekravet for
tilvejebringelse af en dna-profil
lempes, således at det ligesom ved
optagelse af fingeraftryk med henblik på
senere identifikation er en betingelse,
at den pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en forbrydelse, der efter
loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover. Der skal således
ikke i disse tilfælde foreligge en
begrundet mistanke som ved øvrige
legemsundersøgelser i medfør af
retsplejelovens § 792 a, stk. 2.
Det foreslås
endelig, at kriminalitetskravet udvides,
således at der kan optages fingeraftryk
og personfotografi samt udtages spyt-
eller blodprøver af personer, der med
rimelig grund er mistænkt for
overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, om besiddelse af
børnepornografisk materiale.
Der henvises i
øvrigt til afsnit 4.1.2.-4.1.4. i de
almindelige bemærkninger samt
bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 3.
Til
nr. 3 (retsplejelovens § 792 c, stk. 1)
Efter forslaget
ændres § 792 c, stk. 1, så afgørelse om
foretagelse af spytprøve træffes af
politiet. I forhold til
kompetencespørgsmålet sidestilles
spytprøver dermed med legemsbesigtigelse
samt mildere legemsundersøgelser som
udtagelse af blodprøve og beføling og
sikring af prøver fra legemets ydre,
herunder negleskrab og hår. Der henvises
til afsnit 4.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til
nr. 4 (retsplejelovens § 792 e, stk. 3)
Kravet i
retsplejelovens § 792 e, stk. 3, om
lægelig medvirken ved foretagelse af
legemsundersøgelse fraviges efter
forslaget for så vidt angår udtagelse af
spytprøver. Herefter kan politiet
således uden en læges medvirken
gennemføre spytprøver i medfør af
retsplejelovens § 792 b, stk. 1, jf.
§ 792 c, stk. 1, ved at sikre spytsekret
med en vatpind eller lignende.
Det forudsættes,
at politiet ikke gennemtvinger sådan
spytprøve ved mekanisk tvang. I det
tilfælde, at en sigtet person yder
fysisk modstand mod prøvens foretagelse,
skal politiet derfor i stedet rekvirere
en læge med henblik på udtagelse af
blodprøve, jf. den almindelige
skånsomhedsgrundsætning i
retsplejelovens 792 e, stk. 1.
Der henvises i
øvrigt til afsnit 4.2.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 3
I stk. 1
foreslås det, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Efter stk. 2
skal de ændringer i
dna-profil-registerlovens §§ 2-4, der
følger af lovforslagets § 1, også finde
anvendelse på dna-profiler, der er
tilvejebragt, før loven træder i kraft.
Herefter vil
personer, der er blevet registreret i
persondelen før lovens ikrafttrædelse,
ligeledes blive omfattet af ændringen af
sletningsreglerne, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4.
I persondelen vil
der endvidere kunne optages
dna-profiler, der er tilvejebragt i
medfør af retsplejelovens kapitel 72 før
lovens ikrafttræden, hvis betingelserne
i dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2,
nr. 1, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3, er opfyldt.
Tilsvarende vil
personidentificerede dna-profiler fra
sporfund, der er tilvejebragt før lovens
ikrafttrædelse, kunne registreres i
spordelen, medmindre vedkommende person
er eller har været sigtet for den
pågældende forbrydelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 6. Er
sådanne sporfund ikke længere af
politimæssig betydning – f.eks. fordi
forbrydelsen er opklaret – kan de dog
ikke opbevares i registeret, jf.
dna-profil-registerlovens § 4, nr. 2, og
ovenfor i afsnit 4.4.
Til § 4
Ligesom lov om
oprettelse af et centralt
dna-profilregister, jf. lovens § 9,
gælder ændringsloven ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Bilag 1
STRAFFERETSPLEJEUDVALGETS UDTALELSE
OM UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM OPRETTELSE AF ET
CENTRALT DNA-PROFILREGISTER OG
RETSPLEJELOVEN
Justitsministeriet har ved brev af
25. maj 2004 anmodet
Strafferetsplejeudvalget om en
udtalelse om udkast til forslag til
lov om ændring af lov om oprettelse
af et centralt dna-profilregister og
retsplejeloven (Udvidelse af
dna-profil-registrets persondel,
indikationskrav ved
legemsundersøgelse mv.). Udvalget
har til brug for sine overvejelser
stillet en række spørgsmål til
Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk
Institut. Spørgsmål og svar fremgår
af afdelingens brev af 5. juli 2004,
der vedlægges som bilag til denne
udtalelse. Udvalget har følgende
bemærkninger til lovudkastet:
1.
Parallelitetssynspunktet
Formålet med
lovudkastet er at skabe parallelitet
mellem dna-profil-registret og
Fingeraftryksregistret med hensyn
til såvel betingelserne for
tilvejebringelse og registrering af
dna-profiler som reglerne om
sletning af oplysninger i registret.
Strafferetsplejeudvalget har ikke
tidligere taget særskilt stilling
til spørgsmål om tvangsindgreb m.v.
med henblik på dna-sammenligning.
Loven om oprettelse af et centralt
dna-profil-register bygger således
på en rapport fra en særlig
arbejdsgruppe under
Justitsministeriet.
Strafferetsplejeudvalget har derimod
i betænkning nr. 1104/1987
beskæftiget sig med legemsindgreb
under efterforskning. De gældende
lovregler om legemsindgreb bygger på
betænkningen. Blandt reglerne er
særregler for fingeraftryk. Der er
derimod ikke særlige regler om
udtagelse af prøver med henblik på
dna-analyse. Udtagelse af sådanne
prøver må således ske efter lovens
almindelige regler om legemsindgreb.
Regler om
fingeraftryk findes navnlig i
retsplejelovens § 792 b, stk. 1,
§ 792 c, stk. 1, § 792 e og § 792 f.
Disse regler er udformet i lyset af,
at fingeraftryk er henført til den
laveste (mindst indgribende) klasse
af legemsindgreb,
legemsbesigtigelse, jf. § 792.
Betingelserne
for optagelse af fingeraftryk med
henblik på senere identifikation (og
dermed registrering) findes i § 792
b, stk. 1. Der gælder et
kriminalitetskrav på fængsel i 1 år
og 6 måneder og et mistankekrav om,
at den pågældende er mistænkt med
rimelig grund. Der gælder intet
indikationskrav. Optagelse (og
registrering) kan således ske alene
med henblik på eventuelle andre
forhold end den aktuelle mistanke,
herunder fremtidige forhold.
Kompetencen til at træffe afgørelse
om optagelse af fingeraftryk er
efter § 792 c, stk. 1, henlagt til
politiet. Optagelsen af fingeraftryk
kan udføres af politiet uden
medvirken af læge, § 792 e, stk. 3,
modsætningsvis. Efter § 792 f må
politiet opbevare fingeraftryk af
personer, der har været sigtet, også
uanset om den pågældende frifindes,
eller påtale opgives.
Som omtalt i
lovudkastet, bygger udformningen af
reglerne om optagelse af
fingeraftryk – udover på indgrebets
ringe intensitet - på, at
Fingeraftryksregistret er et meget
vigtigt arbejdsredskab for politiet
ved opklaring af forbrydelser,
herunder tidligere og eventuelle
fremtidige forhold, ligesom det kan
være af betydning uden for
straffesager, herunder ved
identifikation af dødfundne
personer, jf. betænkning nr.
1104/1987, side 53. Dette er
baggrunden for, at optagelse kan ske
med henblik på registrering uden
indikation i den aktuelle sag. Til
gengæld er kriminalitetskravet
skærpet i forhold til den
almindelige regel om
legemsbesigtigelse, således at
kravet i alt væsentligt svarer til
kravet ved legemsundersøgelse, dvs.
fængsel i 1 år og 6 måneder. Denne
skærpelse skal sikre, at registret
kun indeholder personoplysninger,
der tilvejebringes i forbindelse med
efterforskning af lovovertrædelser
af en sådan grovhed, at det er
rimeligt, at oplysningerne findes i
registret, jf. betænkningen side 54.
Som ligeledes
omtalt i lovudkastet, har det for
reglen om politiets opbevaring af
fingeraftryk været bærende, at
fingeraftryk ikke kan genkendes af
udenforstående, og at
misbrugsrisikoen derfor bliver
minimal. Hertil kommer, at
fingeraftryk uomtvisteligt er af
stor betydning i
identifikationsøjemed, og at der
findes ikke få eksempler på, at
fingeraftryk fra personer, der er
blevet frifundet i en tidligere sag,
eller mod hvem påtale er opgivet,
har været af afgørende betydning i
senere sager. Dette er baggrunden
for, at fingeraftryk kan opbevares
uanset, at der sker frifindelse
eller påtaleopgivelse i den sag, der
har givet anledning til optagelsen
af et fingeraftryk, jf. betænkningen
side 89-90.
Selvom det ikke
udtrykkeligt er fremhævet i
betænkningen, bygger reglerne
naturligvis også på, at anvendelse
af fingeraftryk efter meget lang
tids erfaring fremstår som et
særdeles sikkert
identifikationsmiddel.
Det
karakteristiske ved baggrunden for
udformningen af lovens regler om
fingeraftryk kan herefter
sammenfattes således:
a) Optagelse af
fingeraftryk er et meget begrænset
legemsindgreb (legemsbesigtigelse).
b) Sammenligning af
fingeraftryk er et særdeles sikkert
identifikationsmiddel.
c) Sammenligning af
fingeraftryk er af stor generel
betydning for efterforskning (ud
over den aktuelle sigtelse) og til
dels for anden politimæssig
identifikation.
d) Registrering af
fingeraftryk indebærer ringe risiko
for misbrug eller for »falske
genkendelser« (modsat fx fototek).
Strafferetsplejeudvalget har på den
baggrund overvejet, i hvilken
udstrækning lignende forhold gør sig
gældende med hensyn til udtagelse og
sammenligning af dna-materiale.
Ad
a
Udtagelse af
dna-materiale ved såvel spytprøve
som blodprøve må – i modsætning til
optagelse af fingeraftryk – henføres
til legemsundersøgelser, jf.
retsplejelovens § 792. Dette er også
sket ved lovudkastet.
Navnlig
udtagelse af spytprøve må dog anses
for en kun lidt indgribende form for
legemsundersøgelse, der næppe
opleves som væsentligt mere
belastende af den pågældende end
optagelse af fingeraftryk. Mange vil
sikkert opleve det rent fysiske
ubehag som mindre fremtrædende i
forhold til bevidstheden om at være
tvunget til at lade sig registrere
på denne måde.
Se om udtagelse
af spytprøve bilaget, spørgsmål 4 og
5.
Det psykiske
ubehag vil naturligvis også bero på
den enkeltes forventning om, hvad
prøven vil blive brugt til. Det er
således væsentligt, at den
pågældende ved prøvens udtagelse
bliver gjort opmærksom på, at
politiet ikke gennem analysen får
oplysning om andet end såkaldt
»junk-dna«, og at politiet dermed
nok får et grundlag for
identifikation, men ikke oplysning
om personens genetiske
karakteristika, jf. nedenfor ad d.
Strafferetsplejeudvalget finder det
dog under alle omstændigheder
væsentligt at fastholde, at såvel
spyt- som blodprøveoptagelse
henregnes til legemsundersøgelse.
Ad
b
Sikkerheden i
identifikationsmetoden er det helt
centrale forhold bag reglerne om
fingeraftryk. Som berørt ovenfor,
synes der efter mange års udbredt
anvendelse af fingeraftryk ikke at
være rejst tvivl om sikkerheden.
Oplysningerne i
lovudkastet med hensyn til dna synes
på dette punkt at svare til de
oplysninger, der er indeholdt i
bemærkningerne til
1999-lovforslaget. Det anvendte
analysesystem gør det herefter
muligt at foretage identifikation
ved dna-analyser med en
sandsynlighed på mindre end
1:1.000.000.000 for, at en persons
dna-profil vil matche med en anden
ubeslægtet persons dna-profil.
Retsgenetisk Afdeling angiver i
praksis ofte sandsynligheden som
større end 1:1.000.000.
Udvalget har
stillet Retsgenetisk Afdeling en
række spørgsmål om sikkerheden i
identifikationen. Der henvises til
bilaget, spørgsmål 1a-e. Som det
fremgår heraf, er der efter
Retsgenetisk Afdelings opfattelse
ikke i tiden efter 1999-lovforslaget
fremkommet oplysninger, der ændrer
de tidligere vurderinger. Udvalget
er heller ikke i øvrigt bekendt med
forhold, der kan give anledning til
tvivl om den meget høje grad af
sikkerhed ved dna-sammenligning, der
er oplyst i 1999-lovforslaget. Der
synes således ikke at være negative
erfaringer med hensyn til
sikkerheden i identifikationen fra
brugen af dna-registret siden dets
oprettelse.
Det kunne
overvejes, om der ikke består en
forskel mellem fingeraftryk og
dna-profiler derved, at
overensstemmelse mellem sigtedes
data og et sporfund lettere kan
efterkontrolleres, herunder af
forsvareren, ved fingeraftryk end
ved dna-materiale. Et fingeraftryk
er således et umiddelbart aftryk af
noget, der kan iagttages med det
blotte øje, nemlig aftegninger i
huden på fingrene. I modsætning
hertil er dna-profiler resultatet af
en for lægfolk ugennemskuelig
analyse af biologiske bestanddele,
der ikke kan iagttages med det
blotte øje.
Hertil bemærkes
dog for det første, at
dna-profilerne (for henholdsvis en
sigtet og et sporfund) såvel i deres
grafiske som deres talmæssige form
umiddelbart kan sammenholdes og for
så vidt kontrolleres.
For det andet
bemærkes, at der i de tilfælde, hvor
sigtede anfægter analyseresultatet
med henvisning til, at han aldrig
har været på findestedet for
sporfundet, vil være den mulighed -
forudsat at der resterer
tilstrækkeligt biologisk materiale -
at anmode om en kontrolanalyse, og
om nødvendigt at forlange rettens
afgørelse herom. Der kan henvises
til rapporten om Etablering af et
dna-profil-register, side 65 om
tilvejebringelse af en »second
opinion«. Denne problemstilling er i
øvrigt ikke specifik med hensyn til
registrering af dna-profiler.
Samme spørgsmål kan opstå ved
anvendelse af dna-analyse i øvrigt i
konkrete tilfælde uden brug af et
register.
Se om
mulighederne for at foretage en ny
analyse bilaget, spørgsmål 3. I de
tilfælde, hvor der ikke resterer
tilstrækkeligt materiale til
efterkontrol, må den usikkerhed, der
følger heraf, naturligvis indgå i
den bevismæssige vurdering af
analyseresultatet.
Udvalget finder
på den anførte baggrund ikke, at der
med hensyn til kontrolmulighederne
består en sådan forskel mellem de to
typer af tekniske beviser, at dette
i sig selv svækker
parallelitetssynspunktet.
Der er en vis
risiko for såkaldt »forurening« af
dna-materiale. Dette består i, at
der under optagelse eller analyse
ved et uheld sker en sammenblanding
af biologisk materiale (i modsætning
til profiler) fra to eller flere
personer. Dette vil dog ikke
indebære, at profilerne
sammenblandes. Medmindre der fra den
ene person måtte være så lidt
biologisk materiale, at der ikke kan
dannes en profil, vil man således
ved analysen få mere end én
dna-profil frem. Såfremt den
»fremmede« profil fx viser sig at
stamme fra den politimand, der har
optaget materialet, er der
naturligvis ikke risiko for
fejlslutninger af bevismæssig
karakter. Anderledes vil det i
princippet stille sig, såfremt den
»fremmede« profil stammer fra en
anden person, fra hvem biologisk
materiale i anden sammenhæng har
været indsendt til analyse. Sådanne
tilfælde må dog antages at kunne
opfanges af Retsgenetisk Afdelings
sikkerhedsrutiner. I tilfælde, hvor
der resterer tilstrækkeligt
biologisk materiale, vil der
endvidere kunne foretages
efterkontrol ved ny analyse, jf.
foran om kontrolmulighederne.
Der kan
endvidere henvises til bilaget,
spørgsmål 1e. Som det fremgår heraf,
er Retsgenetisk Afdeling i høj grad
opmærksom på problemstillingen.
Udvalget finder
på den anførte baggrund ikke som
følge af »forurenings«-risikoen
grundlag for en ændret vurdering af
sikkerheden ved dna-analyser. Selvom
der på dette punkt gør sig en vis
forskel gældende i forhold til
fingeraftryk, finder udvalget
således ikke, at
»forurenings«-risikoen repræsenterer
nogen væsentlig forskel i
sikkerheden i de to
indentifikationsmetoder.
Udvalget lægger
herefter til grund, at den reelle
sandsynlighed for rigtigheden af
identifikation, der sker ved
dna-sammenligning, efter en samlet
betragtning ikke er ringere end den
reelle sandsynlighed for rigtigheden
af en identifikation, der sker ved
sammenligning af fingeraftryk.
På dette punkt
må registrering af dna-profiler
således anses for sammenlignelig med
registrering af fingeraftryk.
Ad
c
Udover at være
et sikkert identifikationsmiddel må
dna-sammenligning efter
oplysningerne i lovudkastet anses
for at være et praktisk
hensigtsmæssigt og effektivt redskab
i politiets efterforskning og til
dels øvrige arbejde. Hertil kommer
de kriminalpræventive aspekter, der
kan være forbundet med opklaring af
flere forbrydelser.
Udvalget finder
ikke grund til at betvivle, at
dna-registret på disse punkter må
anses for at være af mindst ligeså
væsentlig betydning som
Fingeraftryksregistret.
Lige så vel som
dna-profiler kan anvendes som led i
udpegning af skyldige, kan de bruges
til at udelukke uskyldige. Set i
relation særligt til spørgsmålet om
en udvidelse af dna-profil-registret
har dette forhold dog navnlig
selvstændig betydning i den
indledende efterforskningsfase. Her
vil uforenelighed mellem et sporfund
og en registeret person betyde, at
man undlader at iværksætte
efterforskningsskridt (navnlig
afhøring af den pågældende om dennes
færden) med hensyn til personer, som
man ellers ville have rettet
efterforskning mod, fx som følge af
deres forstraffe for lignende
kriminalitet og almindelige
tilknytning til gerningsområdet.
Udelukkelse af en mistænkt kan
således med et register ske i en
tidligere fase end uden et register.
Den fordel ved dna-analyse, der
består i selve muligheden for at
udelukke en person, som interessen i
øvrigt samler sig om, følger derimod
i sig selv af muligheden for
dna-sammenligning - uafhængigt af
eksistensen af et dna-register.
Ad
d
Efter
oplysningerne i lovudkastet om de
registrerede talmæssige og grafiske
profiler, der bygger på såkaldt
»junk-dna«, er det fortsat ikke
muligt herudaf at udlede følsomme
oplysninger om en persons genetiske
karakteristika, arveanlæg,
sygdomsdispositioner eller lignende.
Der kan herom
også henvises til bilaget, svaret på
spørgsmål 2, der bekræfter dette
forhold.
De registrerede
oplysninger må anses for umiddelbart
intetsigende for udenforstående. Der
er derfor ikke nogen særlig risiko
for misbrug af de registrerede
oplysninger eller i øvrigt risiko
for blotlæggelse af genetiske
karakteristika. Brugen af de
registrerede oplysninger ses – på
samme måde som med hensyn til
fingeraftryk, men i modsætning til
fototeker – heller ikke at indebære
risiko for »falske genkendelser«.
Registrering i
dna-registret må derfor også på
dette punkt anses for sammenlignelig
med registrering i
Fingeraftryksregisteret.
Ad
a-d
Sammenfattende finder
Strafferetsplejeudvalget på den
anførte baggrund, at der - med den
modifikation, der følger af
forskellen i selve indgrebets
karakter, jf. pkt. a. - må anses at
være parallelitet mellem
dna-registret og
Fingeraftryksregistret. Udvalget kan
derfor tiltræde, at der kan være
anledning til at gå videre med
anvendelse af dna-registrering efter
lignende principper, som i en
årrække har været gældende for
registrering af fingeraftryk med
henblik på senere identifikation.
2.
Forholdet til den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Forholdet
mellem dna-registrering og den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention er nøje
behandlet i bemærkningerne til
1999-lovforslaget. Som det fremgår
heraf, har man fundet, at
etableringen af dna-registret ikke
indebærer problemer i relation til
konventionen. Der ses ikke senere at
være fremkommet afgørelser fra
Menneskerettighedsdomstolen eller
fra andre domstole, der kan ændre
denne vurdering. Udvalget finder
heller ikke, at de ændringer, der nu
foreslås i lovudkastet med hensyn
til udtagelse af dna-materiale og
registrering af dna-profiler, har en
sådan karakter, at der vil opstå
uoverensstemmelser mellem denne
lovgivning og konventionen. Det
bemærkes i denne forbindelse, at de
foreslåede ændringer må anses for at
være på linie med en klar tendens i
anvendelsen af dna-registrering i
medlemslandene.
3.
Betingelser for registrering i
dna-registrets persondel
Efter de
gældende regler er betingelserne for
registrering i dna-registret
strengere end betingelserne for
udtagelse af en spyt- eller
blodprøve efter retsplejelovens
almindelige regler om legemsindgreb
(legemsundersøgelser). Efter
lovudkastet vil betingelserne for
dna-registrering i det hele svare
til de gældende regler om
fingeraftryk med henblik på senere
identifikation, såvel med hensyn til
kriminalitetskrav som med hensyn til
mistanke- og indikationskravet.
Dermed bliver betingelserne for
registrering (og udtagelse af prøve)
mindre strenge end efter
retsplejelovens regler om
legemsindgreb, herunder udtagelse af
spyt- eller blodprøve (fx med
henblik på en konkret
dna-sammenligning).
Dette hænger
sammen med, at fingeraftryk er en
legemsbesigtigelse, mens spyt- og
blodprøve er en
legemsundersøgelse. De
almindelige betingelser for
legemsundersøgelse er som tidligere
berørt strengere end for
legemsbesigtigelse.
Den gældende
regel om bl.a. fingeraftryk med
henblik på senere identifikation er
således udtryk for en lempelse i
forhold til den almindelige regel om
legemsbesigtigelse med hensyn
til indikationskravet, der er
opgivet. Mistankekravet er det
samme, mens kriminalitetskravet er
udtryk for en skærpelse. Der
henvises til bemærkningerne ovenfor
i afsnit 1, hvorefter det skærpede
kriminalitetskrav er et modstykke
til opgivelsen af indikationskravet.
Da lovudkastet
som nævnt fastsætter betingelser for
udtagelse af spyt- og blodprøve på
samme måde som den gældende regel om
optagelse af fingeraftryk, er
indikationskravet i forhold til den
gældende almindelige regel om
legemsundersøgelse ligeledes
opgivet. Mistankekravet er lempet,
og kriminalitetskravet er ikke
skærpet, men reelt det samme som
efter den almindelige regel.
Karakteren af
de indgreb, der skal gøres for at
tilvejebringe en dna-profil, kunne
på den baggrund tale for, at man ved
en opgivelse af indikationskravet
ved dna-registrering fastsatte et
kriminalitetskrav, der var
skærpet i forhold til lovens
almindelige regel om
legemsundersøgelse i retsplejelovens
§ 792 a, stk. 2.
Strafferetsplejeudvalget finder
imidlertid, at
parallelitetssynspunktet kan
begrunde, at kriminalitetskravet ved
dna-registrering bliver det samme
som ved fingeraftryk. Der vil
således efter udvalgets opfattelse
med et krav om en strafferamme på
fængsel i 1 år og 6 måneder være
tale om lovovertrædelser af en sådan
art og gennemsnitlig grovhed, at det
må anses for rimeligt, at sigtedes
dna-profil udtages og opbevares i
registret, jf. om fingeraftryk
betænkning nr. 1104/1987, side 54.
Hertil kommer, at
kriminalitetskravet efter den
gældende, almindelige regel for
udtagelse af de relevante prøver
ligger på dette niveau, jf.
retsplejelovens § 792 a, stk. 2.
Strafferetsplejeudvalget kan
endvidere tiltræde, at der ikke skal
gælde noget indikationskrav
for udtagelse af prøve med henblik
på senere dna-identifikation og
dermed registrering. Dette må anses
for et bærende element i den
tilstræbte nyordning med en bredere
anvendelse af dna-registret,
svarende til Fingeraftryksregistret.
Lempelsen af kriminalitetskravet i
forhold til den gældende lov om
dna-registret muliggør sammen med
opgivelsen af indikationskravet en
væsentlig udvidelse i
anvendelsesområdet for
dna-registret.
Med hensyn til
mistankekravet kan der rejses
spørgsmål ved, om kravet om
begrundet mistanke i lyset af
indgrebets karakter af
legemsundersøgelse bør opretholdes.
For en
opretholdelse af kravet om begrundet
mistanke taler, at den gældende
regel om fingeraftryk - som anført
ovenfor - ikke med hensyn til
mistankekravet er udtryk for nogen
lempelse i forhold til den
almindelige regel. Indgreb i form af
spyt- og blodprøve har karakter af
legemsundersøgelse. Når man har
opretholdt det almindelige
mistankekrav ved fingeraftryk, bør
man også opretholde det almindelige
mistankekrav ved spyt- og blodprøve.
Formålet med indgrebet ændrer ikke
indgrebets karakter. Når politiet
vil overskride den grænse, der i
lovgivningen er trukket mellem
legemsbesigtigelse og
legemsundersøgelse, og dermed
»trænge ind i legemet«, forekommer
det rimeligt at kræve et sikrere
grundlag herfor end for optagelse af
fingeraftryk. At mistankekravet kan
få reel betydning, fremgår af
kendelsen i U97.972V, der er omtalt
i bemærkningerne til lovforslaget
bag dna-registerloven (FT 1999-2000,
Till. A, sp. 3054). I den gældende
særlige regel i retsplejelovens
§ 792 b, stk. 2, om blodprøver i
sager om overtrædelser, i hvis
indhold indtagelse af spiritus og
euforiserende stoffer er et led, har
man også lempet med hensyn til
kriminalitetskravet, men opretholdt
kravet om begrundet mistanke.
Hertil kommer,
at man med et lempeligere
mistankekrav ved særreglen om
udtagelse af prøver med henblik på
senere identifikation – end ved den
almindelige regel om udtagelse af
prøver med henblik på konkret
efterforskning – i princippet kunne
komme i den situation, at man kan
udtage en prøve og optage resultatet
i registret uden at kunne anvende
dette i den konkrete efterforskning,
selvom der var behov herfor.
For at lempe
mistankekravet til mistanke med
rimelig grund taler, at der herved
skabes fuld parallelitet mellem
reglerne om fingeraftryk og prøver
til dna-analyse. Herved opnås, at
dna-teknikken kan tages i anvendelse
i kriminalitetsbekæmpelsen i samme
skala som fingeraftryk.
Dette skal ses
i sammenhæng med, at udtagelse af
spytprøve – som i lovudkastet
forudsættes at blive den
altovervejende fremgangsmåde – må
anses for et indgreb af tilsvarende
svag intensitet som et fingeraftryk.
Som bemærket i afsnit 1, ad a), vil
udtagelse af spytprøve næppe blive
oplevet som væsentligt mere
belastende af den pågældende end
optagelse af fingeraftryk.
Indgrebets intensitet taler således
ikke i sig selv for, at der skal
fastsættes et strengere mistankekrav
ved udtagelse af spytprøve end ved
optagelse af fingeraftryk. For så
vidt angår udtagelse af blodprøve
forudsættes det i lovudkastet, at
blodprøve alene anvendes, hvor det
enten ikke er muligt at udtage en
spytprøve med tilstrækkeligt
dna-materiale, eller hvor den
pågældende yder fysisk modstand mod
gennemførelse af en spytprøve. Når
blodprøve forbeholdes til disse
tilfælde, vil det være
uhensigtsmæssigt at fastsætte
differentierede mistankekrav ved
udtagelse af henholdvis spytprøve og
blodprøve med henblik på senere
identifikation. Hertil kommer, at
også en blodprøve, der jo udtages af
en læge, må betegnes som en af de
mildeste former for
legemsundersøgelser, jf. også
betænkning nr. 1104/1987, s. 56, jf.
s. 38-39.
Ud over
indgrebets ringe intensitet taler
ligeledes efterforskningsmæssige
hensyn for at fastsætte samme
mistankekrav som ved fingeraftryk.
Ved en fuldstændig parallelisering
til fingeraftryksregistret sikres,
at dna-spor kan blive et lige så
effektivt efterforskningsmiddel, som
fingeraftryk længe har været.
For så vidt
angår det ovenfor nævnte om
forholdet mellem betingelserne for
registrering og for anvendelse i en
konkret sag kan det bemærkes, at når
man vælger at lempe de almindelige
betingelser for foretagelse af
legemsindgreb i § 792 a med henblik
på senere identifikation, vil det i
sagens natur kunne få den
konsekvens, at betingelserne for
udtagelse af spyt- eller blodprøve
med henblik på senere identifikation
vil være opfyldt, hvorimod de
generelle betingelser for udtagelse
af spyt- eller blodprøve med henblik
på anvendelse i den konkret sag ikke
vil opfyldt. Denne problemstilling
er imidlertid ikke forbeholdt
mistankekravet, men vil ligeledes
kunne anføres i forhold til
indikationskravet. Denne forskel
gælder således allerede i relation
til optagelse af fingeraftryk, hvor
indikationskravet kun gælder for
optagelse til brug i den konkrete
sag.
Spørgsmålet om
valget mellem mistanke med rimelig
grund og begrundet mistanke skal
endvidere ses i lyset af
sletningsbestemmelsen i
dna-registerlovens § 3, stk. 1, nr.
1 – der opretholdes ved lovudkastet
- hvorefter sletning skal ske, når
sigtelsen opgives som grundløs.
Sletning skal ligeledes ske, hvis en
anden dømmes i den sigtedes sted,
jf. § 3, stk. 1, nr. 6, der også
opretholdes. Også hensynet til
reglernes overskuelighed og
praktiske anvendelighed bør indgå i
afvejningen. I de tilfælde, der er
omfattet af retsplejelovens § 792 b,
stk. 2, vil man typisk stå med
sådanne oplysninger, fx fra en
udåndingsprøve, at kravet om
begrundet mistanke er opfyldt. Denne
forudsætning er ikke til stede ved
det langt bredere anvendelsesområde
for den foreslåede regel om
dna-registret.
Et flertal i
udvalget (Christian Bache, Carsten
Michelsen, Hanne Rahbæk, Eva Smith
og Merete Stagetorn) finder det mest
nærliggende, at kravet om begrundet
mistanke fastholdes også ved
optagelse af spyt- og blodprøve med
henblik på senere identifikation.
Disse medlemmer lægger navnlig vægt
på, at kravet om begrundet mistanke
efter retsplejeloven er gældende for
indgreb i form af spyt- og
blodprøver som led i konkret
efterforskning, selv når formålet er
opklaring af de alvorligste
forbrydelser.
Et mindretal i
udvalget (Anne Kristine Axelsson,
Carsten Egeberg Christensen, Ole
Scharf og Lars Stevnsborg) kan
derimod tilslutte sig lovudkastets
model, hvorefter der fastsættes
samme mistankekrav ved udtagelse af
spyt- og blodprøve til brug for
registrering i dna-registret, som
gælder ved optagelse af fingeraftryk
til brug for registrering i
Fingeraftryksregisteret.
Mindretallet finder således, at der
navnlig under hensyntagen til
indgrebets ringe intensitet set i
forhold til de
efterforskningsmæssige hensyn også
på dette punkt bør skabes
parallelitet til
Fingeraftryksregisteret. Et krav om
mistanke med rimelig grund svarer i
øvrigt til mistankekravet ved
anholdelse, der antagelig opleves
som mere ubehageligt end afgivelse
af spyt- eller blodprøve med henblik
på registrering.
Det fremgår af
lovudkastet, at det er tanken
generelt at overgå til udtagelse af
dna-materiale i form af spytprøve i
stedet for blodprøve. Det er oplyst
over for udvalget, at lovudkastets
regel om adgang til at udtage
biologisk materiale også ved
blodprøve skyldes, at denne
fremgangsmåde af lægelige og
helbredsmæssige grunde må
foretrækkes, såfremt det i det
enkelte tilfælde måtte blive
nødvendigt at udtage prøve
tvangsmæssigt. Se om udtagelse af
spytprøve i øvrigt bilaget,
spørgsmål 4 og 5, hvorefter
blodprøve giver en bedre sikkerhed
for tilvejebringelse af
tilstrækkeligt dna-materiale, og en
mulighed for anvendelse af blodprøve
således vil have betydning, også
hvor en foretaget spytprøve viser
sig ikke at give tilstrækkeligt
biologisk materiale. Udvalget har på
den baggrund ikke fundet grundlag
for at foreslå en sondring mellem
spyt- og blodprøver i relation til
betingelserne for udtagelse af
prøver med henblik på senere
identifikation og dermed
registrering i dna-registret.
4.
Videregående analyser af udtagne
prøver
De gældende,
almindelige regler om legemsindgreb
i retsplejeloven bygger på det
grundsynspunkt, at selve indgrebets
karakter er afgørende for, hvilke
betingelser, der bør opstilles.
Derimod rummer reglerne som
udgangspunkt ikke begrænsninger med
hensyn til, hvad man derefter
benytter en udtaget prøve eller
lignende til. Efter reglerne udgør
dét, der foretages med allerede
udtaget materiale, altså ikke i sig
selv et indgreb.
Retsplejelovens
regler om legemsindgreb er således
begrænset til betingelser for dels
foretagelsen af selve indgrebet,
herunder udtagelsen af prøver af
legemet, dels opbevaring (eller
destruktion) af materialet. Se herom
Betænkning nr. 1104/1987, s. 36 ff.
Betænkningens definition af
legemsindgreb omfatter således både
tilvejebringelse og fastholdelse af
oplysninger om et levende
menneskeligt legeme, jf.
betænkningen side 36.
Den særlige
regel om fingeraftryk m.v. i § 792
b, stk. 1, opstiller dog betingelser
for optagelse af fingeraftryk med
henblik på en særlig anvendelse af
resultatet af indgrebet i form af
fingeraftrykkene, nemlig anvendelse
til senere identifikation. Med
hensyn til fingeraftryk giver det i
høj grad sig selv, hvorledes den
senere identifikation vil ske.
Med hensyn til
udtagelse af blod- og spytprøve med
henblik på senere identifikation ved
dna-teknik er det efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
væsentligt at fastholde, at prøver
udtaget efter udkastets særlige
regelsæt alene bør bruges til
identifikation. Da identifikationen
vil kunne ske på betryggende måde
alene ved anvendelse af såkaldt
»junk-dna«, der ikke i øvrigt
belyser den pågældendes egenskaber,
bør der ikke på grundlag af dette
regelsæt kunne foretages
videregående analyser.
Strafferetsplejeudvalget forudsætter
på den baggrund, at blod- og
spytprøver udtaget efter de
foreslåede nye regler alene anvendes
til analyse af »junk-dna«. Såfremt
politiet måtte ønske at foretage
videregående analyser (dvs.
analyser, der sigter mod anden
information end en dna-profil
baseret på »junk-dna«, fx
information der belyser personens
genetiske egenskaber), forudsættes
det således, at man går frem efter
den almindelige regel om
legemsundersøgelse i retsplejelovens
§ 792 a, stk. 2. Disse
forudsætninger bør fremgå af
lovudkastets bemærkninger.
Det er efter
udvalgets opfattelse ikke nødvendigt
i anledning af lovudkastet i øvrigt
at tage spørgsmålet om videregående
dna-analyser op til overvejelse. Men
Strafferetsplejeudvalget finder dog
grund til at bemærke, at der kan
være behov for at følge udviklingen
i dna-teknikken med henblik på
senere overvejelser om, hvorvidt det
fortsat vil være holdbart, at
eventuelle mere vidtgående analyser
frit skal kunne foretages på
grundlag af biologisk materiale, der
er udtaget efter de almindelige
regler om legemsundersøgelse.
5.
Regler om udtagelse af spytprøve
Efter
lovudkastet henlægges kompetencen
til at træffe afgørelse om udtagelse
af spytprøve til politiet. Dette
svarer til, hvad der allerede gælder
med hensyn til fingeraftryk og med
hensyn til blodprøve, jf.
retsplejelovens § 792 c, stk. 1.
Efter
lovudkastet skal spytprøve - uden
for tilfælde af fysisk
magtanvendelse - kunne optages uden
medvirken af læge. Dette står i
modsætning til reglen om
legemsundersøgelser i øvrigt og
dermed blodprøver, men svarer til
hvad der gælder for optagelse af
fingeraftryk, jf. retsplejelovens
§ 792 e, stk. 3.
Om
fremgangsmåden ved udtagelse af
spytprøver henvises til bilaget,
spørgsmål 4 og 5.
Det vil være en
følge af
proportionalitetsgrundsætningen, at
den lempeligste fremgangsmåde bør
benyttes, jf. herved retsplejelovens
§ 792 e, stk. 2.
Der kan om
lægelig medvirken ved
legemsundersøgelse, der angår
legemets hulrum, i øvrigt henvises
til Betænkning nr. 1104/1987, s. 62.
Lovudkastet
giver ikke i øvrigt
Strafferetsplejeudvalget anledning
til bemærkninger på disse punkter.
6.
Regler om sletning, opbevaring m.v.
Efter
lovudkastet ophæves med hensyn til
persondelen reglen om
sletning af registrerede
dna-profiler 10 år efter en
frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
uden vilkår. Herefter bliver det
uden betydning for registreringen,
om den aktuelle sag ender med
domfældelse eller ej, når blot ikke
sigtelsen ligefrem opgives som
grundløs, jf. lovens § 3, stk. 1,
nr. 1, eller en anden dømmes i den
sigtedes sted, jf. § 3, stk. 1, nr.
6.
Ved en sådan
ordning træder det klart frem, at
registret har et videregående sigte
end efterforskning i forbindelse med
den aktuelle sigtelse.
Strafferetsplejeudvalget kan
tiltræde, at
parallelitetssynspunktet kan
begrunde, at sletningsreglen om
frifindelse m.v. ophæves. Der kan
henvises til bemærkningerne i
Betænkning nr. 1104/1987, s. 89-90,
og bemærkningerne ovenfor i afsnit
1. Det kan i den forbindelse også
fremhæves, at lovgiver allerede med
den gældende regel om sletning efter
10 år har anerkendt, at en
frifindelse m.v. ikke umiddelbart
skal føre til sletning.
Efter forslaget
ændres 70 års grænsen i den gældende
§ 3, stk. 1, nr. 3, til en 80-års
grænse, svarende til ordningen med
hensyn til fingeraftryk. Denne
ændring giver ikke
Strafferetsplejeudvalget anledning
til bemærkninger.
Med hensyn til
spordelen indebærer
lovudkastet, at personidentificerede
profiler af ikke sigtede kan
beholdes (og i øvrigt optages) i
registret, så længe oplysningerne er
af politimæssig betydning.
Baggrunden er et ønske om at bruge
de automatiserede søgefunktioner i
registret til hurtigt at søge nye
sporfund op imod et offers
dna-profil.
Man må i den
forbindelse efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
være opmærksom på, at sporfund på
gerningsstedet kan optages og
registreres uden samtykke fra den
pågældende, idet der ikke er tale om
et legemsindgreb. Ved den foreslåede
ordning bliver der tale om, at
personidentificerede profiler af
ikke sigtede - der som sådanne ikke
kan optages i persondelen - bliver
virksomme i registret, og på samme
måde som optagne profiler fra
sigtede kan give anledning til
»hits« med sporfund i helt andre
sager. På den måde kan der i
realiteten ske en form for
fravigelse af betingelserne for
optagelse i registret (persondelen).
Sletning vil
efter lovens § 4, nr. 2, skulle ske,
når efterforskningen af den aktuelle
sag er afsluttet. Men hvis
gerningsmanden ikke umiddelbart kan
findes, vil det personidentificerede
sporfund kunne forblive i registret
i lang tid.
Man kunne på
den baggrund måske forestille sig en
ordning, hvorefter der som
alternativ til optagelse i registret
gives mulighed for i den pågældende
situation at foretage enkeltstående
søgninger (sammenholdelse af et
udtaget (slettet) sporfund med nye
sporfund) med samme programmeltype,
som registret anvender.
Det er
imidlertid oplyst over for udvalget,
at udkastet på dette punkt bl.a.
tilsigter, at registeret kan
anvendes også med hensyn til
sporfund, som politiet ikke på
forhånd har noget grundlag for at
sætte i forbindelse med allerede
registrerede sporfund. Der kan fx
være tale om, at en kniv findes ved
ransagning hos en person, der er
sigtet for berigelseskriminalitet i
en anden politikreds. Hvis der er
blod på kniven, kan en registrering
føre til, at man gennem registrets
automatiske søgning kan knytte
kniven og dermed den sigtede til en
voldssag, hvor man har et
personidentificeret sporfund af
ofrets blod. Man sparer så at sige
at gennemgå alle uopklarede
voldssager med kniv fra hele landet.
Denne fordel vil ikke kunne opnås
ved de ovennævnte enkeltstående
søgninger.
Strafferetsplejeudvalget skal på den
baggrund foreslå en regel om, at
fortsat registrering af
personidentificerede sporfund
vedrørende ikke-sigtede kræver
samtykke fra den pågældende, med
mindre denne er afgået ved døden. En
sådan løsning vil være i harmoni med
reglerne om legemsindgreb over for
ikke sigtede.
Den gældende
lov om dna-registeret regulerer
adgangen til opbevaring af
oplysningerne om de uddragne
dna-talprofiler, men ikke adgangen
til opbevaring af det udtagne
biologiske materiale. Dette
ændres ikke ved lovudkastet.
Spørgsmålet om politiets opbevaring
beror således på retsplejelovens
regler, jf. § 792 f. Imidlertid
opbevares det biologiske materiale,
der har dannet grundlag for
dna-profilen, efter det oplyste ikke
ved politiet, men på Retsgenetisk
Afdeling. Efter lovudkastets
bemærkninger ventes en arbejdsgruppe
nedsat af Rigsadvokaten i
indeværende år at afgive en rapport
om opbevaring af prøver udtaget ved
legemsundersøgelse til brug for
dna-analyse.
Strafferetsplejeudvalget finder på
den baggrund ikke anledning til at
generelt at udtale sig om
opbevaringsspørgsmålet, selvom det
har sammenhæng med retsplejelovens
regler om legemsindgreb.
I forlængelse
af bemærkningerne ovenfor om
dna-profiler fra ikke sigtede
(sporfund) kan der dog henvises til
Betænkning nr. 1104/1987, side 90,
om destruktion af fingeraftryk
vedrørende ikke-sigtede. Det fremgår
heraf, at det ikke er nok, at
fingeraftryk af ikke-sigtede efter
sagens slutning ikke længere indgår
i registret. Fingeraftrykkene skal
destrueres. Uanset at den gældende
§ 792 f alene taler om politiets
opbevaring, kan det på den baggrund
næppe være tilstrækkeligt, at
materialet er overladt til andre end
politiet.
Optagelse af
sporfund og behandlingen heraf udgør
ikke i sig selv et
straffeprocessuelt tvangsindgreb,
jf. Betænkning nr. 1104/1987, s. 37.
Reglen i retsplejelovens § 792 f,
stk. 2, skal endvidere ses i lyset
af de særlige regler om
legemsindgreb over for ikke-sigtede
i § 792 d. På samme måde som anført
ovenfor vedrørende registreringen,
kan lignende hensyn, som ligger bag
reglerne om fingeraftryk, imidlertid
gøre sig gældende vedrørende
opbevaring/destruktion af det
biologiske materiale.
Hvis man for så
vidt angår ikke-sigtede opbevarer
personidentificerede dna-profiler,
der har karakter af sporfund og
derfor er optaget uden samtykke,
kunne det på den anførte baggrund
efter Strafferetsplejeudvalgets
opfattelse gøres gældende, at fuld
parallelitet med fingeraftryk reelt
fordrer, at der ikke blot sker
sletning i registret ved sagens
slutning, men også at det biologiske
materiale, der har dannet grundlag
for dna-profilen, destrueres.
Heroverfor kan andre hensyn dog gøre
sig gældende, navnlig hensynet til
at bevare muligheden for
efterkontrol.
7.
Egen-acces
Udvalget har i
lyset af lovudkastet drøftet reglen
om egen acces i lovens § 6,
hvorefter en registreret person kun
kan få mundtlig underretning om de
oplysninger, der er registreret om
vedkommende.
Denne regel
berøres ikke af lovudkastet, men som
følge af den væsentlige udvidelse af
registret ved lovudkastet kan det
være naturligt at overveje
bestemmelsen på ny.
Bestemmelsen
tilsigter at beskytte de
registrerede mod at blive stillet
over for krav fra andre, herunder
navnlig arbejdsgivere, om at
fremskaffe en erklæring om
registrering. Udvalget kan tilslutte
sig, at dette hensyn må bevirke, at
der ikke kan være tale om, at der
skal kunne udfærdiges skriftlige
erklæringer i alle tilfælde.
Hensynet
udelukker dog ikke en regel,
hvorefter oplysning om, at der intet
er registreret alene gives
mundtligt, mens oplysning om, at der
er en registrering, derimod gives
skriftligt, men ved personlig
henvendelse. Derved kan man undgå
misforståelser om det registrerede
og give et bedre grundlag for en
eventuel klage. Samtidig sikrer
reglen, at der fortsat ikke vil
kunne kræves erklæring af en
arbejdsgiver, idet den pågældendes
oplysning til arbejdsgiveren om ikke
at kunne få en erklæring som følge
af reglens udformning vil pege på,
at der intet er registreret.
På den ene side
kan det anføres, at behovet for en
regel om skriftlig erklæring om
registrerede oplysninger er
begrænset som følge af
klageadgangen, herunder til
Folketingets Ombudsmand. På den
anden side bevirker netop adgangen
til - skriftlig - klagebehandling,
at den skitserede nyordning ikke
reelt ligger så fjernt fra den
nuværende situation. Det må dog
bemærkes, at nærmere regulering af
spørgsmål såsom egen-acces i
forbindelse med registrering af
tilvejebragte oplysninger falder
uden for den almindelige
skillelinje, som
Strafferetsplejeudvalget har lagt
for, hvad der i forbindelse med
straffeprocessuelle tvangsindgreb
bør reguleres i loven. Der kan herom
henvises til Betænkning nr.
1104/1987, s. 88-89.
Udvalget finder
efter en samlet vurdering ikke
tilstrækkeligt grundlag for at
foreslå en ændring af
dna-registerlovens § 6.
8.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Efter
lovudkastet skal de nye regler om
registrering i dna-registret finde
anvendelse også på dna-profiler, der
er tilvejebragt før lovens
ikrafttræden.
Dette vil bl.a.
indebære, at dna-profiler, der forud
for ikrafttrædelsesdatoen måtte være
uddraget af prøver udtaget efter
retsplejelovens regler om
legemsundersøgelse - men som på
grund af det gældende
kriminalitetskrav efter
dna-registerloven ikke har kunnet
optages i registret - nu kan
indlægges i registret, herunder
profiler der er uddraget for flere
år siden. Der kan fx nævnes en
dna-profil i en tyverisag, hvor
mistankekravet og indikationskravet
i retsplejelovens § 792 a, stk. 2,
har været opfyldt. For så vidt vil
der være tale om, at en profil, der
da den pågældende prøve blev
udtaget, måtte ventes kun at have
betydning for den konkrete sag, nu
vil kunne indgå i registret i mange
år.
Der kan på den
ene side nævnes fx en person, der
har nægtet sig skyldig, men som i
tillid til, at registrering ikke
ville ske, ikke har protesteret mod
udtagelse af en prøve. Der kan på
den anden side nævnes tilfælde, hvor
en person, der er sigtet for en
mindre alvorlig forbrydelse, uden at
være mistænkt for det rent faktisk
har begået en grov forbrydelse, som
ikke er blevet opklaret, netop fordi
der ikke var grundlag for optagelse
af hans dna-profil i registret efter
de nugældende regler.
Ved vurderingen
af spørgsmålet må det indgå, at
optagelse i registret af tidligere
tilvejebragte dna-profiler ikke vil
kunne ske i de tilfælde, der er
omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr.
1 og 6, herunder sigtelser, der
viser sig grundløse, og tilfælde,
hvor en anden er dømt i den
pågældendes sted. Der vil således
normalt ikke blive tale om optagelse
i det tilfælde, hvor en sigtet har
accepteret udtagelse af prøven, og
hvor det derefter gennem
uoverensstemmelse mellem hans profil
og sporfundet har vist sig, at han
ikke kan være gerningsmanden.
Der kan efter
udvalgets opfattelse anføres
principielle synspunkter imod, at
der etableres en adgang til
registrering i et register af
dna-registrets karakter, som ikke
bestod, da den pågældende blev
stillet over for politiets krav om
udtagelse af prøve med henblik på
brug heraf i forbindelse med en
konkret efterforskning. Sådanne
synspunkter må imidlertid afvejes
over for hensynet til at udnytte den
mulighed for opklaring af alvorlig
kriminalitet, som den foreslåede
overgangsordning må antages at
indebære.
Efter en samlet
vurdering finder
Strafferetsplejeudvalget på den
anførte baggrund ikke anledning til
at udtale sig imod de foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelser.
København, august 2004 |
Christian Bache
(formand) |
Anne Kristine Axelsson |
Carsten Egeberg Christensen
|
Carsten Michelsen |
Hanne Rahbæk |
Ole Scharf |
Eva Smith |
Merethe Stagetorn |
Lars Stevnsborg |
|
|
|
|
|
|
|
|
Søren Almind |
|
|
Barbara Bertelsen |
RETSGENETISK AFDELING
RETSMEDICINSK INSTITUT
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Journal nr.:
361-702-93/04
Dato: 05.07.2004
Justitsministeriet
Strafferetsplejeudvalget
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedr.:
Spørgsmål til Retsgenetisk
Afdeling i forbindelse med udtalelse
om udkast til forslag til lov om
ændring af lov om oprettelse af et
centralt dna-profilregister og
retsplejeloven.
Spørgsmål 1a: Giver erfaringer
og ny videnskabelig teori siden
oplysningerne i lovforslaget om
dna-registret i 1999 anledning til
en ændret vurdering af sikkerheden
ved identifikation af personer på
grundlag af dna-profiler (junk-dna)?
Nej. De
praktiske erfaringer, som er opnået
siden 1999, har bekræftet den meget
store bevismæssige vægt af en fuldt
gennemført dna-profil-analyse.
Spørgsmål 1b: Har udviklingen
bestyrket en antagelse om, at disse
dna-profiler er helt individuelle,
når bortses fra énæggede tvillinger?
Der er ikke
fremkommet nye oplysninger, der
ændrer tidligere vurderinger af
sandsynligheden for sammenfald af
dna-profiler blandt ubeslægtede
personer, se svar på spørgsmål 1d.
Nært beslægtede personer har
imidlertid en større sandsynlighed
for at have ens dna-profiler end
ubeslægtede personer. Med teknisk
komplette dna-profil-analyser er
sandsynligheden for, at fx
biologiske søskende har ens
dna-profiler af størrelsesorden 1 ud
af ca. 10.000. Andre former for nært
slægtskab har mindre betydning ved
vurderingen af sandsynligheden for
sammenfald af dna-profiler.
Spørgsmål 1c: Har der modsat
været problemer med sammenfald af
flere personers dna-profiler?
Nej. Siden
oprettelsen af Rigspolitiets
Centrale Dna-profil-register i 2000
er der foretaget dna-profil-analyse
af ca. 6.000 personer. Der er kun
registreret sammenfald af
dna-profiler blandt énæggede
tvillinger.
Spørgsmål 1d: Er det rigtigt, at
den mest anvendte sandsynlighedsgrad
i analyseerklæringer for tiden er
1:1.000.000, mens den anvendte
teknik muliggør sandsynlighedsgrader
på op til 1: 1.000.000.000? Hvad er
i givet fald baggrunden for
forskellen?
Retsgenetisk
Afdeling angiver ved sammenfald af
dna-profiler mellem et biologisk
spor og en person, at den
bevismæssige vægt er større end
1:1.000.000, når der har kunnet
gennemføres en fuldstændig
dna-profil-analyse. Den beregnede
bevismæssige vægt vil sædvanligvis
være væsentligt større.
Beregningerne er imidlertid baseret
på en række antagelser, bl.a. om de
undersøgte dna-egenskabers fordeling
i befolkningen. Da det ikke kan
bevises, at alle disse antagelser er
helt korrekte, har Retsgenetisk
Afdeling valgt at undgå risikoen for
at overvurdere den bevismæssige vægt
af dna-profilsammenfald ved som
største værdi at anvende »større end
1:1.000.000«.
Spørgsmål 1e: Udgør en risiko
for »forurening« af
dna-materiale/analyser et problem
for anvendelsen af dna-profiler til
personidentifikation.
dna-analyser
kan foretages på meget små mængder
dna fra biologiske spor. Ved sådanne
analyser er der en ganske lille
risiko for forurening af sporene med
dna fra personer eller fra andre
biologiske spor. Retsgenetisk
Afdeling arbejder til stadighed på
at reducere denne risiko samt på at
øge mulighederne for at opdage
forurening. Risikoen for forurening,
der kan have betydning i forbindelse
med personidentifikation, er for
øjeblikket af størrelsesorden 1 ud
ca. 10.000 prøver. Dette niveau er
lavt set i en international
sammenhæng, men forureningsrisikoen
kan formentlig aldrig helt
elimineres.
Forurening
udgør kun et problem, hvis
rekvirenterne og brugerne af
dna-analyser ikke er bevidste om
risikoen og ikke håndterer
oplysninger om dna-profilsammenfald,
som kan være forårsaget af
forurening, på en hensigtsmæssig
måde.
Spørgsmål 2: Er der grundlag for
en ændret vurdering i forhold til
1999 med hensyn til det forhold, at
der ikke kan udledes oplysninger om
en persons karakteristika,
arveanlæg, sygdomsdispositioner
eller lignende af de nævnte
dna-profiler, eller med hensyn til
antagelsen om, at det er meget lidt
sandsynligt, at der en dag skulle
kunne udledes sådanne oplysninger
fra de undersøgte ikke-kodende
dna-områder?
Nej. Der er i
den mellemliggende tid ikke
fremkommet nye oplysninger, der
ændrer de tidligere vurderinger.
Spørgsmål 3: Vil det
underliggende biologiske materiale
uanset anvendelsen heraf til
dna-analyse give mulighed for, at
der efterfølgende foretages en ny,
selvstændig analyse (til brug som
kontrol eller »second opinion« i
tilfælde, hvor det gøres gældende,
at det første analyseresultat er
forkert)?
Retsgenetisk
Afdeling arkiverer materiale fra
undersøgte biologiske spor og fra
referenceprøver fra personer efter
anmodning fra rekvirenterne, såfremt
alt materiale ikke er opbrugt ved de
foretagne analyser. Det vil være
muligt at foretage fornyede
analyser, såfremt der findes
arkiveret materiale.
Spørgsmål 4: Bør udtagelse af
spytprøve med henblik på dna-analyse
i alle tilfælde udføres med vatpind,
der skrabes mod mundhulen, eller
findes der andre egnede metoder, der
lige så godt kan anvendes?
De mest sikre
prøver til dna-profil-analyse er
blodprøver, hvor der altid kan opnås
dna-profiler. Spytprøver (eller mere
korrekt celleskrab fra
kindslimhinden - »kindskrab«) kan
foretages med vatpinde, men der
findes andre former for
skrabemateriale, der er mere
velegnet, fx skrabepinde med hoveder
af plast eller skumgummi. Ved
anvendelse af kindskrab må det
påregnes, at der vil forekomme
tilfælde, hvor et kindskrab
indeholder for lidt dna til
dna-profil-analyse, således at der
må udtages ny prøve.
Spørgsmål 5: Kræver udtagelse af
spytprøve med henblik på dna-analyse
medvirken af sundhedspersonale (læge
mv.), og skal særlige
sikkerhedsmæssige forholdsregler
iagttages for at undgå risiko for
»forurening«? Vil den pågældende
evt. selv kunne foretage udtagelsen
af spytprøven?
Ifølge
nuværende lovgivning er udtagelse af
spytprøve (kindskrab) et
legemsindgreb, der kræver, at en
læge foretager indgrebet. Teknisk
set er der imidlertid intet til
hinder for, at uddannet personale
hos fx politiet kan udtage kindskrab
fra personer. Udtagelse af kindskrab
kræver, at det personale, der
foretager indgrebet, følger
fastlagte procedurer og anvender
beskyttelsesudstyr, der sikrer mod
forurening med dna fra uvedkommende
kilder.
Der er teknisk
set heller intet til hinder for, at
en person kan foretage kindskrab på
sig selv. Det er imidlertid af
afgørende vigtighed at sikre
identiteten af den person, der
afgiver et kindskrab og at sikre mod
snyd med kindskrabet. Det vil derfor
være uhensigtsmæssigt, hvis en
person foretager kindskrab på sig
selv uden medvirken af personale fra
politiet.
P.A.V.
Med venlig hilsen
Niels
Morling
Afdelingsleder, dr. med.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering
|
|
Lovforslaget |
|
|
§ 1 |
|
|
I
lov nr. 434 af 31. maj 2000
om oprettelse af et centralt
dna-profilregister foretages
følgende ændringer: |
|
|
|
|
|
1. Lovens titel
affattes således: |
Lov
om oprettelse af et centralt
dna-profilregister |
|
»Lov om Det Centrale
Dna-profil-register«. |
|
|
|
|
|
2.
§ 1 affattes således:
|
§ 1. Efter reglerne i
denne lov oprettes et
centralt dna-profilregister,
der kan tjene som internt
arbejdsregister for politiet
i forbindelse med
identifikation af personer.
Registeret opbevares og
føres af Rigspolitichefen.
|
|
»
§ 1. Efter reglerne i
denne lov opbevarer og fører
Rigspolitichefen Det
Centrale
Dna-profil-register, der
tjener som internt
arbejdsregister for politiet
i forbindelse med
identifikation af personer.
|
Stk. 2.
Registeret består af en
persondel indeholdende
personidentificerede
dna-profiler og en spordel
indeholdende
ikkepersonidentificerede
dna-profiler, jf. § 2. |
|
Stk. 2.
Registeret inddeles i en
persondel og en spordel, jf.
§ 2. |
Stk. 3.
Registeret består af et
manuelt register og et
edb-register. |
|
Stk. 3.
Registeret består af et
manuelt register og et
edb-register.«. |
|
|
|
|
|
3.
§ 2, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Registeret må indeholde
følgende oplysninger: |
|
»Stk. 2.
Registeret må indeholde
følgende oplysninger: |
1) I
registerets persondel må
optages dna-profiler af
personer, som er eller har
været sigtet for
overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og
13, § 119, § 123,
§§ 180-181, § 183, stk. 1
eller 2, § 183 a, § 184,
stk. 1, § 210, §§ 216-225,
§ 232, § 237, §§ 245-246,
§ 252, §§ 260-261, § 276,
jf. § 286, eller § 288,
såfremt dna-analysen er
udført i den pågældende sag
på grundlag af biologisk
materiale udtaget efter
reglerne i retsplejelovens
kapitel 72. |
|
1) I
registerets persondel må
optages dna-profiler af
personer, som er eller har
været sigtet for en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i
1 år og 6 måneder eller
derover, eller for en
overtrædelse af
straffelovens § 235, stk. 2,
hvis dna-analysen er udført
i den pågældende sag på
grundlag af biologisk
materiale udtaget efter
reglerne i retsplejelovens
kapitel 72. |
2) I
registerets spordel må
optages
ikke-personidentificerede
dna-profiler af biologisk
materiale, der er fundet på
gerningssteder eller på
effekter, personer eller
steder med tilknytning til
en forbrydelse. |
|
2) I
registerets spordel må
optages dna-profiler af
biologisk materiale, der er
fundet på gerningssteder
eller på effekter, personer
eller steder med tilknytning
til en forbrydelse.«. |
|
|
|
§ 3. Oplysninger i
registerets persondel skal
straks slettes, når |
|
4. I
§ 3, stk. 1, ophæves
nr. 2, og i nr. 3, der
bliver nr. 2, ændres »70 år«
til: »80 år«. |
1)
sigtelse er opgivet som
grundløs, |
|
Nr. 3-6
bliver herefter nr. 2-5.
|
2) der er
forløbet 10 år fra
frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald uden vilkår,
|
|
|
3) den
registrerede person er fyldt
70 år, |
|
|
4)
oplysningerne er
tilvejebragt på grundlag af
et legemsindgreb, som retten
nægter at godkende, |
|
|
5)
oplysningerne er
tilvejebragt på grundlag af
et legemsindgreb, som retten
eller politiet selv
efterfølgende finder
uhjemlet, eller |
|
|
6) andre
særlige grunde
undtagelsesvis taler herfor.
|
|
|
|
|
|
Stk. 3.
Sletning af oplysninger
i registerets persondel kan
undlades i de i stk. 1, nr.
2 og 3, nævnte tilfælde,
hvis det efter en konkret
vurdering undtagelsesvis
findes nødvendigt at
opretholde registreringen.
|
|
5. I
§ 3, stk. 3, udgår
»og 3«. |
|
|
|
|
|
6. I
§ 4 indsættes som
stk. 2 : |
|
|
» Stk. 2.
Sletning kan undlades i
det i stk. 1, nr. 1, nævnte
tilfælde, hvis den
identificerede person ikke
er eller har været sigtet
for den pågældende
forbrydelse, og vedkommende
meddeler samtykke til
fortsat registrering.«. |
|
|
|
|
|
§ 2 |
|
|
I
lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 961 af
21. september 2004, som
ændret ved § 2 i lov nr.
1436 af 22. december 2004,
foretages følgende
ændringer: |
|
|
|
2) nærmere
undersøgelse af legemet,
herunder af dets hulrum,
udtagelse af blodprøver
eller andre tilsvarende
prøver, røntgenundersøgelse
og lignende
(legemsundersøgelse). |
|
1. I
§ 792, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »udtagelse
af«: »spyt- eller«. |
|
|
|
|
|
2.
§ 792 b, stk. 1,
affattes således: |
§ 792 b. Uden for de
tilfælde, der er nævnt i
§ 792 a, stk. 1, nr. 2, kan
optagelse af fingeraftryk og
personfotografi med henblik
på senere identifikation
endvidere foretages, såfremt
den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i
1 år og 6 måneder eller
derover. |
|
»
§ 792 b. Uden for de
tilfælde, der er nævnt i
§ 792 a, stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, kan optagelse af
fingeraftryk og
personfotografi samt
udtagelse af spyt- eller
blodprøve med henblik på
senere identifikation
endvidere foretages, hvis
den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i
1 år og 6 måneder eller
derover, eller for en
overtrædelse af
straffelovens § 235,
stk. 2.«. |
|
|
|
§ 792 c. Afgørelse om
legemsbesigtigelse af en
sigtet og legemsundersøgelse
af en sigtet i form af en
nærmere undersøgelse af
legemets ydre, sikring af
prøver herfra og udtagelse
af blodprøver træffes af
politiet. |
|
3. I
§ 792 c, stk. 1,
indsættes efter »udtagelse
af«: »spyt- eller«. |
|
|
|
|
|
4. I
§ 792 e, stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
|
Stk. 3.
Legemsundersøgelse, jf.
§ 792, stk. 1, nr. 2, må kun
foretages af en læge. Lægen
tager stilling til, om
indgrebets gennemførelse
under hensyn til den hermed
forbundne smerte og risiko
samt den undersøgte persons
tilstand er lægeligt
forsvarligt. |
|
»Spytprøve i medfør af § 792
b, stk. 1, kan udtages uden
medvirken af en læge.«. |